Poul Erik fra Godhavn:
- Man bliver lidt mere menneske igen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skal kvinderne fra Sprogø have en undskyldning? For tidligere anbragt på drengehjemmet Godhavn, Poul Erik Rasmussen, betød en undskyldning meget, og han håber det samme for Sprogø-pigerne.
- Der kommer en dag. Og i dag er jeres dag.
Ordene blev sagt af statsminister Mette Frederiksen (S) i august, da børnehjemsbørn fra drengehjemmet Godhavn fik en officiel undskyldning fra staten.
Undskyldningen blev startskuddet til flere undersøgelser, og senest er det altså pigehjemmet på Sprogø, der skal udredes for, om staten har svigtet sit ansvar over for de anbragte kvinder.
Skylder Danmark Karoline en undskylding?
Poul Erik Rasmussen var anbragt på Godhavn fra 1962 til 1965, og for ham blev en undskyldning afgørende. Derfor mener han også, at en undskyldning er på sin plads til kvinderne fra Sprogø.
Staten har glemt
Poul Erik Rasmussen var offer for tæsk, prygl og ydmygelse fra voksne på drengehjemmet Godhavn i tre år af sin barndom. Det sætter sine spor at være udsat for den slags som barn.
- Man havde ret til at sende børn på børnehjem, og det har man også i dag, men man skal jo holde øje med dem. Det har staten et ansvar for, siger Poul Erik Rasmussen.
I mere end 14 år er han gået forrest i kampen for en undskyldning til de børn, der var udsat for mishandling på børnehjemmene, og selvom han i dag er pensioneret, er han aktiv i kampen om børns velfærd.
- Staten smed os (drengene fra Godhavn, red.) ned i en kasse og sagde: skidt med dem, forklarer Poul Erik Rasmussen og fortsætter:
- Det samme har man gjort ved Sprogø-pigerne. Staten har glemt, hvad de gjorde ved de piger, så selvfølgelig skal pigerne også have en undskyldning.
50 år for sent
Danmarks forsogsmuseum i Svendborg er netop i gang med at undersøge, om der er grundlag for en undskyldning, men det kræver mange undersøgelser, og det kan vare helt indtil august 2021, før en eventuel undskyldning er klar.
“Man har hele tiden, mig selv inklusiv, følt sig kasseret. Så det gør en forskel at få en undskyldning.”
- Det er sådan cirka 50 år for sent. Jeg forstår ikke, at det skal tage så lang tid. Der er altså snart ikke flere tilbage fra Sprogø, så jeg synes, at det er grotesk, siger Poul Erik Rasmussen og ryster på hovedet.
Men selvom undskyldningen kommer for sent, er han ikke i tvivl om, at en undskyldning skal ligge til de kvinder, der er tilbage.
Barn af en anbragt: Et liv i isolation med tvangssterilisation og overgreb
83-årig Kirsten Christensen er barn af en tidligere anbragt på pigehjemmet på Sprogø. Hendes mor var "vild" og fik barn uden for ægteskabet. Derfor endte hun på Sprogø.
- Aret sad lige midt på maveskindet, siger Kirsten Christen, imens hun lader sin pegefinger glide fra navlen ned til underlivet, for at demonstrere, hvor på kroppen det sad.
Kirsten Christensen husker tydeligt det ar, der gjorde, at hun aldrig fik søskende.
- Min mor havde fået barn uden for ægteskabet. Hun blev stemplet som vild og skulle derfor spærres inde på Sprogø, så hun ikke fik flere børn, forklarer hun.
Da Kristen Christensen kom til verden, blev hun fjernet fra sin mor kun tre måneder gammel.
I den tid var det almindeligt at blive anbragt på Sprogø, når man havde fået et barn uden for ægteskabet, forklarer Birgit Kirkebæk, der er professor emeritus og har skrevet en bog om Sprogø-pigerne baseret på 18 journaler.
- Man tvangssteriliserede for at stoppe barnefødsler i den del af befolkningen, som man mente var ramt af degeneration, siger hun.
Pigehjemmet på Sprogø
I perioden 1923 til 1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på pigehjemmet på Sprogø.
Det var kvinder, der var blevet stemplet af samfundet som "løsagtige" eller "moralsk defekte".
Torsdag den 27. februar tager TV 2 Fyn Event med fynboerne til Sprogø, for at opleve et stykke unikt Danmarkshistorie helt tæt på.
Efter otte års isolation, blev Kirstens mor steriliseret, så hun kunne slippe væk fra øen.
De første kvinder på øen var typisk anbragt på øen i otte år, før de blev prøvet ude, forklarer Birgit Kirkebæk.
- Det var kvinder, der ikke tilpassede sig de almindelige normer, der var for, hvordan man skulle opføre sig. Både men hensyn til arbejde, men også i forhold til, hvor mange kærester de måtte have, siger hun.
Plejerne, der holdt opsyn med kvinderne på pigehjemmet, kontrollerede at reglerne blev overholdt.
- Nogle af dem var modbydelige. Hvis kvinderne brød reglerne, blev de spærret inde og låst fast, siger Kirsten Christensen.
Når kvinderne var isoleret på øen på ubestemt tid og overtrådte hjemmets regler ved eksempelvis at færdes frit på øen eller skippe nogle af måltiderne, kom de typisk i cellerummet.
- Typisk var kvinderne i cellerummet i fem dage, men længden kunne variere alt afhængigt af, hvornår de sagde undskyld, forklarer Birgit Kirkebæk.
Oprør på Sprogø
De kontrollerede forhold fik flere af kvinderne til at gøre oprør.
- Nogen gange smed de sten gennem vinduerne eller lokkede andre kvinder til at være med i et oprør, siger Birgit Kirkebæk.
Kirsten Christensen husker tydligt, hvordan hendes mor fortalte om et kollektivt oprør, hvor en plejer brugte koldt vand til at styre kvinderne i badet.
- Haps, en tog i benene, og en tog i armene. Sådan kom plejeren op i badekaret med tøj på, forklarer Kirsten Christensen.
I trods og galskab sang kvinderne også sange, når de gik ude i marken.
- De sang om møgkællingerne, så det gjaldt, siger hun.
Barn af en fremmede
Kirsten Christensen var ti år, da hørte hun fra sin mor for første gang.
- Hun sendte mig alverdens godter i en pakke, da jeg var på børnehjem i Viborg, siger hun.
Det var ikke meget kontakt, der var til Kirstens mor, efter hun vendte tilbage fra Sprogø, men pludselig stod hendes mor der.
- Det var underligt, når vi ikke kendte hinanden, men vi fik en dagligdag til at fungere, fortæller Kirsten Christensen.
Men det var ikke altid nemt.
Når skolekammeraterne nævnte, at Kirstens mor havde været på Sprogø, blev hun flov.
- Jeg vidste ikke, det var noget, man skulle skamme sig over, men det var flovt, siger hun.
- Der er ingen tvivl om, at det har været stærkt stigmatiserende at være tidligere anbragt, siger Birgit Kirkebæk.
Huslige pligter på øen
Hverdagen på øen gik med at lære alt det, der hørte til i en landlig husholdning.
- De skulle lære at væve, sy og brodere, fortæller Kirsten Christensen.
Det håndarbejde kvinderne lavede på øen, blev nogle gange solgt.
- Dem, der ikke kunne opfylde de huslige pligter, blev dygtige af at komme derover, men de mistede deres frihed, afslutter Kirsten Christensen.
I mandags fortalte vi historien om Karoline Olsen, der i 1951 til 1952 var anbragt på pigehjemmet på Sprogø. Hun flygtede til Sverige for at slippe væk fra rædslerne på øen mellem Sjælland og Fyn, og for hende vil en undskyldning have stor betydning.
- Hvorfor skulle de ikke give en undskyldning? De har taget det vigtigste fra min krop. Staten ved, at de har gjort noget forkert, fortalte Karoline til TV 2/Fyn, da hun genbesøgte øen.
Og netop derfor mener Poul Erik Rasmussen, at en undskyldning er vigtig.
- Det gør en stor forskel. For der sidder rigtig mange stadigvæk, der har det dårligt fra dengang. De får lidt af skylden væk, når de får den undskyldning, understreger han.
- Det gør ondt
Da Mette Frederiksen i august 2019 gav børnehjemsbørnene fra Godhavn en officiel undskyldning, kunne det med det samme mærkes på både Poul Erik Rasmussen og de andre drenge.
“Det gør en stor forskel. For der sidder rigtig mange stadigvæk, der har det dårligt fra dengang. De får lidt af skylden væk, når de får den undskyldning.”
Men det krævede en lang og sej kamp at komme dertil. Han havde blandt andet en oplevelse med en politiker, som gjorde ham vred.
- Han sagde, at det ikke ville hjælpe noget at få en undskyldning. Men hvor i alverden ved han det fra? Vi kan jo bevise, at det har hjulpet. Og det vil også hjælpe de piger, der er tilbage fra Sprogø, siger Poul Erik Rasmussen.
De ting, der foregik på Godhavn stred direkte mod lovgivningen, men anderledes stod det til for kvinderne på Sprogø. At tvangssterilisere kvinderne, som var erklæret åndssvage, var lovligt. Derfor lyder spørgsmålet flere steder fra, om man ikke kan komme til at sige undskyld til mange mennesker, hvis man skal undskylde for noget, der før i tiden hørte under loven.
- Jo, og det skal man også, siger Poul Erik Rasmussen uden at tøve. Han fortsætter:
- Undskyldninger koster ikke noget, men det får byrden væk. Og man føler, at man alligevel er en del af samfundet og er noget værd, for man skal huske på, at mange har gået siden dengang, de blev kasseret, med tanken, at de stadig var kasseret. Og det gør ondt.
Med sine egne erfaringer håber han derfor, at Danmarks forsogsmuseum med leder Sarah Smed i spidsen, kommer frem til, at staten har et ansvar.
- Undskyldningen er ikke nok for alle, men for de fleste har det virket. Mange er blevet mere sociale og lidt mere menneske igen. Man har hele tiden, mig selv inklusiv, følt sig kasseret. Så det gør en forskel at få en undskyldning, understreger Poul Erik Rasmussen.
Kvinder indespærret på Sprogø:
- Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig at skulle herhen
Torsdag besøgte en gruppe fynboer det tidligere pigehjem på Sprogø. Blandt dem var 16-årige Kirstine Rosenkilde og 17-årige Julia Gertsen, som havde svært ved at sætte sig ind i den barske historie.
- Det er ikke noget, vi kan forestille os, siger 17-årige Julia Gertsen, da hun sætter sig til rette i auditoriet på Nyborg Gymnasium.
Sammen med veninden Kirstine Rosenkilde sidder hun klar til at høre om pigehjemmet på Sprogø og de ting, som kvinderne blev udsat for dér i 1923 til 1961, samt om staten skylder dem en undskyldning.
Fakta
Det er TV 2/Fyn Event der i samarbejde med Visit Nyborg og Nyborg Gymnasium har inviteret fynboerne med på en historisk tur til Sprogø.
Som to piger på 16 og 17 år er det svært at sætte sig ind i de rædsler, der fandt sted på øen mellem Sjælland og Fyn.
- Jeg havde forlangt en undskyldning
De to piger sidder koncentreret på stolene på Nyborg Gymnasium og lytter til leder af Danmarks Forsogsmuseum i Svendborg Sarah Smed og Poul Erik Rasmussen, som har været anbragt på drengehjemmet Godhavn.
- Det betyder alt. Når staten giver en undskyldning, så får man noget af byrden væk, forklarer Poul Erik Rasmussen til de fremmødte fynboer.
Han modtog, sammen med de andre børnehjemsbørn fra Godhavn, en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S) i august 2019.
På vej mod Sprogø er hverken Julia eller Kirstine i tvivl.
- Jeg synes, at de fortjener en undskyldning. Som vi fik at vide til foredraget, så er det totalt umenneskeligt at tage sådan nogle ting fra folk, siger Kirstine Rosenkilde og bliver bakket op af Julia Gertsen:
- Hvis jeg var blevet udsat for sådan noget, så ville jeg forlange en undskyldning. For det var jo staten, der sørgede for, at det her var muligt.
Tvangssterilisation gør indtryk
Mens de to piger går rundt mellem de gule bygninger på Sprogø, er det svært at forestille sig, hvad de har huset.
- Det ligner jo ikke et fængsel. Det ligner mere bare en gård, men forholdene har jo været forfærdelige, siger Kirstine Gertsen og kigger sig omkring.
Men bygninger har gemt på mange forfædelige ting. Heriblandt tvangssterilisation af kvinderne, så de ikke kunne få børn og dermed give deres "åndssvage" gener videre.
- Det med tvangssterilisation. Det er noget meget voldsomt, som tager noget fra folk, de ikke bør blive berøvet, understreger Kirtstine Rosenkilde.
Svært at forstå
Den historiske rundvisning på Sprogø lakker mod enden og efterlader pigerne forfærdede. De var slet ikke klar over, hvad der var sket for 60 år siden på den lille ø.
- Jeg kan slet ikke sætte mig i deres sko, men man kan godt blive lidt frustreret. De havde jo ingen frihed og kunne ikke gå frit rundt på øen, siger Julia Gertsen.
De kan ikke lade være med at tænke på, at nogle af kvinderne har haft samme alder dengang, som de har nu.
- Det er meget mærkeligt at tænke på. Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig, at jeg skulle sådan et sted hen for noget, jeg har gjort, siger Kirstine Rosenkilde.
Derfor har besøget også fået dem begge til at tænke mere over deres eget liv.
- Vi skal aldrig tilbage til sådan noget i Danmark. Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan påvirke, men nu har vi fået et bedre indblik og forståelse, forklarer Julia Gertsen.
- Også det her med, at vi som unge piger i dag kan blive hørt, som er anderledes fra dengang. Nu kan vi jo rent faktisk sige vores egne meninger og fortælle, hvad vores holdninger er, også til det her med undskyldningerne, bakker Kirstine Rosenkilde op.
Foreningen Godhavnsdrengene
Sådan skriver Foreningen Godhavnsdrengene blandt andet om sig selv på Facebook:
"Godhavnsdrengene vil være et navn som alle børnemishandlere vil frygte mere end noget andet, for vi vil til evig tid, være efter dem der ikke kan finde ud af at behandle børn ordentligt.
Det er ikke altid forældre kan magte at opfostre deres børn og så må andre træde til, men det kan ikke nytte at gemme børnene i en kasse indtil de selv kan tjene til føden og så kaste dem ud i en verden, hvor de ikke kan begå sig.
Børn der bliver opdraget uden kærlighed, bliver aldrig ”hele børn” hvad vi gamle vist er et godt eksempel på."
Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
LYD
DEL
LYD
DEL
Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul
kopieret!
Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.
Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.
- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.
I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.
Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag
kopieret!
Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.
I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.
Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.
Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.
Magtesløse sønderjyder
På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.
Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.
Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.
Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.
Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.
Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.
Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.
I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.
Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
kopieret!
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her