Det er store skader, som mange kommuner står tilbage med efter stormfloden den 20 og 21. oktober. Nogle af de steder, hvor ødelæggelserne har efterladt en kæmpe regning er Ærø og Lyø.
Men ifølge flere politikere, så skal kommunerne ikke stå alene med betalingen af skaderne, som der ellers ser ud til lige nu.
For mens stormflodsramte borgere og virksomheder kan søge midler fra Naturskadeordningen, så betyder en undtagelse i ordningen, at havnene ikke dækkes. Ordningen dækker blandt andet ikke havne- og kajanlæg, bådebroer og badebroer.
Det har fået flere havne og kommuner til at råbe op.
Nødråbet fra de stormflodsramte havne er blevet en varm kartoffel på Christiansborg. Nu presser flere politikere på for at sikre økonomisk hjælp til havnene.
Pia Kjærsgaard (DF) har sendt to spørgsmål videre til erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Her er spørgsmålene til ministeren:
Politikeren har kastet sig ind i sagen på baggrund af de historier, som TV 2 Fyn har bragt om de økonomisk pressede kommuner. Blandt andet står Ærø med en regning på op imod 50 millioner kroner, hvis skaderne skal repareres.
Den regning kan kommunen ikke selv løfte, og de har derfor sendt et brev til finans- og miljøministeriet, her forklarer de, at de håber på økonomisk støtte fra staten.
Og står det til Pia Kjærsgaard, så skal der sendes hjælp fra statskassen.
- Det er et kæmpe problem, at alt bliver ødelagt og fjernet. De kan ikke selv stå for det, siger hun til TV 2 Fyn.
Selvom der er tale om et stort beløb, så mener politikeren, at det vil være muligt for staten at dække skaderne, og det skal gerne ske hurtigt ifølge Pia Kjærsgaard.
- Folk med forstand på området siger, at det kommer igen. Vi kan ikke engang garantere at det er færdigt for denne vinter. Det er en hastesag.
Kommuner og havne skal have en hjælpende hånd
Den fynske politiker Erling Bonnesen (V), fortalte torsdag, at han også mener, at Ærø Kommune skal have hjælp til genopbygning.
- Jeg lægger pres på, for at Ærø Kommune kan få en hjælpende hånd. Det er uden for rækkevide, at Ærø Kommune kan klare det her alene, det kræver at staten også får hånden på kogepladen.
Faaborg Midtfyn-Kommune blev også hårdt ramt af stormfloden i september, og kommunens borgmester, Hans Stavnsager (S), håber på, at udfordringen bliver taget op på Christiansborg.
- Vi kan ikke støtte de private havne. Vi presser på politisk for, at staten hjælper. De er i et hul mellem Naturskaderådet og forsikringsselskaberne, fordi der er en række ting, der ikke bliver dækket fra nogen side – og dét er et stort problem. Det håber vi, staten indser.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med miljøminister Magnus Heunicke (S). Det har ikke været muligt, men fredag oplyser han følgende til TV 2 Fyn i et skriftligt svar:
”Regeringen er fuldt ud klar over den alvorlige situation. Det er en stor opgave at skulle håndtere de ødelæggelser, som stormfloden har forårsaget. Det er særligt vigtigt, at få genetableret den kystbeskyttelse, som har lidt skade. Kystdirektoratet har været i dialog med flere af de berørte kommuner, bl.a. gennem den nyoprettede hotline som kommunerne kan ringe til med spørgsmål. Rådgivningen skal understøtte, at kommunerne hurtigt kan komme i gang med udbedringerne."
"Med klimatilpasningsplanen vil regeringen bl.a. fortsætte statens engagement i kystbeskyttelsen ved at forlænge det statslige tilskud til større kystbeskyttelsesprojekter, som dækker op mod halvdelen af anlægsinvesteringerne i diger og anden kystbeskyttelse. Med planen vil staten også gå ind og tage en medansvar for kystbeskyttelsesprojekter i de mest udsatte områder i Danmark.”
Se her, hvordan skaderne fra stormfloden har påvirket Ærø.
Uenighed om statens ansvar
TV 2 Fyn har fredag ringet til samtlige partiers miljøordførere. Kun få tog telefonen, men blandt dem der tog telefonen var der ikke enighed om, hvorvidt det bør være et statsligt ansvar at hjælpe havne, som har fået ødelæggelser efter en stormflod.
- Der hvor skaderne er så voldsomme, at man ikke selv kan betale, der må man i det konkrete tilfælde ind og vurdere, om staten skal hjælpe. Men det er klart, at staten ikke kan betale for alt. Altså hvis man som lystbådehavn eller lignende har et vist antal medlemmer, der kan være med til at betale, så skal de det, siger Erling Bonnesen (V).
Hos Danmarksdemokraterne ser man med velvilje på, at tage spørgsmålet op på Christiansborg:
- Vi har i hvert fald ikke noget imod, at man tager det op på Christiansborg. Det bør man gøre, hver gang, der har været en stormflod. Er der nogen steder, hvor der er nogle huller, så skal man jo tænke det ind. Det kunne være ved de her havne, kajområder, moler og så videre. Vi anbefaler, at aftalekredsen bag stormflodsfonden tager de spørgsmål op igen, siger Hans Christian Skibbt.
Spørger man Nye Borgerliges Kim Edberg Andersen, så er der dog ikke meget at diskutere:
- Det skal ikke være en statslig opgave. Det kan jo ikke være staten, og dermed andre borgere, der skal betale for det. Der er altid et ansvar og nogle risici, når man er ved vandet, og så ved man, at det kan ske. Jeg synes, man skal se ind i, at man skal kunne forsikre moler, badebroer med videre bedre. Man skal jo huske på, at det er jo ikke staten, der dækker stormfloder i forvejen. Der ligger bare en statsgaranti bagved.