16. maj. 2019 kl. 10:49
Kerteminderevyen

TV 2/Fyn inviterer: Forpremiere på Kerteminderevyen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Vær blandt de allerførste, som får lov til at se årets Kerteminderevy og hjælp holdet bag med at få helt styr på forestillingen inden premieren.

TV 2/FYN og Kerteminderevyen inviterer 18 fynboer indenfor til årets første forpremiere torsdag den 23. maj. Inden forestillingen er revyen vært ved årets revymenu, som er stegt flæsk med persillesovs, og efter forestillingen får de 18 heldige helt eksklusivt mulighed for at møde instruktør Martin Miehe-Renard, en del af skuespillerne samt revydirektør Mads Nørby.

“Det er så spændende at finde ud af, om tingene virker efter hensigten.”

— Mads Nørby, direktør for Kerteminderevyen

- Det er en sårbar proces at skabe en revy fra bunden, og det er med hjertet i hænderne, at vi inviterer indenfor til forpremiere, siger Mads Nørby til TV 2/Fyn og fortsætter:

- Det er nu i denne her situation, alt skal prøves af. Det er sårbart, fordi det er svært at være sjov og ikke vide, om man er det. Vi beder folk være kærlige og tage velvilligt imod skuespillerne. Det er så spændende at finde ud af, om tingene virker efter hensigten.

Og det gør de faktisk ikke altid.

Mads Nørby oplevede et år, at der måtte smides syv numre væk efter den første forpremiere, så revyen næsten skulle genopfindes inden premieren. I dag kan han stolt konstatere, at revyen dét år alligevel vandt prisen som årets revy i Danmark.

Læs også: Kerteminderevyen skifter hele holdet ud
Gå tilbage Del
5. okt. 2018 kl. 16:37

Kerteminderevyen skifter hele holdet ud

Revyholdet til næste års Kerteminderevy mødtes for første gang fredag til fotosession.

Og det er nyt for dem allesammen. Revydirektør Mads Nørby har valgt at skifte hele det ellers succesfulde hold fra de sidste tre år ud.

- Jeg har haft et fantastisk markant hold i tre år, som har vundet stort set alt, hvad der kan vindes af priser. Og samtidig er det et hold, der selv skriver deres tekster. Og jeg havde lidt en fornemmelse af, at efter tre år risikerer man, at folk siger 'det har vi set'. Så derfor et helt nyt hold og en ren røv at trutte i. Og så er det nogle mennesker, jeg har spurgt før. I år er det så lykkes, siger revydirektøren.

Holdet består af Anette Støvelbæk, Kasper Gattrup, Gordon Kennedy og Lisbeth Kjærulff.

De tre sidstnævnte har stor revyerfaring, mens Anette Støvelbæk skal spille revy for første gang.

- Jeg ved godt, jeg bliver hende den tunge i klassen, de skal hjælpe. Men jeg glæder mig helt vildt.

Anette Støvelbæk har i forvejen bredt sig over mange skuespilsgenrer som film, tv, teater, tegnefilmsdubbing, radioteater og indlæsning af lydbøger.

- Jeg føler, at revy er en af de farveklatter, jeg mangler på min palet. Og jeg elsker jo at blive udfordret, så jeg tænker, at det er det, jeg bliver her. Nu bliver jeg udfordret. Yes, siger Anette Støvelbæk.

Skuespillerholdet får den erfarne instruktør Martin Miehe-Renard til at styre revyskibet sikkert i havn.

- Jeg har set Kerteminderevyen mange gange, og jeg har altid glædet mig over, at den var lidt anderledes i tilgangen til numrene. Ideerne og udførelsen var lidt moderne og lidt fræk. Den del af traditionen vil vi gerne prøve at køre videre på vores måde, siger Martin Miehe-Renard.

Plakat uden racisme

Med dagens fotosession, hvor skuespillerne er klædt ud som engle, forsøger revydirektøren at træde varsomt.

Sidste år blev revyen anklaget for racisme, da man lancerede plakaten. Da kunne man se skuespillerne udklædt som forskellige stereotyper. En skuespiller malet gul i ansigtet, en anden malet rød og klædt ud som indianer. En tredje med bananskørt og bananøreringe.

Lokale borgere opfordrede sponsorerne til at trække deres støtte til revyen, og andre teaterfolk udtrykte deres flovhed over at være i samme branche.

Sponsorerne fastholdt deres opbakning, men alligevel vil revydirektør Mads Nørgaard gerne undgå samme debat.

- Sidste år trådte vi jo nogle mennesker over tæerne, og billedligt talt kommer vi til at danse på skyer i år i stedet for at træde over tæerne. Vi fik meget omtale ud af plakaten sidste år, men jeg havde godt været al den ballade foruden, selvom vi fik omtalen ud af det. Jeg synes, det var en mega god plakat, og jeg kan ikke forstå, at nogen blev krænket over den, siger Mads Nørby.

Lisbeth Kjærulff som engel ved Kerteminderevyens fotooptagelse.

Et håndplukket hold

Holdet til årets forestilling har Mads Nørby håndplukket, og selv om både de fire skuespillere Anette Støvelbæk, Gordon Kennedy, Lisbeth Kjærulff og Kasper Gattrup samt instruktør Martin Miehe-Renard er erfarne revyfolk, er det faktisk første gang, de arbejder sammen på Kerteminderevyen.

Direktøren håber, at de 18 seere vil være ærlige men venlige over for dem efter forestillingen, så holdet bag revyen kan få forestillingen helt på plads inden premieren tre dage senere den 26. maj.

Læs også: Valget sætter sit præg på sommerrevy:
  • Usikkerheden har været en udfordring
Gå tilbage Del
25. apr. 2019 kl. 18:49

Valget sætter sit præg på sommerrevy:
  • Usikkerheden har været en udfordring

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke trykket på valgknappen og den store usikkerhed omkring valget har præget Odense Sommerrevy.

- Det var været lidt en udfordring. Vi nåede jo rimelig godt i gang med prøverne og tænkte, nu kommer det, men nu står vi så her 14 dage før premieren. Vi har prøvet at flette valget og politik ind i så mange numre som muligt uden selvfølgelig at vide, hvordan valget går, fortæller revydirektør Lars Arvad.

Det nye medlem af skuespillerholdet, Sofie Lassen-Kahlke, har også opdaget, hvor stor betydning valget har.

- Det er sjovt at komme sådan lidt udefra og finde ud af, at det altså er et stort problem. Vi laver jo ikke den der store sketch med statsminister Lars Løkke Rasmussen, for potentielt er han ikke statsminister lige om lidt. Men det usikre i valget gør det også interessant på en sjov måde, for eventuelt må vi jo lave noget om, hvis der lige pludselig sker et eller andet. Det bliver vi jo nødt til, siger Sofie Lassen-Kahlke.

Men valget er selvfølgelig ikke alt, der er på menuen til årets revy.

- Jeg kan godt mærke, at jeg er med nogle virkelig garvede revymennesker, som ved, at der skal være lidt af det seriøse proppet ind i noget useriøst og så nogen numre, som er fuldstændig absolut ualvorlige og ingen mening har på denne klode, men som også bare skal være der, siger Sofie Lassen-Kahlke.

Foruden Sofie Lassen-Kahlke består resten af skuespillerholdet af gengangerne Niels Olsen, Vicki Berlin, Thomas Mørk og revydirektør Lars Arvad.

Succesen fortsætter

Mens mange revyer landet over oplever tilbagegang, så har Odense Sommerrevy vendt udviklingen og stormet fremad de seneste år.

Sidste år spillede revyen for fulde huse, og i år har 23.000 gæster allerede købt billet inden premieren 9. maj.

Derfor har Odense Sommerrevy, med direktør Lars Arvad i spidsen, allerede lanceret otte ekstra forestillinger og dermed forlænget revyens spilleperiode med en uge.

- Det er fantastisk. Jeg ved godt, jeg sagde lidt det samme sidste år, men der troede jeg ikke på, at jeg skulle komme til at opleve det igen. Det gør det dejlig trygt at være direktør, at man på den måde kan koncentrere sig mest om at lave en rigtig god revy, siger Lars Arvad.

Indtager Aalborg

Gennem 34 år har Cirkusrevyen spillet i Aalborg i starten af efteråret, men fra næste år bliver den tjans overtaget af Odense Sommerrevy.

- Det er en kæmpe cadeau og et skulderklap til os som revy. Det er stadig lidt uvirkeligt for mig, at vi skal flytte hele setuppet til Aalborg, men jeg er super stolt over det og glæder mig virkelig meget til det, siger revydirektøren.

Det bliver i den første uge af september 2020, at den store scene i Aalborg Kongres & Kultur Center får besøg af den fynske sommerrevy.

I år spiller Odense Sommerrevy traditionen tro på Engen ved Fruens Bøge fra premieren 9. maj og til 15. juni.

Den bedste begrundelse får en billet

På TV 2/Fyn forventer vi mange tilmeldinger til arrangementet. Så vil du have fingre i to af de 18 billetter, skal du sende en mail en event@tv2fyn.dk og skrive kort, hvorfor du gerne vil med. Billetterne går til dem med de bedste begrundelser. Ikke nødvendigvis de første, som tilmelder sig.

Instruktør Martin Miehe-Renard. Foto: Skovdal Nordic

Tidsplan:

18.00: Døren åbner til Tornøes Hotel

18.30: Kerteminderevyen er vært ved stegt flæsk med persillesauce. (Alternativ muligt, hvis en gæst ikke spiser svinekød)

20.00: Forpremiere på Kerteminderevyen. Pause på 20 minutter er indlagt.

22.00 (cirka): Efter forestilling inviterer revydirektør Mads Nørby TV 2/Fyns seere med i systuen, hvor der stadig arbejdes på de sidste detaljer på kostumerne. Instruktør Martin Miehe-Renard samt 1-4 af skuespillerne vil også deltage og besvare spørgsmål. Men husk: Det er første gang, revyholdet har spillet forestillingen for et publikum, og meget kan ændre sig inden premieren.

23.00: Tak for i aften.

28. nov. 2024 kl. 16:56
Thomas Larsen-Bjerre

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

LYT
Del

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

28. nov. 2024 kl. 16:22

Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden

LYT
Del

På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.

Det oplyser det på X.

Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.

Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.

Læs også: Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 14:48

Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112

TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.

Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.

Kan forhindre vigtige opkald

Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.

Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.

Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.

Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.

Opdateres…

26. nov. 2024 kl. 22:43
Opdateret: 28. nov. 2024 kl. 16:04
Flemming Ellegaard

Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejde fortsætter "så længe det er nødvendigt"

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 18:00

Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?

LYT
Del

I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.

I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.

Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.

Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.

I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.

I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.

Uheldig sammentræf

Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.

- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.

Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?

- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma. 

Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.

I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.

I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.

28. nov. 2024 kl. 16:09

Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse

LYT
Del

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:

- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.

- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

28. nov. 2024 kl. 15:50
Fyn

Politiet modtager bunkevis af våben - sidste chance nærmer sig

LYT
Del

Sværd, pistoler og jagtgeværer. Endda et enkelt samuraisværd.

Listen er lang, faktisk 1600 genstande lang. Der er tale om de genstande, politiet får indleveret disse dage i forbindelse med Frit Lejde-aktionen.

Perioden er et politisk vedtaget indleveringsvindue, hvor folk kan komme med deres våben uden at blive stillet til ansvar for besiddelsen af dem.

- Formålet er at få så mange våben væk fra gaden som overhovedet muligt, siger politikommissær Erik Skov foran et bord med et par eksempler på indleverede våben.

Efter indleveringen vil våbenet blive destrueret - medmindre de tilhører politiet eller forsvaret.

Folk med ond hensigt risikerer alligevel våbensigtelse

På Fyn foregår indleveringen af våben på Thulevej 27 i Odense. Men inden man kommer med sit våben, opfordrer politiet til, at våbenet pakkes forsvarlig ind, så det ikke er tydeligt, hvad man render rundt med.

Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.

Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.

Der er sidste chance for frit lejde på fredag 29. november.

28. nov. 2024 kl. 14:48

Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112

LYT
Del

TDC har torsdag eftermiddag problemer med opkald på mobilnetværket.

- Det rammer sporadisk over hele landet, siger kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen torsdag eftermiddag.

- Vi er frygteligt ked af, at vi i øjeblikket ikke kan levere den service, som kunderne har brug for, lyder det videre.

TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.

Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.

Kan forhindre vigtige opkald

Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.

Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.

Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.

Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.

Læs også: Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:09

Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:

- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.

- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

Opdateres…

28. nov. 2024 kl. 14:30
Fyn

Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste

LYT
Del

Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.

Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.

Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.

- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.

Så i sommer indstillede han et borgerforslag.

Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.

Hvad er et borgerforslag?

De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.

Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.

Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.

De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.

Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.

- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.

Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.

Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.

- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).

Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.

Borgerforslag en narresut

Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.

Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.

Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.

- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.

Kristian Wraae
Jacob Torfing mener, at det kan få helt modsatte effekt, hvis man åbner for borgerforslag, men alligevel ikke lytter til borgerne.

I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.

- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.

Odense med på vognen

Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.

Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.

- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.

Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.

Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.

Politiker: Dialog og debat er nok

Til professorens kritik, siger Reza Javid:

- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.

Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?

- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.

Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?

- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.

Leif prøver igen

Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.

- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.

Kristian Wraae
Drømmen om en svømmehal er slukket for Sandie Smedegaard Jæger.

Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.

Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.

- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her