Det giver Dansk Sprognævn problemer at flytte til Bogense
Dansk Sprognævn: Flytning til Bogense bliver svær
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et besøg i Bogense har ikke overbevist direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, om, at det er en god ide at flytte den statslige institution til byen.
Direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, besøgte fredag Bogense for at hilse på borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen og besigtige de lokaler, nævnet skal flytte ind i som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser; men hun mener stadig ikke, det er en god ide.
- Bogense er en dejlig by, og vi blev godt modtaget af de mennesker, vi mødte; men jeg er ikke overbevist om, at det er en god løsning for sprognævnet at komme til Bogense, siger Sabine Kirchmeier.
“Mange af dem har været ansat i Dansk Sprognævn i mere end 25 år, så de har deres rødder et andet sted”
For det første bekymrer det hende, at siden regeringen meldte ud om flytningen i januar, har ingen af nævnets nuværende 14 ansatte sagt, at de vil flytte med:
- Det er et kæmpe problem. Jeg går virkelig og prøver på at overtale dem; men de har børn, de har delebørn og alle mulige andre grænser for, hvad de kan gøre. Mange af dem har været ansat i Dansk Sprognævn i mere end 25 år, så de har deres rødder et andet sted.
Borgmester efter besøg af Dansk Sprognævn: - Det er gået rigtig godt
Dansk Sprognævn fik tilbage i januar besked på, at de skulle rykke teltpælene op og flytte fra det gamle radiohus på Frederiksberg til Bogense på Nordfyn.
“De har fået et indblik i, hvad det er for en by, man kommer til.”
Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, sammen med Bygningsstyrelsen, på besøg for at kigge nærmere på nogle af de lokationer, som kan huse de 14 fastansatte medarbejdere hos Sprognævnet.
- Det er gået rigtig godt. De har ikke bare set på mulige lokationer, men også set byen. De har fået et indblik i, hvad det er for en by, man kommer til, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen, Venstre.
Dansk Sprognævns nye adresse afsløres ikke, før lokalerne er valgt, og lejekontrakten er underskrevet.
Morten Andernsen: - Nu er det op til dem
Sprognævnet fik beskeden om udflytningen i januar 2017 - en besked der ikke ligefrem fik begejstringen frem hos hverken medarbejdere eller direktøren.
Direktøren har tidligere udtalt, at det bliver en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense".
“Jeg ser frem til, at udflytningen bliver gennemført. Men kampen er ikke færdig, før udflytningen er gennemført.”
Men på trods af den massive modstand, var de i dag på guidet tur med borgmesteren.
- De gik rundt og vurderede, om de kunne se sig selv i de bygninger fremfor nogle andre bygninger, som de også så på, siger Morten Andersen og fortsætter:
- Jeg ser frem til, at udflytningen bliver gennemført. Men kampen er ikke færdig, før udflytningen er gennemført. Der har vi en stor rolle. Og der tager vi også vores ansvar, siger han.
Næste skridt: Medarbejderne skal have hjælp til at falde til
Det er endnu usikkert, om Dansk Sprognævns medarbejdere vælger at flytte med deres job. Men ifølge borgmesteren er kommunen klar til at tage imod dem og lytte til deres ønsker og ideer.
“Vi vil sørge for, at virksomheden falder godt til og bliver en del af lokalsamfundet og kommunen”
- Det kan for eksempel være overnatningsfasciliteter, hvis man ikke vil pendle dag til dag. Eller boliger hvis man gerne vil flytte, siger Morten Andersen.
- Vi vil sørge for, at virksomheden falder godt til og bliver en del af lokalsamfundet og kommunen, siger han.
Fyn er blevet tildelt i alt 711 statslige arbejdspladser i forbindelse med regeringens anden store udflytningsplan.
Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen.
Sabine Kirchmeier mener ikke, at det bliver muligt at erstatte de nuværende medarbejdere lokalt.
- Jeg har været i kontakt med Syddansk Universitet og fået at vide, at der er ni forskere, som kan noget inden for vores felt. Fire af dem pendler i forvejen fra København. Så mine chancer for at supplere mine medarbejdere er meget små, siger hun.
“Som det ser ud nu, kommer der ikke en eneste ekstra borger til Bogense”
Hun mener helle ikke, at Bogense får større gavn af udflytningen:
- Som det ser ud nu, kommer der ikke en eneste ekstra borger til Bogense, siger hun.
Dansk Sprognævn vil ikke til Nordfyn: Borgmester svarer på kritik
Flyttebilerne kører inden længe den to en halv time lange tur fra Worsaaesvej på Frederiksberg til Bogense. Dansk Sprognævn flyttes efter regeringens ønske til Nordfyn, men det huer ikke de 15 medarbejdere, hvis arbejdsplads får ny adresse.
Ifølge Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier bliver det en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense". Hun henviser desuden til, at det tager cirka halvanden time med offentlig transsport at nå ind til Fyns største videnskabelige institution, Syddansk Universitet.
Til gengæld glæder Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), sig til at tage imod de medarbejdere, der vil flytte med, og han giver ikke meget for Dansk Sprognævns kritik af flytningen.
- Jeg føler ikke, at Dansk Sprognævn flytter ud. Dansk Sprognævn flytter ind lige nøjagtig midt i Danmark. En af Dansk Sprognævns opgaver er at overvåge det danske sprog og følge med i dets udvikling. Hvor kan man i bund og grund gøre det bedre end lige nøjagtig midt i Danmark, spørger Morten Andersen.
Han fortæller desuden, at han kan nå til Campusvej i Odense på en halv times tid i bil, hvor der uden tvivl findes kvalificerede forskere.
Vandt første halvleg
Onsdag præsenterede regeringen flytningen af Dansk Sprognævn, og hverken Morten Andersen eller nævnet kendte inden da til planerne.
- Jeg er meget spændt på at høre, hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier til TV 2/Fyn.
- Vi kan sige, at vi vandt første halvleg, men jeg mener ikke, at kampen er vundet, før udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er fuldt ud gennemført, siger Morten Andersen.
Inviteres til Bogense
Nu venter ifølge borgmesteren anden halvleg, hvor medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig hjerteligt velkommen i Bogense. Morten Andersen ser gerne, at de 15 nuværende medarbejdere skifter adresse sammen med nævnet, og derfor har han en invitation til medarbejderne.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for, at medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig velkomne på Nordfyn. Om det så er, at vi bogstavelig talt inviterer dem her over en weekend, så de kan se området, der bliver deres fremtidige arbejdsplads, siger Morten Andersen.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
Mangler det faglige miljø
Selvom Bogense kan tilbyde et godt og behageligt lokalt miljø, mener Sabine Kirchmeier ikke, at der er det nødvendige faglige miljø.
- Vi arbejder sammen med forskere. Vores opgave er at forske i det danske sprog, og vi er sat i verden for offentlige institutioner, Folketinget, domstolene og uddannelsesinstitutionerne - dem der skal følge retskrivningen. Og flertallet af dem ligger i København, siger hun og tilføjer:
- Sidste år holdt vi omkring 250 møder. 200 af dem holdt vi i København. Hvis vi skal køre fra Bogense til København til så mange møder, vil det koste et årsværk i transporttid.
Hun har ikke umiddelbart noget svar på, hvordan hun skal få Dansk Sprognævn til at fungere efter en flytning til Nordfyn.
- Måske bliver det en kombination af, at nogen vil pendle, og måske kan jeg finde nogle få til at supplere; men som det ser ud lige nu, er det en meget svær opgave.
Professor bosat på Nordfyn: Her bliver sprognævnet en darling
Dansk Sprognævns flyttebiler skal inden få år læsse millioner af ord, bogreoler og kartotekskasser af på en endnu ukendt adresse i Bogense på Nordfyn.
Sprognævnet har gjort indsigelser mod flytningen, men i Bogense vil sprognævnet blive noget af en stjerne, mener Anne-Marie Mai, der er professor i litteratur på Syddansk Universitet.
- Man vil blive lidt af en darling for alle på Nordfyn.
Dagligt tager Anne-Marie Mai turen fra det nordlige Fyn til centrum. Hun arbejder i Odense, men bor selv i Nordfyns Kommune.
- Jeg tror, man kan opnå nogle fordele som sprognævn ved at blive placeret et godt sted, hvor man vil blive taget godt imod. Nu er man jo på Frederiksberg, og der er der rigtig mange institutioner. Jeg tror, at sprognævnet i Bogense vil nyde en bevågenhed og opbakning fra befolkningen og politikerne, som nævnet vil kunne drage mange fordele af, siger Anne-Marie Mai til TV 2/Fyn.
“Jeg tror, at sprognævnet i Bogense vil nyde en bevågenhed og opbakning fra befolkningen og politikerne, som nævnet vil kunne drage mange fordele af”
På spørgsmål om hvorfor gps'en lige netop skal indstilles til Bogense, siger professoren:
- Man kan også spørge: Hvorfor ikke?
Arbejde hjemmefra
Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, og Nordfyns Kommunes borgmester, Morten Andersen (V), på jagt efter de helt rette lokaler, der kan rumme både sprognævnets medarbejdere og de mange bøger og ord.
To bygninger er i spil. Først når lejekontrakten er underskrevet, offentliggøres adresserne.
Dansk Sprognævn beskæftiger i dag 14 medarbejdere. Det er uvist, hvor mange der vil flytte til Fyn.
Sabine Kirchmeier argumenterer for, at hvis sprognævnet flyttes til Bogense, vil det være svært at rekruttere de rigtige personer.
- Selvfølgelig er der vanskeligheder og udfordringer i sådan en proces som den, man har begivet sig ind i, men jeg tænker også, at de kan løses. Hvis man har nogle medarbejdere, man simpelthen ikke kan undvære og ikke se, man kan rekruttere andre steder fra, kunne man måske lave en aftale om at have nogle arbejdsdage i Bogense og nogle hjemmearbejdsdage. Det kunne lade sig gøre. Vi lever jo altså i en digitaliseret verden og tidsalder, hvor det ikke er svært at komme i kontakt med hinanden. Jeg kan sagtens se, at det selvfølgelig ikke er særlig rart at skulle rykkes op med rode, men kan kunne måske vende det til noget positivt både for nævnet og medarbejderne, siger Anne-Marie Mai.
Der er endnu ikke fastsat en dato for flytningen.
