Pigehjemmet på Sprogø: Et lukket land åbnes for fynboerne

Sprogø har fungeret som opdragelsesanstalt med tvangssterilisation for moralsk åndssvage og løsagtige kvinder helt frem til 1961. Nu skal en gruppe fynboer opleve pigehjemmet tæt på.

Pigehjemmet på Sprogø var ikke et fængsel, men de indsatte var isoleret fra samfundet på ubestemt tid. Hjemmet var ikke et hospital, men de anbragte blev opfattet som syge.

Øen har fungeret som opdragelsesanstalt og tvangsfængsel for 500 ”moralsk åndssvage" eller løsagtige unge kvinder fra perioden 1923 til 1961. Mange tragiske skæbner udsprang fra indespærringer og tvangssteralisationer, hvor de første kvinder i gennemsnit var på anstalten i otte år.

- Jeg mener også, at vi skal se på de handicappede. På pigerne på Sprogø, sagde Mette Frederiksen sidste sommer til Ritzau, efter hun på statens vegne havde givet en officiel undskyldning til "Godhavnsdrengene".

- Det (Pigerne på Sprogø, red.) er en sag, som vi bør belyse og udrede ligesom med Godhavnsdrengene, sagde Mette Frederiksen.

Undersøgelse i gang

Siden 28. januar har Svendborg Museum været i gang med at undersøge, om den danske stat skylder en undskyldning for fortidens praksis. Den undersøgelse er stadig i gang. 

Men hvad mener fynboerne? Skylder den danske stat en undskyldning til Pigerne på Sprogø?

De findes få overlevende ud af de 500 kvinder, som var anbragt på Sprogø. Vi har mødt Karoline Olsen, som er en af dem. Hun har ventet hele sit liv på en undskyldning for, at hun som 21-årig blev tvangssteriliseret, sendt på åndssvageanstalt og efterfølgende til Sprogø.

Besøg den lukkede ø

Den 27. febuar har du mulighed for at opleve et stykke unikt Danmarkshistorie helt tæt på, når TV 2 Fyn Event i samarbejde med Nyborg Gymnasium og Visit Nyborg tager fynboerne tilbage til anstalten på en guidet tur til den fredede ø midt i Storebælt.

Udsolgt
Clock20. feb 2020, kl. 10:53
Alle billetter til arrangementet er solgt, og derfor er det ikke længere muligt at komme med på turen til Sprogø.

Eventet starter klokken 10.00 på Nyborg Gymnasium, hvor vi blandt andet ser på video, hvordan den tidligere anbragte Karoline Olsen oplevede anstalten.

Efterfølgende vil der være interview med Poul Erik Rasmussen, der er formand for foreningen Godhavnsdrengene. Han vil fortælle, hvad en undskyldning fra staten har betydet for ham og drengene på Godhavn.

Derefter går turen med bus til Sprogø, hvor der er rundvisning på øen og fortællinger om stedets unikke historie, hvor tvangssterilisationer blev foretaget som en slags “racehygiejne”, der skulle forebygge en yderligere belastning af samfundet i form af forsorgskrævende og ”defekte” børn.

Efter rundvisningen kører vi tilbage til Nyborg Gymnasium.

Turen er desværre ikke egnet for gangbesværede. Tag varmt tøj på, for vi befinder os udendørs på Sprogø.

Event - Pigehjemmet på Sprogø

Oversigt

    Oversigt