Forskerne oversvømmet: 800 el-apparater afleveret - tre ud af fire virkede
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynboerne er vilde med at hjælpe forskerne til at blive klogere på vores smid væk-kultur.
TV 2/Fyn og Syddansk Universitets Frit Lejde-kampagne lokkede lørdag og søndag fynboerne til at aflevere deres gamle computere, hårtørrere, mobiltelefoner og anden elektronik fra gemmerne.
Den foreløbige optælling fra i søndags viser, at fynboerne afleverede cirka 800 elektriske apparater til forskerne.
Den første gennemgang af apparaterne viser, at 55 procent virkede, 21 procent virkede delvist, mens kun 21 procent slet ikke virkede.
Det samme gjorde sig gældende for mobiltelefoner. Der blev afleveret 101 telefoner, og 76 procent virkede helt eller devist. 55 procent fejede ingenting overhovedet.
Og allerede inden genbrugsstationerne i Assens, Faaborg, Odense og Svendborg holder åbent hus for aflevering af elektriske apparater igen næste lørdag og søndag, kalder professor i cirkulær økonomi, Henrik Wenzel, kampagnen for en succes
Frit Lejde: Her er støvsugeren, som ikke skal smides ud
Vi smider elektronik ud, fordi det er produceret, så det ikke kan skilles ad og repareres. Sådan lyder det fra professor Henrik Wenzel. Han mener, politikerne bør lovgive og roser Nilfisk for at tage skridt mod det, man kalder modulært design.
Hvis støvsugeren ikke kan skilles ad, så ryger den for langt de flestes vedkommende ud, når den går i stykker.
Der skal ikke mere til end et defekt ledningsoprul, en hullet støvsugerslange eller plastic-kabinet. Det er i hvert fald professor Henrik Wenzels erfaring.
Hjælp forskerne
- Kunne du genbruge mere?
- Udfyld forskernes spørgeskema her.
Men det gør en ny støvsuger nu op med. Den kan skilles ad ganske let, og det betyder, at man hurtigt kan udskifte den komponent, der er i stykker.
- Det er smart, fordi mange af de el-apparater, vi smider ud, der er det måske kun én komponent ud af 17, der er i stykker. Hvis man hurtigt og billigt kan udskifte den, så behøver man ikke smide hele støvsugeren ud, siger Henrik Wenzel.
Han viser en støvsuger fra Nilfisk frem, som netop er bygget på princippet om det, man kalder modulært design. Se mere om det i videoen i toppen af artiklen.
Elskrot: 75 procent virker stadig
Henrik Wenzel er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet. Han har nærstuderet 20 tons elskrot og talt op, at 75 procent af de støvsugere, folk havde smidt ud, stadig virker, når man sætter dem i stikkontakten.
En af årsagerne er ifølge professoren, at det er alt for bøvlet at reparere støvsugerne. De er svære at skille ad, og reservedelene kan være svære at opdrive.
Derfor mener han, at man bør lovgive på området.
“Elskrot er en kæmpe diskussion i EU i øjeblikket. Vi vil gerne lovgive, så produkterne designes, så de lever længere.”
- Hvis vi skal forlænge levetiden på vores el-apparater, og det gælder både støvsugere og blendere og hvad vi ellers omgiver os med af elektronik, så bliver vores politikere nødt til stille krav til producenterne, siger Henrik Wenzel.
I dag designes el-apparater således, at de er lynhurtige at producere. Men det betyder samtidig, at de kan være svære at skille ad. Ofte er de limet sammen flere steder.
- Nogle gange kan man godt få den tanke, at producenterne med vilje har gjort apparaterne svære at skille ad. For eksempel ved at bruge flere forskellige slags skruer, eller endda gemme skruerne under andre dele, siger Henrik Wenzel.
Fokus på elskrot i EU
EU-parlamentet har netop lavet en betænkning til EU-kommissionen, der skal gøre op med brug og smid væk-kulturen.
Det fortæller Christel Schaltemose, der sidder i parlamentet for Socialdemokratiet.
- Elskrot er en kæmpe diskussion i EU i øjeblikket. Og vi har fra parlamentet bedt kommissionen om strammere retningslinjer for producenterne. Vi vil gerne lovgive, så produkterne designes, så de lever længere. Det betyder blandt andet, at vi skal se på, hvordan vores el-apparater designes, siger Christel Schaldemose.
Reservedele skal også gøres billigere, står der i betænkningen. Betænkningen er imidlertid ikke blevet til konkrete love endnu.
- EU-systemet tager lang tid, men hvis vi vil påvirke producenterne, så de producerer mere bæredygtigt, så bliver vi nødt til at gøre det på EU-niveau, siger Christel Schaldemose.
FRIT LEJDE: DONÉR DIT ELSKROT OG FORTÆL FORSKERNE, HVAD DET FEJLER
- Denne artikel er en del af TV 2/Fyns og Syddansk Universitets kampagne Frit Lejde.
- Med Frit Lejde har alle fynboer mulighed for at indlevere deres kasserede el-apparater søndag den 18. og 25. november på de genbrugspladser, der er med i projektet. Dog med undtagelse af Assens, hvor indsamling sker lørdag.
- Frit Lejde er et nyt forskningsprojekt. Bag projektet står Syddansk Universitet, TV 2/Fyn, Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Odense Kommune og Assens Kommune.
- Forskerne vil gerne have fynboerne til at indlevere deres kasserede el-apparater og i samme ombæring fortælle, hvorfor man har valgt at kassere det pågældende produkt.
- Målet med projektet er at finde ud af, hvordan vi på den ene eller anden måde kan forlænge vores el-apparaters levetid.
- Ofte er der slet ikke noget galt med de el-apparater, vi kasserer. Andre gange er det kun en enkelt komponent, der er i stykker.
- Følgende genbrugspladser er med i projektet:
Assens genbrugsplads, Torø Huse Vej 15, 5610 Assens: 17. november 10-16
Faaborg Genbrugsstation, Mørkebjergvej 12, 5600 Faaborg: 18. november 10-16.
Genbrugsstationen Villestofte, Rugårdsvej 275, 5210 Odense NV: 18. november 10-16.
Genbrugsplads Svendborg, Miljøvej 10, 5700 Svendborg: 18. november 10-16. - Forskerne tager både imod apparater, der virker, og dem der ikke gør. Alle apparater, der virker, bliver efterfølgende solgt på et loppemarked i Odense 9. december klokken 11-14.
- Loppemarkedet finder sted hos Odense Renovation på Snapindvej 21 i Odense.
- Forskerne tager imod alle el-apparater. Lige fra hårtørrere, håndpiskere, computere og telefoner. Det eneste, de ikke vil have, er hårde hvidevarer.
Sikkerhed garanteret
Henrik Wenzel vil gerne gøre opmærksom på, at fynboerne roligt kan aflevere både mobiltelefoner og iPads uden at frygte, at eventuelt indhold kan læses.
- De færreste har nok bemærket, at vi garanterer datasikkerhed, og at alt bliver slettet af en professionel PET-godkendt operatør. Der er således ingen grund til at frygte, at ikke-slettet indhold falder i forkerte hænder, siger Henrik Wenzel.
De velfungerende apparater, der afleveres på genbrugsstationerne, sættes til salg på et loppemarked den 9. december hos Odense Renovation på Snapindvej.
- Vi vil meget gerne opfordre folk til, at man husker diverse kabler og strømforsyninger, når man afleverer elektriske artikler på lørdag og søndag. Så er de nemmere at sælge, siger Henrik Wenzel.
Frit lejde: Gymnasieelever fandt guld i gemmerne
Selvom vi danskere køber rundt regnet toenhalv millioner nye mobiltelefoner om året, bliver der langtfra smidt lige så mange ud. Vi gemmer dem hjemme i skabe og skuffer. Eleverne i 3.X. i Nyborg var ingen undtagelse. Men efter ekspertbesøg i klassen skal der nu andre boller på suppen.
Mens vi moderne (over)forbrugere køber nyt it-udstryr som aldrig før, så er vi svært dårlige til at skille os af med det igen.
I stedet for at smide det kasserede udstyr ud, gemmer vi gamle bærbare computere, smartphones og tablets hjemme i skabe og skuffer.
Og adfærden hos eleverne i 3.X. på Nyborg Gymnasium adskiller sig ikke synderligt fra flertallets. TV 2/Fyn satte klassen stævne for at finde ud af, hvor meget kasseret it-udstyr, de ligger inde med.
- Jeg har 12 gamle telefoner, to computere og en iPad liggende. Og så vidt jeg husker har min far to computere og fire telefoner liggende. Og min lillebror har en iPad og to computere, han heller ikke bruger til noget, liggende derhjemme, fortæller Rasmus Lisewski, der går i 3.X.
Selvom der for eksempel for telefonernes vedkommende bliver solgt toenhalv millioner om året herhjemme i Danmark, så kan forskerne konstatere, at de aldrig når frem til affaldsleddet.
Det betyder med andre ord, at it-udstyr hober sig op et eller andet sted. Og forskernes bedste bud er, at udstyret hober sig op derhjemme.
Og det er ærgerligt. Både for klimaet og for it-udstyrets ejere, fortæller Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet.
- Telefoner indeholder blandt meget andet både guld og sølv, så der ligger en kæmpe ressource, som slet ikke bliver brugt, når vi undlader at smide dem ud. Og for det it-udstyr, der slet ikke er i stykker, er det jo helt skørt, at man ikke sørger for at bringe det i spil igen. Der findes for eksempel firmaer, der lever af at købe brugt it-udstyr, rense det for data og sælge det igen, siger Henrik Wenzel.
Chris får 300 kroner for sin iPhone
Derfor havde vi bedt eleverne i 3.X. tage deres kasserede it-udstyr med i skole.
It belaster klimaet
- En smartphone indeholder næsten alle grundstofferne i det periodiske system. Men op mod 80 procent af dem går tabt, når den genanvendes til nye produkter. Derfor er det bedre for klimaet at forlænge dens levetid.
- I Danmark bliver der solgt cirka 2,5 millioner smartphones om året. Det svarer til, at alle danskere (inklusiv babyer) skifter telefonen ud hvert andet år.
- CO2-belastningen for produktion af en 15 tommer bærbar computer er cirka 350 kilo CO2. Det svarer til at køre 3.000 kilometer i en gennemsnitlig dansk bil.
- I Storbrittannien anslår man, at der ligger cirka 85 millioner telefoner og samler støv hjemme i skabe og skuffer.
Til gengæld stillede vi med telefon-reparationsfiormaet iReps dygtigste tekniker - og nuværende salgschef - William Hammer.
Han fik til opgave at vurdere elevernes it-udstyr. Både hvad det ville koste at reparere, og hvad hans firma kunne finde på at byde eleverne for deres kasserede it-udstyr, hvis de skulle få lyst til at sælge det.
Chris Petersen havde taget sin gamle iPhone med. Den gik i stykker i januar, og siden har den bare ligget hjemme.
- Den gad bare ikke tænde en dag, og så tænkte jeg, det var tid til at få en ny, siger Chris Petersen.
Og hvad så, hvis vi ikke var kommet i dag, så var den bare blevet liggende?
- Ja, det tror jeg egentligt. Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg vidste faktisk ikke engang, hvor den lå, da jeg skulle finde den her i morges, siger Chris Petersen.
William Hammers umiddelbare vurdering, efter at have skilt telefonen ad, var dog, at det formentligt bare var batteriet, der var stået af.
- Som udgangspunkt ville vi nok give 300 kroner for den her, hvis du kom ned med den, lød tilbuddet.
Chris Petersen var langtfra den eneste i klassen, som havde taget it-udstyr med, som iRep godt vil betale penge for.
Og det overraskede slet ikke William Hammer.
- Der er ekstremt mange, der køber en ny telefon uden at tænke på, at de faktisk kan sælge den gamle. Men det er jo spild. Jeg plejer at sammenligne det med biler. Hvis man køber en ny bil, så lader man jo ikke den gamle blive stående hjemme i indkørslen, siger William Hammer.
Telefoner belaster klimaet
I et klimaperspektiv peger professor Henrik Wenzel også på, at især it-udstyr bør bruges så længe som muligt.
Hjælp forskerne
- Kunne du genbruge mere?
- Udfylde forskernes spørgeskema her.
- For it-produkter, og det er altså både bærbare pc-er og tablets og mobiltelefoner, udgør det at udvinde materialerne ved minedrift og fremstille selve apparatet cirka 80 procent af klimabelastningen. Når først apparatet er taget i brug, så er klimabelastningen til gengæld ikke ret stor. Og det betyder altså, at lige præcis for de produkter, der gælder det om at få så lang levetid som muligt, forklarer Henrik Wenzel.
Dagens lektion gav da også stof til eftertanke til eleverne.
Blandt andet til Emma Vitting Koch. Hun fik vurderet sin ellers godt brugte iPhone til et sted mellem 600 og 800 kroner.
- Jeg vidste ikke, at den var så meget værd. Jeg tror bare, jeg havde tænkt mig at gemme den gamle hjemme i skuffen, når jeg engang skulle have en ny mobil. Men det kan jeg mærke, at den ikke kommer til nu, når jeg har fået det her at vide, siger Emma Vitting Koch.
Frit Lejde: Donér dit elskrot og fortæl forskerne, hvad det fejler
- Denne artikel er en del af TV 2/Fyns og Syddansk Universitets kampagne Frit Lejde.
- Med Frit Lejde har alle fynboer mulighed for at indlevere deres kasserede el-apparater søndag den 18. og 25. november på de genbrugspladser, der er med i projektet. Dog med undtagelse af Assens, hvor indsamling sker lørdag.
- Frit Lejde er et nyt forskningsprojekt. Bag projektet står Syddansk Universitet, TV 2/Fyn, Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Odense Kommune og Assens Kommune.
- Forskerne vil gerne have fynboerne til at indlevere deres kasserede el-apparater og i samme ombæring fortælle, hvorfor man har valgt at kassere det pågældende produkt.
- Målet med projektet er at finde ud af, hvordan vi på den ene eller anden måde kan forlænge vores el-apparaters levetid.
- Ofte er der slet ikke noget galt med de el-apparater, vi kasserer. Andre gange er det kun en enkelt komponent, der er i stykker.
- Følgende genbrugspladser er med i projektet:
Assens genbrugsplads, Torø Huse Vej 15, 5610 Assens.
Faaborg Genbrugsstation, Mørkebjergvej 12, 5600 Faaborg.
Genbrugsstationen Villestofte, Rugårdsvej 275, 5210 Odense NV.
Genbrugsplads Svendborg, Miljøvej 10, 5700 Svendborg. - Forskerne tager både imod apparater, der virker, og dem der ikke gør. Alle apparater, der virker, bliver efterfølgende solgt på et loppemarked i Odense 9. december klokken 11-14.
- Forskerne tager imod alle el-apparater. Lige fra hårtørrere, håndpiskere, computere og telefoner. Det eneste, de ikke vil have, er hårde hvidevarer.
Overvældende
Han kalder den foreløbige indsamling for overvældende, og forskerne er også glædeligt overraskede over alle de fynboer, der har svaret på to spørgeskemaer, der skal gøre forskningen klogere på, hvad vi har liggende af elektronik, og hvorfor vi smider det væk, selv om det ikke fejler noget.
- Vi har modtaget 539 besvarelser af vores spørgeskema del et og næsten 300 besvarelser af den udvidedede del to. Så vi er særdeles glade for udbyttet, siger Henrik Wenzel.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her