Det forvoldte store skader, da vandstanden havet flere steder kom op over 2 meter højere end normalt i forbindelse med stormfloden 20 oktober i år.
Naturskaderådet har således modtaget over 500 anmeldelser om skader fra beboere på Fyn, Ærø og Langeland. På Ærø løber skaderne op i omkring 50 millioner kroner. Havnene på Lyø og Avernakø har også lidt skade for millioner, og de må ind til videre selv betale for reparationerne.
Denne gang kom vandet sydfra, men der er også andre områder på Fyn, som er udsatte i forhold til stormflod. Det gælder blandt andet Nordfyn, hvor store områder er inddæmmet jord, som ligger lavt i forhold til havet.
Hos Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige-, og Pumpelag tror den mangeårige kasserer og administrator Mogens Stougaard dog på, at digerne ville have holdt vandet tilbage, hvis stormfloden var kommet fra nord i stedet for fra syd.
- Der er ikke nogen garantier, men det er min formodning, at vi kunne have klaret det, siger han.
Sådan sikrer digelaget sig mod stormflod
Digelaget har gjort flere ting for at sikre sig imod vandmasserne. Digelaget har i alt cirka 13 kilometer dige. Heraf kan de 12 kilometer modstå en vandstand på 3 meter, mens der er en kilometer, som kan klare 2,5 meter vand.
Derfor kan digerne formentlig godt modstå en stormflod som den, der ramte i oktober, der hvor vandstanden kom lidt op over 2 meter over normalen.
- Det gør jo ikke noget for os, når vi har en højde på digerne på 2,5 meter, så længe vi ikke har bølgeindslag, som kan skvulpe ind over, forklarer Mogens Stougaard.
Bølgerne kan dog være et problem.
- Kommer der en bølge på 2 meter ovenpå en forhøjet vandstand på 2 meter, så går det galt, siger han.
Derfor har digelaget også gjort flere ting for at sikre sig imod bølgerne. Der er sandfodret på stranden, hvilket betyder, at der er pumpet ekstra sand ind på stranden.
Det betyder, at bølgerne bryder længere ude, hvilket igen betyder, at de mister noget af deres kraft, før de eventuelt skyller op imod dæmningen. Derfor er bølgeindslaget ikke så højt, som det ellers ville være.
Derudover er der foretaget såkaldt hård sikring af diget flere steder. Det betyder, at der er sten eller andet hårdt materiale på den side af diget, som vender ud imod havet. På enkelte steder er der også bølgebrydere, som er rækker af sten, der går ud i vandet.
Sommerhuse oversvømmet
Det er dog ikke altid lykkes at undgå skader i forbindelse med stormflod på Nordfyn. Det værste er, når bølgerne kommer fra nordøst. Så er der fri passage i området mellem Sjællands Odde og Samsø, og bølgerne kan ramme de nordfynske kyster.
Det gjorde de i forbindelse med stormen 1-2 november 2006. Her kom vandstanden ifølge DMI op på 2 meter over normal i Odense Fjord, hvilket medførte at stormfloden blev betegnet som en 100-års hændelse.
I den forbindelse blev flere sommerhuse på Nordfyn oversvømmet. Det drejede sig dog primært om sommerhuse, som lå foran diget og dermed ikke var beskyttet.
Hvis der kommer en lignende stormflod, vil de sommerhuse blive oversvømmet igen, vurderer Mogens Stougaard.
- Den historie vil gentage sig. De ligger så tæt på vandet, at man ikke kan sikre dem. Så skal man simpelthen fjerne sommerhusene, siger han.
I det tilfælde er det op til de enkelte lodsejere at sikre sig mod vandet. Mogens Stougaard vurderer dog, at det højeste drejer sig om 50 sommerhuse.
Hemmeligheden bag succesen
Det er dog ikke de tekniske løsninger, som gør det nordfynske digelag til noget unikt. Det er derimod den måde, at digelaget er organiseret på.
Digelaget opstod ved en fusion mellem en række dige- og kystsikringslag i 1984. Hver enkelt sommerhusejer betaler nu et fast beløb om året per ejendom, som går til kystsikring. Derudover betaler andre lodsejere som for eksempel landmænd et fast beløb per hektar land, de ejer i området. På den måde får digelaget et beløb ind om året i bidrag, som bruges til kystsikring.
Det er unikt, at sommerhusejere og landmænd er sammen i samme digelag. Det begrænser administrationen og betyder, at foreningen kan tænke i en sammenhængende løsning for hele strækningen. Det er ifølge Mogens Stougaard hemmeligheden bag det nordfynske digelags relative succes.
Han fortæller, at der fra tid til anden er lodsejere, som spørger hvornår de er færdige med at betale bidrag til kystsikringen.
- Det kan jeg så sige, som det er, at med en tilbagetrækningskyst, så holder det aldrig op, siger han.
En række digelag gik for nylig sammen om at oprette en landsdækkende forening, som blandt andet skal repræsentere digelagene på Christiansborg, herunder at få tilført penge til digelagene til kystsikring fra staten.
Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige-, og Pumpelag har meldt sig ind i foreningen blandt andet for at udveksle erfaringer. Mogens Stougaard tror dog ikke, at digelagene skal sætte deres lid til, at staten kommer med en pose penge og redder dagen.
- Min holdning til det er rimeligt klar: Lad være med at vente på staten, for så forsvinder husene, før pengene kommer, siger han.
Han tror således, at hvis politikerne skal vælge imellem at bruge penge på kystsikring og tilskud til digelagene eller velfærd som daginstitutioner, så vinder velfærden. Derfor regner han ikke med, at der kommer til at komme store tilskud fra staten til digelagene.