Direktør på krisecenter gav sig selv dobbeltløn - og beholder pengene
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Krisecenterdirektør og hans søn fik tårnhøje lønninger og leasede luksusbiler for skattekroner allerede i 2022, men det blev først opdaget af socialtilsynet et år senere. Der er dog intet krav om at betale pengene tilbage.
Lønninger på over 100.000 kroner om måneden - og milliondyre biler i garagen.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn kunne mandag afsløre, hvordan den tidligere krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente millioner og kørte rundt i dyre luksusbiler, alt sammen finansieret af krisecentret TimeOut Fyn, som de drev sammen.
Afsløringen er en del af serien "Bostedsbossernes tag-selv-bord".
Og selvom de skyhøje lønninger begyndte allerede i starten af 2022, blev de først opdaget af Socialtilsyn Syd i sommeren 2023.
- Det tyder på, at det her krisecenter er blevet drevet af nogen, der helt skruppelløst har villet berige sig selv. Men med den nuværende lovgivning kan tilsynet ikke gøre så meget mere ved det, end det har gjort, siger tilsynsekspert og professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, som kalder det en "vanvittig sag":
Høje lønninger til direktøren og hans søn
Der var budgetteret med 600.000 kroner årligt til den øverste ledelse på TimeOut Fyn. Af lønsedler, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er kommet i besiddelse af, fremgår det dog, at direktøren og hans søn tjente markant mere.
Vi har fået indsigt i Morten Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023. Herudover har vi fået indsigt i Nikki Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023 og fra november 2022.
På bare fem måneder mellem januar og maj 2023 tjente Morten Lohmann Lauritzen 572.000 kroner, fremgår det af lønsedlen.
Hans søn Nikki Lohmann Lauritzens lønsedler viser, at han tjente knap 1,3 millioner kroner mellem januar og november 2022.
Direktøren og hans søn kørte endvidere rundt i dyre luksusbiler, der var leaset igennem krisecentret. Henholdsvis en Audi SQ7 og en Mercedes S500 Cabriolet.
Den leasede Mercedes kostede 200.000 kroner i førstegangsydelse, og at der var en månedlig leasingydelse på knap 10.000 kroner - hvorfor bilen i løbet af de 12 måneder, som kontrakten løb over, altså sammenlagt kostede næsten 320.000 kroner inklusiv moms.
Audien kostede 175.000 kroner i førstegangsydelse, og der var en månedlig leasingydelse på knap 4.300 kroner - hvorfor aftalen i løbet af 12 måneder beløb sig til knap 227.000 kroner inklusiv moms.
Det var først i forbindelse med et økonomisk tilsyn i sommeren 2023, at Socialtilsyn Syd udbad oplysninger fra TimeOut Fyn om løn og leasing.
De konkrete leasingaftaler og lønsedler, som sagen omhandler, stammer nemlig fra 2022, og de vil først indgå i det regnskab, som tilsynet får indsigt i 2023. Det er sådan, det økonomiske tilsyn fungerer, slår Per Nikolaj Bukh fast.
- I den mellemliggende periode har ledelsen tilsyneladende så trykket den økonomiske speeder i bund og afholdt disse udgifter, inden tilsynet har kunnet reagere.
Ledelsen i TimeOut Fyn havde kun budgetteret med 600.000 i udgifter til øverste ledelse. I stedet tjente Nikki Lohmann Lauritzen knap 1,3 millioner på bare 11 måneder - uden tilsynet vidste det.
Hvorfor fortæller vi historien?
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Beholder pengene til sig selv
Selvom Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen tjente langt over, hvad de havde budgetteret med, kan de frit beholde pengene.
For som lovgivningen er skruet sammen i dag, så er der ikke noget krav om tilbagebetaling, hvis private bosteder overskrider deres budgetter, forklarer Per Nikolaj Bukh.
- Man kunne fra politisk side give tilsynet mandat til at sanktionere visse budgetoverskridelser med et tilbagebetalingskrav. Det ville gøre det noget mere krævende og vanskeligt for krisecenterejerne at svindle, siger han.
Det har man fra politisk side dog fravalgt at gøre. Og det kan der være en helt særlig grund til, forklarer Per Nikolaj Bukh:
- Man risikerer muligvis, at det ikke er attraktivt nok at drive sociale tilbud, og der derfor ville mangle pladser, siger han.
Let at berige sig selv på krisecenter
Hvis man er “skruppelløs” og ønsker at berige sig selv med offentlige midler, så er det at drive privat krisecenter en relativt nem måde at gøre det på. Det er der flere grunde til, forklarer Per Nikolaj Bukh.
- For det første er der det såkaldte selvmøderprincip, hvilket betyder, at borgerne selv vælger, hvor de vil på krisecenter – og så skal deres hjemkommune betale, uanset hvad det koster. Tilbuddet har så at sige ikke kommunerne på nakken i forhold til omkostningsniveauet, forklarer han.
Desuden kan krisecentrene skabe et stort overskud ved at skrive i deres budgetter, at de vil ansætte en masse kvalificeret personale, men så efterfølgende undlade at gøre det.
- På den måde står krisecentret tilbage med et stort overskud, som ledelsen eller ejerne i princippet kan udlodde (udbetale, red.) til sig selv. De kan også vælge at leje dyre lokaler fra sit eget selskab eller ansætte familie og venner på krisecentret, forklarer Per Nikolaj Bukh.
Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Kan man det ene øjeblik tjene penge på at huse voldsramte kvinder på et krisecenter - for det andet øjeblik at lukrere på at lade folk belure kvinder via overvågningskameraer i samme selskab? Finten er lovlig, men møder kritik fra kønsforsker og de kvinder, der har boet på krisecentret selv.
Kameraer der filmer kvinder, mens de går på toilettet, træner, går rundt i undertøj og bor under ét og samme tag - mens betalende kunder i den anden ende følger med minut for minut i et form for Big Brother-koncept.
En millionvilla lidt udenfor Kruså har de seneste måneder været hjemsted for et koncept, der involverer letpåklædte kvinder, overvågningskameraer og angiveligt millioner af kroner.
For efter det kuldsejlede kvindekrisecenter TimeOut Fyn blev tvangslukket af socialtilsynet sidste år, har den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen kastet sig ud i et radikalt karriereskifte og byttet voldsramte kvinder og børn ud med halvnøgne porno- og instragrammodeller i sin forretningsmodel.
For TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kan nu afsløre, at Morten Lohmann Lauritzen kort efter krisecentret blev tvangslukket startede konceptet ”Mansion Voyeur” i samme selskab. Her har kunder mod betaling kunnet livestreame nøgne eller letpåklædte kvinder fra en luksusvilla i Kruså, hvor der i alle rum var installeret 24 timers videoovervågning.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med to af de voldsramte kvinder, der tidligere har boet på TimeOut Fyn, der ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed.
Begge kvinder mener, at det er foruroligende og ubehageligt, at Morten Lohmann Lauritzen efter lukningen af krisecentret har kastet sig over erotisk overvågning af kvinder.
- Jeg synes, det er decideret ulækkert, at det er den vej, de er gået. Det skriger til himlen, at de udnytter systemet og udnytter de svageste, lyder det fra én af kvinderne, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med.
Og spørger man kønsforsker, forfatter og antropolog Christian Groes, er det forståeligt, at det er den oplevelse, kvinderne sidder tilbage med:
- Jeg er meget forbløffet over, at en, der har været leder af et krisecenter, hvor der har været udsatte kvinder, vælger at starte noget op, der handler om at livestreame kvinder i forskellige erotiske situationer og tjene penge på det, og forsætter:
- I virkeligheden må det opleves som en stor hån for de kvinder, der har været på krisecentret, siger han.
Hvorfor fortæller vi historien?
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Lovligt at bruge krisecenterpenge på nøgenstreaming
Indtil oktober sidste år stod Morten Lohmann Lauritzen bag det udskældte krisecenter TimeOut Fyn.
Flere af de kvinder, som havde boet på krisecentret, stod sidste år frem og fortalte til Fyens Stiftstidende, at de havde været udsat for social kontrol, trusler om udsmidning og overvågning fra personalet. Blandt andet blev kvinderne sat til at gøre rent efter opkast og afføring fra en anden familie, efter de havde haft omgangssyge.
- Jeg havde følelsen af, at jeg lige så godt kunne have været gået tilbage til min voldsudøver, fortalte en af de voldsramte tidligere beboere til Fyens Stifstidende i den forbindelse.
Stedet blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd da det stod klart, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der beløb sig til op mod 162 millioner kroner.
Selskabet bag krisecentret blev dog aldrig opløst, og i februar i år skiftede TimeOut Fyn navn til Phoenix Partners, der altså står bag konceptet ”Mansion Voyeur”.
Det forløb vidner om, at der er tale om en direktør, der ser kvinder som en handelsvare, mener kønsforsker Christian Groes:
- Den her forretningsmand lader til ikke helt at have den store empati for de kvinder, som hans selskab tidligere har forsøgt at hjælpe. Det lader til, at der er et meget gammeldags kvindesyn om, at kvinder er nogen, man kan bruge - hvad enten det er til ens forretning på et krisecenter, eller det er til at lave en erotisk forretning, siger han til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Forbundet til anden omstridt bostedsboss
Inden Morten Lohmann Lauritzen kastede sig over krisecenter og pikant underholdning, prøvede han kræfter med en anden gruppe udsatte mennesker.
For sammen med den nu skandaleramte bostedsejer Peter Stausgaard stiftede Morten Lohmann Lauritzen det omstridte bosted Den Lille Gård tilbage i 2017.
Et bosted, Peter Stausgaard nu har valgt at lukke, efter tidligere medarbejdere og beboere stod frem og fortalte om omsorgssvigt af de selvskadende beboere, hvoraf en døde af en overdosis i juli i år, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne afsløre i august.
Peter Stausgaard var også medstifter af det omstridte krisecenter TimeOut Fyn, som blev tvangslukket i 2023.
Dog skiltes deres veje allerede i 2020, da Peter Stausgaard overtog driften og ejerskabet af Den Lille Gård, mens TimeOut Fyn overgik til Morten Lohmann Lauritzen.
I et opslag på Instagram har Mansion Voyeur selv skrevet, at "Mansion Voyeur er et projekt i den tocifrede millionklasse, hvor pengene er investeret innovativt i udvikling og luksus."
Og på den nu lukkede instagramprofil kan ses en video, hvor en kvinde kommer kørende op ad luksusvillaen i Kruså i en Mercedes S500 Cabriolet - samme type bil, som Morten Lohmann Lauritzen har leaset i krisecentret TimeOut Fyn.
Af tidligere årsrapporter fremgår det, at TimeOut Fyn har haft overskud alle årene. I 2021 havde de et overskud på 1,15 millioner efter skat og i 2022 havde de et overskud på knap 1,3 millioner efter skat og en egenkapital på knap 2.8 millioner.
Skulle der være et overskud fra driften af TimeOut Fyn ville direktøren helt lovligt kunne bruge dette til at starte konceptet "Mansion Voyeur".
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn ville gerne have undersøgt, hvorvidt der er et eventuelt overskud fra driften af TimeOut Fyn, som Phoenix Partners kan have brugt til at starte og drive Mansion Voyeur.
Men Phoenix Partners har ikke indsendt årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad TimeOut Fyn har haft i overskud og egenkapital sidste år.
Selskabet er nu under konkursbehandling.
Direktør som sunket i jorden
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at kontakte direktør Morten Lohmann Lauritzen adskillige gange både på sms, mail og telefon for at foreholde ham kritikpunkterne. Herudover ville vi gerne have spurgt ind til, om der er blevet brugt penge fra krisecenterdriften til at drive Mansion Voyeur.
Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Heller ikke kurator i konkursboet, Mark Søtrup, der er partner ved Ventus Advokater, har haft held med at få Morten Lohmann Lauritzen i tale, ligesom han mangler at få indblik i en række relevante oplysninger om selskabet og dets aktiver. Han ved blot, at selskabet har lejet sig ind på to adresser, hvoraf en af dem er luksusvillaen i Kruså.
- Og så ved jeg, at der har været leaset nogle biler, men jeg ved ikke, hvor de befinder sig henne, fortæller han.
Mark Søtrup fortæller, at Morten Lohmann Lauritzen heller ikke mødte i skifteretten i sidste uge, da sagen blev behandlet.
- På et tidspunkt kan jeg blive nødt til at konstatere, at jeg ikke finder noget her, og så vil jeg nok indstille til, at direktøren får en konkurskarantæne, siger Mark Søtrup.
- Vi gjorde, hvad vi kunne
Socialtilsyn Syd valgte at tvangslukke TimeOut Fyn i efteråret 2023 efter de blandt andet blev bekendt med, at Morten Lohmann Lauritzen havde givet sin søns vagtfirma en ti år lang uopsigelig kontrakt på op mod 162 millioner skattekroner.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt Socialtilsyn Syd det samlede forløb med TimeOut Fyn. I et skriftligt svar skriver de blandt andet:
- Socialtilsyn Syd blev først i december 2022 bekendt med en række bekymrende oplysninger om tilbuddets økonomi (den uopsigelige kontrakt, red.). Det ledte til, at vi i begyndelsen af 2023 indledte en proces, der førte til, at der allerede i marts 2023 blev truffet afgørelse om at bringe tilbuddets godkendelse til ophør.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen.
De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra den daværende daglige leder.
Hun oplyser, at hun ikke sad med til bestyrelsesmøderne, og at hun ikke havde nogen indflydelse på stedets økonomi - herunder lønninger og leasing af biler.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset i heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skrifteligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementet i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Jan arbejdede på værftet, da enorm kran kollapsede - tog cyklen hjem i fuld orkan
De fleste, der levede 3. december 1999, husker præcis, hvor de var, og hvad de lavede, da århundredets orkan ramte landet. Orkanen dræbte syv mennesker og kvæstede over 800. Den ødelagde også utallige genstande - blandt andet Lindøvæftets portalkran.
På den skæbnesvangre dag var Jan Lillesø på arbejde i Lindøværftets fabrikshaller.
Det var allerede stormende, da han mødte ind på arbejde, og mange blev sendt hjem, da vinduer i hallerne blæste ind. Jan Lillesø arbejdede dog i et område, som ikke var så kraftigt berørt af stormen.
- Vi gik rundt indendørs og arbejdede med høreværn på, men når vi engang imellem gik ud og trak luft, kunne vi godt mærke, at stormen blev værre og værre, fortæller han.
Troede, det var en joke
Det blev mørkt, og Jan Lillesø fortsatte arbejdet med høreværn på. Udenfor udspillede der sig samtidig et drama, som han aldrig så ved selvsyn, selvom han opholdt sig tæt på.
En 114 meter høj portalkran med en kampvægt på 3500 ton overgav sig til et vindstød på cirka 50 meter i sekundet og kollapsede henover et enormt containerskib, som var ved at blive bygget. En begivenhed, som senere fik enorme konsekvenser for værftets ansatte.
Uvidende gik Jan Lillesø til kaffepause, da døren til pauselokalet pludselig blev banket ind.
- Der stod en formand i døren, som sagde, at vi skulle gå hjem. Han sagde, at portalkranen var væltet, men vi troede, det var en joke. Vi havde jo lige set den, forklarer han.
Men det var ramme alvor, skulle Jan Lillesø snart forstå, så han pakkede sine ting og bevægede sig mod værftets port gennem hallerne, så han ikke skulle ud i det vilde vejr.
- Dørene klappede helt vildt, og vinden hylede i kranerne udenfor. Da vi kom op til porten, var der en voldsom aktivitet. Samtidig med, at vi forlod værftet, kunne vi se, at nogle af de høje herrer i firmaet mødte ind.
Jan Lillesø blev aldrig bange i situationen, men under cykelturen hjem fra arbejde gik alvoren op for ham.
- Jeg fik kontakt til min kone og mine børn, der var i svømmehallen. Dem fik jeg mine forældre til at hente, for de skulle ikke opleve den cykeltur hjem, som jeg lige havde haft.
Måtte hjemsende tusinder
Portalkranens kollaps satte i praksis værftets vigtigste produktionslinje ud af drift, og 2200 medarbejdere blev hjemsendt.
Den væltede kran udrettede store skader for 200 millioner kroner, og en ny kran var først på plads i foråret 2001, hvor der igen var nogenlunde normale tilstande på værftet.
Selvom den nye portalkran skulle kunne holde til vindstød af 70 meter i sekundet, var den allerede gal igen i 2008, da den nye kran rullede ukontrolleret af sporet efter et kraftigt vindstød og beskadigede to tårnkraner.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
I aften lyser Storebæltsbroen op i særlig farve - her er årsagen
Fra tirsdag aften vil rejsende over Storebælt opleve, at pylonerne lyser grønt. Årsagen skal findes i, at det i dag er International Handicapdag.
- Over 500.000 danskere lever med et fysisk eller mentalt handicap. I dag markeres International Handicapdag, hvor målet er at fremme forståelsen og nedbryde de barrierer, som mange oplever i hverdagen, skriver Sund & Bælt på X.
Det er ikke første gang, at Storebæltsbroen lyser op i en god sags tjeneste. I november lyste pylonerne blåt for at sætte fokus på diabetikere, og i september var det World Heart Day, som Hjerteforeningen står bag, der blev markeret med rødt lys.
Den grønne farve vil kunne ses fra mørkets frembrud og frem til midnat.
Ekspert vurderer: Er Tinderbox reelt i fare?
Bliver der Tinderbox næste år?
Det er det helt store spørgsmål i disse dage, hvor politikere, erhvervsdrivende og musikelskere holder vejret for at se, om festivalen i Odense, der hvert år har 50.000 besøgende, ulovligt har fået tilladelse til koncerterne i juni.
TV 2 Fyn har bedt Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, om at kigge på lokalplanen for området. Den er fra 1992.
- Nej, der har ikke været lovhjemmel til det. Kommunen skal have ændret grundlaget for, hvad arealet kan bruges til. Man kan ikke bare give en tilladelse til en begivenhed, hvis det strider mod lokalplanen. Koncerterne er for omfattende, især den type koncert. Så kommunen skal få vedtaget en ny lokalplan, hvis arealet fremover skal bruges til koncerter, siger Jøren Ullits.
Lokalplan fra 1992 nævner ikke koncerter
I området, hvor festivalen afvikles, må der ifølge lokalplanen fra 1992 “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Den nævner intet om koncerter. Den 32 år gamle lokalplan blev lavet, da der dengang blev bygget en ny golfbane tæt ved Tusindårsskoven og altså 23 år inden musikken spillede til Tinderbox første gang i 2015.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager. Det er fortsat uvist.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem i Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
Den nye lokalplan kommer i høring i januar, hvor blandt andre naboernes modstand mod festivalen vil blive taget i betragtning. I forbindelse med den nye lokalplan vil der også blive lavet en miljøvurdering og målt støjgener.
Tror du, at Tinderbox afvikles næste år?
- Ja, det har jeg svært for at se for mig, at det ikke er udfaldet. Det kræver dog blandt andet, at kommunen får lavet et udkast til en ny lokalplan og en miljøvurdering, men kommunen har en stor interesse i at sætte mange kræfter ind for, at det kan lade sig gøre, siger Jøren Ullits.
Meget skal gå galt
Så selv om det skulle vise sig, at Tinderbox har været afholdt ulovligt, skal meget gå galt, før næste års festival ender med at blive aflyst - også selv om naboerne klager over den nye lokalplan.
- Hvis de mener, det ikke må foregå, kan de klage til Planklagenævnet, men klagen suspenderer ikke noget. Hvis de klager, betyder det ikke, at kommunen ikke må bruge arealet på den pågældende måde, mens sagen bliver behandlet, bare fordi der er tvivl om, det er lovligt eller ej. Planklagenævnet når ikke at behandle en eventuel klage over den nye lokalplan inden sommeren 2025, siger Jøren Ullits.
Tinderbox afvikles efter planen næste gang fra 26. til 28. juni 2025.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
Se den vilde video: I dag er det 25 år siden, at orkan væltede kæmpe kran
Tagene blæste af, togene blev aflyst, broerne lukkede, og kranen på Lindøværftet væltede på grund af den historisk voldsomme “Decemberorkanen” 3. december 1999.
I dag er det 25 år siden.
Alligevel kan de fleste fynboer tydeligt huske, hvor de befandt sig, imens orkanen rasede.
Som den bevægede sig gennem Danmark, efterlod den skader for omkring 13 milliarder kroner og kvæstede 800 mennesker. På landsplan kostede den syv personer livet.
Voldsomste orkan
Flere fynboer oplevede også, at strømmen gik i deres byer.
Det skete også på TV 2 Fyn, der kort før den regionale nyhedsudsendelse var uden strøm. Årsagen var overrevne elledninger.
Orkanen var en af de voldsomste og mest omfattende i nyere dansk vejrhistorie.
Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke
Der er sket en alvorlig færdselsulykke på Tåsinge. Det oplyser Fyns Politi.
- Klokken ni i morges på Vornæsvej på Tåsinge er der en bilist, der rammer en cyklist. Cyklisten er en ældre mand, som er svært tilskadekommen, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
- Der er indtil videre ikke nogen sigtede i sagen, siger Mads Boel.
Billeder fra stedet viser, at varevognens forrude er blevet smadret. Cyklen ligger på vejen lige foran bilen.
Ulykken er sket på en landevej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Gitta skulle betale sine naboers skat - nu slipper alle for at betale
Gitta Ravn og naboerne på Guldrankevej slipper for at betale ejendomsskat for andet halvår af 2023.
Tirsdag var Gitta Ravn, der var blevet opkrævet skatter for ikke bare sin egen ejendom, men også sine 14 naboers, kaldt til møde på borgmester Peter Rahbæk Juels (S) kontor.
Ud derfra kom hun med et brev om eftergivelse. Nu slipper både hun og naboerne for at betale ejendomsskat.
Synes du, det er retfærdigt, at du og dine naboer slipper for at betale?
- Det er i hvert fald retfærdigt, at jeg som borger ikke skal betale ejendomsskat for andre borgere. Jeg syntes, det mest retfærdige havde været, at man havde bibeholdt den fordeling, hvor Odense Kommune havde opkrævet ejendomsskat for hver enkelt husstand, siger Gitta Ravn.
Aldrig oplevet noget lignende
Odense Kommune har tidligere forsøgt at hjælpe Gitta Ravn og naboerne, men blev underkendt af skattemyndighederne.
- Hele forløbet har været grotesk, konstaterer hun.
Samme holdning deler Peter Rahbæk Juel.
- Vi er glade for, at der endelig kan ske retfærdighed i den her sag, som jo er helt absurd. Det har været et forløb, jeg tror vil gå over i historien, siger Peter Rahbæk Juel.
Er det retfærdigt, at skatteborgerne i Odense skal betale nu?
- Den her sag er helt uden for nummer, jeg har aldrig oplevet lignende. Der var ikke andre løsninger, så set i det lys, synes jeg, det er ret og rimeligt. Jeg tror, alle skatteborgere kan se, at det er en helt urimelig situation, Gitta har været igennem, fortæller borgmesteren.
Den eftergivne gæld beløber sig i 56.000 kroner.
På under to timer blev fire knaldet for euforiserende stoffer
Først var der én, så én mere og til sidst yderligere to, der mandag aften blev sigtet efter loven om euforiserende stoffer.
Klokken 17.02 blev en 50-årig mand fra Odense standset på Sandhusvej og sigtet for at have kørt bil, mens han var påvirket af stoffer.
Klokken 18.35 blev en 32-årig mand sigtet på Banegårdspladsen. Det fremgår ikke af døgnrapporten under hvilke omstændigheder, manden blev sigtet.
Bare syv minutter senere blev yderligere to mænd på begge 30 år sigtet på Østre Stationsvej.
Det fremgår ikke, hvilke stoffer mændene var påvirket eller i besiddelse af.
Axelsen trækker sig fra sæsonfinalerne
Viktor Axelsen kommer ikke til at stille op til sæsonfinalerne i Hangzhou i Kina.
Den dobbelte OL-vinder meddeler på sin Instagram, at han trækker sig fra turneringen på grund af en skade i sin venstre fod.
- Jeg er desværre ikke i stand til at stille op i World Tour Finals i december. Jeg kæmper med en skade i min fod, hvilket giver mig en del problemer, og jeg er blevet opfordret til at få styr på det med det samme for ikke at få længerevarende problemer.
- Jeg er meget ked af ikke at skulle spille i Hangzhou. At have vundet turneringen fem gange og ikke kunne spille en af mine yndlingsturneringer er en hård pille at sluge, skriver Axelsen.
Viktor Axelsen spillede senest den 23. november, hvor det blev til et nederlag til Anders Antonsen ved China Masters.
Fokus på comeback
Axelsen har vundet turneringen de seneste tre år, men det bliver altså ikke til fire år til træk.
Badmintonstjernen skriver i opslaget, at han nu vil fokusere fuldt ud på at blive sin skade kvit.
- Min førsteprioritet er at blive 100 procent rask, før jeg kommer til at spille igen. Mange tak for supporten. Det betyder meget for mig, afslutter han.
Det betyder samtidig, at Viktor Axelsen kan se tilbage på 2024 og resultaterne, hvor han kan se tilbage på tre store sejre.
Den største er naturligvis OL i Paris, men det blev også til triumfer i Hong Kong Masters og Malaysia Masters.
Mistede begge nummerplader ved Rosengårdcentret
Det er sjældent, man taber begge nummerplader på én gang.
Men enten er det, hvad der skete mandag aften ved Rosengårdcentrets parkeringsplads, eller også er nummerpladerne blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret.
Da bilejeren parkerede på parkeringspladsen, havde bilen med al sandsynlighed nummerplader monteret både foran og bag bilen. Da forurettede efterfølgende kom ud til sin bil, var begge plader væk.
Anmeldelsen kom klokken 18.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her