Efter 34 år har Københavns Politi endelig fået et gennembrud i en drabssag fra nytårsnat i 1990.
Gennembruddet skyldes en ny DNA metode kaldet "slægtskabssøgning", hvor dna-spor fra den formodede gerningsmand bliver sammenlignet med eksisterende materiale i politiets dna-register.
Men i stedet for at søge efter en matchende profil, leder man i stedet efter nære familiemedlemmer til den person, der har afsat sin dna.
Samme metode er allerede blevet en del af efterforskningen hos Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, oplyser vicepolitiinspektør Claus Andkjær til TV 2 Fyn.
- Det er en metode, der indgår i sager på Fyn, uden jeg kan sige præcis hvilke sager, den har været brugt i. Men vi har jo uopklarede drabsager i politikredsen, siger han.
En af de sager, der endnu ikke er opklaret, er den såkaldte "stenkastersag", som den 21. august 2016 udviklede sig til en drabssag, da en 30 kilo tung sten blev kastet fra en motorvejsbro ved Blommenslyst og dræbte tyske Nelli Gossmann og efterlod hendes mand stærkt invalideret.
Claus Andkjær kan hverken be- eller afkræfte om DNA-metoden endnu har været i spil i netop den sag, men bekræfter, at sagen i øjeblikket efterforskes aktivt.
Det er dog allerede offentligt kendt, at der eksisterer DNA-spor i sagen, og at sporene har bevist, at der er tale om en serieforbryder, der kastede sten fra flere motorvejsbroer i perioden omkring 2016.
Drabssager forældes aldrig
Når Københavns Politi i dag kan fremstille en 53-årig mand i grundlovsforhør, sigtet for et drab, der fandt sted for 34 år siden, er det fordi drabssager aldrig forældes.
- Efterforskningen i uopklarede drabssager lukkes ikke, før de er opklarede. Så får vi nye oplysninger eller nye efterforskningsmetoder, vil man vurdere, om de kan prøves på de her uopklarede sager, fortæller vicepolitiinspektøren.
Slægtsskabssøgning i DNA-databaser er et nyt værktøj i kassen, men Claus Andkjær understreger, at det ikke er et bevis, som kan stå alene.
Genetisk Slægtsforskning
- DNA-beviser kan per definition ikke stå alene i en retssag, men det kan hjælpe os til at kigge nye veje, og kigge på personer, der ellers er gået under radaren i en efterforskning. Så det kan sagtens blive et værktøj, der hjælper os til et gennembrud, forklarer han.
Fynbos fortjeneste
DNA-metoden har allerede været brugt gennem flere år i udlandet. Det er dog fynske Martin Wittrup Enggaard, der til dagligt arbejder som drabsefterforsker ved Københavns Politi, som har fået metoden i brug i Danmark.
I 2022 stillede han et borgerforslag om, at netop genetisk slægtsforskning skulle lovliggøres som et efterforskningsværktøj i dansk kriminalitet. I april sidste år blev metoden godkendt til opklaring af de groveste typer af kriminalitet.