14-årig får 25.000 kroner: Benedicte kåret som årets kammerat

Benedicte Fich Lindenskov blev vinder af Kammeratskabsprisen og kan glæde sig over en præmie på 25.000 kroner.

Den 14-årige trampolinspringer Benedicte Fich Lindenskov fra Højby i Odense er kåret som årets kammerat og modtog lørdag eftermiddag Kammeratskabsprisen i forbindelse med Sportslørdag 2018 i Odense Idrætshal. 

Med prisen følger 25.000 kroner, og pengene vil komme hele hendes hold, Højby S&G, til gode. 

- Jeg vil helt klart invitere hele holdet på en fælles oplevelse. Vi er mange på holdet, og det vigtigste for mig er, at vi kan lave noget sjovt sammen. Det kunne for eksempel være en tur i Tivoli, siger Benedicte Fich Lindenskov.

Benedicte Fich Lindenskov havde også stor opbakning i Odense Idrætshal, hvor holdet var mødt op for at støtte den 14-årige pige.

Jurymedlem: Derfor får 14-årig prisen

Det er en jury, der har fundet den 14-årige blandt syv nominerede. Den lagde vægt på hendes evner til at skabe sammenhold i klubben og være et forbillede for både yngre og ældre.

- Vores vinder viser stort engagement, godt humør, og så stiller vores vinder gerne op til arrangementer og hjælper, hvor der er behov. Vores vinder motiverer og kæmper for, at alle har det godt, siger jurymedlem Petter Blondeau.

Selv om Benedicte Fich Lindenskov snuppede prisen og den store præmiecheck, inkassererer alle syv nominerede hver 3.000 kroner. 

Se hele prisoverrækkelsen herunder: 

 

Oversigt

    Oversigt