27. feb. 2020 kl. 23:03
Sune Jørgensen / Anders Høgh (fotograf)

Kvinder indespærret på Sprogø:
  • Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig at skulle herhen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag besøgte en gruppe fynboer det tidligere pigehjem på Sprogø. Blandt dem var 16-årige Kirstine Rosenkilde og 17-årige Julia Gertsen, som havde svært ved at sætte sig ind i den barske historie.

- Det er ikke noget, vi kan forestille os, siger 17-årige Julia Gertsen, da hun sætter sig til rette i auditoriet på Nyborg Gymnasium.

Sammen med veninden Kirstine Rosenkilde sidder hun klar til at høre om pigehjemmet på Sprogø og de ting, som kvinderne blev udsat for dér i 1923 til 1961, samt om staten skylder dem en undskyldning.

Læs også: Skylder Danmark Karoline en undskylding?
Gå tilbage Del
25. feb. 2020 kl. 9:55
Fyn

Skylder Danmark Karoline en undskylding?

Fakta

Det er TV 2/Fyn Event der i samarbejde med Visit Nyborg og Nyborg Gymnasium har inviteret fynboerne med på en historisk tur til Sprogø.  

Som to piger på 16 og 17 år er det svært at sætte sig ind i de rædsler, der fandt sted på øen mellem Sjælland og Fyn.

- Jeg havde forlangt en undskyldning

De to piger sidder koncentreret på stolene på Nyborg Gymnasium og lytter til leder af Danmarks Forsogsmuseum i Svendborg Sarah Smed og Poul Erik Rasmussen, som har været anbragt på drengehjemmet Godhavn.

- Det betyder alt. Når staten giver en undskyldning, så får man noget af byrden væk, forklarer Poul Erik Rasmussen til de fremmødte fynboer.

Anders Høgh
(Fra venstre) Julia Gertsen og Kirstine Rosenkilde er forfærdet over det, de lærer om pigehjemmet på Sprogø.

Han modtog, sammen med de andre børnehjemsbørn fra Godhavn, en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S) i august 2019.

På vej mod Sprogø er hverken Julia eller Kirstine i tvivl.

- Jeg synes, at de fortjener en undskyldning. Som vi fik at vide til foredraget, så er det totalt umenneskeligt at tage sådan nogle ting fra folk, siger Kirstine Rosenkilde og bliver bakket op af Julia Gertsen:

- Hvis jeg var blevet udsat for sådan noget, så ville jeg forlange en undskyldning. For det var jo staten, der sørgede for, at det her var muligt.

Tvangssterilisation gør indtryk

Mens de to piger går rundt mellem de gule bygninger på Sprogø, er det svært at forestille sig, hvad de har huset.

- Det ligner jo ikke et fængsel. Det ligner mere bare en gård, men forholdene har jo været forfærdelige, siger Kirstine Gertsen og kigger sig omkring.

Læs også: Barn af en anbragt: Et liv i isolation med tvangssterilisation og overgreb
Gå tilbage Del
26. feb. 2020 kl. 16:36
Fyn

Barn af en anbragt: Et liv i isolation med tvangssterilisation og overgreb

Sara Fuglsig

83-årig Kirsten Christensen er barn af en tidligere anbragt på pigehjemmet på Sprogø. Hendes mor var "vild" og fik barn uden for ægteskabet. Derfor endte hun på Sprogø.

- Aret sad lige midt på maveskindet, siger Kirsten Christen, imens hun lader sin pegefinger glide fra navlen ned til underlivet, for at demonstrere, hvor på kroppen det sad.

Kirsten Christensen husker tydeligt det ar, der gjorde, at hun aldrig fik søskende.

- Min mor havde fået barn uden for ægteskabet. Hun blev stemplet som vild og skulle derfor spærres inde på Sprogø, så hun ikke fik flere børn, forklarer hun.

Da Kristen Christensen kom til verden, blev hun fjernet fra sin mor kun tre måneder gammel.

I den tid var det almindeligt at blive anbragt på Sprogø, når man havde fået et barn uden for ægteskabet, forklarer Birgit Kirkebæk, der er professor emeritus og har skrevet en bog om Sprogø-pigerne baseret på 18 journaler.

- Man tvangssteriliserede for at stoppe barnefødsler i den del af befolkningen, som man mente var ramt af degeneration, siger hun.

Pigehjemmet på Sprogø

I perioden 1923 til 1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på pigehjemmet på Sprogø.
Det var kvinder, der var blevet stemplet af samfundet som "løsagtige" eller "moralsk defekte".

Torsdag den 27. februar tager TV 2 Fyn Event med fynboerne til Sprogø, for at opleve et stykke unikt Danmarkshistorie helt tæt på.

Efter otte års isolation, blev Kirstens mor steriliseret, så hun kunne slippe væk fra øen.

De første kvinder på øen var typisk anbragt på øen i otte år, før de blev prøvet ude, forklarer Birgit Kirkebæk.

- Det var kvinder, der ikke tilpassede sig de almindelige normer, der var for, hvordan man skulle opføre sig. Både men hensyn til arbejde, men også i forhold til, hvor mange kærester de måtte have, siger hun.

Plejerne, der holdt opsyn med kvinderne på pigehjemmet, kontrollerede at reglerne blev overholdt.

- Nogle af dem var modbydelige. Hvis kvinderne brød reglerne, blev de spærret inde og låst fast, siger Kirsten Christensen.

Når kvinderne var isoleret på øen på ubestemt tid og overtrådte hjemmets regler ved eksempelvis at færdes frit på øen eller skippe nogle af måltiderne, kom de typisk i cellerummet.

- Typisk var kvinderne i cellerummet i fem dage, men længden kunne variere alt afhængigt af, hvornår de sagde undskyld, forklarer Birgit Kirkebæk.

Oprør på Sprogø

De kontrollerede forhold fik flere af kvinderne til at gøre oprør.

-  Nogen gange smed de sten gennem vinduerne eller lokkede andre kvinder til at være med i et oprør, siger Birgit Kirkebæk.

Kirsten Christensen husker tydligt, hvordan hendes mor fortalte om et kollektivt oprør, hvor en plejer brugte koldt vand til at styre kvinderne i badet.

- Haps, en tog i benene, og en tog i armene. Sådan kom plejeren op i badekaret med tøj på, forklarer Kirsten Christensen.

I trods og galskab sang kvinderne også sange, når de gik ude i marken.

- De sang om møgkællingerne, så det gjaldt, siger hun.

Barn af en fremmede

Kirsten Christensen var ti år, da hørte hun fra sin mor for første gang.

- Hun sendte mig alverdens godter i en pakke, da jeg var på børnehjem i Viborg, siger hun.

Det var ikke meget kontakt, der var til Kirstens mor, efter hun vendte tilbage fra Sprogø, men pludselig stod hendes mor der.

- Det var underligt, når vi ikke kendte hinanden, men vi fik en dagligdag til at fungere, fortæller Kirsten Christensen.

Men det var ikke altid nemt.
Når skolekammeraterne nævnte, at Kirstens mor havde været på Sprogø, blev hun flov.

- Jeg vidste ikke, det var noget, man skulle skamme sig over, men det var flovt, siger hun.

- Der er ingen tvivl om, at det har været stærkt stigmatiserende at være tidligere anbragt, siger Birgit Kirkebæk.

Huslige pligter på øen

Hverdagen på øen gik med at lære alt det, der hørte til i en landlig husholdning.

- De skulle lære at væve, sy og brodere, fortæller Kirsten Christensen.

Det håndarbejde kvinderne lavede på øen, blev nogle gange solgt.

- Dem, der ikke kunne opfylde de huslige pligter, blev dygtige af at komme derover, men de mistede deres frihed, afslutter Kirsten Christensen.

Men bygninger har gemt på mange forfædelige ting. Heriblandt tvangssterilisation af kvinderne, så de ikke kunne få børn og dermed give deres "åndssvage" gener videre.

- Det med tvangssterilisation. Det er noget meget voldsomt, som tager noget fra folk, de ikke bør blive berøvet, understreger Kirtstine Rosenkilde.

Thomas Greve
Kvinderne fra pigehjemmet får måske en undskyldning. Det er Danmarks Forsogsmuseum ved at undersøge.

Svært at forstå

Den historiske rundvisning på Sprogø lakker mod enden og efterlader pigerne forfærdede. De var slet ikke klar over, hvad der var sket for 60 år siden på den lille ø.

- Jeg kan slet ikke sætte mig i deres sko, men man kan godt blive lidt frustreret. De havde jo ingen frihed og kunne ikke gå frit rundt på øen, siger Julia Gertsen.

De kan ikke lade være med at tænke på, at nogle af kvinderne har haft samme alder dengang, som de har nu.

- Det er meget mærkeligt at tænke på. Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig, at jeg skulle sådan et sted hen for noget, jeg har gjort, siger Kirstine Rosenkilde.

Anders Høgh
I alt 16 unge mennesker fra Nyborg Gymnasium var med på Sprogø for at få i fodsporene på kvinderne.

Derfor har besøget også fået dem begge til at tænke mere over deres eget liv.

- Vi skal aldrig tilbage til sådan noget i Danmark. Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan påvirke, men nu har vi fået et bedre indblik og forståelse, forklarer Julia Gertsen.

- Også det her med, at vi som unge piger i dag kan blive hørt, som er anderledes fra dengang. Nu kan vi jo rent faktisk sige vores egne meninger og fortælle, hvad vores holdninger er, også til det her med undskyldningerne, bakker Kirstine Rosenkilde op.

Læs også: Pigehjemmet på Sprogø: Et lukket land åbnes for fynboerne
Gå tilbage Del
20. feb. 2020 kl. 10:45
Fyn

Pigehjemmet på Sprogø: Et lukket land åbnes for fynboerne

Camilla Kehlet Jensen, Dansk Forsorgshistorisk Museum, Ritzau Scanpix / Jens Nørgaard Larsen

Sprogø har fungeret som opdragelsesanstalt med tvangssterilisation for moralsk åndssvage og løsagtige kvinder helt frem til 1961. Nu skal en gruppe fynboer opleve pigehjemmet tæt på.

Pigehjemmet på Sprogø var ikke et fængsel, men de indsatte var isoleret fra samfundet på ubestemt tid. Hjemmet var ikke et hospital, men de anbragte blev opfattet som syge.

Øen har fungeret som opdragelsesanstalt og tvangsfængsel for 500 ”moralsk åndssvage" eller løsagtige unge kvinder fra perioden 1923 til 1961. Mange tragiske skæbner udsprang fra indespærringer og tvangssteralisationer, hvor de første kvinder i gennemsnit var på anstalten i otte år.

- Jeg mener også, at vi skal se på de handicappede. På pigerne på Sprogø, sagde Mette Frederiksen sidste sommer til Ritzau, efter hun på statens vegne havde givet en officiel undskyldning til "Godhavnsdrengene".

- Det (Pigerne på Sprogø, red.) er en sag, som vi bør belyse og udrede ligesom med Godhavnsdrengene, sagde Mette Frederiksen.

Undersøgelse i gang

Siden 28. januar har Svendborg Museum været i gang med at undersøge, om den danske stat skylder en undskyldning for fortidens praksis. Den undersøgelse er stadig i gang.

Men hvad mener fynboerne? Skylder den danske stat en undskyldning til Pigerne på Sprogø?

De findes få overlevende ud af de 500 kvinder, som var anbragt på Sprogø. Vi har mødt Karoline Olsen, som er en af dem. Hun har ventet hele sit liv på en undskyldning for, at hun som 21-årig blev tvangssteriliseret, sendt på åndssvageanstalt og efterfølgende til Sprogø.

Besøg den lukkede ø

Den 27. febuar har du mulighed for at opleve et stykke unikt Danmarkshistorie helt tæt på, når TV 2 Fyn Event i samarbejde med Nyborg Gymnasium og Visit Nyborg tager fynboerne tilbage til anstalten på en guidet tur til den fredede ø midt i Storebælt.

Udsolgt

  1. Alle billetter til arrangementet er solgt, og derfor er det ikke længere muligt at komme med på turen til Sprogø.

Eventet starter klokken 10.00 på Nyborg Gymnasium, hvor vi blandt andet ser på video, hvordan den tidligere anbragte Karoline Olsen oplevede anstalten.

Efterfølgende vil der være interview med Poul Erik Rasmussen, der er formand for foreningen Godhavnsdrengene. Han vil fortælle, hvad en undskyldning fra staten har betydet for ham og drengene på Godhavn.

Derefter går turen med bus til Sprogø, hvor der er rundvisning på øen og fortællinger om stedets unikke historie, hvor tvangssterilisationer blev foretaget som en slags “racehygiejne”, der skulle forebygge en yderligere belastning af samfundet i form af forsorgskrævende og ”defekte” børn.

Efter rundvisningen kører vi tilbage til Nyborg Gymnasium.

Turen er desværre ikke egnet for gangbesværede. Tag varmt tøj på, for vi befinder os udendørs på Sprogø.

29. dec. 2024 kl. 18:37

OL-guldvinder lovpriser lokalt stævne

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag løber årets Grand Prix af stablen på Odense Cykelbane, og som er et stævne, hvor alt fra unge cykelpurke til rutinerede pedaltrædere mødes for at konkurrere og dele deres fælles passion for de tohjulede.

- Det er en cykelbane, som unge mennesker kan komme ind og prøve kræfter med banecykling på og finde ud af, om det er noget for dem. Det har gjort rigtig meget for mængden af talenter, der kommer ud herfra, siger tidligere OL-guldvinder Lasse Normann Leth, der bliver bakket op af professionel cykelrytter Amalie Winther Olsen:

- For dem er det kæmpestort at få lov til at køre et løb som det her. Og det er dét, der tænder en ild i dem, siger hun.

Stævnet slutter cirka klokken 19.

29. dec. 2024 kl. 17:33
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Odense lammetævet i finalefuser

LYT
Del
Link
kopieret!

Team Esbjergs håndboldkvinder har sat sig massivt på den danske pokalturnering med den fjerde triumf i træk.

Med en imponerende indsats vandt Team Esbjerg søndag pokalfinalen 31-25 over rivalerne fra Odense Håndbold. Finalen blev i år spillet i Silkeborg.

I årene 2021 og 2022 blev det til finalesejre til Team Esbjerg på 11 mål over Odense, men sejren blev dog ikke helt så stor i år.

Haltede bagefter

Sidste år vandt Team Esbjerg pokalfinalen med ti mål over Nykøbing Falster Håndboldklub. Så holdet er efterhånden vant til store finalesejre.

Odense, som snuppede pokaltitlen i 2020, var godt med i starten af kampen og kom blandt andet foran 4-3.

Ved stillingen 5-5 blev Odenses playmaker Mie Højlund skiftet ud, og det kunne ses inde på banen.

Team Esbjerg fik bedre fat defensivt, og anført af Henny Reistad og Michala Møller begyndte vestjyderne at trække fra.

Mie Højlund blev på mærkværdig vis siddende på bænken, og Team Esbjerg kom foran 16-10 inden pausen.

Slutspurt rakte ikke

I anden halvleg kom Mie Højlund tilbage på banen, men Team Esbjerg slap ikke taget i kampen. Og derfor nåede der aldrig at komme stor spænding i finalen.

Dommerne tillod generelt hårdt spil, og det var en fordel for Team Esbjerg.

Reistad og Møller blev ved med at finde på kreative indslag i offensiven, og Odense havde ikke for alvor noget modsvar.

Team Esbjerg spillede med en stor ro og selvtillid og kom foran 28-18, mens energien langsomt forsvandt hos fynboerne, der havde svært ved at passere Anna Kristensen i målet.

Bagud 21-31 nåede Odense til slut at reducere fire gange i træk, men det var kun pynt på en ensidig affære.

Med den fjerde pokaltriumf i træk har Team Esbjerg ikke tabt en kamp i turneringen i mere end fire år.

Tidligere søndag blev bronzekampen spillet, og her vandt Sønderjyske lidt overraskende med hele 32-23 over hjemmebanefavoritterne fra Silkeborg-Voel.

29. dec. 2024 kl. 16:28
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Politi advarer mod svindlere - forsøger at lokke betalingsoplysninger ud af dig

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytårsaften kan blive en flad fornøjelse for intetanende elkunder. Lige nu florerer der nemlig mails, der forsøger at få borgere til at opgive betalingsoplysninger for at undgå en strømafbrydelse.

- Vi har nu opgjort dit totale elforbrug for 2024. Vores opgørelse viser, at du mangler at betale 123,75 kroner. Opdater dine betalingsoplysninger med det samme for at undgå afbrydelse af din strømforsyning fra 31. december 2024, lyder det i mailen.

Derfor advarer Nordjyllands Politi på X nu borgere mod at trykke på linket.

- Vær kritisk, når du modtager en sms eller mail med en betalingsanmodning. Spørg gerne andre til råds, eller kontakt virksomheden bag henvendelsen, skriver politiet.

29. dec. 2024 kl. 15:18

Poul forsvundet på tredje døgn - droner indsat i eftersøgningen

Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

29. dec. 2024 kl. 14:14
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu kommer Odense Letbane med nyt om omfattende systemnedbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdatering klokken 14.29

Kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen, oplyser til TV 2 Fyn, at der fra klokken 14.30 medtages passagerer mellem Odense Idrætspark og Hjallese Station, og at der fra klokken 15 forventes normal drift. Mellem Tarup Center og Odense Idrætspark vil der fortsat være indsat erstatningsbusser.

Odense Letbane vil nu sende “et eller flere” letbanetog ud for at teste, om de kan køre uden den centrale systemovervågning, der er ude af drift, og som ligger til grund for, at letbanetrafikken har været indstillet det meste af søndag.

Det oplyser kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen.

- De vil køre på de almindelige trafiksignaler uden den centrale overvågning - ligesom en bus på skinner, siger Flemming Ø. Petersen, der understreger, at førsteprioriteten er at få udbedret fejlen.

Teknikkere fra Portugal er lige nu i gang med at forsøge at lokalisere fejlen, oplyser han.

Erstatningsbusser kører hvert 15. minut. Der er ingen tidshorisont for, hvornår driften genoptages.

29. dec. 2024 kl. 13:19
Morten Albek

Lasse Helner om sin Mathilde: - Hun kan være røvirriterende

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun stryger en skjorte, er det kærlighed.

For de kan skændes, så det brager, men alligevel - eller måske netop derfor - har de holdt sammen i et halvt århundrede, musikduoen Lasse og Mathilde.

For Fyn er fin, og det samme er den kærlighed, som limer parret sammen, også selvom de begge to kan være voldsomt irriterende. Som når Lasse fløjter, når de har travlt. Så får Mathilde pip. Eller når Mathilde under kørslen peger på en irriterende måde.

Men en koncert er effektiv til at opløse den dårlige stemning, for på scenen kan man ikke være uvenner.

Guldbryllup på scenen

Og koncerter har der været rå mængder af, for i 2025 holder Lasse og Mathilde musikalsk guldbryllup. I hele 50 år har de skabt musik, spillet sammen og udgivet omkring 30 albums.

Parret mødte hinanden første gang en aften på koncertstedet Huset i København en mørk aften i 1975, hvor den erfarne musiker Lasse Helner spillede med sit band The Baronets.

17-årige Mathilde Bondo var i byen og forsøgte at imponere Lasse, men der var ikke bid den aften.

- Hun talte og talte om alle sine meritter. Hun var en ordentlig mundfuld, husker Lasse.

Morten Albek

Stort plask

Bid var der til gengæld snart efter, for da arbejdede de to musikere for første gang sammen om solopladen “Pigesind”, hvor Mathilde sang, og Lasse leverede musikken.

Da Mathilde ankom til lydprøver og trådte ud af taxaen i et lilla skrud af en hippiekjole, var Lasse solgt. Kort efter var der en turné, et hotel og et stort badekar.

Mathilde husker det tydeligt:

- Så sagde det plask!

Kun ét år blev det altså til som kollegaer. Efter badekarret blev de kærester og kan altså i 2025 fejre 50 års jubilæum som duoen Lasse & Mathilde. Og 49 år som kærestepar.

Røvirriterrende

Både Lasse og Mathilde har fået et iltert temperament i barselsgave. Derfor har højlydte diskussioner altid været en del af deres samliv. Dem er de ikke bange for; diskussioner og skænderier er en naturlig del af at få luftet ud, synes de begge. Også selvom Mathilde altid får det sidste ord. Altså ifølge Lasse.

De holder sig heller ikke tilbage, når det gælder om at drille hinanden med, hvor irriterende de begge kan være. Faktisk er det blevet et centralt ord mellem dem:

- Det er blevet et keyword. Vi er hurtige til påpege, når den anden er “irriterende”. Og Mathilde, hun kan være røvirriterende, siger Lasse og kigger meget kærligt på sin kone.

Morten Albek

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

At stryge en skjorte

For de to kan slet ikke undvære hinanden. Og når Lasse virkelig vil vise sin kærlighed, ved han godt, hvad der skal til. Så rydder han op i køkkenet, skurer komfuret og går ud med skraldet. Det sætter Mathilde virkelig pris på. Meget mere end hvis han svinger sig op til en stor og pompøs gestus:

- Det virker overhovedet ikke. Så kommer jeg tit galt afsted.

Omvendt ved Mathilde også, hvor hun kan sætte ind:

- Kærlighed er jo mange ting. For eksempel at stryge en skjorte. Lasse stryger ellers selv sine skjorter, men når jeg gør det, kommer det uventet.

Og som Mathilde siger:

- Vi elsker jo hinanden.

Hendes kollega, mand og bedste ven - Lasse - får det sidste ord i denne omgang:

- Vi er hinandens bedste venner. Det er klart, at vi kan blive uvenner, men det er jo den, der er der, når alt andet ikke er der.

Morten Albek
29. dec. 2024 kl. 12:31
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskerne har flere sygedage end før coronapandemien

LYT
Del
Link
kopieret!

Danskerne tager flere sygedage fra deres arbejde end i årene før coronapandemien.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der har gransket udviklingen i danskernes sygefravær fra 2019 til 2023.

I det offentlige er sygefraværet steget med 2,4 dage i gennemsnit per fuldtidsansat i perioden.

Det betyder, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage lyder på 14,1 per ansat på de offentlige arbejdspladser.

Blandt virksomheder og organisationer på det private arbejdsmarked er stigningen på 1,3 sygefraværsdage i gennemsnit per fuldtidsansat.

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er dermed oppe på 8,2 i det private.

Analysen peger ikke på nogen årsager til stigningen.

29. dec. 2024 kl. 11:25
Ole Holbech

Alle letbanetog holder stille

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag formiddag er alle letbanetog ude af drift på grund af tekniske problemer, oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Det gælder dermed hele strækningen fra Tarup til Hjallese.

Driftstoppet skyldes en sporskiftefejl. Teknikkere arbejder lige nu på at løse problemet.

Der er indsat erstatningsbusser, der kører cirka hvert 15. minut. Letbanen forventes at køre igen “snarest”.

29. dec. 2024 kl. 10:43
Presse-fotos.dk

"Bestemt i den svære kategori" siger politikommissær om eftersøgningen af Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

"Et langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.

Det er, hvad Fyns Politi står overfor i eftersøgningen af den 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Den her eftersøgning er bestemt i den svære kategori, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Schmidt-Nielsen, der leder eftersøgningen, og som har deltaget i eftersøgninger siden 1994.

Kaldt ind fra juleferie

Otte hunde, otte hundeførere og det daglige beredskab deltager i søndagens eftersøgning, der starter op igen klokken 11.

Politikommissæren oplyser, at de begynder ved Poul Frank Andersens adresse på Dømmestrupvej i Nørre Lyndelse på Midtfyn og bevæger sig udad i en radius fra bopælen.

- Han kan ligge bag den nærmeste busk eller i den fjerneste skov, så det er vigtigt, at vi får kigget alle steder, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der tilføjer, at Poul Frank Andersen er “godt gående og vant til at bevæge sig meget”.

Hundeførere er blevet kaldt ind fra juleferie for at deltage i eftersøgningen, oplyser politikommissæren. Ud over hundene kommer Fyns Politi til at anvende droner med termiske kameraer.

- Skulle han være faldet i et vandhul, er han svær at finde, så der hjælper de termiske kameraer os, siger politikommissæren.

Aldrig oplevet så få henvendelser

Borgere som Patrick Ninn Baudeau og hans familie har deltaget i eftersøgningen. Politikommisæren beskriver, hvordan borgere i området meget gerne vil hjælpe, men ikke kan, da ingen har set Poul Frank Andersen.

- Det er første gang, vi har fået så få henvendelser, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der opfordrer borgere i området i og omkring Nørre Lyndelse til at fortsat at tjekke udhuse, garager og ubeboede bygninger på deres private grunde.

- Vi har brug for alt den hjælp, vi kan få.

Han understreger vigtigheden i, at borgere i videst muligt omfang opholder sig på veje og stier, da hundene kan blive ledt på vildspor, hvis borgere bevæger sig ud i terrænet.

Det formodes ikke, at Poul Frank Andersen har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden hvidt hår og gråt fuldskæg.

Har du informationer, der kan lede frem til Poul Frank Andersen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.

29. dec. 2024 kl. 9:29
Odense Boldklub

"Mest imponerende kulturforandring, jeg nogensinde har set" siger OB-boss om vild sæson

LYT
Del
Link
kopieret!

Øens hold har været deciderede ustoppelige i sæsonen med svimlende 45 point efter 18 spillede kampe i NordicBet Liga.

Den brandvarme form gør, at OB topper tabellen med en fornuftig margin ned til Fredericia på andenpladsen, der ellers også har været godt kørende.

Troels Bech har nu været sportsdirektør i et halvt år, og her inden året går på hæld, ser han tilbage på tiden i direktørstolen.

Fisker sammen

Til klubbens hjemmeside udtaler sportsdirektøren, at årsagen til de mange sejre skal findes i, at der er kommet en korpsånd og en vilje til at gøre noget ekstra for hinanden.

- Derfor har jeg et billede i mit hoved af, at det er den mest imponerende kulturforandring, jeg nogensinde har set, siger Troels Bech og fortsætter:

- Jeg oplever den stemning, der omgiver vores træninger, som markant forandrede. Spillerne var en dysfunktionel og splittet en gruppe, men nu har de på eget initiativ lavet fisketure og overnatninger i bivuaker og shelterhytter og laver på den måde en del arrangementer sammen.

Opbakning intakt

På trods af nedrykningen til landets næstbedste fodboldrække har opbakningen til klubben været intakt, hvilket sportsdirektøren også kommer ind på:

- Vi er den sjette mest sete sportsvirksomhed i Danmark på trods af nedrykningen, så vi må bare konstatere, at dem, der arbejder med at kommunikere og gøre det tydeligt, hvad det er for et OB, man kan holde med, får skabt et stort vindue, siger Troels Bech.

- Det er ret imponerende, for det kunne godt være nu, folk trak gardinerne fra og tog en pause, men byens opbakning, folks opbakning og OB’s evne til at række ud og gøre det nemmere at holde med os, den har været god, siger Troels Bech.

OB gæster Hillerød i næste ligakamp 21. februar.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her