Lønninger på over 100.000 kroner om måneden - og milliondyre biler i garagen.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn kunne mandag afsløre, hvordan den tidligere krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente millioner og kørte rundt i dyre luksusbiler, alt sammen finansieret af krisecentret TimeOut Fyn, som de drev sammen.
Afsløringen er en del af serien "Bostedsbossernes tag-selv-bord".
Og selvom de skyhøje lønninger begyndte allerede i starten af 2022, blev de først opdaget af Socialtilsyn Syd i sommeren 2023.
- Det tyder på, at det her krisecenter er blevet drevet af nogen, der helt skruppelløst har villet berige sig selv. Men med den nuværende lovgivning kan tilsynet ikke gøre så meget mere ved det, end det har gjort, siger tilsynsekspert og professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, som kalder det en "vanvittig sag":
Høje lønninger til direktøren og hans søn
De konkrete leasingaftaler og lønsedler, som sagen omhandler, stammer nemlig fra 2022, og de vil først indgå i det regnskab, som tilsynet får indsigt i 2023. Det er sådan, det økonomiske tilsyn fungerer, slår Per Nikolaj Bukh fast.
- I den mellemliggende periode har ledelsen tilsyneladende så trykket den økonomiske speeder i bund og afholdt disse udgifter, inden tilsynet har kunnet reagere.
Ledelsen i TimeOut Fyn havde kun budgetteret med 600.000 i udgifter til øverste ledelse. I stedet tjente Nikki Lohmann Lauritzen knap 1,3 millioner på bare 11 måneder - uden tilsynet vidste det.
Hvorfor fortæller vi historien?
Beholder pengene til sig selv
Selvom Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen tjente langt over, hvad de havde budgetteret med, kan de frit beholde pengene.
For som lovgivningen er skruet sammen i dag, så er der ikke noget krav om tilbagebetaling, hvis private bosteder overskrider deres budgetter, forklarer Per Nikolaj Bukh.
- Man kunne fra politisk side give tilsynet mandat til at sanktionere visse budgetoverskridelser med et tilbagebetalingskrav. Det ville gøre det noget mere krævende og vanskeligt for krisecenterejerne at svindle, siger han.
Det har man fra politisk side dog fravalgt at gøre. Og det kan der være en helt særlig grund til, forklarer Per Nikolaj Bukh:
- Man risikerer muligvis, at det ikke er attraktivt nok at drive sociale tilbud, og der derfor ville mangle pladser, siger han.
Let at berige sig selv på krisecenter
Hvis man er “skruppelløs” og ønsker at berige sig selv med offentlige midler, så er det at drive privat krisecenter en relativt nem måde at gøre det på. Det er der flere grunde til, forklarer Per Nikolaj Bukh.
- For det første er der det såkaldte selvmøderprincip, hvilket betyder, at borgerne selv vælger, hvor de vil på krisecenter – og så skal deres hjemkommune betale, uanset hvad det koster. Tilbuddet har så at sige ikke kommunerne på nakken i forhold til omkostningsniveauet, forklarer han.
Desuden kan krisecentrene skabe et stort overskud ved at skrive i deres budgetter, at de vil ansætte en masse kvalificeret personale, men så efterfølgende undlade at gøre det.
- På den måde står krisecentret tilbage med et stort overskud, som ledelsen eller ejerne i princippet kan udlodde (udbetale, red.) til sig selv. De kan også vælge at leje dyre lokaler fra sit eget selskab eller ansætte familie og venner på krisecentret, forklarer Per Nikolaj Bukh.
- Vi gjorde, hvad vi kunne
Socialtilsyn Syd valgte at tvangslukke TimeOut Fyn i efteråret 2023 efter de blandt andet blev bekendt med, at Morten Lohmann Lauritzen havde givet sin søns vagtfirma en ti år lang uopsigelig kontrakt på op mod 162 millioner skattekroner.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt Socialtilsyn Syd det samlede forløb med TimeOut Fyn. I et skriftligt svar skriver de blandt andet:
- Socialtilsyn Syd blev først i december 2022 bekendt med en række bekymrende oplysninger om tilbuddets økonomi (den uopsigelige kontrakt, red.). Det ledte til, at vi i begyndelsen af 2023 indledte en proces, der førte til, at der allerede i marts 2023 blev truffet afgørelse om at bringe tilbuddets godkendelse til ophør.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen.
De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra den daværende daglige leder.
Hun oplyser, at hun ikke sad med til bestyrelsesmøderne, og at hun ikke havde nogen indflydelse på stedets økonomi - herunder lønninger og leasing af biler.