16. maj. 2019 kl. 10:49
Kerteminderevyen

TV 2/Fyn inviterer: Forpremiere på Kerteminderevyen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Vær blandt de allerførste, som får lov til at se årets Kerteminderevy og hjælp holdet bag med at få helt styr på forestillingen inden premieren.

TV 2/FYN og Kerteminderevyen inviterer 18 fynboer indenfor til årets første forpremiere torsdag den 23. maj. Inden forestillingen er revyen vært ved årets revymenu, som er stegt flæsk med persillesovs, og efter forestillingen får de 18 heldige helt eksklusivt mulighed for at møde instruktør Martin Miehe-Renard, en del af skuespillerne samt revydirektør Mads Nørby.

“Det er så spændende at finde ud af, om tingene virker efter hensigten.”

— Mads Nørby, direktør for Kerteminderevyen

- Det er en sårbar proces at skabe en revy fra bunden, og det er med hjertet i hænderne, at vi inviterer indenfor til forpremiere, siger Mads Nørby til TV 2/Fyn og fortsætter:

- Det er nu i denne her situation, alt skal prøves af. Det er sårbart, fordi det er svært at være sjov og ikke vide, om man er det. Vi beder folk være kærlige og tage velvilligt imod skuespillerne. Det er så spændende at finde ud af, om tingene virker efter hensigten.

Og det gør de faktisk ikke altid.

Mads Nørby oplevede et år, at der måtte smides syv numre væk efter den første forpremiere, så revyen næsten skulle genopfindes inden premieren. I dag kan han stolt konstatere, at revyen dét år alligevel vandt prisen som årets revy i Danmark.

Læs også: Kerteminderevyen skifter hele holdet ud
Gå tilbage Del
5. okt. 2018 kl. 16:37

Kerteminderevyen skifter hele holdet ud

Revyholdet til næste års Kerteminderevy mødtes for første gang fredag til fotosession.

Og det er nyt for dem allesammen. Revydirektør Mads Nørby har valgt at skifte hele det ellers succesfulde hold fra de sidste tre år ud.

- Jeg har haft et fantastisk markant hold i tre år, som har vundet stort set alt, hvad der kan vindes af priser. Og samtidig er det et hold, der selv skriver deres tekster. Og jeg havde lidt en fornemmelse af, at efter tre år risikerer man, at folk siger 'det har vi set'. Så derfor et helt nyt hold og en ren røv at trutte i. Og så er det nogle mennesker, jeg har spurgt før. I år er det så lykkes, siger revydirektøren.

Holdet består af Anette Støvelbæk, Kasper Gattrup, Gordon Kennedy og Lisbeth Kjærulff.

De tre sidstnævnte har stor revyerfaring, mens Anette Støvelbæk skal spille revy for første gang.

- Jeg ved godt, jeg bliver hende den tunge i klassen, de skal hjælpe. Men jeg glæder mig helt vildt.

Anette Støvelbæk har i forvejen bredt sig over mange skuespilsgenrer som film, tv, teater, tegnefilmsdubbing, radioteater og indlæsning af lydbøger.

- Jeg føler, at revy er en af de farveklatter, jeg mangler på min palet. Og jeg elsker jo at blive udfordret, så jeg tænker, at det er det, jeg bliver her. Nu bliver jeg udfordret. Yes, siger Anette Støvelbæk.

Skuespillerholdet får den erfarne instruktør Martin Miehe-Renard til at styre revyskibet sikkert i havn.

- Jeg har set Kerteminderevyen mange gange, og jeg har altid glædet mig over, at den var lidt anderledes i tilgangen til numrene. Ideerne og udførelsen var lidt moderne og lidt fræk. Den del af traditionen vil vi gerne prøve at køre videre på vores måde, siger Martin Miehe-Renard.

Plakat uden racisme

Med dagens fotosession, hvor skuespillerne er klædt ud som engle, forsøger revydirektøren at træde varsomt.

Sidste år blev revyen anklaget for racisme, da man lancerede plakaten. Da kunne man se skuespillerne udklædt som forskellige stereotyper. En skuespiller malet gul i ansigtet, en anden malet rød og klædt ud som indianer. En tredje med bananskørt og bananøreringe.

Lokale borgere opfordrede sponsorerne til at trække deres støtte til revyen, og andre teaterfolk udtrykte deres flovhed over at være i samme branche.

Sponsorerne fastholdt deres opbakning, men alligevel vil revydirektør Mads Nørgaard gerne undgå samme debat.

- Sidste år trådte vi jo nogle mennesker over tæerne, og billedligt talt kommer vi til at danse på skyer i år i stedet for at træde over tæerne. Vi fik meget omtale ud af plakaten sidste år, men jeg havde godt været al den ballade foruden, selvom vi fik omtalen ud af det. Jeg synes, det var en mega god plakat, og jeg kan ikke forstå, at nogen blev krænket over den, siger Mads Nørby.

Lisbeth Kjærulff som engel ved Kerteminderevyens fotooptagelse.

Et håndplukket hold

Holdet til årets forestilling har Mads Nørby håndplukket, og selv om både de fire skuespillere Anette Støvelbæk, Gordon Kennedy, Lisbeth Kjærulff og Kasper Gattrup samt instruktør Martin Miehe-Renard er erfarne revyfolk, er det faktisk første gang, de arbejder sammen på Kerteminderevyen.

Direktøren håber, at de 18 seere vil være ærlige men venlige over for dem efter forestillingen, så holdet bag revyen kan få forestillingen helt på plads inden premieren tre dage senere den 26. maj.

Læs også: Valget sætter sit præg på sommerrevy:
  • Usikkerheden har været en udfordring
Gå tilbage Del
25. apr. 2019 kl. 18:49

Valget sætter sit præg på sommerrevy:
  • Usikkerheden har været en udfordring

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke trykket på valgknappen og den store usikkerhed omkring valget har præget Odense Sommerrevy.

- Det var været lidt en udfordring. Vi nåede jo rimelig godt i gang med prøverne og tænkte, nu kommer det, men nu står vi så her 14 dage før premieren. Vi har prøvet at flette valget og politik ind i så mange numre som muligt uden selvfølgelig at vide, hvordan valget går, fortæller revydirektør Lars Arvad.

Det nye medlem af skuespillerholdet, Sofie Lassen-Kahlke, har også opdaget, hvor stor betydning valget har.

- Det er sjovt at komme sådan lidt udefra og finde ud af, at det altså er et stort problem. Vi laver jo ikke den der store sketch med statsminister Lars Løkke Rasmussen, for potentielt er han ikke statsminister lige om lidt. Men det usikre i valget gør det også interessant på en sjov måde, for eventuelt må vi jo lave noget om, hvis der lige pludselig sker et eller andet. Det bliver vi jo nødt til, siger Sofie Lassen-Kahlke.

Men valget er selvfølgelig ikke alt, der er på menuen til årets revy.

- Jeg kan godt mærke, at jeg er med nogle virkelig garvede revymennesker, som ved, at der skal være lidt af det seriøse proppet ind i noget useriøst og så nogen numre, som er fuldstændig absolut ualvorlige og ingen mening har på denne klode, men som også bare skal være der, siger Sofie Lassen-Kahlke.

Foruden Sofie Lassen-Kahlke består resten af skuespillerholdet af gengangerne Niels Olsen, Vicki Berlin, Thomas Mørk og revydirektør Lars Arvad.

Succesen fortsætter

Mens mange revyer landet over oplever tilbagegang, så har Odense Sommerrevy vendt udviklingen og stormet fremad de seneste år.

Sidste år spillede revyen for fulde huse, og i år har 23.000 gæster allerede købt billet inden premieren 9. maj.

Derfor har Odense Sommerrevy, med direktør Lars Arvad i spidsen, allerede lanceret otte ekstra forestillinger og dermed forlænget revyens spilleperiode med en uge.

- Det er fantastisk. Jeg ved godt, jeg sagde lidt det samme sidste år, men der troede jeg ikke på, at jeg skulle komme til at opleve det igen. Det gør det dejlig trygt at være direktør, at man på den måde kan koncentrere sig mest om at lave en rigtig god revy, siger Lars Arvad.

Indtager Aalborg

Gennem 34 år har Cirkusrevyen spillet i Aalborg i starten af efteråret, men fra næste år bliver den tjans overtaget af Odense Sommerrevy.

- Det er en kæmpe cadeau og et skulderklap til os som revy. Det er stadig lidt uvirkeligt for mig, at vi skal flytte hele setuppet til Aalborg, men jeg er super stolt over det og glæder mig virkelig meget til det, siger revydirektøren.

Det bliver i den første uge af september 2020, at den store scene i Aalborg Kongres & Kultur Center får besøg af den fynske sommerrevy.

I år spiller Odense Sommerrevy traditionen tro på Engen ved Fruens Bøge fra premieren 9. maj og til 15. juni.

Den bedste begrundelse får en billet

På TV 2/Fyn forventer vi mange tilmeldinger til arrangementet. Så vil du have fingre i to af de 18 billetter, skal du sende en mail en event@tv2fyn.dk og skrive kort, hvorfor du gerne vil med. Billetterne går til dem med de bedste begrundelser. Ikke nødvendigvis de første, som tilmelder sig.

Instruktør Martin Miehe-Renard. Foto: Skovdal Nordic

Tidsplan:

18.00: Døren åbner til Tornøes Hotel

18.30: Kerteminderevyen er vært ved stegt flæsk med persillesauce. (Alternativ muligt, hvis en gæst ikke spiser svinekød)

20.00: Forpremiere på Kerteminderevyen. Pause på 20 minutter er indlagt.

22.00 (cirka): Efter forestilling inviterer revydirektør Mads Nørby TV 2/Fyns seere med i systuen, hvor der stadig arbejdes på de sidste detaljer på kostumerne. Instruktør Martin Miehe-Renard samt 1-4 af skuespillerne vil også deltage og besvare spørgsmål. Men husk: Det er første gang, revyholdet har spillet forestillingen for et publikum, og meget kan ændre sig inden premieren.

23.00: Tak for i aften.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Opdateret: 28. nov. 2024 kl. 16:04
Flemming Ellegaard

Seneste nyt fra dødsulykke: Stadig håb om at finde savnet person i live

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 16:22

Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden

LYT
Del

På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.

Det oplyser det på X.

Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.

Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.

Læs også: Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 14:48

Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112

TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.

Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.

Kan forhindre vigtige opkald

Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.

Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.

Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.

Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.

Opdateres…

28. nov. 2024 kl. 6:14

Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever

LYT
Del

Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.

Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.

- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.

Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.

"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.

Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.

Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.

- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.

Digitale angreb

Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.

- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.

Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.

- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.

Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.

/

Medhold fra kommunen

For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.

- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

Screendump

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Tør ikke række hånden op

Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.

Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.

- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.

- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.

Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

28. nov. 2024 kl. 16:09

Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse

LYT
Del

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:

- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.

- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

28. nov. 2024 kl. 15:50
Fyn

Politiet modtager bunkevis af våben - sidste chance nærmer sig

LYT
Del

Sværd, pistoler og jagtgeværer. Endda et enkelt samuraisværd.

Listen er lang, faktisk 1600 genstande lang. Der er tale om de genstande, politiet får indleveret disse dage i forbindelse med Frit Lejde-aktionen.

Perioden er et politisk vedtaget indleveringsvindue, hvor folk kan komme med deres våben uden at blive stillet til ansvar for besiddelsen af dem.

- Formålet er at få så mange våben væk fra gaden som overhovedet muligt, siger politikommissær Erik Skov foran et bord med et par eksempler på indleverede våben.

Efter indleveringen vil våbenet blive destrueret - medmindre de tilhører politiet eller forsvaret.

Folk med ond hensigt risikerer alligevel våbensigtelse

På Fyn foregår indleveringen af våben på Thulevej 27 i Odense. Men inden man kommer med sit våben, opfordrer politiet til, at våbenet pakkes forsvarlig ind, så det ikke er tydeligt, hvad man render rundt med.

Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.

Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.

Der er sidste chance for frit lejde på fredag 29. november.

28. nov. 2024 kl. 14:48

Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112

LYT
Del

TDC har torsdag eftermiddag problemer med opkald på mobilnetværket.

- Det rammer sporadisk over hele landet, siger kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen torsdag eftermiddag.

- Vi er frygteligt ked af, at vi i øjeblikket ikke kan levere den service, som kunderne har brug for, lyder det videre.

TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.

Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.

Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.

Kan forhindre vigtige opkald

Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.

Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.

Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.

Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.

Læs også: Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:09

Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse

TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.

Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:

- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.

Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.

- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.

Opdateres…

28. nov. 2024 kl. 14:30
Fyn

Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste

LYT
Del

Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.

Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.

Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.

- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.

Så i sommer indstillede han et borgerforslag.

Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.

Hvad er et borgerforslag?

De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.

Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.

Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.

De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.

Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.

- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.

Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.

Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.

- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).

Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.

Borgerforslag en narresut

Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.

Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.

Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.

- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.

Kristian Wraae
Jacob Torfing mener, at det kan få helt modsatte effekt, hvis man åbner for borgerforslag, men alligevel ikke lytter til borgerne.

I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.

- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.

Odense med på vognen

Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.

Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.

- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.

Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.

Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.

Politiker: Dialog og debat er nok

Til professorens kritik, siger Reza Javid:

- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.

Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?

- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.

Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?

- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.

Leif prøver igen

Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.

- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.

Kristian Wraae
Drømmen om en svømmehal er slukket for Sandie Smedegaard Jæger.

Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.

Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.

- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen

28. nov. 2024 kl. 13:53

Lammet togdrift torsdag eftermiddag

LYT
Del

Problemer med det digitale signalsystem betyder, at Banedanmark har indstillet driften på en række jyske togstrækninger indtil klokken 18.

Det oplyser Banedanmark på det sociale medie X.

Fejlen påvirker også nogle togafgange fra Fyn - blandt andet afgange mod Aalborg. P4 Trafik opfordrer rejsende til at tjekke Rejseplanen.

De påvirkede strækninger er Esbjerg-Holstebro, Vejle-Struer, Skanderborg-Herning-Skjern, Langå-Struer, Struer-Thisted, Aalborg-Frederikshavn og Aarhus-Aalborg.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her