Den brune papirspose knitrer, da Linda Maja Nielsen lægger sine ting ned i den. Først et ur, så en pakke piller, nogle vådservietter og til sidst en banan.
Efter fire dages indlæggelse på isolationsstue nummer tre på Q2, Odense Universitetshospitals coronaafsnit, er den 72-årige pensionist klar til at tage hjem.
Linda Maja Nielsen glæder sig.
Det rører noget at se unge ellers raske blive rigtig dårlige, eller gravide føde for tidligt
- Det bliver dejligt at kunne åbne døren. Bare at kunne gøre lige nøjagtigt det, der passer mig, siger hun.
Når Linda Maja Nielsen er udskrevet, er der tre patienter tilbage på afdelingen, der er landets sidste åbne coronaafsnit.
Det er så få indlagte, at afdelingen lukker ned torsdag, fortæller afdelingssygeplejerske Kamilla Kolberg Nielsen.
Men det er usikkert, om døren til afdelingen forbliver lukket.
- Man kan sige det sådan, at vi dæmper lyset, når vi går. Men vi slukker det ikke helt, siger hun.
Frygten for et skvulp
For den lange gang på femte sal har flere gange været lukket ned for så at åbne igen i løbet af de sidste 18 måneder, alt efter hvordan coronavirussen har opført sig udenfor hospitalsmurene.
Lige nu er der tomme senge på en del af stuerne, men for to uger siden var billedet et andet: På få dage gik hospitalet fra nul til 12 indlagte med covid-19, og derfor blev det særlige coronaafsnit genåbnet 23. august.
- Vi frygtede endnu et skvulp af indlagte, siger Anne Øvrehus, der er overlæge på hospitalets infektionsmedicinske afdeling.
Afdelingen er særligt indrettet til at holde den smitsomme virus i skak. Der er er skuffer med handsker, sprit, engangsdragter og mundbind, og stuerne er forseglet af tunge gule døre.
Der er ved at blive installeret små, frostede glasruder i dem. På den måde kan personalet se ind til de isolerede patienter.
Hvem der har ligget bag dørene har ændret karakter flere gange i løbet af pandemien.
Fra skiturister til gravide
Først var det skituristerne, som blev indlagt i vinteren 2020. Dengang var coronavirus ny, og der var ingen kendt behandling på sygdommen.
- I den periode kunne vi mest af alt krydse fingre og håbe på det bedste. Så de måneder var i høj grad plaget af angst og usikkerhed, siger Anne Øvrehus.
Da 2020 blev til 2021 var det især plejehjemmene, som blev ramt af smitteudbrud, og indlæggelsestallene steg igen - både på landsplan og på OUH, hvor der 2. januar var 42 indlagte covid-patienter.
Det skabte en ny udfordring, at det nu var ældre mennesker, som blev indlagt. En del af dem var forvirrede og usikre, hvilket er en svær kombination med isolationskravet, fortæller Kamilla Kolberg Nielsen.
I foråret kom så et endnu et "skvulp", der primært ramte de uvaccinerede. Stuerne blev fyldt med yngre patienter og gravide kvinder, som stod bagest i vaccinekøen.
Den periode var barsk, husker Anne Øvrehus.
- Det rører noget at se unge ellers raske blive rigtig dårlige, eller gravide føde for tidligt, siger hun.
"Covid-light"
I dag er de indlagte hovedsageligt ramt af det, som Anne Øvrehus kalder for "covid-light".
Patienterne, der især er vaccinerede ældre, er indlagt med mildere sygdomsforløb sammenlignet med tidligere.
Det tyder på i hvert fald en delvis beskyttelse, at sygdommen er mildere, og at forløbene er kortere
En af dem er Linda Maja Nielsen. Hun fik andet stik 18. maj, men blev i begyndelsen af september testet positiv efter et bankoarrangement. Først var hun hjemme, men hendes søn blev bekymret for hende, fordi hun ikke tog telefonen. 10. september blev Linda Maja Nielsen indlagt på Q2.
- Jeg havde det simpelthen dårligt, var konfus, og jeg sov og sov, siger hun.
Men hun kom hurtigt til hægterne og begyndte at blive rastløs på sin isolationsstue. Fjernsynet virkede ikke, hun havde glemt sine briller, og udsigten blev ensformig. Og nu er hun altså udskrevet efter kortere end en uge.
Anne Øvrehus tolker det mønster som et tegn på, at vaccinerne virker.
- Det tyder på i hvert fald en delvis beskyttelse, at sygdommen er mildere, og at forløbene er kortere, siger hun.
Nu skal vi leve med covid-19
I hospitalets forhal myldrer det med mennesker, men en kvinde, der målrettet går mod elevatoren, skiller sig ud.
For hun har, som den eneste, valgt at tage mundbind på.
Tidligere var mundbindet et krav, men i resten af landet er virussens indflydelse på hospitalet skrumpet i takt med, at vaccinerne er rullet ud, og restriktionerne forsvundet.
Det gør også en forskel på Q2. Nu fylder covid-19 mest inde på isolationsstuerne.
- I perioder har det føltes som om, at covid-19 var med overalt. Nu er den mere på afstand og minder mere om en almindelig sygdom, siger Kamilla Kolberg Nielsen.
Anne Øvrehus tror, at vi er ved at finde en måde at leve med virussen. Alarmberedskabet er ikke lige så højt som tidligere, selv om afdelingen hurtigt kan være klar til at tage imod patienter.
- Nu er virussen i højere grad en del af hverdagen, siger hun.
På måske-gensyn?
Hvis der kommer over fem covid-patienter på OUH, er planen, at Q2 åbner igen. I så fald kan op til tyve sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter blive tilkaldt med tre dages varsel.
I mellemtiden får holdet undervisning i færdigheder, der er særligt gode på pandemiafsnittet, fortæller Kamilla Kolberg, som leder "pandemi-korpset".
Hun håber, at et fast hold gør det tryggere for både patienterne og personalet selv, hvis pandemien blusser op endnu en gang.
I dag samles gruppen foran Q2 og takker af for denne gang. Måske for sidste.
- Så kan vi lige se hinanden i øjnene, inden vi går hver til sit. Måske ses vi igen, men det er jo ikke sikkert, siger Kamilla Kolberg Nielsen.
Både hun og Anne Øvrehus er enige om, at læren af det sidste 18 måneder er, at man ikke kan forberede sig på, hvordan en pandemi opfører sig.
- Men man kan forberede sig på, at man kan blive ramt af det uventede, siger Kamilla Kolberg Nielsen.