Tirsdagens coronatal: Minimal nedgang efter stigende smitte på Nordfyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Smittetallet stiger tirsdag i seks fynske kommuner. Nordfyns Kommune er fortsat blandt de ti kommuner med højest incidenstal.
Incidenstallet på Nordfyn har de seneste dage bevæget sig støt opad mod 200, men tirsdagens officielle coronatal fra Statens Serum Institut giver håb om, at en opbremsning kan være på vej.
Således går smittetrykket tirsdag marginalt tilbage i Nordfyns Kommune. Mens mandagens tal for de seneste syv dage viste 55 smittede, er tallet tirsdag 54 smittede.
Skudt på livet løs: Mårhunde tæt på udryddelse
Når nattens mørke falder på, drager et lille gråbrunet pelsdyr ud fra sit skjul. Og selvom den ofte forveksles med en grævling, er mårhunden langt fra ønsket i den danske natur.
Mårhunden er en invasiv art, der oprindelig kommer fra Østasien, men på grund af udsætninger i det daværende Sovjetunionen tilbage i 1948-1955, har arten spredt sig til Tyskland og videre op til Danmark. Og mårhunden er ikke den letteste at komme af med igen.
I 2010 blev der derfor udarbejdet en indsatsplan for udryddelsen af dyret.
- Den er en trussel for alle de jordrugende fugle, og masser af andre insekter, padder og andre krybdyr i naturen, fortæller Hans Kristian Nielsen, der er mårhunde-koordinator for Danmarks Jægerforbund.
Mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-1955 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland og videre.
- I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper - dog foretrækker den fugtige områder nær søer og åer.
- Mårhunden danner par for livet, og han og hun opfostrer hvalpene i fællesskab.
- En mårhund i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe.
Hvorfor er mårhunden uønsket i Danmark?
- Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden
- Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt, og den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.
- Mårhunden er en god svømmer, og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer
- Kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm.
Kilde: Miljøstyrelsen
Men det er altså ikke nemt at fange dyret, der for det meste kun bevæger sig udenfor når mørket er faldet på, og derfor kræver det helt særligt udstyr at se mårhunden.
Nu ligner det, mod al forventning, at den invasive mårhund kan være på vej mod at blive udryddet i den danske natur. Det seneste år er der skudt omkring 11.000 mårhunde på landsplan, og to af dem har den fynske jæger Tobias Kabbel stået for.
- Jeg tænkte, at nu skulle det være. Nu har jeg vidst, de havde været i området i et stykke tid, i et par uger tror jeg faktisk, fortæller Tobias Kabbel.
Den fynske jæger blev kontaktet for at få hjælp til selve jagten, og det er blandt andet Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der rådgiver jægere om jagten på den invasive mårhund.
Judas-dyr
Fordi dyret er så svært at fange, bruges der derfor steriliserede mårhunde, der bevæger sig rundt i den danske natur med GPS-sendere.
- Så kan vi sidde og se signalerne inde på vores computer, og så kan vi se, hvor den færdes henne, forklarer Hans Kristian Nielsen.
På den måde kan mårhunden med GPS-senderen på altså lede hen til andre mårhunde, som derefter kan fanges og skydes. Derfor bliver GPS-hundene også kaldt for "judas-dyr".
Lige nu holder judas-dyrene dog en velfortjent ferie på et mårhunde-hotel i Silkeborg, så de ikke bliver skudt under årets bukkejagt.
Uetisk forkert
Én ting skal man dog være opmærksom på, når man jager mårhunde, og det er, hvorvidt det er ynglesæson for dyret eller ej.
- Man skal ikke skyde noget, hvor der er en risiko for, at hvalpene ligger tilbage i en grav. Det er uetisk forkert, siger Hans Kristian Nielsen.
- Man skal følge anbefalingerne.
- Vi skal ikke stille geværet i skabet
Selvom arbejdet med at komme den invasive art til livs ind til videre er gået over al forventning, så er Tobias Kabbel stadig klar til at holde øje med mårhundene.
- Jeg tror desværre, at det bliver svært at holde dem helt væk fra Fyn, forklarer den fynske jæger.
Også Hans Kristian Nielsen forudser, at kampen endnu ikke er ovre.
- Vi skal ikke stille geværet i skabet, vi skal være klar, og vi skal have flere mennesker, der er klar.
- Vi ser ind i de nærmeste dage med håb om, at smittetallet falder, men der kan jo ske noget nyt, siger Judith Poulsen, chef for sundhed og rehabilitering i Nordfyns Kommune.
Udbrud blandt unge
Smittetallet begyndte at stige på Nordfyn for en uges tid siden, efter et udbrud blandt kommunens unge. Kommunen har siden fået overblik over situationen, og de 54 smittede, der nu er registreret over de seneste syv dage, skal findes i familierelationer og husstande knyttet til udbruddet.
- Siden 21. maj har der ikke været smitte i gruppen. Nu er smitten koncentreret til nogle familier, hvor der er mange medlemmer, der er smittet, siger Judith Poulsen og tilføjer, at det varer nogle dage, før man kan se et forventet fald i smittetallet.
Det marginale fald forhindrer dog ikke, at Nordfyns Kommune igen er blandt de ti kommuner, som har det højeste testkorrigerede incidenstal.
Også Odense går lidt tilbage i antal smittede over de seneste syv dage. Her er der tirsdag 124 smittede, og det giver et incidenstal på lige over 100.
Smitten stiger i seks kommuner
Til gengæld er smitten steget i seks kommuner; Svendborg, Kerteminde, Nyborg, Assens, Middelfart og Langeland.
Med til historiens hører, at antallet af smittede på Langeland fra mandag til tirsdag er steget fra en enkelt til to smittede de seneste syv dage.
Hvad er incidenstal?
Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode. Incidenstallet måles som antal nye smittede per 100.000 borgere.
For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.
Kilde: Statens Serum Institut
Tirsdag eftermiddag meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at kontakttallet er opgjort til 1,1, hvilket betyder, at coronaepidemien i Danmark fortsat er let stigende.
Samtidig er tirsdag fjerde dag i træk, at der på landsplan registreres under 1.000 nye smittede over et døgn. Tirsdagens antal smittede er 794.
I maj har smittetallet flere gange været over 1.000, hvilket ellers ikke er set siden januar.
Indstillet til dusør: 19-årig redder 14-årig pige fra druknedød
Omkring 22.30 søndag aften faldt en pige på 14 år i vandet, da hun fik overbalance på et rækværk, hvor hun sad med ryggen til det mørke, kolde vand på Christiansmindevej i Svendborg.
Den 14-årige pige var eftersigende sammen med to jævnaldrende ved vandet, men hverken pigen selv eller de to venner var i stand til at få hende op af vandet.
Til pigens held var en 19-årig mand og hans far på aftengåtur.
- Den 19-årige hører, at der foregår noget ved vandet, hvorefter han resolut løber hen til kanten og hopper i vandet og redder hende op, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Peter Vestergaard.
Dusør for livreddende hjælp
Da pigen kommer op af vandet, er hun bevidstløs og har formentlig slugt vand. Den 19-åriges far en læge, og sammen giver de to førstehjælp til den 14-årige pige.
Hun bliver efterfølgende kørt til hospitalet og seneste melding til Fyns Politi er, at hun skulle være okay.
- Det er helt klart vores opfattelse, at den 19-årige har reddet hendes liv. Vi ved ikke, om hun var livløs, da hun kom op af vandet, men hun skulle nok ikk have ligget i det kolde vand ret meget længere, siger Peter Vestergaard.
Derfor har patruljen på stedet valgt at indstille den unge mand til en dusør for hans handling ved vandet. Det bliver nu vurderet af Fyns Politi, om han skal modtage dusøren.
| Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 214 | 218 | -4 |
| Nordfyns | 54 | 55 | -1 |
| Svendborg | 18 | 16 | 2 |
| Kerteminde | 9 | 8 | 1 |
| Langeland | 2 | 1 | 1 |
| Nyborg | 23 | 20 | 3 |
| Assens | 31 | 30 | 1 |
| Middelfart | 13 | 10 | 3 |
| Faaborg-Midtfyn | 23 | 23 | 0 |
| Ærø | 0 | 0 | 0 |
| Total | 387 | 381 | 6 |
| Kommune | Incidens 25/5 | Incidens 24/5 | Forskel | 2. vacc. | Andel vacc. |
|---|---|---|---|---|---|
| Odense | 104,8 | 106,8 | -1,9 | 38309 | 18,61 |
| Nordfyns | 182,4 | 185,8 | -1,8 | 6392 | 21,60 |
| Svendborg | 30,9 | 27,5 | 12,4 | 14152 | 24,25 |
| Kerteminde | 37,9 | 33,7 | 12,5 | 5558 | 23,32 |
| Langeland | 16 | 8 | 23,7 | 3458 | 28,00 |
| Nyborg | 72 | 62,6 | 15,0 | 7148 | 22,39 |
| Assens | 75,7 | 73,3 | 3,3 | 8901 | 21,82 |
| Middelfart | 33,5 | 25,8 | 29,8 | 9012 | 23,09 |
| Faaborg-Midtfyn | 44,7 | 44,7 | 0,0 | 11893 | 23,07 |
| Ærø | 0 | 0 | 0,0 | 1734 | 29,10 |
| Total | 106557 | 21,34 |
Fakta: Disse kommuner topper smitteliste
En kommune bliver lukket ned, hvis smittetrykket overskrider en grænse, som et politisk flertal i Folketinget har fastsat.
Grænsen går ved 250 smittede per 100.000 indbyggere om ugen, når der justeres for, hvor mange der bliver testet. Den ventes dog inden længe at blive forhøjet til 300.
Her er en oversigt over de ti kommuner, der har de højeste testkorrigerede incidenstal. Tallet i parentes viser incidenstallet dagen forinden:
- Vallensbæk: 207,63 (223,68).
- Frederiksberg: 191,81 (202,41).
- Ishøj: 184,14 (195,99).
- Solrød: 179,33 (199,29).
- Albertslund: 165,74 (183,09).
- København: 158,62 (158,78).
- Aalborg: 152,08 (152,06).
- Gentofte: 144,73 (151,43).
- Nordfyns: 139,82 (141,30).
- Gribskov: 132,12 (145,39).
Kilde: Statens Serum Institut/Ritzau
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her