Fynske kommuner siger nej tak til genbrugsbutikker på genbrugsstationer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom man andre steder i landet har stor succes med at videresælge indleverede ting i butikker på genbrugsstationer, er det ikke noget, Assens og Svendborg kommuner bakker op om.
I de seneste to weekender har TV 2/Fyn i samarbejde med SDU kørt kampagnen "Frit Lejde". Kampagnen har sat fokus på elektronisk skrot, og på hvor lidt af det, vi genbruger. Og det selvom langt størstedelen af el-skrottet stadig virker.
Flere steder i landet har man haft stor succes med at åbne genbrugsbutikker på genbrugsstationer, hvor de ting, som stadig virker, og som de tidligere ejere har godkendt til videresalg, bliver solgt.
“Der er også nogle, som ikke altid skal have den nyeste version af telefon eller tv, som kan få adgang til god elektronik til billige penge.”
I Odense åbner den første lignende butik på Fyn efter nytår, og ifølge borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er det ikke afgørende, om det er de private eller det kommunale, som varetager opgaven.
- For mig er det ikke så vigtigt, om det er privat eller kommunalt. Det vigtigste er, at vi får indrettet en genbrugssektor, som også er i stand til at sælge brugt og repareret elektronik, siger Peter Rahbæk Juel.
Han tror også på, at modellen kan blive en succes på Fyn.
- Det tror jeg faktisk, der er rigtig mange, som gerne vil købe. Der er også nogle, som ikke altid skal have den nyeste version af telefon eller tv, som kan få adgang til god elektronik til billige penge, hvis vi evner det som samfund. Det gør vi bare ikke rigtig i dag.
Kunder står i kø: Brugt elektronik går som varmt brød
I Hjørring køber de lokale ind i den kommunale genbrugsbutik for 6,5 millioner kroner årligt, hvor brugte kaffemaskiner og computere bliver revet væk
Uden for AVV's butik i Hjørring står kunderne i kø. Typisk trykker mellem 75 og 125 mennesker næserne flade mod ruderne, inden dørene åbner klokken 12.
I butikken kan de købe genbrugte ting, som andre har afleveret på genbrugspladsen. Hjørring Brønderslev Kommune er gået sammen om butikken, som indsamler materiale 105.000 indbyggere på 18 genbrugspladser i området.
“Jeg synes da, det er fantastisk. Mange ting fejler jo ikke noget:. Det er, fordi nu skal det være sort i stedet for hvidt, eller nu skal lampen være blå i stedet for rød ”
Butikken med direkte genbrug af alt fra juletræsfødder til aflagte kaffemaskiner og tasturer har skabt arbejde til 12 mennesker, giver økonomisk overskud og gavner klimaet.
- Vi kan tage affald, som kommer på genbrugspladsen og løfte det op, så det kommer i cirkulation igen og får nyt liv, fortæller genbrugschef Dorte Mailandt Nielsen.
Bæredygtigt genbrugssalg
Da dørene åbner i butikken, stormer kunderne ind. Hver dag tømmer de butikken, så der skal fyldes op med både brugte lamper, tøj og æggekogere.
Kasseapparatet gløder de første to timer, og en af stamkunderne er Wasf Gedeon. Han kan godt lide at finde brugte ting til en billig penge og har tidligere købt både en computer til 225 kroner og en boremaskine til 60 kroner. Begge dele virker upåklageligt.
- Det er billigt, og det er sjovt for mig at komme her, smiler han.
Personalet finder ofte helt ubrudte emballager med for eksempel halogenpærer eller helt nye elkedler. De gør kun lidt ved tingene og kører måske lige lidt vand igennem kaffemaskinerne, eller tester om strygejernet bliver varmt, inden det sættes til salg.
Tingene tørres af, og ledningerne rulles op. Kunderne har selv mulighed for at teste dem af ved at sætte stikket i en af stikkontakterne inde i butikken.
- Jeg synes da, det er fantastisk. Det er så dejligt, i stedet for at vi smider det hele ud, at så kan man få lidt liv i det igen. Mange ting fejler jo ikke noget. Det er, fordi nu skal det være sort i stedet for hvidt, eller nu skal lampen være blå i stedet for rød, mener Karina Christiansen, der arbejder på lageret.
Kritik fra Dansk Industri
I 2015 rettede Dansk Industri henvendelse til den daværende statsforvaltning med en opfordring til at undersøge, om det er lovligt, at kommunerne sælger genstande, som borgerne afleverer på genbrugspladsen.
Herunder også elektrisk og elektronisk affald. Statsforvaltningen blev til Ankestyrelsen, der i 2017 kom med en udtalelse i sagen.
Her lyder det blandt andet, at "Det er Ankestyrelsens vurdering, at det vil være i strid med lovgivningen, hvis kommuner og kommunale fællesskaber sælger elektronikaffald, som er modtaget fra borgere på kommunale genbrugspladser.
For Hjørring og Brønderslev Kommune er svaret klokkeklart. Derfor har de indrettet særlige rum på alle 18 genbrugspladser, hvor borgerne kan aflevere de genstande, som de giver kommunen lov til at sælge videre.
Derfor er det ikke at betragte som affald og må gerne sælges videre.
En håndfuld kommuner har gjort det samme: Det gælder også Hjørring, Mariager Fjord, Silkeborg, Aabenraa og Padborg.
Findes ikke på Fyn
På Fyn findes der en kommunal genbrugsbutik i Ringe, som lukker sidst på året. Odense har planer om at åbne en næste år.
- Striden står på, om man som offentligejet renovation skal kunne drive det, eller om det kun må være privat. Jeg tror, det er vigtigt, at man ret hurtigt får sat en pejling i den del, så man kan få gang i et marked for brugt elektronik. Resourcerne og miljøet er vigtigere end snævre ideologiske kampe på det område, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Genbrugsbutikker på danske genbrugspladser
- Hjørring - AVV
- Aabenraa - ARWOS
- Padborg - ARWOS
- Silkeborg - Forsyning
- Mariager Fjord - Resurcen
Kunderne er meget interesserede i de brugte varer og griber sågar ud efter TV 2/Fyns mikrofon.
Men imens tingene bliver revet ned fra hylderne indenfor, går driftschef Thomas Thomsen rundt på pladsen udenfor.
Producenter har ansvaret
Her står to rækker fyldte metalbure med elektronik, som ikke må røres. Det er de dele, som borgerne ikke har sat til side til salg, men som er smidt til skrot. Delene er omfattet af den europæiske producentansvarsordning og er producenternes ansvar.
De såkaldte WEEE-regler giver producenten eller importøren af elektrisk og elektronisk udstyr ansvaret for at organisere og finansiere behandlingen af elektriske og elektroniske produkter på en miljømæssig forsvarlig måde, når de bliver til affald.
Producenterne og importørerne er desuden nødt til at indberette oplysninger til et national producent register.
- Jeg tror, rigtig meget af det havner i en shredder, og så bliver materialerne genanvendt. Det ville være bedre, hvis vi kunne få mere af det repareret og bruge det igen. Der er rigtig meget af det her, som har mange års liv endnu, mener han.
I burene ligger både fladskærme, en brødrister og et tastatur, der ser helt nyt ud. Men der skal en lovændring til, hvis de skal genanvendes direkte.
Men går det ikke ud over producenten af for eksempel brødristeren her, hvis den kan genbruges?
- Jo, han ville jo sælge noget mindre. Men jeg synes, det må være en samfundsmæssigt opgave at genbruge de ting, vi har produceret en gang. Med ret få midler tror jeg, man kunne tage tingene og køre igennem en form for proces, hvor man lige vurderer, om det er egnet til at blive brugt igen, siger Thomas Thomsen.
Gennemsnitligt kommer der mellem 300 og 400 kunder i den kommunale genbrugsbutik hver dag.
Det affald, som ikke direkte bliver genbrugt, bliver genanvendt hos forskellige aftagere.
Efter en times tid har Wasf Gedeon gjort dagens fund. Han har en skinnende sort og ubrugt kaffemaskine i favnen. Prisen er 30 kroner.
Pengene skal gå til hjælpeorganisationer
I Assens og Svendborg kommuner deler man dog ikke Peter Rahbæk Juels begejstring for kommunalt ejede butikker på genbrugsstationerne.
- I Svendborg har vi i mange år hjulpet hjælpeorganisationer med at tjene penge. Så de henter alt, hvad der skal genanvendes, og sælger det i deres butikker, siger Bruno Hansen (SF), formand, Miljø- og Naturudvalget i Svendborg Kommune.
- Det gør vi for at støtte det arbejde, som hjælpeorganisationerne laver.
Også i Assens lader man hjælpeorganisationer stå for videresalg af brugt elektronik.
- Det, jeg går ind for, er, at hjælpeorganisationer får en chance for at stå for det her. Det er også sådan, vi gør i Assens. Så går pengene også til et godt formål, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).
Mere opmærksomhed på brugt elektronik
“Det, jeg går ind for, er, at hjælpeorganisationer får en chance for at stå for det her.”
Et af argumenterne for at åbne en butik på genbrugsstationer er, at det vækker mere opsigt og derfor i højere grad minder folk om, at de kan aflevere deres brugte elektronik til genbrug.
Den argumentation kan Søren Steen Andersen godt følge, men det ændrer ikke på, at det ikke er en kommunal opgave at videresælge brugt elektronik.
- Det kan godt være, vi bør markedsføre det brugte elektronik mere, så folk bliver mere opmærksomme på det. Men det er de velgørende formål, der skal tjene penge på det, så pengene går til et godt formål.
Forskerne oversvømmet: 800 el-apparater afleveret - tre ud af fire virkede
Fynboerne er vilde med at hjælpe forskerne til at blive klogere på vores smid væk-kultur.
TV 2/Fyn og Syddansk Universitets Frit Lejde-kampagne lokkede lørdag og søndag fynboerne til at aflevere deres gamle computere, hårtørrere, mobiltelefoner og anden elektronik fra gemmerne.
Den foreløbige optælling fra i søndags viser, at fynboerne afleverede cirka 800 elektriske apparater til forskerne.
Den første gennemgang af apparaterne viser, at 55 procent virkede, 21 procent virkede delvist, mens kun 21 procent slet ikke virkede.
Det samme gjorde sig gældende for mobiltelefoner. Der blev afleveret 101 telefoner, og 76 procent virkede helt eller devist. 55 procent fejede ingenting overhovedet.
Og allerede inden genbrugsstationerne i Assens, Faaborg, Odense og Svendborg holder åbent hus for aflevering af elektriske apparater igen næste lørdag og søndag, kalder professor i cirkulær økonomi, Henrik Wenzel, kampagnen for en succes
Sikkerhed garanteret
Henrik Wenzel vil gerne gøre opmærksom på, at fynboerne roligt kan aflevere både mobiltelefoner og iPads uden at frygte, at eventuelt indhold kan læses.
- De færreste har nok bemærket, at vi garanterer datasikkerhed, og at alt bliver slettet af en professionel PET-godkendt operatør. Der er således ingen grund til at frygte, at ikke-slettet indhold falder i forkerte hænder, siger Henrik Wenzel.
De velfungerende apparater, der afleveres på genbrugsstationerne, sættes til salg på et loppemarked den 9. december hos Odense Renovation på Snapindvej.
- Vi vil meget gerne opfordre folk til, at man husker diverse kabler og strømforsyninger, når man afleverer elektriske artikler på lørdag og søndag. Så er de nemmere at sælge, siger Henrik Wenzel.
Overvældende
Han kalder den foreløbige indsamling for overvældende, og forskerne er også glædeligt overraskede over alle de fynboer, der har svaret på to spørgeskemaer, der skal gøre forskningen klogere på, hvad vi har liggende af elektronik, og hvorfor vi smider det væk, selv om det ikke fejler noget.
- Vi har modtaget 539 besvarelser af vores spørgeskema del et og næsten 300 besvarelser af den udvidedede del to. Så vi er særdeles glade for udbyttet, siger Henrik Wenzel.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
