Midtbanespillere sikrer OB pokalsucces i Hobro
Artiklen er mere end 30 dage gammel
OB vandt tirsdag aften 4-2 på udebane over Hobro. OB er dermed klar til kvartfinalen i landspokalturneringen.
OB er klar til kvartfinalen i landspokalturneringen. Det står klart efter tirsdagens 4-2-sejr på udebane over superligakonkurrenten Hobro.
Fynboerne nød godt af at have målfarlige midtbanespillere i opgøret. Casper Nielsen blev dobbelt målscorer, mens Jens Jakob Thomasen scorede en enkelt gang for OB. Fynboernes sidste mål blev scoret af angriberen Anders K. Jacobsen.
Begge hold gav flere normale reservespillere chancen fra start. Mest opsigtsvækkende i holdopstillingerne var det, at Hobro havde den 19-årige amerikaner Christian Cappis med på midtbanen.
Cappis indgik en kontrakt med Hobro tidligere tirsdag efter at have prøvetrænet i klubben.
Den unge amerikaner kunne dog ikke forhindre, at Casper Nielsen drejede bolden i krydset allerede i det 12. minut.
Det var første halvlegs eneste mål. Anden halvleg blev langt mere målrig.
- Det er selvfølgelig at være kropsfikseret
Marie dyrker bodyfitness:
- Det er selvfølgelig at være kropsfikseret
Hun træner to en halv time hver dag, syv dage om ugen for at opnå de helt perfekte muller.
Muller, som forhåbentlig kan skaffe en førsteplads til bodyfitness-konkurrencer. Og dagligdagens mange timer med hård træning i det lokale fitnesscenter giver ifølge 45-årige Marie Simonsen mening.
- Vi udskiller endorfiner, når vi virkelig presser os selv. Så det er sådan min måde at blive høj på, forklarer Marie Simonsen.
Og det er heller ingen sag at gå på scenen til konkurrencen og posere i bikini.
- Det giver et adrenalinsus uden lige. Nogen hopper bungyjumping, og jeg står på scenen i en bodyfitness-konkurrence i bikini, fortæller Marie Simonsen fra Svendborg.
Man bliver kropsfikseret
Men selvom konkurrencerne giver Marie Simonsen et kæmpe sus, når hun poserer på scenen, erkender hun også, at konkurrencen gør hende meget kropsfikseret.
- Når man stiller op til en konkurrence, så er det selvfølgelig at være kropsfikseret, fordi kroppen skal være i orden, siger Marie Simonsen.
Hos Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund er man også godt klar over, at sporten kan gøre udøverne kropsfiksede, men ifølge formanden for forbundet er det de færreste, der er ekstreme.
- Jeg ved godt, at vi har nogle stykker, som bliver enormt fokuseret på det (kroppen, red.). Men elite avler folk, der gerne vil træne. Bare se, hvad der sker efter et VM i håndbold eller fodbold. Her er der kæmpe tilstrømning til klubberne bagefter, sigerJørn Kim Jensen, der er formand for Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund.
Bodyfitness
Bodyfitness er en diciplin indenfor bodybuilding, der handler om kroppens æstetik og skønhed kombineret med en atletisk fysik. Dog uden den muskelmasse som det kræves ved bodybuilding. Bodyfitness er både for kvinder og mænd, men der er forskel på måden, konkurrencen afvikles på i forhold til kønnet.
Kvinder poserer i bikini, mens mændene bliver stillet en fysisk udfordring for, ifølge Dansk Bodybuilding og Fitness Forbundet at vise, at en æstetisk herrefysik også i det praktiske er funktionel.
Kilde: Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund
Han mener, at udøvernes synlighed og høje fokus på kroppen kan være med til at få andre ned i træningscentret.
- Det er ikke noget, vi (forbundet, red.) skal have dårlig samvittighed over, fordi vi har nogle atleter, som er med til at få mange flere ned i fitnesscentrene, og som finder ud af, at det er sundt at træne, siger Jørn Kim Jensen.
Men har I ikke et ansvar som forbund i forhold til, at nogle bliver ekstremt kropsfikseret?
- Vi kan som formål ikke stå på mål for det, som alle andre laver og hvad hr. og fru Jensen laver nede i fitnesscentret. Vi bliver jo tit punket for, hvad alle foretager sig, hvis der kommer en og laver et eller andet med store arme, men vi skal kun stå på mål for dem i vores forbund, siger Jørn Kim Jensen.
Skal I heller ikke, når jeres sport kan skabe idealer?
- Jeg synes ikke, det gør noget, der bliver skabt idealer af en sport. Det er en naturlig del af elitesport.
Har I heller ikke et ansvar i forhold til de mange yngre piger, som har det dårligt, fordi de føler, de skal leve op til et kropsideal?
- Det har vi det ikke dårligt med. Det kan godt være, der er nogle, det bliver ekstremt for, men man kan se, hvor meget fitnesssporten betyder i Dannmark. Det er det, der er flest, som træner. Så et eller andet må det gøre godt. Jeg har ikke noget problem med, at der er nogle idealer. Det er jo få, der opnår at komme i form som eliteatleterne. Jeg er sikker på, at vi gør meget for mange, så de kommer ud af døren og træner, sigerJørn Kim Jensen.
Hjælp fra familien
Når Marie Simonsen kommer tættere på en konkurrence, hvor hun skal posere i bikini foran et stort publikum og en dommerkomité, kan det være svært for hende ikke at få et forskruet selvbillede.
- Jeg kan kigge mig selv i spejlet og sige "Ah, du er sgu lidt småfed ik'," men så kan jeg kigge på billederne fire måneder senere og tænke: "Jeg kan godt huske den følelse, jeg havde den dag, jeg tog billedet, og det er fuldstændig fjollet, fordi jeg ser skidegodt ud", fortæller Marie Simonsen.
Når det sker, er der dog hjælp at hente fra dem, der er tættest på hende.
- Det er der, hvor min træner hjælper mig med at holde fokus korrekt, men det er lige så meget min kæreste og mine børn, der hjælper mig med at sige, at det faktisk er okay det, jeg har gang i, siger Marie Simonsen.
Body Fitness
Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund oplyser, at cirka 75-100 dyrker bodyfitness. I alt har forbundet cirka 1.000 medlemmer
Kilde: Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund
I løbet af halvlegens første ti minutter blev der scoret fire gange. Først udlignede Sebastian Grønning til 1-1, inden Casper Nielsen atter sendte OB i front i halvlegens tredje minut.
Tre minutter senere scorede Jens Jakob Thomasen til 3-1, inden Hobro-lejren og 1.017 tilskuere kunne glæde sig over en episode, der på den længere bane kan få positiv betydning for Superligaens bundhold.
Sidste sæsons superligatopscorer, nordmanden Pål Alexander Kirkevold, var blevet skiftet ind i pausen, og i det 55. minut reducerede han til 2-3.
Pål Alexander Kirkevold var senest i aktion 1. september, og han har blot spillet tre superligakampe i denne sæson på grund af skader.
Den tilbagevendte bomber måtte dog se OB sikre pokalavancementet.
Et kvarter før tid opsnappede Anders K. Jacobsen en dårlig tilbageaflevering, og han lobbede bolden over den normale reservemålmand Adrian Kappenberger.
OB scorer tre point i e-Superligaen
I dag starter Danmarks første e-sports Superliga i FIFA. Fynske OB stod til at skulle spille mod Lyngby, og forventede at vinde - den forventning indfriede de.
Forud for aftenens OB FIFA kamp mod Lyngby i Danmarks første e-sports Superliga var forventningerne høje.
- Ambitionen lige nu, er, at koncentrere os om den her konkurrence og så forhåbentlig komme i top 8 eller gå hele vejen, siger Claes Hansen på 21, FIFA-spiller i OB.
- Vi har set utroligt meget frem til dagen, for det er klart det største setup på dansk FIFA, siger den 22-årige holdkammerat Lasse Bækkelund.
Største præmiesum nogensinde
Det er svenske Dreamhack, der har massevis af erfaring i e-sport og andre gaming-events, og Discovery Networks Danmark, der arrangerer den danske e-sports Superliga.
Hvad er e-sport?
E-sport er computer- eller konsolspil, som man kan konkurrere i. For at et spil kan bruges i e-sport, skal man for eksempel kunne lave kampe, hvor man selv kan indstille rammerne for spillet.
På nuværende tidspunkt er det spil som DOTA, Counterstrike, Overwatch og FIFA, der kan dystes i i e-sport.
Der findes konkurrencer over hele verden, men mest kendt er nok Counterstrike og de to danske hold, som er i verdensklasse; Astralis og True North.
E-sport kommer formentlig på programmet til OL i 2022.
Du kan endda oddse på e-sport på Danske Spil, hvor OB står som favoritten til at vinde aftenens kamp.
Her stiller Superliga klubberne med et FIFA hold hver, og det er altså mandag 5. november, hvor konkurrencen blev skudt i gang, at OB startede med at møde Lyngby. Konkurrencen løber helt til midten af december, hvor der er store præmier at hente til de otte bedste hold. Hele 365.000 kroner skal uddeles, og første pladsen får 150.000 kroner. Det gør turneringen til den FIFA-turnering i Danmark med største præmier.
Jeg tror, vi vinder
- Jeg er rigtig godt tilfreds med den trup vi har. Vi har Lasse Bækkelund som er kommet hjem fra Team Liquid, som er en af de største organisationer i USA, så har vi Claes Hansen, som er en rigtig dygtig spiller med et godt stabilt niveau, og så har vi Andreas Storr, som er lokaltalent fra Odense, siger Jens Martinus Pedersen, der er Esport Manager i OB Esport og direktør hos Odense Esport.
Kan det at være e-sports spiller sidestilles med at være fodboldspiller i den almindelige Superliga?
- De allerbedste FIFA-spillere får jo lønninger, der er højere end nogle i superligaen, så det kan sagtens sidestilles. Der stilles samme krav til spillerne, at de skal stå parat og være til rådighed for sponsorer og presse.
- Jeg tror, vi vinder, jeg håber, vi vinder, siger Jens Martinus Pedersen.
OB får tre point
Efter den første kamp stod der 2-1 til OB.
I anden kamp havde Lasse Bækkelund en stor chance på et straffespark, hvor han ikke fik tilløb nok med spilleren. Bolden blev for flad, og han missede straffet. Dog fastholdte Lasse Bækkelund bolden, men mistede den til Lyngby, som scorede kort tid efter.
Der skulle dog ikke gå længe, før der kom endnu et straffespark. Det er første gang, der har været straffespark i e-Superligaen indtil videre, og så tilmed hele to af slagsen. Denne gang gik straffesparket til Lasse Bækkelunds fordel, der udlignede til 1-1.
Første halvleg var domineret af Lasse Bækkelund, men starten på anden halvleg har spilleren Kaalby fra Lyngby overtaget kontrollen på banen. Selvom Lyngby fik overtaget kontrollen, blev der dog ikke scoret. Det vil sige, at OB e-sport scorer de første tre point i e-Superligaen. Slutresultatet blev 3-2 til OB e-sport.
Hvad er FIFA?
- FIFA er et fodboldspil, der udkommer årligt til konsol
- Første spil i serien udkom i 1993, og har en officiel licens fra fodboldforbundet FIFA
- Samtlige fodboldspillere og officielle klubber indgår i sortimentet over dem, du kan vælge i spillet.
- FIFA 19, som der dystes i til denne turnering, udkom 28. september i år.
Du kan se hele kampprogrammet for konkurrencen her, og hvis du er kunde hos DPlay eller har Canal 9, kan du se det der.
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset
Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.
Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.
Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?
- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.
- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad
Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.
Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.
- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.
Hvornår ved I, om håbet er ude?
- Det er en læge, der skal vurdere det.
En svær operation
Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.
Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.
- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.
Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.
Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.
Pas på i morgentrafikken: Her er dagens vejrudsigt
I morgentimerne, når myldretiden sætter ind, vil der være svage vindforhold og frost mange steder, skriver TV 2.
Man skal derfor være opmærksom på, at selvom bilens eller husets termometer viser plusgrader, kan der sagtens være frost på jorden og vejbanerne.
Det betyder, at der fredag morgen er risiko for glatte veje.
Ellers venter der en fredag med roligt og tørt vejr. Fredag aften og natten til lørdag vil der igen være risiko for frostvejr.
Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller
Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.
Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.
Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.
- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.
Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.
- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.
Borgmester raser med
Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..
Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.
Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.
- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).
Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.
Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her
Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.
Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.
Så høj er skatten i din kommune næste år
Nyborg: 26,3
Svendborg: 26,3
Langeland: 26,3
Faaborg-Midtfyn: 26,1
Assens: 26,1
Kerteminde: 26,1
Ærø: 26,1
Nordfyns: 26
Middelfart: 25,8
Odense: 25,5
Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud
Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.
Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.
– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".
– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her