Siden torsdag har der været fyldt med blomster, gaver og hilsner foran Høghens Mur ved Odense Stadion.
Men ved søndagens pokalkamp mellem OB og Randers kunne fans også købe og sætte gravlys foran muren til ære for den afdøde målmandslegende. Noget flere fans benyttede sig af.
- Vi har lavet en del initiativer, for der har vist sig et stort behov fra fynboerne og fans for at gøre en ekstraordinær indsats for at mindes Lars i aften, fortæller Jack Jørgensen, der er kommerciel chef for OB.
Et stort idol
Til kampen blev der fra stadionhøjttalerne spillet ”Time To Say Goodbye” med Andrea Bocelli, som også blev spillet til Lars Høghs sidste kamp i OB-trøjen, mens tilskuerne lyste med deres telefoner.
Derudover blev der inden kampen holdt et minuts stilhed, og 8 minutter og 17 sekunder inde i kampen stoppede spillet, og alle sang med på sangen "Lars, Lars, Lars, Lars Høgh."
Det er fjerde aften, jeg står her med en klump i halsen. Det er enormt rørende at se alle de her mennesker, der kommer ind i den larmede tavshed, hvor folk kan mindes
Lars Høgh spillede nemlig 817 kampe for det stribede hold.
Og for de fremmødte var det stort allerede at kunne få lov til at vise lidt ekstra respekt inden kampen.
- Vi har mistet Lars Høgh, og han var et stort idol for OB og det danske landshold. Jeg ville have lagt blomster i torsdags, men nu gør jeg det i dag, siger Nikolaj Jensen og lægger sin medbragte buket sammen med alle de andre.
Også Jack Jørgensen kan mærke, hvor stort et forbillede Lars Høgh har været for mange inden aftenens kamp.
Lars har jo været en pejlemærke for alle på Fyn, "Mister OB" og en person, som, jeg kan se efterfølgende, har betydet meget for andre end dem, der er glade for OB
- Det er fjerde aften, jeg står her med en klump i halsen. Det er enormt rørende at se alle de her mennesker, der kommer ind i den larmede tavshed, hvor folk kan mindes, siger han,
Han var "Mister OB"
Det strømmede til med tilskuere til pokalkampen. Både for at støtte OB, men mest for at hylde Høghen. Hele 7.260 tilskuere havde fundet vej til årets sidste hjemmekamp, hvilket er ganske mange for en pokalkamp en sen decemberaften.
- Vi er her for at støtte klubben og bakke op om og mindes Lars, siger Tobias Madsen.
Siden onsdag er det blevet tydeligt, at Lars Høgh har haft betydning for mange - ikke kun fodboldfans.
- Man bliver jo nogen gange først rigtig opmærksom på det, når folk ikke er her længere. Sådan er det ikke med Lars. I fire årtier har han spillet på vores førstehold og har vundet stort set alt, hvad klubben har vundet af mesterskaber og pokaler, siger Jack Jørgensen og tilføjer:
- En ting er hans sportslige meritter, men det største aftryk er det menneske, han er og hans store personlighed. Han rummer alt det OB-DNA, som vi gerne vil have som klub i dag. Hans tilgang til livet har jeg ladet mig inspirere af, og det har mange OB-fans også.
Samme opfattelse har Thomas Enggard, der er OB-fan.
- Lars har jo været en pejlemærke for alle på Fyn, "Mister OB" og en person, som, jeg kan se efterfølgende, har betydet meget for andre end dem, der er glade for OB, siger han.
- Han har betydet meget for mig og for os alle sammen, nikker Nikolaj Jensen.