Udbygger varmeanlæg ved Facebook: Grøn varme til 12.000 fynske hjem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politikerne i Odense Kommune har sagt ja til Fjernvarme Fyns plan om at udbygge varmepumpeanlægget ved Tietgenbyen for 130 millioner kroner.
Om to måneder løber der grøn varme i rørene hos næsten 7.000 fynske hjem. Fjernvarme Fyn indvier til maj det nye store anlæg ved Tietgenbyen, som kan udnytte overskudsvarmen fra Facebooks datacenter.
Derudover har politikerne i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune sagt ja til energiselskabets yderligere planer om at udbygge varmepumpeanlægget for 130 millioner kroner.
Verdens bedste robotby: Børn bliver bedre til kodning sammen med Facebook
Odense skal være verdens bedste robotby - også for børnene. Det vedtog byrådet i sidste uge, og den idé er Facebook med på. De har i hvert fald investeret 500.000 kroner i projektet.
Det kan ikke komme bag på mange, at Odense er en robotby. Men det er ikke nok for Odense Byråd. Odense skal være bedre - nej, bedst. Verdens bedste robotby - også for børn.
Den idé er Facebook tilsyneladende stor tilhænger af, for de har allerede indgået et partnerskab, hvor der følger 500.000 kroner med til strategien.
I sidste uge vedtog Odense Byråd strategien "Verdens bedste robotby i børnehøjde". I strategien indgår 50 millioner kroner over ti år til dannelse og uddannelse af børn og unge i Odense.
De 50 millioner kroner har byrådet en ambition om at kunne fordoble igennem partnerskaber, og Facebook er det første partnerskab af slagsen.
- Jeg er stolt af, at Facebook så kort tid efter etableringen i Odense melder sig på banen som en markant samarbejdspartner. Styrken i den nye strategi er, at vi har indset, at dannelse og uddannelse af vores børn til fremtiden ikke alene er et dagtilbudsprojekt eller et skoleprojekt, men et byprojekt. Jeg håber, at flere af vores virksomheder vil følge efter, så vi kan nå målet om at fordoble de 50 millioner kroner, som byrådet har sat af, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).
Pengene allerede til gavn
Flere og flere steder er der fokus på robotter og kodning i skolerne, men det forudsætter, at lærerne har de rette kompetencer. Derfor vil nogle af pengene gå til at give lærerne de rette kompetencer, så de kan fortsætte med at undervise i eksempelvis kodning i hverdagen.
En af de klasser, der som de første får gavn af det nye partnerskab, er 6.A på Seden Skole, hvor lærerne skal på kursus. I denne uge har klassen arbejdet med kodning, og efter kurset kan lærerne arbejde videre med det.
Både Linnea Lang og Peter Seiding Damgaard fra klassen er begejstrede for faget.
- Det er fedt at spille noget, man selv har lavet, siger Peter Seiding Damgaard.
- Når man sidder og spiller et spil, så kan man godt træt af tingene, hvis det ikke er, som man ønsker det. Nu kan man bare lave det helt selv, og bruge sin egen fantasi, siger Linnea Lang.
De er begge to glade for faget, og synes det falder dem nemt at kode spil.
- Hvad vi kan nu, det kan børnene her jo om ti år i forhold til teknologien. De er den næste generation, der skal føre teknologien videre og bygge ovenpå det fundament, der allerede ligger teknologisk set, siger Carsten Sørensen, der er site-manager hos Facebook.
Både Linnea Lang og Peter Seiding Damgaard svarer ja, når de bliver spurgt, om de vil bruge mere kodning i fremtiden. Det peger også ind i en af hensigterne bag strategien og Facebooks tanke bag partnerskabet.
- Vi ønsker også at tage et ansvar som virksomhed, for vi har også brug for noget arbejdskraft. Vi vil gerne hjælpe med, at de fremtidige generationer har de muligheder indenfor branchen. Ikke bare for vores skyld, men også andre virksomheder, siger Carsten Sørensen.
Flere penge at hente til lokalsamfundet
Partnerskabet med Facebook vil også komme nogle af de mindre børn til gode. I ti børnehuse deltager medarbejderne i et forløb, der vil give dem basal forståelse for programmering gennem leg med robotter og andre teknologier, der er målrettet mindre børn.
- I børnehaverne bruger vi det til at give børnene en ny og kreativ måde at tænke på og til at løse problemer på, som de også får brug for som voksne, siger Susanne Crawley.
Odense Byråd håber på, at flere vil gøre som Facebook og indgå i et partnerskab.
- Det her sender et signal om, at Facebook hører hjemme i vores by. De vil gerne give noget tilbage til byen, siger Susanne Crawley.
Og det er ikke engang langt fra Facebooks egne tanker, forklarer Carsten Sørensen.
- Vi har et program, hvor vi globalt set går ud i de miljøer, hvor vi har lagt vores datacentre, og siger, at vi vil gerne være en del af det lokalsamfund. Derfor har vi også valgt, da vi bosatte os i Odense, at vi bliver nødt til at integrere os i Odense og bidrage til samfundet, siger Carsten Sørensen.
Helt konkret betyder det, at Facebook har flere legater som uddannelser og non-profit organisationer i Odense Kommune kan søge. Du kan følge vejledningen på deres side. Der er deadline den 3. december.
Med den ekstra udbygning vil i alt 12.000 husstande få grøn fjernvarme fra varmepumpeanlægget. Anlægget bliver det største af sin art i landet.
- Vi har en helt unik mulighed for at installere ny teknologi på et datacenter af den her størrelse - faktisk for første gang nogensinde på verdensplan, siger Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster.
Varmepumpeanlægget bliver udbygget i forlængelse af Tietgenbyens varmecentral. Det får nye eldrevne varmepumper og betyder, at Fjernvarme Fyn kan udnytte mere overskudsvarme fra Facebook og få erfaringer med energioptag fra luften.
Den nye udbygning går i drift ved årsskiftet. Planen er senere at opstille energioptagere, der også kan udnytte luft som varmekilde. Det er blæsere, der tager energi ud af luften og som kommer til at stå på marken over for den nye varmecentral.
- Vi skal have nogle erfaringer med det her. Nu undersøger vi det og sætter det i drift. Så får vi erfaringer, så vi kan være med til at udbrede varmepumper i hele det danske energisystem og vise andre, hvordan det kan lade sig gøre, fortæller udviklingschef i Fjernvarme Fyn Kim Winther.
For forbrugerne påvirker det ikke prisen på fjernvarme, blandt andet fordi Facebook stiller overskudsvarmen til rådighed gratis.
Det er primært forbrugerne i lokalområdet, som vil få den grønne varme i radiotorerne. Det gælder blandt andre Allan Donsager på Væbnerhatten.
- Jeg synes, det er en god idé at bruge overskudsvarmen til noget fornuftigt, mener han.
Fjernvarme Fyn har sat sig et mål om reducere CO2 og udfase sit kulfyrede anlæg senest i 2025. Derfor investerer energiselskabet i anlæg med varmepumper og elkedler for at udnytte flere grønne energikilder. Det kan også være spildevand og kølevand fra kraftværket.
- Det, at vi kan udnytte overskudsvarmen fra Facebook, er en god energikilde, som gør, at vi kan lave et fonuftigt projekt, som ikke kommer til at påvirke varmeforbrugerne økonomisk, siger Kim Winther.
Fornuftig forretning
Kigger man på regnestykket for samfundsøkonomien i projektet, viser beregningerne et overskud på 70 millioner kroner over en 20-årig periode.
Den samlede emission af CO2 hos Fjernvarme Fyn reduceres med 100.000 ton af den samlede udledning på cirka 500.000 ton årligt.
Facebook-sagen: Velfærdsdebatten forsvandt, og ingen kan forklare hvorfor
Ekstern redegørelse giver ikke svar på årsagen til, at et opslag med 134 borgerkommentarer i sommer blev slettet på Odense Kommunes facebookside.
Odense Kommune havde håbet, at en ekstern redegørelse ville kaste lys over årsagen til, at et opslag med 134 borgerkommentarer pludselig kunne forsvinde fra kommunens egen facebookside natten til den 12. august. Men her fire måneder senere er sagen stadig uopklaret.
Den eksterne redegørelse er udarbejdet af journalistisk SDU-lektor Lars Damgaard Nielsen, som skriver, at sletningen måske er sket på grund af en teknisk fejl, - eller som et såkaldt "... lommeopkald, selv om det kan virke usandsynligt."
Rapporten giver dog ikke noget svar på, hvem der har foretaget sletningen, eller hvordan det kunne ske. Den grundlæggende konklusion er, at det ikke muligt at finde frem til årsagen med mindre Facebook udleverer log og data over hændelser på kommunens side.
Det har dog ikke været muligt at få Facebook til at hjælpe med opklaringen.
- Jeg kan igen bekræfte, at vi ikke har fjernet opslaget, skriver Facebook's danske talsmand Peter Münster den 13. november, efter at Odense Kommune på ny rettede henvendelse.
Debat om velfærd
Det forsvundne opslag med de mange borgerkommentarer var en del af den velfærdsdebat, som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og byrådet satte gang i sommer for at få borgernes input til, hvordan kommunen kan sikre fremtidens velfærd.
I følge den konservative byrådspolitiker Tommy Hummelmose havde der i løbet af søndagen den 11. august været mange negative reaktioner på opslaget.
Tommy Hummelmose deltog selv i debat-tråden med en kritisk kommentar, fordi opslaget efter hans mening gik ud over almindelige regler for neutrale embedsmænds ageren ved at have stærke socialdemokratiske undertoner.
Det fik senere på søndagen kommunens kommunikationsfolk til at redigere i opslaget, så det fremstod politisk neutralt.
Dagen efter var opslaget og samtlige borgerkommentarer pludselig forsvundet, uden at nogen kunne forklare, hvordan det kunne ske.
Vil til bunds
Det fik kommunen til at bede om en ekstern redegørelse, som nu er sendt til byrådet sammen med en orientering af stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.
Stadsdirektøren skriver til politikerne, at han har et stort ønske om at komme til bunds i sagen, men at alle muligheder nu synes at være udtømte.
I redegørelsen nævnes det dog som en sidste mulighed, at Odense Kommune anmoder medarbejderne om selv at tage kontakt til Facebook via deres private profiler for at få udleveret deres aktivitetslog på kommunens hjemmeside.
Men det afviser stadsdirektøren efter at have rådført sig med Odense Kommunes personalejurister.
- Odense Kommune vil gå ind i privatsfæren, hvis vi som arbejdsgivere anmoder medarbejderne om, med afsæt i deres private profiler, at rette henvendelse til Facebook, skriver stadsdirektøren og fortsætter:
- Jeg finder det dog fortsat dybt problematisk, at vi som arbejdsgiver ikke fuldt ud har mulighed for at få indsigt i medarbejdernes arbejdsgange. Jeg anser derfor dette anliggende som en fælles problemstilling for de danske myndigheder og vil på den baggrund tage initiativ til en drøftelse af forholdet i seks-by samarbejdet med henblik på en fælles løsning.
Konservativ utilfredshed
Den konservative byrådsgruppe er ikke tilfreds med, at sagen nu henlægges som "uopklaret" .
- Det er utilfredsstillende, at det ikke er lykkedes at finde frem til, hvordan de kritiske facebookopslag er blevet slettet, siger Tommy Hummelmose, som på to punkter er meget kritisk over for redegørelsen.
- For det første er der i konklusionen ikke medtaget, at sletningen kan være en bevidst handling. Det virker for mig som det mest sandsynlige forløb. Dernæst beskrives det, at opslagene kan være sket som et ”lommeopkald”. Hvis man er bruger af Facebook, ved man, at det helt og aldeles er umuligt at slette opslag på Facebook ved, at man tilældigt og i blinde sletter en række opslag.
- Vi skal sikre, at dette ikke sker igen. Derfor vil vi bede stadsdirektøren om en beskrivelse af den fremtidige håndtering af kommunens Facebook opslag, siger Tommy Hummelmose.
- Det er en stor investering, men det er en fornuftig forretning. Vi får varmen gratis fra Facebook, og vi fortrænger en dyrere og sortere produktion ovre fra Fynsværket, siger Kim Winther.
Facebokk er ikke den eneste techgigant, der bygger i Danmark. Apple er i gang med at bygge et datacenter i Viborg, og Google bygger et datacenter i Fredericia. På Fyn har man som de første udnyttet overskudsvarmen fra Facebooks servere.
Besøgscenteret ved det nye anlæg i Tietgenbyen har allerede haft besøg af både kinesere, amerikanere og europæere fra branchen, som er interesserede i at se, hvad der er lykkedes på Fyn.