Sprogfolk advarer mod Bogense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En række fremtrædende sprogfolk advarer mod flytningen af Dansk Sprognævn fra Frederiksberg til Bogense.
Opdateret med video søndag klokken 16.19.
Regeringens plan om at flytte Dansk Sprognævn fra Frederiksberg til Bogense udgør en fare for nævnets fremtidige virke, lyder advarslen i et brev fra flere fremtrædende sproglærde til Folketingets kulturudvalg.
En af medunderskriverne er Henrik Jørgensen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.
“Om tyve år vil vi have et kæmpe problem, hvis Sprognævnet er ødelagt”
- Konsekvenserne vil være, at vores retskrivning vil stivne, forudser han.
- Om tyve år vil vi have et kæmpe problem, hvis Sprognævnet er ødelagt. Så vil der ikke være nogen til at sørge for, at vores retskrivning bliver opdateret.
Af Dansk Sprognævns 26 medarbejdere er de 16 højt specialiserede forskere. Hvis de ikke flytter med nævnet til Bogense, er de tæt på umulige at erstatte, lyder Henrik Jørgensens vurdering.
Han peger desuden på, at sprognævnets nok vigtigste samarbejdspartner er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
- De kommer ikke til at flytte. Det kan de ikke, fordi de i høj grad samarbejder med Det Kongelige Bibliotek, og det er vist ingen, der mener, skal flytte ud af København. Det er en lidt tåbelig flytning af sprognævnet, der er i retning af, hvis man ville flytte flåden til Herning, siger han.
Dansk Sprognævn: Flytning til Bogense bliver svær
Det giver Dansk Sprognævn problemer at flytte til Bogense
Et besøg i Bogense har ikke overbevist direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, om, at det er en god ide at flytte den statslige institution til byen.
Direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, besøgte fredag Bogense for at hilse på borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen og besigtige de lokaler, nævnet skal flytte ind i som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser; men hun mener stadig ikke, det er en god ide.
- Bogense er en dejlig by, og vi blev godt modtaget af de mennesker, vi mødte; men jeg er ikke overbevist om, at det er en god løsning for sprognævnet at komme til Bogense, siger Sabine Kirchmeier.
“Mange af dem har været ansat i Dansk Sprognævn i mere end 25 år, så de har deres rødder et andet sted”
For det første bekymrer det hende, at siden regeringen meldte ud om flytningen i januar, har ingen af nævnets nuværende 14 ansatte sagt, at de vil flytte med:
- Det er et kæmpe problem. Jeg går virkelig og prøver på at overtale dem; men de har børn, de har delebørn og alle mulige andre grænser for, hvad de kan gøre. Mange af dem har været ansat i Dansk Sprognævn i mere end 25 år, så de har deres rødder et andet sted.
Sabine Kirchmeier mener ikke, at det bliver muligt at erstatte de nuværende medarbejdere lokalt.
- Jeg har været i kontakt med Syddansk Universitet og fået at vide, at der er ni forskere, som kan noget inden for vores felt. Fire af dem pendler i forvejen fra København. Så mine chancer for at supplere mine medarbejdere er meget små, siger hun.
“Som det ser ud nu, kommer der ikke en eneste ekstra borger til Bogense”
Hun mener helle ikke, at Bogense får større gavn af udflytningen:
- Som det ser ud nu, kommer der ikke en eneste ekstra borger til Bogense, siger hun.
Mangler det faglige miljø
Selvom Bogense kan tilbyde et godt og behageligt lokalt miljø, mener Sabine Kirchmeier ikke, at der er det nødvendige faglige miljø.
- Vi arbejder sammen med forskere. Vores opgave er at forske i det danske sprog, og vi er sat i verden for offentlige institutioner, Folketinget, domstolene og uddannelsesinstitutionerne - dem der skal følge retskrivningen. Og flertallet af dem ligger i København, siger hun og tilføjer:
- Sidste år holdt vi omkring 250 møder. 200 af dem holdt vi i København. Hvis vi skal køre fra Bogense til København til så mange møder, vil det koste et årsværk i transporttid.
Hun har ikke umiddelbart noget svar på, hvordan hun skal få Dansk Sprognævn til at fungere efter en flytning til Nordfyn.
- Måske bliver det en kombination af, at nogen vil pendle, og måske kan jeg finde nogle få til at supplere; men som det ser ud lige nu, er det en meget svær opgave.
Forklaring savnes
Ritzau har forsøgt at finde ud af, hvorfor det netop er den nordvestfynske købstad, der er blevet udset til at huse Dansk Sprognævn.
Men en aktindsigt i Kulturministeriets beslutningsgrundlag viser, at det eneste skriftlige materiale, ministeriet ligger inde med om sagen, er en A4-side med rent faktuelle oplysninger såsom nævnets adresse og antal medarbejdere.
Kulturminister Mette Bock (LA) har sendt skriftlige svar på Ritzaus spørgsmål om sagen. Hun svarer ikke direkte på, hvorfor det netop er Bogense, der er valgt.
I stedet kommer hun med den overordnede begrundelse, at regeringen har en ambition om at styrke den geografiske balance i Danmark.
“Udgangspunktet for regeringens beslutning er, at Dansk Sprognævn skal løse opgaver for hele landet”
- Regeringen har identificeret de opgaver og institutioner, som har berøring med borgere i hele landet og derfor ikke nødvendigvis skal have en fysisk placering i København, skriver Mette Bock.
Kulturministeren understreger, at hun er bevidst om, at der vil komme en overgangsfase, hvor der er risiko for kompetencetab. Men hun forventer, at det vil være muligt at rekruttere kvalificeret personale til Bogense.
- Udgangspunktet for regeringens beslutning er, at Dansk Sprognævn skal løse opgaver for hele landet - ikke kun hovedstaden, skriver Mette Bock.
Bogense er for langt væk
Men havde regeringen så bare valgt at flytte nævnet til Nyborg eller Slagelse eller en anden stationsby, havde det været en helt anden sag, lyder det fra kritikerne.
- Bogense er en dejlig by. Men den har en buslinje, som kører én gang i timen. Og som bruger næsten 50 minutter på at komme til Odense Banegård. Det vil virkelig være et kæmpe problem, siger Henrik Jørgensen.
Borgmester er optimist
Også sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier, har offentligt udtrykt forundring over, hvorfor det netop er Bogense, der skal huse nævnet.
Byen ligger simpelthen for langt fra universitetsmiljøerne og fra offentlig transport, lyder kritikken.
Men i Nordfyns Kommune glæder borgmester Morten Andersen (V) sig til at få de nye statslige arbejdspladser. De vil få stor positiv betydning for Bogense, vurderer han.
- De synlige gevinster kommer ikke i år eller næste år. Der går flere år, siger borgmesteren.
Han har fået fortalt, at få eller ingen af de ansatte ønsker at flytte til Fyn. Men det slår ikke borgmesteren ud. I første omgang forventer han, at de ansatte så vil pendle til deres job.
“Vi er i hvert fald klar og vil gøre alt for, at flytningen til Bogense bliver en succes”
Men vil de ikke det, vil stillingerne formentlig blive besat af folk fra Syddanmark, måske endda fra Fyn, håber han. Det samme vil gælde fremtidige ansættelser.
- Det vil rette op på den skævhed, der har været i, at hvis du var uddannet i sprog eller litteratur og ville arbejde for Dansk Sprognævn, så foregik det per definition fra Frederiksberg, siger borgmesteren.
- Vi er i hvert fald klar og vil gøre alt for, at flytningen til Bogense bliver en succes, fastslår han.
Sprognævn: Uforståelig flytning til Bogense
Dansk Sprognævn kan ikke se meningen i, at nævnet og de 15 medarbejdere skal flytte fra Frederiksberg til Bogense. Nævnets direktør er forundret og mener, at flytningen er problematisk og vanskelig.
Som led i regeringens omrokeringer af statslige arbejdspladser, blev det onsdag offentliggjort, at Sprognævnet og de 15 medarbejdere skal flytte til Bogense. Den beslutning forstår direktøren for Sprognævnet ikke.
“- Jeg er bange for at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense”
- Selvom jeg godt forstår intentionen med flytningen, har jeg svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med, skriver Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier i en pressemeddelelse.
Ifølge Sabine Kirchmeier, så er Sprognævnet afhængig af samarbejde med danske, nordiske og internationale forskningsmiljøer og en lang række uddannelsesinstitutioner.
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier.
Direktøren argumenterer endvidere med, at "Bogense har cirka 4000 indbyggere og ligger cirka 2,5 times kørsel fra København, hvor nævnet har haft til huse siden 1955. Der er cirka halvanden time med offentlig transport til den nærmeste videnskabelige institution, Syddansk Universitet i Odense".
- Jeg kan se at man ved flytningen af andre institutioner har taget hensyn til synergieffekter og relationer til andre institutioner, og jeg er meget forundret over, at der ikke er sket noget tilsvarende i vores tilfælde, skriver direktøren.
Hun mener også, at det er et kæmpe problem for afdelingen for dansk tegnsprog, at Bogense ikke har et tegnsprogsmiljø, som medarbejderne kan samarbejde med.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
Borgmesteren ved dog ikke, hvorfor valget er faldet på netop Bogense.
- Jeg tror ikke, der er, og jeg mener heller ikke, at der skal være, nogen særlig begrundelse for, hvorfor lige nøjagtig sprognævnet skal til Bogense. Men vi er da glade for, at de kommer, siger Morten Andersen.
Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, har efterspurgt den faglige vurdering, der ligger til grund for beslutningen om placeringen i Bogense.
Men mere end en måned efter, at beslutningen er meldt ud, har hun stadig ikke fået nogen forklaring, oplyser hun.
