Da Kim Laursen var syv år, fik han sin første fiskestang. Det var i 1963. Og siden da har han været bidt af at fiske. Men noget har ændret sig: Det er svært at fange fisk.
I alt har Kim Laursen været ude på 50 fisketure i år, men han har kun fanget to fisk, som han kunne tage med hjem. Før i tiden var det anderledes. En fisketur kunne give op mod 20 fisk.
- Det er 20 år siden, jeg har fanget en torsk fra stranden, der var stor nok til, at man kunne tage den med hjem, siger Kim Laursen, der også er formand for Faaborg Sportsfiskerklub.
En helt ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi konkluderer, at iltsvind i de danske farvande er på sit højeste siden 2002 - Fyn er især hårdt ramt.
Iltindholdet i bundvandet har afgørende betydning for bundplanter, bunddyr og bundlevende fisk. Ved moderat iltsvind søger mange fisk og bunddyr væk fra de ramte områder, mens de ved områder med kraftigt iltsvind over længere tid, kan dø. Og det er altså tilfældet ved farvandene omkring Fyn.
TV 2 Fyn sætter i disse dage fokus på iltsvindet i fynske farvande. I Holckenhavn Fjord gisper havmiljøet også efter vejret. Der er ingen torsk tilbage, og snart er alle rødspætter også væk.
Et sørgeligt syn
Som fisker gennem mange år har Kim Laursen set, hvordan livet under vand har ændret sig.
- I 2016 mærkede jeg en markant ændring. Det er som om, at Lillebælt ikke evner at komme på fode igen inden det næste iltsvind. Siden dengang er fiskene bare blevet færre.
Og det ærgrer ham.
- Det er sørgeligt at se, når man har oplevet det andet. Jeg har oplevet det, men dem der starter med at fiske nu, kommer ikke til at opleve alle de fisk, der var, siger han.
Men mangel på fisk er ikke det eneste problem, iltsvindet er medvirkende til.
- For 14 dage siden var vi sammen med klubben (Faaborg Sportsfiskerklub, red.) på Bjørnø for at fiske, hvor vi måtte gå i 30 centimeter fedtemøg. Man kan ikke engang se sine støvler, når man flytter sine ben, fordi de bare er gemt nede i den brune masse. Man bliver noget nedslået, fortæller Kim Laursen.
Han har altid elsket at fiske. Men det er ikke det samme, som det var engang.
- Jeg vil sige det sådan, at hvis jeg ikke havde de andre naturoplevelser, og kun var gået efter at fange fisk, så var jeg holdt op for længe siden. Så dårligt er det blevet. Der er ingen liv på det dybe vand, siger han.
Helt anderledes var det, da han var ung.
- Der var torsk og fladfisk overalt. Og indimellem en ørred. Det er der bare ikke nu. Det er blevet meget, meget sølle.
Landmændene i søgelyset
Nævner man iltsvind, er det næsten umuligt ikke også at nævne landbruget. Ifølge Miljøstyrelsen kommer 70 procent af kvælstoffet nemlig fra netop det erhverv.
Henrik Terp har arbejdet med landbrug i 35 år, og han er i dag driftsleder og kartoffelavler på Sanderumgård i Odense. Han synes, det er ærgerligt, at landbruget får skylden. Han erkender, at landbruget er det erhverv, der har den største kvælstofudledning, men han mener også, at man skal se på andre faktorer.
- Det er naturligt, at man vil pege på landbruget i første omgang, fordi vi uden tvivl er den største leverandør af kvælstof til vandmiljøet. Men jeg tror ikke på, at det, at vi udskammer et erhverv vil løse problemerne alene, siger han.
For ifølge ham er der andre grunde end kun landbruget til det enorme iltsvind.
- Vi kan se, hvordan havtemperaturerne er steget de senere år. Alle der på en eller anden måde leder ud til fjorden, har jo mulighed for at lede noget ud. Og så tænker jeg også, at der er noget levn fra fortiden, som er med til at levere, siger han.
Fra vand og fra land: Bedre havmiljø nu
På Sanderumgård har de lavet tiltag, der skal være med til at formindske kvælstofudledningen. I 2018 blev der blandt andet etableret et vådområde.
- Tanken er her, at der er en ledelinje, hvor vandet bliver ledt ud, og så bliver det spredt ud på vådområdet, således at græsset har mulighed for at opsamle kvælstof, siger Henrik Terp.
- Det gør ondt, at vi mangler fiskene, og at der ikke er liv i vores fjord. Hvis vi bare er enige om, at det vi vil, er at have et godt vandmiljø, så er mine kollegaer og jeg klar til at gøre det endnu bedre. Men det skal være i fællesskab, fastslår landmanden Henrik Terp.
Det ændrer dog ikke på, at fiskeren Kim Laursen gentagne gange må tage hjem fra sine fisketure med et tomt fiskenet.
- Hvis det var foregået oppe på landjorden, så bladene faldt af træerne og græsset blev brunt, var det stoppet øjeblikkeligt. Men ikke når det foregår i havet. For det er jo pænt nok at kigge på, når man står og kigger ud over bølgen, siger Kim Laursen.
- Det er sørgeligt, at regeringen ikke har gjort noget ved det. Der skal virkelig ske noget alvorligt her og nu. Nogle politikere skal virkelig tage til, for at der sker noget, uddyber han.
Torsdag 2. november inviterer TV 2 Fyn til debat på Fjord & Bælt-centeret i Kerteminde. Her debatterer formanden for de fynske landmænd med præsidenten for Danmarks Naturfredsforening. Debatten starter klokken 19:00, og det er gratis at være med.