Kendt villavej tilbage på tronen som Odenses dyreste
kopieret!
Når direktører og odenseanske rigmænd kigger på hus, er der særlig én villavej, som er meget attraktiv.
Langelinie er Odenses dyreste villavej med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 41.496 kroner. Det viser en ny opgørelse, som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.
Villavejen har i årevis været blandt byens dyreste, men da Boligsiden lavede en lignende opgørelse sidste år, var Sankt Jørgens Gade kortvarigt i top. Nu er Langelinie tilbage på tronen, og det er med god grund, mener lokalkendt ejendomsmægler.
- Husene ligger tæt ved grønne områder og er med å i baghaven. Det er for mange attraktivt, at man kan bo så tæt på byen og alligevel have nærmest en oase i baghaven, siger Caroline Thode, der ejer Unni Estates i Odense.
- Mange er gamle, smukke ejendomme, som har en del kvadratmeter. Mange af dem er store og tæt på Skovsøen, forklarer hun.
5,8 millioner kroner for et hus
Det er netop den gode beliggenhed, der får boligpriserne i området i vejret på Langelinie og i Hunderupkvarteret, hvor byens dyreste enkeltstående bolighandel har fundet sted i 2024.
Her får du de billigste huse i Odense
Det er bestemt muligt at købe en villa i Odense til under en million kroner, men der følger flere ting med, som du måske ikke kan leve med.
Hvis du vil købe hus i Odense, er der millioner af kroner at spare, så længe du flytter til de billigste steder i byen.
Langt væk fra letbane, gågade og formiddagscaféer er det muligt at finde villaer til under en million kroner.
De billigste villaveje i Odense er til gengæld tæt på industri og støjende trafik, viser en opgørelse som Boligsiden har foretaget for TV 2 Fyn.
- Veje, som ligger mindre centralt – eksempelvis nær industrikvarterer - eller som er generet af trafikerede og støjende veje, er oftest mindre eftertragtede, hvilket kan trække kvadratmeterpriserne ned, og det vil ofte være blandt kendetegnene for de billigste veje, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør på boligsiden.dk Birgit Daetz.
Villaveje i det sydvestlige Odense i top
I 2023 var Ravnebjerggyden den billigste villavej. Her er kvadratmeterprisen i gennemsnit 6.895 kroner. Vejen stækker sig fra Blommenslyst til Brændekilde i det sydvestlige Odense.
Kvadratmeterprisen er seks gange mindre end de dyreste villaveje i centrum.
På Ravnebjerggyden, der ligger tæt på Fynske Motorvej, kan et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter fås til under en million kroner.
Og det er i dette område af kommunen, at de billigste villaveje de seneste år har været.
Topscorere på listen tæller blandt andet Tornmarksvej i Blommenslyst, Bøllemosegyden i Ravnebjerg og Bladstrupvej i Lumby i det nordlige Odense.
På kortet kan du se, hvor de billigste villaveje i Odense og Svendborg ligger.
I årets første måneder er de billigste handler dog gjort på Rensdyrsløkken i Slukefter i det nordvestlige Odense. Det kan dog ændre sig i løbet af året, i takt med at flere handler kommer i hus.
Her er det billigst i Svendborg
Er det ikke billigt nok, er der også andre muligheder på Fyn. I Svendborg Kommune er de billigste handler i 2024 gjort på Landevejen.
Her ligger kvadratmeterprisen på 3.779 kroner. En villa på 140 kvadratmeter kan med andre ord fås til en halv million kroner.
Landevejen i Svendborg Kommune har i de seneste år været blandt byens billigste villaveje - sammen med Assensvej og Sundbrovej.
I den anden ende af skalaen ligger Labirksgyden i det sydøstlige Odense. Her koster villaerne i gennemsnit 6.770 kroner per kvadratmeter.
Vil du købe hus på Langelinie, koster et parcelhus på 140 kvadratmeter i gennemsnit omkring 5,8 millioner kroner - en stigning på 600.000 kroner i forhold til sidste år. Mange af husene er dog noget større - og dyrere.
Til sammenligning vil samme størrelse hus på Labirksgyden kunne købes til under en million kroner.
Her er Svendborgs dyreste villavej
Vil du hellere købe ejendom væk fra Odense, findes de dyreste villaveje på Fyn i Svendborg. Her er det Kystvej, der topper listen.
- De ejendomme er selvfølgelig med grund ud til Svendborgsund. Der ligger nogle store, flotte, gamle villaer, siger Caroline Thode.
- Det er beliggenheden, man betaler for. Beliggenheden er altafgørende for priserne, forklarer ejendomsmægleren.
På Kystvej kan et hus på 140 kvadratmeter i snit fås til 4,9 millioner kroner. Den billigste villavej i Svendborg Kommune i 2024 er Bjerreby Møllevej.