GOG indleder semifinalejagt med pligtsejr
Artiklen er mere end 30 dage gammel
GOG vandt deres første kampe i herrehåndboldligaens slutspil, da det blev til en sejr ude over Århus Håndbold.
GOG's håndboldherrer indledte jagten på en semifinaleplads med sejr, da holdet mødte Århus Håndbold på udebane i begge mandskabers første kamp i slutspillet.
Fynboerne, der sluttede på andenpladsen i grundspillet, vandt over aarhusianerne, som blev nummer syv, med cifrene 28-26.
GOG-debutant scorer i dansk sejr: Det sprudler indeni
Med omkring syv minutter tilbage af kampen lørdag aften mellem Danmark og Montenegro løb 21-årige Emil Jakobsen på banen for første gang i karrieren for landsholdet.
Landsholdsdebuten bød både på en udvisning og en scoring i den danske 37-26-sejr, og målet er den unge GOG-spiller glad for.
- Det var en forløsning at score mit første mål på landsholdet. Det sprudler indeni, og jeg er rigtig lykkelig.
- Jeg fik lige et sus i maven, da Nikolaj (Jacobsen, red.) kom hen og sagde, at jeg skulle varme op, men jeg synes egentlig kun, at det var spænding og sommerfugle i maven og ikke nerver, siger han.
Det er ikke hvilket som helst landshold, Emil Jakobsen nu har prøvet at være en del af.
I januar vandt Danmark VM, og derfor var det også en lidt spændt Emil Jakobsen, der troppede op til den første træning forud for de to kvalifikationskampe onsdag og lørdag.
- Det sætter et pres på en, når de er verdensmestre og er så gode, som de er, men de har været supergode til at tage imod mig. De er jo trods alt bare mennesker, siger Emil Jakobsen.
Han var ikke på banen i den første kamp mod Montenegro onsdag, hvor danskerne led et overraskende 31-32-nederlag, men minutterne i storsejren lørdag har givet ham blod på tanden for flere kampe i den rød-hvide trøje.
- Jeg er stadig ung og har en masse år endnu til at komme helt ind på landsholdet, så jeg tager det roligt, men nu har jeg fået denne her oplevelse, som jeg er utrolig stolt og beæret over.
- Så må vi se, hvad fremtiden bringer, men jeg håber selvfølgelig, at jeg skal være en del af landsholdet, siger han.
Også landstræner Nikolaj Jacobsen regner med, at Danmark kommer til at se meget mere til den unge fløjspiller i fremtiden.
- Emil er et rigtig stort talent på venstre fløj. Han er utrolig eksplosiv i sit spring og har gode skudvarianter. Han er en spiller, jeg glæder mig til at følge, og jeg forventer, at han kan nå et rigtig højt niveau.
- Vi ser ham ikke som så langt fra landsholdet, og det giver ham forhåbentlig også mod på noget mere, siger Nikolaj Jacobsen.
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) kom også fra land med en sejr på udebane over Skanderborg Håndbold, der blev slået 33-29.
GOG fører pulje 2
Dermed har GOG fire point i toppen af slutspilspulje 2. Holdet havde inden kampen allerede to point på kontoen på grund af slutplaceringen i grundspillet.
BSV indledte med ét point på kontoen i samme pulje som GOG og har derfor tre efter torsdagens sejr.
Århus og Skanderborg har ligesom inden torsdagens opgør nul point.
Det var fra kampens start tydeligt, at aarhusianerne ville kunne bide skeer med GOG.
Efter ti minutter havde fynboerne godt nok en smal føring på 5-4, men seks minutter efter lykkedes det hjemmeholdet at komme foran for første gang siden 1-0, da Tobias Møller på straffekast gjorde det til 8-7.
Fynboerne trak fra inden pausen
Men så skruede GOG bissen på, og ved pausen var udeholdet foran med hele syv mål ved stillingen 18-11.
Den fynske håndboldmaskine gik dog mere eller mindre i stå i starten af anden halvleg. Efter 12 minutter var forspringet nede på to mål, hvilket udløste en GOG-timeout.
Bekræftet: Rutineret svensk keeper til GOG
Det bliver den 41-årige tidligere svenske landsholdsmålmand Dan Beutler, der erstatter GOG-målmanden Ole Erevik, når han ved sæsonens afslutning indstiller karrieren.
Allerede i januar fortalte TV 2 Sport, at der var forhandlinger mellem den sydfynske håndboldklub og den rutinerede svenske målmand. Og nu er det altså officielt, at Dan Beutler til sommer bliver GOG-spiller.
- GOG er en af de helt store danske klubber med en flot historie, så jeg blev meget glad, da Nicolej Krickau ringede til mig for at høre, om det kunne have interesse. Der var selvfølgelig noget logistik, der skulle på plads med familien, men håndboldmæssigt var det ikke en beslutning, der tog lang tid at træffe, fortæller Dan Beutler, der i dag spiller for HK Malmö i den svenske liga.
I Gudme er der stor tilfredshed med, at klubben har fået målmandskabalen til at gå op.
Ifølge GOG-direktør Kasper Jørgensen underbygger aftalen med Beutler forventningerne til, at GOG også i den kommende sæson vil være at regne blandt favoritterne.
- Dan har gennem mange sæsoner leveret på allerøverste hylde, og han har en rutine der gør, at han heller ikke vakler, når det bliver tæt mod slutningen af de helt store kampe. Vores vurdering er, at han har det, vi har brug for, og med Frank Mikkelsen, Dan Beutler og den unge trio under dem har vi sikret os rigtig godt på målmandsposten næste år, siger Kasper Jørgensen.
Rutineret herre
Direktøren bakkes op af klubbens succesfulde træner Nicolej Krickau.
- Det er en rutineret herre, vi får til GOG, og han passer godt ind på holdet. Vi har talt med ham flere gange, og jeg kan mærke på ham, at han glæder sig rigtigt meget til at blive en del af teamet. Det gør, at jeg er overbevist om, at han bliver en gevinst i vores bestræbelser på at vinde medaljer næste år. Hvis vi skulle være så dygtige at kvalificere os til Champions League, ved han jo allerede, hvad der skal til, før vi kan komme til at løfte det trofæ, siger Krickau med henvisning til Beutlers tidligere meritter.
Den svenske keepers CV viser, at Beutler har erfaring fra blå-gule landshold og 11 sæsoner i den tyske Bundesliga, hvor han spillede for SG Flensburg-Handewitt 2003-2011 og siden HSV Hamburg fra 2011 til 2013, hvor han sluttede på toppen med Champions League-titlen.
Og til sommer slutter den 41-årige målmand sig altså til Krickaus sydfynske tropper, når han tiltræder i GOG på en foreløbigt etårig kontrakt.
Spilstoppet gjorde godt for udeholdet, der fik sat en stopper for Aarhus' comeback og etableret en tremålsføring.
Hjemmeholdet kæmpede dog videre. Med seks minutter igen blev spændingen fornyet, da forskellen kom ned på to mål ved stillingen 25-23 i fynsk favør.
Men GOG holdt stand, og Aarhus kom aldrig tættere på.
BSV måtte kæmpe for sejren
I kampen mellem Skanderborg og BSV så det i første halvleg ud til, at udeholdet uden problemer ville køre en storsejr i hus.
Kort før pausen var BSV således foran med seks mål, men efter en tur i omklædningsrummet kom Skanderborg bedre med.
Bjerringbro-Silkeborg førte ganske vist fra start til slut i de sidste 30 minutter, men holdet formåede aldrig for alvor at trække helt fra og lukke kampen før til sidst.
Skanderborg kom dog aldrig tættere på end to mål.