Bortset fra at ordet "Bog" indgår i byens navn, har det været vanskeligt at få øje på den dybere mening i, at Dansk Sprognævn absolut skulle flytte fra København til den nordvestfynske by, Bogense.

Men sådan blev det altså, da regeringen og Dansk Folkeparti tog endnu en runde med flytning af statslige institutioner til provinsen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det får store konsekvenser for instituttets 12 fastansatte medarbejdere og dermed også for direktøren Sabine Kirchmeier, som er et kendt ansigt i Furesø.

Studerede i Odense

Hun har tidligere været borgmesterkandidat for Socialdemokraterne og var indtil for en måned siden formand for den lokale partiforening.

Nu kan Sabine Kirchmeier se frem til en tur på to en halv time i tog og bus for at komme på arbejde. Ikke desto mindre kunne hun ikke drømme om at flytte fra bopælen i Farum Landsby.

- Nej, det kunne jeg ikke drømme om. Jeg har boet her i så mange år og har venner og familie i nærheden, siger Sabine Kirchmeier og fortsætter:

- I sin tid tog jeg min ph.d. i Odense og pendlede frem og tilbage i tre år. Det var, før broen blev lavet, og det var en tur på fire timer hver vej, så jeg kender turen. I det hele taget satser vi på, at medarbejderne vil pendle til Bogense. Ikke en eneste nuværende medarbejdere flytter til Bogense, så det bliver svært. Dermed er vi i samme båd som flere andre institutter, som har svært ved at klare flytningen, forklarer Sabine Kirchmeier.

Fynsk folketingsmedlem: Odense var mere oplagt

En del af løsningen bliver naturligvis hjemarbejdspladser. Ikke mindst fordi instituttets mødeaktivitet primært finder sted i København.

Ingen har indtil videre kunnet levere en ordentlig forklaring på, at Dansk Sprognævn lige præcis skal til Bogense, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Selv Dansk Folkepartis fynske folketingsmedlem Alex Ahrentsen har været ude i medierne med en melding om, at Nyborg eller Odense var mere oplagte steder.

Opdateret med video søndag klokken 16.19.

Regeringens plan om at flytte Dansk Sprognævn fra Frederiksberg til Bogense udgør en fare for nævnets fremtidige virke, lyder advarslen i et brev fra flere fremtrædende sproglærde til Folketingets kulturudvalg.

En af medunderskriverne er Henrik Jørgensen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.

- Konsekvenserne vil være, at vores retskrivning vil stivne, forudser han.

- Om tyve år vil vi have et kæmpe problem, hvis Sprognævnet er ødelagt. Så vil der ikke være nogen til at sørge for, at vores retskrivning bliver opdateret.

Af Dansk Sprognævns 26 medarbejdere er de 16 højt specialiserede forskere. Hvis de ikke flytter med nævnet til Bogense, er de tæt på umulige at erstatte, lyder Henrik Jørgensens vurdering.

Han peger desuden på, at sprognævnets nok vigtigste samarbejdspartner er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

- De kommer ikke til at flytte. Det kan de ikke, fordi de i høj grad samarbejder med Det Kongelige Bibliotek, og det er vist ingen, der mener, skal flytte ud af København. Det er en lidt tåbelig flytning af sprognævnet, der er i retning af, hvis man ville flytte flåden til Herning, siger han.

Forklaring savnes

Ritzau har forsøgt at finde ud af, hvorfor det netop er den nordvestfynske købstad, der er blevet udset til at huse Dansk Sprognævn.

Men en aktindsigt i Kulturministeriets beslutningsgrundlag viser, at det eneste skriftlige materiale, ministeriet ligger inde med om sagen, er en A4-side med rent faktuelle oplysninger såsom nævnets adresse og antal medarbejdere.

Kulturminister Mette Bock (LA) har sendt skriftlige svar på Ritzaus spørgsmål om sagen. Hun svarer ikke direkte på, hvorfor det netop er Bogense, der er valgt.

I stedet kommer hun med den overordnede begrundelse, at regeringen har en ambition om at styrke den geografiske balance i Danmark.

- Regeringen har identificeret de opgaver og institutioner, som har berøring med borgere i hele landet og derfor ikke nødvendigvis skal have en fysisk placering i København, skriver Mette Bock.

Kulturministeren understreger, at hun er bevidst om, at der vil komme en overgangsfase, hvor der er risiko for kompetencetab. Men hun forventer, at det vil være muligt at rekruttere kvalificeret personale til Bogense.

- Udgangspunktet for regeringens beslutning er, at Dansk Sprognævn skal løse opgaver for hele landet - ikke kun hovedstaden, skriver Mette Bock.

Bogense er for langt væk

Men havde regeringen så bare valgt at flytte nævnet til Nyborg eller Slagelse eller en anden stationsby, havde det været en helt anden sag, lyder det fra kritikerne.

- Bogense er en dejlig by. Men den har en buslinje, som kører én gang i timen. Og som bruger næsten 50 minutter på at komme til Odense Banegård. Det vil virkelig være et kæmpe problem, siger Henrik Jørgensen.

Borgmester er optimist

Også sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier, har offentligt udtrykt forundring over, hvorfor det netop er Bogense, der skal huse nævnet.

Byen ligger simpelthen for langt fra universitetsmiljøerne og fra offentlig transport, lyder kritikken.

Men i Nordfyns Kommune glæder borgmester Morten Andersen (V) sig til at få de nye statslige arbejdspladser. De vil få stor positiv betydning for Bogense, vurderer han.

- De synlige gevinster kommer ikke i år eller næste år. Der går flere år, siger borgmesteren.

Han har fået fortalt, at få eller ingen af de ansatte ønsker at flytte til Fyn. Men det slår ikke borgmesteren ud. I første omgang forventer han, at de ansatte så vil pendle til deres job.

Men vil de ikke det, vil stillingerne formentlig blive besat af folk fra Syddanmark, måske endda fra Fyn, håber han. Det samme vil gælde fremtidige ansættelser.

- Det vil rette op på den skævhed, der har været i, at hvis du var uddannet i sprog eller litteratur og ville arbejde for Dansk Sprognævn, så foregik det per definition fra Frederiksberg, siger borgmesteren.

- Vi er i hvert fald klar og vil gøre alt for, at flytningen til Bogense bliver en succes, fastslår han.

Borgmesteren ved dog ikke, hvorfor valget er faldet på netop Bogense.

- Jeg tror ikke, der er, og jeg mener heller ikke, at der skal være, nogen særlig begrundelse for, hvorfor lige nøjagtig sprognævnet skal til Bogense. Men vi er da glade for, at de kommer, siger Morten Andersen.

Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, har efterspurgt den faglige vurdering, der ligger til grund for beslutningen om placeringen i Bogense.

Men mere end en måned efter, at beslutningen er meldt ud, har hun stadig ikke fået nogen forklaring, oplyser hun.