- Der kommer en dag. Og i dag er jeres dag.
Ordene blev sagt af statsminister Mette Frederiksen (S) i august, da børnehjemsbørn fra drengehjemmet Godhavn fik en officiel undskyldning fra staten.
Undskyldningen blev startskuddet til flere undersøgelser, og senest er det altså pigehjemmet på Sprogø, der skal udredes for, om staten har svigtet sit ansvar over for de anbragte kvinder.
Poul Erik Rasmussen var anbragt på Godhavn fra 1962 til 1965, og for ham blev en undskyldning afgørende. Derfor mener han også, at en undskyldning er på sin plads til kvinderne fra Sprogø.
Staten har glemt
Poul Erik Rasmussen var offer for tæsk, prygl og ydmygelse fra voksne på drengehjemmet Godhavn i tre år af sin barndom. Det sætter sine spor at være udsat for den slags som barn.
- Man havde ret til at sende børn på børnehjem, og det har man også i dag, men man skal jo holde øje med dem. Det har staten et ansvar for, siger Poul Erik Rasmussen.
I mere end 14 år er han gået forrest i kampen for en undskyldning til de børn, der var udsat for mishandling på børnehjemmene, og selvom han i dag er pensioneret, er han aktiv i kampen om børns velfærd.
- Staten smed os (drengene fra Godhavn, red.) ned i en kasse og sagde: skidt med dem, forklarer Poul Erik Rasmussen og fortsætter:
- Det samme har man gjort ved Sprogø-pigerne. Staten har glemt, hvad de gjorde ved de piger, så selvfølgelig skal pigerne også have en undskyldning.
50 år for sent
Danmarks forsogsmuseum i Svendborg er netop i gang med at undersøge, om der er grundlag for en undskyldning, men det kræver mange undersøgelser, og det kan vare helt indtil august 2021, før en eventuel undskyldning er klar.
Man har hele tiden, mig selv inklusiv, følt sig kasseret. Så det gør en forskel at få en undskyldning.
- Det er sådan cirka 50 år for sent. Jeg forstår ikke, at det skal tage så lang tid. Der er altså snart ikke flere tilbage fra Sprogø, så jeg synes, at det er grotesk, siger Poul Erik Rasmussen og ryster på hovedet.
Men selvom undskyldningen kommer for sent, er han ikke i tvivl om, at en undskyldning skal ligge til de kvinder, der er tilbage.
I mandags fortalte vi historien om Karoline Olsen, der i 1951 til 1952 var anbragt på pigehjemmet på Sprogø. Hun flygtede til Sverige for at slippe væk fra rædslerne på øen mellem Sjælland og Fyn, og for hende vil en undskyldning have stor betydning.
- Hvorfor skulle de ikke give en undskyldning? De har taget det vigtigste fra min krop. Staten ved, at de har gjort noget forkert, fortalte Karoline til TV 2/Fyn, da hun genbesøgte øen.
Og netop derfor mener Poul Erik Rasmussen, at en undskyldning er vigtig.
- Det gør en stor forskel. For der sidder rigtig mange stadigvæk, der har det dårligt fra dengang. De får lidt af skylden væk, når de får den undskyldning, understreger han.
- Det gør ondt
Da Mette Frederiksen i august 2019 gav børnehjemsbørnene fra Godhavn en officiel undskyldning, kunne det med det samme mærkes på både Poul Erik Rasmussen og de andre drenge.
Det gør en stor forskel. For der sidder rigtig mange stadigvæk, der har det dårligt fra dengang. De får lidt af skylden væk, når de får den undskyldning.
Men det krævede en lang og sej kamp at komme dertil. Han havde blandt andet en oplevelse med en politiker, som gjorde ham vred.
- Han sagde, at det ikke ville hjælpe noget at få en undskyldning. Men hvor i alverden ved han det fra? Vi kan jo bevise, at det har hjulpet. Og det vil også hjælpe de piger, der er tilbage fra Sprogø, siger Poul Erik Rasmussen.
De ting, der foregik på Godhavn stred direkte mod lovgivningen, men anderledes stod det til for kvinderne på Sprogø. At tvangssterilisere kvinderne, som var erklæret åndssvage, var lovligt. Derfor lyder spørgsmålet flere steder fra, om man ikke kan komme til at sige undskyld til mange mennesker, hvis man skal undskylde for noget, der før i tiden hørte under loven.
- Jo, og det skal man også, siger Poul Erik Rasmussen uden at tøve. Han fortsætter:
- Undskyldninger koster ikke noget, men det får byrden væk. Og man føler, at man alligevel er en del af samfundet og er noget værd, for man skal huske på, at mange har gået siden dengang, de blev kasseret, med tanken, at de stadig var kasseret. Og det gør ondt.
Med sine egne erfaringer håber han derfor, at Danmarks forsogsmuseum med leder Sarah Smed i spidsen, kommer frem til, at staten har et ansvar.
- Undskyldningen er ikke nok for alle, men for de fleste har det virket. Mange er blevet mere sociale og lidt mere menneske igen. Man har hele tiden, mig selv inklusiv, følt sig kasseret. Så det gør en forskel at få en undskyldning, understreger Poul Erik Rasmussen.
