24. maj. 2021 kl. 7:50
Google Maps / privatfoto

Indstillet til dusør: 19-årig redder 14-årig pige fra druknedød

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Del

En 19-årig mand sprang søndag aften i det kolde vand ud for Svendborg for at redde en 14-årig pige. Det er politiets opfattelse, at hun ikke var overlevet uden den unge mands hjælp.

Omkring 22.30 søndag aften faldt en pige på 14 år i vandet, da hun fik overbalance på et rækværk, hvor hun sad med ryggen til det mørke, kolde vand på Christiansmindevej i Svendborg.

Den 14-årige pige var eftersigende sammen med to jævnaldrende ved vandet, men hverken pigen selv eller de to venner var i stand til at få hende op af vandet.

Læs også: Se vinge falde af: Vindmølle brænder i Dreslette

Til pigens held var en 19-årig mand og hans far på aftengåtur.

- Den 19-årige hører, at der foregår noget ved vandet, hvorefter han resolut løber hen til kanten og hopper i vandet og redder hende op, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Peter Vestergaard.

Dusør for livreddende hjælp

Da pigen kommer op af vandet, er hun bevidstløs og har formentlig slugt vand. Den 19-åriges far en læge, og sammen giver de to førstehjælp til den 14-årige pige.

Hun bliver efterfølgende kørt til hospitalet og seneste melding til Fyns Politi er, at hun skulle være okay.

Læs også: Tak for livet, verdens bedste kirurg: Seksårig hylder lægen, der reddede hans liv

- Det er helt klart vores opfattelse, at den 19-årige har reddet hendes liv. Vi ved ikke, om hun var livløs, da hun kom op af vandet, men hun skulle nok ikk have ligget i det kolde vand ret meget længere, siger Peter Vestergaard.

Derfor har patruljen på stedet valgt at indstille den unge mand til en dusør for hans handling ved vandet. Det bliver nu vurderet af Fyns Politi, om han skal modtage dusøren.

11. jan. 2025 kl. 16:12
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mand sendt direkte bag tremmer efter indbrud i Bogense

LYT
Del

En mand fra Kosovo har lørdag fået en straksdom ved Retten i Odense, efter han fredag aften blev taget på fersk gerning i at lave et indbrud i Bogense. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Manden fik et år og fire måneders fængsel. Ikke kun for indbruddet, men også fordi han i forvejen er udvist af Danmark, men alligevel opholdt sig her. Dermed blev det særligt dyrt for ham at blive taget med fingrene i kagedåsen.

Manden blev sendt direkte til afsoning af dommeren, så han kan altså se frem til at ruske tremmer et stykke tid endnu.

11. jan. 2025 kl. 12:00
Tophistorie
Mikkel Skov Svendsen

Kendt villavej tilbage på tronen som Odenses dyreste

LYT
Del

Når direktører og odenseanske rigmænd kigger på hus, er der særlig én villavej, som er meget attraktiv.

Langelinie er Odenses dyreste villavej med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 41.496 kroner. Det viser en ny opgørelse, som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.

Villavejen har i årevis været blandt byens dyreste, men da Boligsiden lavede en lignende opgørelse sidste år, var Sankt Jørgens Gade kortvarigt i top. Nu er Langelinie tilbage på tronen, og det er med god grund, mener lokalkendt ejendomsmægler.

- Husene ligger tæt ved grønne områder og er med å i baghaven. Det er for mange attraktivt, at man kan bo så tæt på byen og alligevel have nærmest en oase i baghaven, siger Caroline Thode, der ejer Unni Estates i Odense.

11. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie
0 seconds of 3 minutes, 35 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
03:35
03:35
 
August Mylenberg Sandberg

Tronen skifter hænder - kærestepar overtager legendarisk grillbar

LYT
Del

Én meter lange pølser, en berømt pølsemix og ribbensteg i tonsvis.

Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring.

Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring.

– Jeg har besluttet, at der skal være et generationsskifte hos Banjo’s. Det skyldes min alder, og hvis jeg skal nå at prøve noget andet, så skal det være nu, fortæller han.

11. jan. 2025 kl. 15:15

Folkekært festlokale sat til salg som byggegrund

LYT
Del

Gennem årtier har Avlsgården i Nyborg dannet rammer om private fester, men i 2022 stod det klart at praksissen med at udleje kommunale lokaler til private fester er ulovlig.

Nu ser det ud til at det folkekære hus skal rives helt ned. I et udbud fra Nyborg Kommune står der nemlig, at grunden hvorpå huset står sættes i udbud til et boligprojekt. Kommunen regner selv med at skulle have 4,5 millioner for 13.305 kvadratmeter.

For at aflægge et bud på grunden skal man medsende en skitse af, hvad man vil bruge grunden til.

Budrunden løber frem til 10. marts 2025 klokken 12, fremgår det.

11. jan. 2025 kl. 14:06
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

DR fjerner program efter kritik fra Langeland

LYT
Del

DR har lørdag fjernet hele programserien Røverkøb i Provinsen fra mediets platform DR TV, efter et par på Langeland som medvirkede i afsnit seks rettede kritik af produktionen i Avisen Danmark og Fyns Amts Avis.

- Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 'En kunstnerbolig på Langeland'. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang, fremgår det på DR TV, hvor der også henvises til DR’s etiske retningslinjer.

11. jan. 2025 kl. 13:15
0 seconds of 24 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:24
00:24
 

Sebastian fik stjålet værktøj for 150.000 kroner på to måneder

LYT
Del

Sebastian Niemann har over de seneste to måneder fået stjålet værktøj for omkring 150.000 tusinde kroner. Og hans ærgerlige oplevelse er ikke et enestående tilfælde.

Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet.

En håndværker uden værktøj kan virke nytteløs, men det er virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.

Et problem, der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor der har været indbrud i 4.000 varebiler. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller, at der er tale om tab for millionbeløb.

Læs også: "Goddag, det er fra politiet": Video af ransagning udstiller stort problem for danske håndværkere
11. jan. 2025 kl. 11:32
Localeyes / Frants Johannsen / Arkiv

Brand på genbrugsstation - luk døre og vinduer

LYT
Del

Opdatering: Fyns Politi oplyser ved middagstid, at branden er slukket og anbefalingen om at lukke døre og vinduer ikke længere er relevant.

Der er lørdag formiddag udbrudt en mindre brand på genbrugsstationen på Lollandsvej 6 i Nyborg.

I den forbindelse opfordres borgere på Lollandsvej, Bøjdenvej og Siøvej i Nyborg til at lukke døre og vinduer og holde sig indendøre.

Andre borgere i Nyborg opfordres til at holde sig ude af røgen fra anlægget.

Ifølge en meddelelse fra Fyns Politi er det et såkaldt kompressionsanlæg der er udbrudt ild i.

Anmeldelsen af branden kom kort efter klokken 11 lørdag.

11. jan. 2025 kl. 11:13
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Indbrudstyv taget på fersk gerning

LYT
Del

En udenlandsk mand blev fredag aften taget på fersk gerning i forbindelse med et indbrud i Bogense på Nordfyn. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Manden blev anholdt og har siddet i arresten natten over. Klokken 13 i dag skal han fremstilles i grundlovsforhør, hvor det skal besluttes om manden skal varetægtsfængsles mens efterforskningen fortsætter.

Ifølge vagtchefen kommer manden fra udlandet.

11. jan. 2025 kl. 9:45
Rasmus Rask

Rosengårdcentret slår besøgsrekord igen

LYT
Del

Omtrent syv millioner kunder passerede gennem de automatiske skydedøre i Rosengårdcentret i 2024, skriver virksomheden bag ECE Danmark i et opslag på LinkedIn.

Det betyder at Danmarks største shoppingcenter målt på antal butikker igen slår besøgsrekord.

- Det glæder os endnu en gang at konstatere, at lysten til den fysiske handel er stærkt til stede. Udviklingen i Rosengårdcentret er gået stærkt i 2024, og vi har budt velkommen til mange nye og spændende brands, som i den grad har forstærket vores stærke miks af butikker og spiseoplevelser. Og vi ser frem til et 2025, hvor udviklingen bestemt ikke står stille, lyder det fra Managing Director i ECE Danmark, Casper Bach Andersen.

11. jan. 2025 kl. 8:48
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kraftig vind på Storebæltsbroen udløser forbud

LYT
Del

På Storebæltsbroen advares der i øjeblikket om kraftig vind, som kan påvirke kørslen over broerne.

I samme forbindelse er der oprettet et forbud mod at passere broen med påhængskøretøjer, herunder trailere, som vejer under 2.500 kilo. Det gælder uanset hvilket køretøj der trækker traileren.

Forbuddet kan formentligt ophæves omkring klokken 15, meddeler Sund og Bælt.

Skal du krydse broen med trailer i dag, bør du altså vente til i eftermiddag, da det er strafbart at overtræde forbuddet.

11. jan. 2025 kl. 5:00
0 seconds of 29 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:29
00:29
 
TV 2 Vejret

Lørdagen byder på sol - men tag varmt tøj på

LYT
Del

Lørdag bliver en dag med tørvejr og mulighed for en del sol. Dagen kommer til at starte under frysepunktet, men som dagen skrider frem vil temperaturen befinde sig et sted mellem frysepunktet og tre graders varme.

Solen kan nogle steder også holde lidt igen, indtil vi bevæger os op af formiddagen.

Men med en let til frisk vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan svinge fra at være stedvis hård og op til kuling, så kommer det til at føles ganske koldt.

10. jan. 2025 kl. 22:15
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danish Crown med opråb til danskerne - spis mindre kød i weekenden

LYT
Del

Hvis du vil have lasagne eller spaghetti bolognese i næste uge, så skal du ikke købe hakket oksekød i weekenden.

Sådan lyder det fra Danish Crown, der til B.T. fortæller, at “danskernes appetit efter oksekød er fortsat enorm.” Af samme årsag er flere supermarkeder - blandt andet Rema 1000, som TV 2 Fyn fortalte om torsdag - tæt på at være tørlagt for kød.

Danish Crown forventer, at der igen er masser af hakket oksekød på lager i starten af næste uge, men, lyder det fra pressechefen i Danish Crown, Jens Hansen:

- Jeg må tage det forbehold, at hvis danskerne bliver ved med at spise så store mængder kød og lasagne, så bliver det svært at nå til normalen i starten af næste uge.

Jim Lyngvild

Jim Lyngvild svarer på far-spørgsmål: - Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt

LYT
Del

Det bliver et nej tak til børn.

Sådan siger kunstneren Jim Lyngvild i et interview på TV MIDTVEST, da han bliver spurgt ind til, om han aldrig selv har overvejet at få børn.

- Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt. Jeg mener jo, at bøsser får børn, som andre får håndtasker lige nu. Der er jo ikke en bøsse, der ikke skal have et barn, siger Jim Lyngvild.

Da TV MIDTVEST spørger Jim Lyngvild, hvad han mener med udtrykket 'håndtaskebørn', understreger han, at børn altid er en velsignelse. 

- Jeg ved godt, det er karikeret, men jeg mener det faktisk. Børn må aldrig blive et selvrealiseringsprojekt, siger Jim Lyngvild. 

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere