Sådan kan DBU straffe fynske fodboldklubber

Sagen om fodboldklubben FIUK verserer fortsat og flere klubber efterspørger hårdere sanktioner, men hvad kan DBU overhovedet gøre?

Der findes mange muligheder for at uddele sanktioner til fynske klubber, hvis man er DBU og står i en fastlåst situation, hvor flere klubber ikke vil møde andre klubber på grund af trusler og vold. 

Sådan forholder det sig i den fynske serie 2, hvor flere hold lige nu ikke vil møde Odense-holdet FIUK, Fyns Internationale Ungdomsklub, som er hjemmehørende i Vollsmose. Det sker efter sager om trusler og vold under en kamp tidligere i år. En sag hvor oplevelserne af situation er forskellig alt efter, hvem man spørger. 

DBU Fyn har indtil nu sanktioneret klubben med en bøde på 2.000 kroner og karantæne til to spillere efter kampen - den længste karantæne på ni måneder. Der findes dog yderligere værktøjer i DBU Fyns love, som organisationen kan gøre brug af.

§ 20a i DBU Fyns Love

Mange muligheder

Faktisk er der i alt syv sanktionsmuligheder, hvoraf den ultimative er udelukkelse fra organisationen og dermed muligheden for at deltage i turneringsfodbold.

Så yderligt er DBU dog ikke gået til værks overfor FIUK. Og netop manglen på en hårdere sanktion fik den anden Odense-klub SKFIF til at anke DBU's sanktion. SKFIF er én af de klubber, der har haft en oplevelse med FIUK, som har betydet, at de har boykottet klubben.

Tirsdag gik borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og By- og kulturrådmand Søren Windell (K) ind i sagen. Her holdt de møde med DBU Fyn, og udtalte efterfølgende, at man nu vil rette henvendelse til kulturministeren, for at få kigget på sanktionsmuligheder i fremtiden, så det bliver muligt for kommuner at straffe klubber, der forbryder sig mod reglementerne og optræder aggressivt.

- Det er en alvorlig sag, og det, der er sket, er en trussel mod den meget fine foreningskultur, vi har. At være en folkeoplysende forening forpligter ikke bare i jura og paragraffer, men også i ånd. Det vi har set i FIUK er alt andet end folkeoplysende, sagde borgmesteren tirsdag.

Afgørelse på vej

Mens det er nemt at finde DBU Fyns sanktionsmuligheder på organisationens hjemmeside, så har det været langt sværere at få ledelsen i tale i de seneste uger. Blandt andet har TV 2 Fyn gerne ville have svar på, hvilke sanktioner, der bliver overvejet i DBU Fyns appeludvalg på baggrund af SKFIF's ankesag. Det har ikke været muligt at få klarlagt

Da TV 2 Fyn taler med DBU Fyn i form af administrationschef Claus Gramm Pedersen fortæller han, at der vil komme en udmelding fra DBU Fyn, når der er truffet en beslutning i appeludvalget i løbet af ugen. 

Onsdag mødes DBU Fyn med serie 2-klubberne. Hvad der skal tales om på mødet vides ikke. 

Sagen kort

Oversigt

    Oversigt