Drabschefens år uden drab - første gang i et årti uden mord på Fyn
kopieret!
Ikke én journal i Fyns Politi har i 2024 fået gerningskoden "73111", som er koden for en drabssag. Det er bemærkelsesværdigt, især fordi det ikke er sket i de ti år, som TV 2 Fyn har bedt om en optælling for.
Forklaringerne er mange, men samtidig er det i mange sager tilfældigheder der afgør, om- og hvornår et drab sker.
Derfor er det heller ikke nemt at sige, hvorfor 2024 lige blev året på Fyn uden drabssager i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi.
- Jeg kan bekræfte vi ikke har haft nogle drab på Fyn i 2024 og det kan der være mange forklaringer på, siger Claus Andkjær Rosenberg, som er vicepolitiinspektør for reaktiv efterforskning i efterforskningscentret ved Fyns Politi.
I daglig tale "drabschefen".
33 drab på ti år
Året 2016 blev en højdespringer med ni drab på Fyn. En otteårig pige blev dræbt af sin far i Odense, en tysk kvinde blev dræbt af en sten, som blev kastet fra en motorvejsbro, og et dobbeltdrab fandt sted i Snøde på Langeland.
Men otte år senere ser det helt anderledes ud, og drabschefen har ikke efterforsket en eneste sag fra 2024, som udsprang af et drab.
- Drab kan ske mange steder i samfundet. Det er ikke kun indenfor rocker- og bandemiljøet, men kan udspringe af mange ting. Derfor er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor vi ikke har været ramt i år.
Det betyder ikke, at de efterforskere, som normalt tager sig af drabssager, har kunne smække benene op og trille tommelfingre i det forgangne år, forklarer Claus Andkjær Rosenberg.
- Ud over efterforskningen af drabssager, arbejder vi med en stor forebyggende indsats. Vi arbejder blandt andet med exit-programmer fra rocker- og bandemiljøet, vold i nære relationer og risikovurderinger af specifikke områder. Så vi prøver at arbejde målrettet på at forebygge de grove forbrydelser.
Fra 2014 til 2024 har der i alt været 33 drabssager på Fyn, og det har svinget med mellem ét og ni drab om året. Det, at der ikke er begået et drab i 2024 er dog ikke et udtryk for, at året har været stille eller mindre voldeligt.
- På området har vi haft et år, som ligner de øvrige år. Vi har ikke haft egentlige drab, men vi har haft ganske alvorlige sager, der kunne have ført til drab. Altså rigtig grov vold, hvor det måske er tilfældigheder at det ikke er blevet til et drab. Det kan også være drabsforsøg, siger han.
Den ultimative forbrydelse
Det er ikke nødvendigvis vanekriminelle som gør sig skyldige i drab. Derfor er alle drabssager også forskellige, og politiet udelukker aldrig at der er sket et drab, når et dødt menneske er fundet under mistænkelige omstændigheder.
- De steder i samfundet, hvor folk er mere voldsparate, kan der selvfølgelig ske drab. Men vi ser drab i alle samfundslag. Både i bandemiljøer, i familietragedier, men også hvor det ikke har været med forsæt - altså, hvor det er vold som er endt med at blive til drab, uddyber Claus Andkjær Rosenberg.
Drab kaldes den ultimative forbrydelse, og ifølge drabschefen er det ikke en type sager, som ses særligt ofte i Fyns Politi.
- Men vi har næsten altid en drabsefterforskning i gang, så det er ekstraordinært, at der ikke har været nogen i år, understreger han.
