Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I flere år er der blevet skudt på livet løs for at komme den invasive mårhund til livs. Nu kan den, mod al forventning, være på vej mod at blive udryddet i den danske natur.
Når nattens mørke falder på, drager et lille gråbrunet pelsdyr ud fra sit skjul. Og selvom den ofte forveksles med en grævling, er mårhunden langt fra ønsket i den danske natur.
Mårhunden er en invasiv art, der oprindelig kommer fra Østasien, men på grund af udsætninger i det daværende Sovjetunionen tilbage i 1948-1955, har arten spredt sig til Tyskland og videre op til Danmark. Og mårhunden er ikke den letteste at komme af med igen.
I 2010 blev der derfor udarbejdet en indsatsplan for udryddelsen af dyret.
- Den er en trussel for alle de jordrugende fugle, og masser af andre insekter, padder og andre krybdyr i naturen, fortæller Hans Kristian Nielsen, der er mårhunde-koordinator for Danmarks Jægerforbund.
Mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-1955 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland og videre.
- I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper - dog foretrækker den fugtige områder nær søer og åer.
- Mårhunden danner par for livet, og han og hun opfostrer hvalpene i fællesskab.
- En mårhund i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe.
Hvorfor er mårhunden uønsket i Danmark?
- Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden
- Mårhunden spreder og formerer sig hurtigt, og den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr.
- Mårhunden er en god svømmer, og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer
- Kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm.
Kilde: Miljøstyrelsen
Men det er altså ikke nemt at fange dyret, der for det meste kun bevæger sig udenfor når mørket er faldet på, og derfor kræver det helt særligt udstyr at se mårhunden.
Nu ligner det, mod al forventning, at den invasive mårhund kan være på vej mod at blive udryddet i den danske natur. Det seneste år er der skudt omkring 11.000 mårhunde på landsplan, og to af dem har den fynske jæger Tobias Kabbel stået for.
- Jeg tænkte, at nu skulle det være. Nu har jeg vidst, de havde været i området i et stykke tid, i et par uger tror jeg faktisk, fortæller Tobias Kabbel.
Den fynske jæger blev kontaktet for at få hjælp til selve jagten, og det er blandt andet Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der rådgiver jægere om jagten på den invasive mårhund.
Politikerbesøg på Langeland:
- Man må finde den mindst ringe løsning
Mandag fik Langeland besøg af De Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen og fynskvalgte Mai Mercado.
Mandag besøgte De Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen, samt fynskvalgte Mai Mercado, Langeland blandt andet for at snakke med personer fra det lokale erhvervsliv.
Under besøget gik turen også forbi Langelandsfortet, hvor der blev sat fokus på, hvad et udrejsecenter kan få af betydning for turismen på øen.
- Aktionsgruppen har inviteret Søren og mig, for at komme og se nogle af de seværdigheder, som vil blive meget påvirkede, hvis der kommer til at ligge et udrejsecenter for kriminelle udlændinge lige ved siden af, fortalte Mai Mercado.
Ifølge den fynskvalgte politiker, går et udrejsecenter ikke hånd i hånd med den idyl, der er at finde på en ø som Langeland.
- Langeland et et lille lokalsamfund, og det rimer bare ikke på 130 dybt kriminelle udlændinge. Allerbedst ville det være at finde et sted uden naboer, men det er svært i et lille land som Danmark, derfor er der ikke nogen gode løsninger, men man må så finde den mindst ringe løsning, og uanset hvad, så er det ikke på Langeland, sagde Mai Mercado.
Langeland siger nej
Beslutningen om at placere udrejsecenteret på Langeland har gjort mange langelændere vrede og frustrerede, og på facebook har gruppen "Langeland siger nej!" på blot fem dage fået over 10.000 medlemmer.
På gruppens side kan man se, at flere af medlemmerne planlægger at tage til Christiansborg tirsdag d. 25 maj for at demonstrere mod udrejsecenteret.
“Der findes ingen gode bud, men på Lindholm bor der ikke nogen, så det er det mindst ringe sted,”
Man må finde det mindst ringe sted
Både Søren Pape Poulsen og Mai Mercado er enige om, at et udrejsecenter på Langeland ikke er vejen frem.
- Vi er villige til at gå meget langt, og er endda kommet med et forslag, for hvis det ikke skal ligge på Langeland, hvor skal det så ligge? I den tidligere regering foreslog vi Lindholm, en ø uden naboer, og et sted, hvor man i højere grad kunne kontrollere, når de kriminelle kommer ind på fastlandet, fortalte Mai Mercado.
- Der findes ingen gode bud, men på Lindholm bor der ikke nogen, så det er det mindst ringe sted, sagde Søren Pape Poulsen.
Ingen vil være nabo til kriminelle udlændinge
Hvor langt er I villige til at gå for at sørge for, at det her ikke kommer til at ske?
- Det eneste vi kan gøre, er, at bruge vores mandater i Folketinget til at sige nej. Det ser ud til, at SF fastholder deres nej, men hvad så? Det, der er bekymrende, er, at der skal ikke være utryghed i 97 andre kommuner, svarede Søren Pape Poulsen.
- Der er ikke nogen, der har lyst til at være nabo til kriminelle udlændinge, som jo egentlig allerhelst bare skulle rejse hjem, sagde Mai Mercado.
Hvor kommer udrejsecenteret til at ligge?
- Det er et godt spørgsmål. Ikke på Langeland. Jeg håber, man siger Lindholm, indtil de her mennesker rejser ud, sagde Søren Pape Poulsen.
Judas-dyr
Fordi dyret er så svært at fange, bruges der derfor steriliserede mårhunde, der bevæger sig rundt i den danske natur med GPS-sendere.
- Så kan vi sidde og se signalerne inde på vores computer, og så kan vi se, hvor den færdes henne, forklarer Hans Kristian Nielsen.
På den måde kan mårhunden med GPS-senderen på altså lede hen til andre mårhunde, som derefter kan fanges og skydes. Derfor bliver GPS-hundene også kaldt for "judas-dyr".
Lige nu holder judas-dyrene dog en velfortjent ferie på et mårhunde-hotel i Silkeborg, så de ikke bliver skudt under årets bukkejagt.
Pas på hjortene i trafikken: Flest rådyr bliver påkørt i maj
April og maj er højsæson for hjortepåkørsler, og derfor skal man være ekstra forsigtig, når man kører i de mørke timer af døgnet.
Tidligt søndag morgen blev et døende rådyr opdaget af en bilist på O3 ved Tietgenbyen ved Odense. Bilisten ringede til Dyrenes Beskyttelse og godt en halv time senere kom en jæger og fik det lidende dyr aflivet.
Episoden er langt fra enkeltstående for årstiden. April og maj måned er nemlig højsæson for hjortepåkørsler, hvor dyrene er ekstra aktive.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man sænker farten og er mere opmærksomme, når man kører bil.
Når uheldet er ude
- Ring 1812 hvis dyret er såret - også selvom dyret er løbet væk.
- Bliv på stedet - hvis 1812 ved hvor ulykken er sket, kan de hurtigere sende hjælp.
- Hold afstand, så dyret ikke stresses.
- Ring til Falck, hvis dyret er dødt
Kilde: www.paspåhjortene.dk
Flere ringer
Nøjagtig som den opmærksomme bilist ringede til Dyrenes Beskyttelse, så er der flere, der løfter røret og ringer efter hjælp til det påkørte vildt.
I april var der 149 henvendelser på hjortepåkørslet i Region Syddanmark. Sidste år ringede i alt 2.632 borgere om en påkørt hjort.
Selvom flere ringer ind, så oplever Dyrenes Beskyttelse stadig en stor usikkerhed om, hvordan man skal forholde sig til en hjortepåkørsel.
- Danskerne har brug for mere viden om ulykkerne for at kunne undgå dem. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd men til gengæld kan vi prøve at guide bilisterne til at undgå mange ulykker. Hvis de satte farten ned på bestemte strækninger og tidspunkter ville det føre til færre uheld, siger Michael Carlsen, der er biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
Vær opmærksom i mørket
Det påkørte rådyr i Odense blev fundet cirka halv fem søndag morgen, og det er et typisk tidspunkt, man kan risikere at ramme en krydsende hjort. Hjortene er nemlig mest aktive fra solnedgang til solopgang.
Undgå hjortepåkørsler
- Sæt farten ned, når du i tusmørke og om natten kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.
- Hold øje med lysende øjne i rabatten og sænk farten helt, hvis du ser dem.
- Husk at hjorteskilte advarer om øget risiko for hjorte i området.
- Vær opmærksom - en hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen, så tro ikke at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.
Kilde: www.paspåhjortene.dk
Derudover er der særlige strækninger, hvor man skal have større opmærksomhed på dyrene.
- Det gælder selv sagt de steder, hvor der skiltes for dyrevildt, men også generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen, siger Michael Carlsen
Uetisk forkert
Én ting skal man dog være opmærksom på, når man jager mårhunde, og det er, hvorvidt det er ynglesæson for dyret eller ej.
- Man skal ikke skyde noget, hvor der er en risiko for, at hvalpene ligger tilbage i en grav. Det er uetisk forkert, siger Hans Kristian Nielsen.
- Man skal følge anbefalingerne.
Minkavlere frygter ventetid: Erstatninger kommer måske først i 2025
Fyns største minkavler, Jens Jensen fra Ørbæk, har efter et halvt års venten, omsider fået sin tempobonus på 2,2 millioner kroner. Minkavlere frygter at myndighedernes tempo betyder at de skal vente tre-fire år på den endelige erstatning.
Det kan godt give våde øjne hos minkavler Jens Jensen, når han går rundt blandt de tomme bure på sin minkfarm i Ørbæk.
Men nu er der en lille smule glæde at spore hos den sydfynske minkavler.
Som en af de allersidste fynske minkavlere fik han nemlig omsider udbetalt den tempobonus på 2,2 millioner kroner, han var stillet i udsigt.
- Jeg synes det er lidt grotesk at det skulle tage over et halvt år. Forsvaret optalte mine mink dengang og myndighederne kontrollerede at vi blev færdige til tiden. Hvorfor var det så svært lave regnestykket, spørger Jens Jensen
Tomme bure
I starten af november sidste år slog han sie 75.000 raske mink ihjel.
- Det var meget stressende og der var ikke ret meget søvn. Man slog bare hælene sammen og gjorde, hvad der blev sagt, fordi det er farligt, siger Jens Jensen.
Sådan hænger det sammen
Nye tal fra Fødevarestyrelsens viser at der nu er blevet givet 956 tempobonus-udbetalinger på i alt 416.385.580 kroner til landets minkavlere.
Derudover har der været 750 udbetalinger til minkavlerne på samlet 890.571.240 kr i forskud på erstatning for skindværdien. (obs: begge ovenstående er antallet af udbetalinger - ikke antallet af minkavlere, der har modtager udbetalinger, da nogle avlere har flere farme og dermed fået flere udbetalinger)
Det er dog kun en lille begyndelse på de i alt 12 MILLIARDER kroner, som landets 1.000 minkavlere står til at få i endelig erstatning for at have mistet deres erhverv
Selvom tempobonussen er i hus nu, så er det den store erstatning og at slippe af med tomme minkbure og det nedpakkede udstyr, men det slipper han nok ikke for foreløbigt. Græsset skal stadig slås og avlsanlæggene vedligeholdes, så det er til at tage i brug den dag, anlæggene skal takseres.
- Det har jeg det ikke ret godt med, jeg vil sådan set bare gerne have det væk, forklarer Jens Jensen, der for fem år siden investerede 18 millioner kroner i farmen.
Erstatning ligger langt væk
Forman for de fynske minkavlere, Martin From, frygter, at der kommer til at stå 2025 i kalenderen, før de anslåede erstatninger på i alt 12 milliarder kroner havner hos landets godt 1.000 minkavlere.
- Man regner med, at det kommer til at koste 250 millioner kroner om året at vedligeholde farmene og have forsikring, forklarer Martin From.
Men de kommissioner, der skal værdisætte produktionsapparatet, er ikke nedsat endnu, og Landbrugs og Fødevareministeriet arbejder stadig på den bekendtgørelse, som erstatningerne skal tage udgangspunkt i.
“Jeg ser frem til at komme på den anden side af det her, så vi alle sammen bliver færdige med det, og så vi kan sætte et punktum”
Står det til landbrugsordfører i Venstre, Erling Bonnesen, så skal minkavlerne dog ikke frygte for en sagsbehandlingstid på tre-fire år.
- Så lang tid håber jeg bestemt ikke, det kommer til at vare. Vi skal bare være opmærksomme på, at det her område er en ekstremt kompliceret sag. Jeg kan ikke sætte nogen dato på, jeg kan bare sige, at vi bestræber os stærkt på, at kommissionerne skal i gang nu, så vi kan komme ud og foretage vurderingerne og opgørelserne, så den enkelte minkavler kan få sin check og komme videre, fastslår Erling Bonnesen.
Vil videre
På minkfarmen i Ørbæk håber Jens Jensen, at der snart bliver en ende på det hele.
- Jeg ser frem til at komme på den anden side af det her, så vi alle sammen bliver færdige med det, og så vi kan sætte et punktum, siger Jens Jensen.
Han ved endnu ikke, hvad hans fremtidige levegrundlag bliver. Ikke så længe, han hænger på bygningerne og ikke kender sin erstatning. Han er stort set dagligt i kontakt med fødevarestyrelsen.
- Vi er blevet lovet, at vi skulle have forskud på erstatning i august i år. Så det håber jeg kommer, nikker Jens Jensen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen .
- Vi skal ikke stille geværet i skabet
Selvom arbejdet med at komme den invasive art til livs ind til videre er gået over al forventning, så er Tobias Kabbel stadig klar til at holde øje med mårhundene.
- Jeg tror desværre, at det bliver svært at holde dem helt væk fra Fyn, forklarer den fynske jæger.
Også Hans Kristian Nielsen forudser, at kampen endnu ikke er ovre.
- Vi skal ikke stille geværet i skabet, vi skal være klar, og vi skal have flere mennesker, der er klar.
Lysa Tchaptchet var her der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odenses topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad speederen en anelse, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads Nykøbing Falster onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her