Gyser-guld: GOG vinder DM-guld efter vild afslutning

GOG vinder DM-guld i håndbold efter en 27-26-sejr over Aalborg på udebane. Det er første gang siden 2007, at GOG vinder mesterskabet.

GOG er dansk mester efter en 27-26-sejr over Aalborg Håndbold foran 5.000 tilskuere i Aalborg.

Aalborg førte med tre mål i anden halvleg, men GOG triumferede efter en stærk slutspurt.

Hjemmeholdet fik muligheden for at udligne i slutsekunder, men det kiksede efter en fejlaflevering. Det var ganske symptomatisk for en generelt fejlfyldt indsats af hjemmeholdet.

Det er første gang siden 2007, at GOG hjemfører mesterskabet. Og det er klubbens ottende mesterskab gennem tiderne. Aalborg havde vundet mesterskabet tre år i træk inden sit nederlag.

Første finale i Gudme endte 25-25 trods en femmålsføring til GOG, og søndag var anden dyst i perioder lige så spændende og neglebidende. Det gav en ekstrem intens, men ikke specielt velspillet kamp.

20220612-191348-L-1600x1067we
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der blev skudt med skarpt fra start

Den åbnede ellers vildt og voldsomt. Begge mandskaber skød med skarpt, og den stod 7-7 efter bare ni et halvt minuts spil, inden Aalborg anført af blandt andre Nikolaj Læsø og Felix Claar fik spillet sig til et overtag.

Keeper Simon Gade fik samtidig fat i flere GOG-skytter, og krydret med flere fejl af udeholdet bragte Aalborg sig foran 11-7 midtvejs gennem første halvleg.

Anden halvdel af de første 30 minutter var langt mindre rytmisk, men stadig meget intens i en meget stemningsfyldt hal.

Og da også GOG-keeper Viktor Hallgrimsson begyndte at tage fat, svingede Aalborgs føring lidt frem mod pausen. Den endte på 16-13 og gav GOG mest at snakke om i omklædningsrummet.

GOG brugte tilsyneladende tiden fornuftigt. I hvert fald blev det 16-16 efter blandt andet to scoringer af Jerry Tollbring og en meget fejlfyldt start på anden halvleg af Aalborg.

Efter en periode præget mere af slåskampe end håndbold kom Aalborg dog tilbage på sporet, selv om holdet stadig lavede fejl og gav kontraer væk.

Det skyldes ikke mindst en stribe vigtige redninger af Simon Gade, og at Aron Palmarsson begyndte at træde i karakter.

Aalborg bragte sig foran 19-16, men GOG nægte at give sig og holdt hjemmeholdets føring nede på et-to mål i en lang periode, inden det fynske hold i slutfasen scorede tre gange i træk og vendte 22-24 til 25-24.

Torbjørn Bergerud strålede med et par afgørende GOG-redninger i slutfasen, hvor Aalborg efter en GOG-afbrænder fik muligheden for at komme på 27-27, men det endte uden en afslutning, og GOG-spillerne kunne tage hul på jublen.

Alle tre sæt medaljer i herrernes håndboldliga har nu fundet deres ejermænd. Sidste sæsons finalister Bjerringbro-Silkeborg sikrede sig lørdag bronze med en sejr over Skjern Håndbold.

Vi fulgte kampen med live-opdatering. Har du mod på at læse - eller genlæse kampen - minut for minut, så klik her 

20220612-192814-L-1600x1066we
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kampen blev Mathias Gidsels sidste i den gule GOG-trøje.
Kampen blev Mathias Gidsels sidste i den gule GOG-trøje.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er de seneste ti års DM- vindere i herrehåndbold:

Oversigt

    Oversigt