Oplev fem højdepunkter fra Springsteens ni timer og 33 minutter på Fyn

Tirsdag aften slog Bruce Springsteen og The E Street Band rekord med den største koncert på Dyreskuepladsen nogensinde. Her får du de største højdepunkter.

1. Kastede håndtegn til fynboerne


Den amerikanske stjerne ankom, sammen med sit band, til Hans Christian Andersen Lufthavn 14:42 tirsdag eftermiddag. Her stod der flere biler og en politieskorte klar. Han nåede lige at kaste et håndtegn inden han satte kursen mod Dyreskuepladsen, hvor han kort tid efter ankomst startede lydprøver. 

2. Bossen havde de danske gloser i orden

Bruce Springsteen, som også går under navnet 'Bossen' trådte på scenen til stor jubel fra de 53.000 publikummer. Han havde forberedt sig godt, og fået styr på de danske gloser inden koncerten. For da han gik hen mod mikrofonen åbnede han koncerten med: Hej Odense - Er I klar? 

3. Bossen overgiver sig aldrig 


Bruce Springsteen gav den alt hvad den kunne trække på nummeret 'No Surrender' sammen med guitaristen Steve Van Zandt, der delte mikrofonen, mens de begge to helt ubesværet styrede hver deres guitar. 

4. Gav den gas på sin spade


Allerede på i den tredje sang på sætlisten 'Prove it all night' viste Bruce Springsteen hvorfor han kan pryde sig at navnet 'Bossen'. Her imponerede han nemlig med en næsten to minutter lang guitarsolo.

5. Fantastisk koncert og fantastisk mand


Publikummerne var ellevilde efter den tre timer lange koncert og roste den 74-årige stjerne til skyerne. Mange var især imponeret over Bruce Springsteens energi på scenen trods den lidt høje alder. 

Klokken 00.15 lettede Bruce Springsteens privatfly fra Odense mod Helsinki, hvor han optræder senere på ugen.

Oversigt

    Oversigt