Den socialdemokratiske regering vil med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen sætte et prisloft over deltagerbetalingen til studieture på ungdomsuddannelserne.
Undervisningsministereren mener ikke, at man kan forvente at alle elever på en ungdomsuddannelse har råd til til studieture, der koster op mod 15.000 kroner.
Men det falder ikke i god jord hos elever på Dalum Landbrugsskole. Her betaler man op til 14.000 kroner for en studietur.
- Jeg synes ikke rigtig, det giver mening. I og med, vi er en erhvervsuddannelse med elevløn, så har vi også muligheden for at spare op til den selv, og vi ved at studieturene kommer, siger eleven Rasmus Christensen.
Regeringen foreslår, at en studietur ikke må koste over 400 kroner om dagen og samlet ikke overstige 3.000 kroner.
Men ifølge forstanderen på Dalum Landbrugsskole vil det gå ud over kvaliteten af uddannelsen.
- Vi arbejder med et erhverv, som er meget udadrettet, meget eksportorienteret. Derfor er det vigtigt, at vores unge får et kendskab til, hvem det er vi konkurrerer med, og hvem det er, vi samarbejder med, siger forstander Jens Munk Kruse, Dalum Landbrugsskole.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet findes der eksempler på gymnasier med internationale linjer, hvor man planlægger ture, hvor egenbetalingen rammer de 15.000 kroner. Blandt andet fordi man ønsker at tiltrække elever med ture til eksotiske destinationer.
- Det er ikke meningen, at uddannelsesinstitutionerne skal konkurrere mod hinanden i kampen for at tiltrække elever. I stedet bør de samarbejde og på den måde give eleverne de bedst mulige uddannelser, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Den fynsk-valgte venstrepolitiker og medlem af Folketingets børne- og undervisningsudvalg, Marlene Ambo-Rasmussen, er ikke overraskende imod undervisningsministerens forslag.
- Det er et meget uhensigtsmæssigt forslag, og man kan undre sig over, hvor søren de her 3.000 kroner kommer fra.
- Og hvorfor skal vi sidde på Christiansborg og detailstyre det her. Det gør skolerne faktisk rigtigt godt, siger Marlene Ambo-Rasmussen, og peger på at de fleste skoler i forvejen har defineret et loft.
Hun gør også opmærksom på, at der er forskel på, hvor i landet ungdomsuddannelserne ligger. Og om det er elever med elevløn, eller om det er elever på SU.
- Vi ser allerede i dag, at skolerne løser det her rigtigt fint.
- Vi ser eksempler på elever, som har rejst penge til de klassekammerater som ikke har muligheden for at komme afsted.
- Og jeg synes, det er noget man skal lægge ud til forældrene sammen med skolen, at finde nogle gode løsningsforslag. Det kan de, og det gør de allerede.
I et svar til Venstre har Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet nævnt en række eksempler på studieture, hvor deltagerbetalingen efter regeringens mening er for høj.
Her optræder Dalum Landbrugsskole, som tilbyder to studieture på hovedforløbet af uddannelsen.
Den første studietur har en brugerbetaling på 5.000 kroner, og turene er blandt andet gået til Rumænien og Ukraine.
Den anden studietur har en brugerbetaling på mellem 7.000-18.000 kroner. Her er turene gået til blandt andet Sydafrika, Tanzania og USA.
Mønsteret er det samme i alle eksemplerne. Dog stikker den københavnske handelsskole Niels Brock ud med et studieophold på 13 uger i Californien, USA. Egenbetalingen er her 36.900 kroner, dertil kommer forplejning og lommepenge.
På Dalum Landsbrugsskole er de dyre studieture valgfri, men de laver også billigere alternativer. Derfor mener forstander Jens Munk Kruse ikke, at et egenbetalingsloft giver mening for dem.