24. feb. 2018 kl. 14:12
Opdateret: 24. feb. 2018 kl. 14:11

Det giver Dansk Sprognævn problemer at flytte til Bogense

Pernille Gram
/

Dansk Sprognævn: Flytning til Bogense bliver svær

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Et besøg i Bogense har ikke overbevist direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, om, at det er en god ide at flytte den statslige institution til byen.

Direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier, besøgte fredag Bogense for at hilse på borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen og besigtige de lokaler, nævnet skal flytte ind i som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser; men hun mener stadig ikke, det er en god ide.

- Bogense er en dejlig by, og vi blev godt modtaget af de mennesker, vi mødte; men jeg er ikke overbevist om, at det er en god løsning for sprognævnet at komme til Bogense, siger Sabine Kirchmeier.

“Mange af dem har været ansat i Dansk Sprognævn i mere end 25 år, så de har deres rødder et andet sted”

— Sabine Kirchmeier, direktør, Dansk Sprognævn

For det første bekymrer det hende, at siden regeringen meldte ud om flytningen i januar, har ingen af nævnets nuværende 14 ansatte sagt, at de vil flytte med:

- Det er et kæmpe problem. Jeg går virkelig og prøver på at overtale dem; men de har børn, de har delebørn og alle mulige andre grænser for, hvad de kan gøre. Mange af dem har været ansat i Dansk Sprognævn i mere end 25 år, så de har deres rødder et andet sted.

Læs også: Borgmester efter besøg af Dansk Sprognævn: - Det er gået rigtig godt
Gå tilbage Del
23. feb. 2018 kl. 19:28

Borgmester efter besøg af Dansk Sprognævn: - Det er gået rigtig godt

Nordfyns borgmester er stadig positiv efter at have vist lokaler frem til Dansk Sprognævn, der skal flytte til Bogense.

Dansk Sprognævn fik tilbage i januar besked på, at de skulle rykke teltpælene op og flytte fra det gamle radiohus på Frederiksberg til Bogense på Nordfyn.

“De har fået et indblik i, hvad det er for en by, man kommer til.”

— Morten Andersen, borgmester, Nordfyn, Venstre

Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, sammen med Bygningsstyrelsen, på besøg for at kigge nærmere på nogle af de lokationer, som kan huse de 14 fastansatte medarbejdere hos Sprognævnet.

- Det er gået rigtig godt. De har ikke bare set på mulige lokationer, men også set byen. De har fået et indblik i, hvad det er for en by, man kommer til, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen, Venstre.

Dansk Sprognævns nye adresse afsløres ikke, før lokalerne er valgt, og lejekontrakten er underskrevet.

Morten Andernsen: - Nu er det op til dem

Sprognævnet fik beskeden om udflytningen i januar 2017 - en besked der ikke ligefrem fik begejstringen frem hos hverken medarbejdere eller direktøren.

Direktøren har tidligere udtalt, at det bliver en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense".

“Jeg ser frem til, at udflytningen bliver gennemført. Men kampen er ikke færdig, før udflytningen er gennemført.”

— Morten Andersen, borgmester, Nordfyn, Venstre

Men på trods af den massive modstand, var de i dag på guidet tur med borgmesteren.

- De gik rundt og vurderede, om de kunne se sig selv i de bygninger fremfor nogle andre bygninger, som de også så på, siger Morten Andersen og fortsætter:

- Jeg ser frem til, at udflytningen bliver gennemført. Men kampen er ikke færdig, før udflytningen er gennemført. Der har vi en stor rolle. Og der tager vi også vores ansvar, siger han.

Næste skridt: Medarbejderne skal have hjælp til at falde til

Det er endnu usikkert, om Dansk Sprognævns medarbejdere vælger at flytte med deres job. Men ifølge borgmesteren er kommunen klar til at tage imod dem og lytte til deres ønsker og ideer.

“Vi vil sørge for, at virksomheden falder godt til og bliver en del af lokalsamfundet og kommunen”

— Morten Andersen, borgmester, Nordfyn, Venstre

- Det kan for eksempel være overnatningsfasciliteter, hvis man ikke vil pendle dag til dag. Eller boliger hvis man gerne vil flytte, siger Morten Andersen.

- Vi vil sørge for, at virksomheden falder godt til og bliver en del af lokalsamfundet og kommunen, siger han.

Fyn er blevet tildelt i alt 711 statslige arbejdspladser i forbindelse med regeringens anden store udflytningsplan.

Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen.

Sabine Kirchmeier mener ikke, at det bliver muligt at erstatte de nuværende medarbejdere lokalt.

- Jeg har været i kontakt med Syddansk Universitet og fået at vide, at der er ni forskere, som kan noget inden for vores felt. Fire af dem pendler i forvejen fra København. Så mine chancer for at supplere mine medarbejdere er meget små, siger hun.

“Som det ser ud nu, kommer der ikke en eneste ekstra borger til Bogense”

— Sabine Kirchmeier, direktør, Dansk Sprognævn

Hun mener helle ikke, at Bogense får større gavn af udflytningen:

- Som det ser ud nu, kommer der ikke en eneste ekstra borger til Bogense, siger hun.

Læs også: Dansk Sprognævn vil ikke til Nordfyn: Borgmester svarer på kritik
Gå tilbage Del
18. jan. 2018 kl. 17:10

Dansk Sprognævn vil ikke til Nordfyn: Borgmester svarer på kritik

morten andersen, Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn vil ikke flyttes til Bogense, som regeringen har besluttet. Men ifølge Nordfyns borgmester skal medarbejderne ikke være bange for at blive flyttet ud. De flyttes nemlig ind midt i landet, pointerer han.

Flyttebilerne kører inden længe den to en halv time lange tur fra Worsaaesvej på Frederiksberg til Bogense. Dansk Sprognævn flyttes efter regeringens ønske til Nordfyn, men det huer ikke de 15 medarbejdere, hvis arbejdsplads får ny adresse.

Ifølge Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier bliver det en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense". Hun henviser desuden til, at det tager cirka halvanden time med offentlig transsport at nå ind til Fyns største videnskabelige institution, Syddansk Universitet.

Til gengæld glæder Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), sig til at tage imod de medarbejdere, der vil flytte med, og han giver ikke meget for Dansk Sprognævns kritik af flytningen.

- Jeg føler ikke, at Dansk Sprognævn flytter ud. Dansk Sprognævn flytter ind lige nøjagtig midt i Danmark. En af Dansk Sprognævns opgaver er at overvåge det danske sprog og følge med i dets udvikling. Hvor kan man i bund og grund gøre det bedre end lige nøjagtig midt i Danmark, spørger Morten Andersen.

Han fortæller desuden, at han kan nå til Campusvej i Odense på en halv times tid i bil, hvor der uden tvivl findes kvalificerede forskere.

Vandt første halvleg

Onsdag præsenterede regeringen flytningen af Dansk Sprognævn, og hverken Morten Andersen eller nævnet kendte inden da til planerne.

- Jeg er meget spændt på at høre, hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier til TV 2/Fyn.

- Vi kan sige, at vi vandt første halvleg, men jeg mener ikke, at kampen er vundet, før udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er fuldt ud gennemført, siger Morten Andersen.

Inviteres til Bogense

Nu venter ifølge borgmesteren anden halvleg, hvor medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig hjerteligt velkommen i Bogense. Morten Andersen ser gerne, at de 15 nuværende medarbejdere skifter adresse sammen med nævnet, og derfor har han en invitation til medarbejderne.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for, at medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig velkomne på Nordfyn. Om det så er, at vi bogstavelig talt inviterer dem her over en weekend, så de kan se området, der bliver deres fremtidige arbejdsplads, siger Morten Andersen.

Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.

Mangler det faglige miljø

Selvom Bogense kan tilbyde et godt og behageligt lokalt miljø, mener Sabine Kirchmeier ikke, at der er det nødvendige faglige miljø.

- Vi arbejder sammen med forskere. Vores opgave er at forske i det danske sprog, og vi er sat i verden for offentlige institutioner, Folketinget, domstolene og uddannelsesinstitutionerne - dem der skal følge retskrivningen. Og flertallet af dem ligger i København, siger hun og tilføjer:

- Sidste år holdt vi omkring 250 møder. 200 af dem holdt vi i København. Hvis vi skal køre fra Bogense til København til så mange møder, vil det koste et årsværk i transporttid.

Hun har ikke umiddelbart noget svar på, hvordan hun skal få Dansk Sprognævn til at fungere efter en flytning til Nordfyn.

- Måske bliver det en kombination af, at nogen vil pendle, og måske kan jeg finde nogle få til at supplere; men som det ser ud lige nu, er det en meget svær opgave.

Se interview med direktør for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier
Læs også: Professor bosat på Nordfyn: Her bliver sprognævnet en darling
Gå tilbage Del
23. feb. 2018 kl. 20:40

Professor bosat på Nordfyn: Her bliver sprognævnet en darling

Dansk Sprognævn er ikke imponeret over at skulle flytte til Bogense. Men det burde de være, mener professor i litteratur på SDU Anne-Marie Mai. Hun er selv bosat på Nordfyn.

Dansk Sprognævns flyttebiler skal inden få år læsse millioner af ord, bogreoler og kartotekskasser af på en endnu ukendt adresse i Bogense på Nordfyn.

Sprognævnet har gjort indsigelser mod flytningen, men i Bogense vil sprognævnet blive noget af en stjerne, mener Anne-Marie Mai, der er professor i litteratur på Syddansk Universitet.

- Man vil blive lidt af en darling for alle på Nordfyn.

Dagligt tager Anne-Marie Mai turen fra det nordlige Fyn til centrum. Hun arbejder i Odense, men bor selv i Nordfyns Kommune.

- Jeg tror, man kan opnå nogle fordele som sprognævn ved at blive placeret et godt sted, hvor man vil blive taget godt imod. Nu er man jo på Frederiksberg, og der er der rigtig mange institutioner. Jeg tror, at sprognævnet i Bogense vil nyde en bevågenhed og opbakning fra befolkningen og politikerne, som nævnet vil kunne drage mange fordele af, siger Anne-Marie Mai til TV 2/Fyn.

“Jeg tror, at sprognævnet i Bogense vil nyde en bevågenhed og opbakning fra befolkningen og politikerne, som nævnet vil kunne drage mange fordele af”

— Anne-Marie Mai, professor, SDU

På spørgsmål om hvorfor gps'en lige netop skal indstilles til Bogense, siger professoren:

- Man kan også spørge: Hvorfor ikke?

Arbejde hjemmefra

Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, og Nordfyns Kommunes borgmester, Morten Andersen (V), på jagt efter de helt rette lokaler, der kan rumme både sprognævnets medarbejdere og de mange bøger og ord.

To bygninger er i spil. Først når lejekontrakten er underskrevet, offentliggøres adresserne.

Dansk Sprognævn beskæftiger i dag 14 medarbejdere. Det er uvist, hvor mange der vil flytte til Fyn.

Sabine Kirchmeier argumenterer for, at hvis sprognævnet flyttes til Bogense, vil det være svært at rekruttere de rigtige personer.

- Selvfølgelig er der vanskeligheder og udfordringer i sådan en proces som den, man har begivet sig ind i, men jeg tænker også, at de kan løses. Hvis man har nogle medarbejdere, man simpelthen ikke kan undvære og ikke se, man kan rekruttere andre steder fra, kunne man måske lave en aftale om at have nogle arbejdsdage i Bogense og nogle hjemmearbejdsdage. Det kunne lade sig gøre. Vi lever jo altså i en digitaliseret verden og tidsalder, hvor det ikke er svært at komme i kontakt med hinanden. Jeg kan sagtens se, at det selvfølgelig ikke er særlig rart at skulle rykkes op med rode, men kan kunne måske vende det til noget positivt både for nævnet og medarbejderne, siger Anne-Marie Mai.

Der er endnu ikke fastsat en dato for flytningen.

8. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie
Fyn

Anne har lagt OL og VM bag sig - i dag laver hun noget helt andet

LYT
Del
Link
kopieret!

For mange atleter bliver sporten en livsstil og en identitet.

Men hvad sker der, når det hele er forbi?

Det spørgsmål står den tidligere verdensmester og OL-deltager Anne Lolk Thomsen midt i at besvare.

Efter en imponerende karriere med fire verdensmesterskaber og to OL-deltagelser valgte Anne Lolk Thomsen selv at sætte punktum efter OL i Rio i 2016.

Men selv med en planlagt afslutning har overgangen til livet uden for sportens verden været alt andet end enkel.

Sporten kommer først

Anne Lolk Thomsen begyndte sin rejse som tiårig i Troense Kajakklub, en lille klub på Tåsinge med plads til store ambitioner.

Kajaksporten startede som en hobby, men blev hurtigt centrum for hendes liv.

Foto: Arkiv, 2000

- Jeg startede, da jeg var ti år gammel, med at ro kajak i Troense Kajakklub, som er en lillebitte klub, men jeg fik smag for det med at ro og træne, og jeg kunne godt lide at komme ud på vandet.

Allerede som teenager begyndte hun at prioritere sporten over det sociale.

- Man hænger ikke lige en time på skolen efter skoletid, eller man smutter ikke lige ned i byen en halvanden time og bare laller rundt, sagde en ung Anne Lolk Thomsen til TV 2 Fyn i 2000.

Foto: Arkiv, 2000

Gymnasietiden blev ofret for sporten, ligesom hendes universitetsuddannelse blev tilrettelagt efter træningslejre og konkurrencer.

- Min gymnasietid blev bundet op på sporten. Min universitetsuddannelse tog også udgangspunkt i, at jeg på daværende tidspunkt var på kajaklandsholdet og tog afsted på træningslejre og blev nødt til at samle op på nogle andre tidspunkter og tage eksaminer på nogle andre vilkår. Så omdrejningspunktet for mit liv var jo sporten. Det var det, som var kernen, forklarer hun.

Fra vandet til kontoret

Efter OL i Rio vidste Anne Lolk Thomsen, at det var tid til at prøve noget nyt.

- Jeg var relativt afklaret omkring det. Jeg havde taget en beslutning om det, og det havde jeg nok gjort et års tid i forvejen, hvor jeg godt vidste, at når vi nåede til OL i Rio, så blev det det sidste OL. Jeg drømte også om at gøre nogle andre ting end det at leve i elitesports-verdenen.

Drømme, der involverer et almindeligt familieliv, som ikke skulle tilrettelægges efter hendes sport.

Foto: Svante Lyngsie

Anne landede efterfølgende et job som bankrådgiver hos Nykredit, men erkender, at det var lidt tilfældigt, hun endte der.

- Jeg har ikke drømt om at blive bankrådgiver, da jeg var yngre, eller noget om at jeg skulle arbejde med tal eller et eller andet. Det beror altså lidt på nogle tilfældigheder, at jeg er endt der, hvor jeg er endt, forklarer hun.

At finde balancen

Selvom Anne Lolk Thomsen er meget glad for sit job, og sætter stor pris på den stabilitet der følger med, savner hun sportens klare mål.

- Det er ikke det samme for mig at løbe efter de her mål i arbejdslivet, som det har været at løbe efter målene i sportens verden.

Foto: Svante Lyngsie

Ifølge forsker Andreas Küttel er det en kendt udfordring for tidligere elitesportsudøvere at finde en ny mening i livet.

- Man har ikke den her totalt klare vej. Hvor skal jeg hen, hvad er mine mål? Fordi før var det jo at blive den bedste i verden, og det ved man, hvad kræver. Den klare vej, den kan sagtens forsvinde, fordi man skal finde ud af, hvad man nu skal lave resten af mit sit, som stadigvæk er mange, mange, mange år, forklarer han.

For Anne Lolk Thomsen handler det om at acceptere, at tingene tager tid.

- Der kunne jeg måske godt have haft brug for nogen, som havde prøvet det, og havde sagt til mig, at det er helt okay, fordi det kommer bare til at tage noget tid, og du vil en gang imellem vende tilbage og søge noget af det, du havde som atlet, siger hun.

8. jan. 2025 kl. 6:21
Tophistorie

Kraftig blæst påvirker flere broer - her frarådes vindfølsomme køretøjer

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere broer til og fra Fyn påvirkes af stormen Floriane, der onsdag fortsat suser over landet.

På Ny Lillebæltsbro advares der mod kraftig blæst i begge retninger, mens vindfølsomme køretøjer helt frarådes at passere Svendborgsundbroen.

Der er for nuværende ingen restriktioner på Storebæltsbroen.

Floriane forventes at aftage i løbet af eftermiddagen, og da regner man også med, at trafikken på broerne igen kører som normalt.

8. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie
John Randeris/Ritzau Scanpix

På dette tidspunkt aftager den kraftige vind - her er onsdagens vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag starter skyet, men op ad morgenen er der små chancer for sol. Temperaturerne vil ligge på mellem tre og fire grader dagen igennem, oplyser TV 2 Vejret.

Omkring middagstid vil det regne enkelte steder, og vinden vil være frisk fra sydvest, men den aftager først på aftenen og bliver let fra sydvest.

I aften og i nat bliver det mere klart vejr, det holder tørt, og temperaturerne vil falde med et par grader. Vinden aftager yderligere frem mod torsdag.

7. jan. 2025 kl. 22:31
Anton Kranf

Storm og kulde afholder ikke aktiv pensionist fra en tur i havet

LYT
Del
Link
kopieret!

Strøm i vandet, vind i håret og gåsehud var ikke nok til at afskrække Inge Nytofte Jørgensen fra at hoppe i bølgen blå.

- Jeg går i vandet hele året, og når jeg er ved Svendborg Roklub, og der er mulighed for det, så går jeg i vandet, selvfølgelig, siger Inge Nytofte Jørgensen bestemt, selvom hun ikke er glad for blæsevejr.

Jane Grønbech blev inden døre i dag - til gengæld roede hun ti kilometer på en af de mange romaskiner.

- Det gør jeg hver tirsdag. Så ror jeg fra klokken 11 til 12, fortæller hun.

Efter aktiviteterne får kvinderne et stykke kage og lægger planer for næste tirsdag.

7. jan. 2025 kl. 22:07
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Odense sejrer i målorgie

LYT
Del
Link
kopieret!

Tirsdag vandt Odense Bulldogs 7-6 på hjemmebane over Rødovre Mighty Bulls efter en vanvittig afslutning på kampen i overtid.

Odense ligger nummer to i tabellen med 58 point.

Rødovre kom helt skidt fra land i Odense tirsdag. Der var blot spillet 18 sekunder af opgøret, da Joakim Thelin bragte fynboerne i front.

Og han skulle vise sig at blive et mareridt for Rødovre. Svenske Thelin scorede fire mål i kampen og assisterede ved yderligere to af hjemmeholdets scoringer.

Vild afslutning

Odense var foran både 1-0, 2-1 og 3-2, men alle gange formåede Rødovre at udligne.

Med 12 minutter igen af kampen levede håbet om at stoppe den pauvre stime, men på tre minutter så Odense ud til at dræbe det med to scoringer.

Malte Setkow tændte et lille håb igen fem minutter før tid med reduceringen til 4-5, men endnu en Thelin-scoring halvandet minut før tid til 6-4 punkterede spændingen. Troede alle.

For Rødovre leverede et af sæsonens vildeste comebacks. 34 sekunder før tid reducerede Jere Henriksson til 5-6, og blot fire sekunder før slutfløjt bragte Malte Setkow vild jubel hos gæsterne, da han udlignede og tvang kampen ud i overtid.

Og her så man igen, hvorfor Rødovre ligger helt isoleret i bunden.

Man skulle mene, at Joakim Thelin havde gjort opmærksom på, at der burde holdes øje med ham. Alligevel kunne han blot 19 sekunder inde i forlængelsen afgøre kampen.

Presse-fotos.dk

Brandvæsen rykkede ud til brand i golfklub

LYT
Del
Link
kopieret!

Seks brandfolk og to brandbiler rykkede ud til en brand i Faaborg Golfklub tirsdag aften. Det oplyser indsatsleder hos Beredskab Fyn Henrik Lindekilde til TV 2 Fyn.

- Der var kraftig røgudvikling, og det gjorde ejerne nervøse, så de slog alarm, siger indsatslederen og tilføjer, at anmeldelsen kom klokken 19.35 tirsdag.

Ifølge Henrik Lindekilde skyldtes den kraftige røgudvikling en defekt i et pillefyr, der gjorde, at nogle piller blev antændt uden for fyret.

Det lykkedes dog brandfolkene at få slukket branden på lidt over en time, oplyser indsatslederen.

Hverken personer eller bygninger kom til skade i forbindelse med branden.

En montør skal onsdag reparere pillefyret, lyder det videre.

7. jan. 2025 kl. 20:27
Anton Kranf

En er død, og tre er sigtet efter nytårstragedie: - Straffen bør være hård for det her

LYT
Del
Link
kopieret!

Kort efter midnat 1. januar eksploderede en stor, ulovlig krysantemumbombe i hovedet på en 24-årig mand på Nyborgvej i Odense.

Nu er tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfaldet, oplyser Fyns Politi. De tre er sigtet for i fællesskab med den afdøde at have anskaffet den ulovlige bombe.

Ulykken har rystet naboerne i området, og flere mener, at især sælgere af denne type krudt bør straffes hårdt.

Sælger skal holdes ansvarlig

En af dem er Mathias Buch-Hansen, der netop er flyttet til Odense.

- Nu var det én, der blev ramt her, men hvad hvis det havde været flere? Jeg synes generelt set, at det her område (ulovligt fyrværkeri, red.) burde være langt mere overvåget, siger Mathias Buch-Hansen.

Han håber, at politiet finder frem til dem, der sælger den slags.

- De personer, der har solgt det, bør jo stå til ansvar. Straffen bør være hård for at sælge noget som det her.

På fortovet på Nyborgvej, hvor ulykken fandt sted, ligger der i dag massevis af røde roser, stearinlys er tændt, og der ligger håndskrevne breve til den afdøde.

Louise Ejlsborg er beboer i den opgang, hvor de unge mænd var til fest. Hun er forfærdet over, at det fandt sted - og at det er muligt at skaffe den slags fyrværkeri.

- Jeg synes, det er dybt skræmmende. Folk burde vide, at det er farligt. Nu har man hørt om så mange forfærdelige hændelser før, og det skræmmer mig, at man kan få fat på det overhovedet.

At de tre mænd nu er sigtet, finder Louise Ejlsborg kun rimeligt.

- Folk skal ikke have lov til sådan noget, det skal jo selvfølgelig straffes, siger hun og henviser til de tre sigtede.

Håber, nogle lærer noget

Claus Olsen, der er genbo til stedet, kalder ligeledes ulykken skrækkelig, men finder sigtelserne helt rimelige. Og så håber han, at der nu findes en masse unge mennesker, som kan opfordre til, at venner og bekendte lader være at bruge ulovligt krudt.

- Nu har vi forhåbentlig en masse ambassadører blandt unge mennesker, der kommer til at sige ”hold jer fra det”. Det kan det her forhåbentligt bidrage til.

TV 2 Fyn har talt med Fyns Politi, efter sigtelsen kom frem. Det er stadig sparsomt, hvad politiet vil fortælle om sagen.

- Man burde have vidst, at der kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.

Bomben har været anskaffet ulovligt og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.

- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig at kortlægge det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.

Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.

7. jan. 2025 kl. 19:52
Lasse Beck Frost

Guldfugl udtaget til EM

LYT
Del
Link
kopieret!

Det blot 18-årige fynske stortalent Oliver Petersen er netop blevet udtaget til EM i MMA, fremgår det af fighting.dk.

Guldfuglen, der til daglig slår sine folder i Great Danes Fight Club i Odense, ridder på en bølge af succes for tiden og sluttede 2024 af med to sejre inden for en måned.

Den hårdtslående teenager har ofret sin uddannelse for at forfølge sin drøm, som er at kæmpe i verdens største organisation indenfor MMA, UFC.

- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.

EM finder sted fra 14. til 23. februar i Beograd.

Læs også: 18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
Gå tilbage Del
21. dec. 2024 kl. 6:00

18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene

Lasse Beck Frost

Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.

En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.

Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.

Han er blot 18 år gammel.

Mor var ikke glad

Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.

Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.

En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.

- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.

Hvad er MMA?

Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.

MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.

I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.

MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.

Kilde: DMMAF

Drømmer om USA

Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.

Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.

- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.

For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.

- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.

7. jan. 2025 kl. 19:00
Fyn

På sine bedste dage drømte Jacob om Tour de France - da han stoppede, stillede han sig selv ubehageligt spørgsmål

LYT
Del
Link
kopieret!

For mange unge atleter bliver sporten en del af deres identitet, en livsstil og en vej mod store drømme.

Men hvad sker der, når det hele brister?

Det spørgsmål står den tidligere professionelle cykelrytter Jacob Hindsgaul midt i at besvare.

Med en lovende karriere, der kunne have ført ham til Tour de France, og et liv defineret af sporten, blev han pludselig nødt til at finde sig selv på ny.

Krudt i røven

Cykelkarrieren, og dermed Jacob Hindsgaul identitet, begyndte, da en klasselærer bemærkede, at den energiske Jacob havde lidt for meget krudt i bagdelen.

Foto: Privat

Et lokalt cykelløb blev starten på en karriere, der hurtigt accelererede. Som teenager deltog han i løb hver weekend, og i 2019 skrev han kontrakt med det norske tophold Uno-X.

- Jeg var kun 18 år, og tingene kørte bare. På mine bedste dage i 2019 tænkte jeg, at det kunne blive helt vildt. Drømmene var store – Tour de France, verdens største løb, fortæller Jacob Hindsgaul med en blanding af stolthed og vemod.

Han nåede at deltage i legendariske løb som Liège-Bastogne-Liège og Amstel Gold Race, men på grund af vedvarende problemer med venstre ben blev han i 2023 tvunget til at stoppe karrieren.

Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Hvem er jeg nu?

At sige farvel til cyklen betød også et farvel til den identitet, Jacob havde bygget op gennem årene.

- Man ser sig selv som cykelrytter. Det har været hele mit liv. Når det pludselig forsvinder, står man tilbage og tænker: Hvem er jeg så?

Efter medaljen

Sporten bliver en del af deres identitet. Eliteatleter dedikerer ofte hele deres ungdom til sporten, men hvem er de, når sporten ikke længere kan være en del af deres liv?

I tre afsnit møder vi tre atleter, der ofrede alt for at nå til tops.

Første afsnit: Tidligere cykelrytter Jacob Hindsgaul

Andet afsnit: Tidligere verdensmester og OL-deltager, kajakroer Anne Lolk Thomsen

Tredje afsnit: Tidligere speedwaystjerne Nicki Pedersen

Ifølge Andreas Küttel, tidligere skihopper og forsker i sportspsykologi, kan ufrivillige karrierestop føre til en dyb krise for mange atleter.

- Unge atleter får ofte fortalt, at hvis de giver 100 procent, vil drømmene gå i opfyldelse. Men når de bliver tvunget til at stoppe, kan de bruge mange år på at spekulere over, hvad de kunne have opnået, forklarer Andreas Küttel.

Jacob er ingen undtagelse. Han beskriver tiden efter sit sidste løb – Tyskland Rundt – som et chok.

- Da jeg stillede til start, vidste jeg godt, at det var sidste gang. Det var ligesom slutningen. Hvad skal jeg så? Hvor skal jeg så hen? Jeg aner ingenting om noget som helst. Er jeg god til noget som helst andet end at køre på cykel? Jeg gik på noget så simpelt som Jobindex for bare at surfe lidt rundt og finde ud af, hvad folk egentlig laver. Hvad er der af muligheder?

Fra cykelsædet til kontorstolen

Efter måneder med søgen fandt Jacob Hindsgaul et holdepunkt i jobbet som leasingkonsulent hos Selected Car Leasing i Middelfart.

Men overgangen fra cykeltræning til kontorarbejde var dog alt andet end nem.

- Der er masser af nye mennesker, og man er træt, når man kommer hjem, og man tænker: shit, det er en lang dag. Altså at møde ind klokken 08.30 og fri klokken 16.30. Jeg har bare været vant til at sove længe og vågne, når jeg vågner. Jeg har aldrig sat et vækkeur i hele mit liv, lyder det fra Jacob Hindsgaul.

Foto: Svante Lyngsie

Selvom arbejdet har givet Jacob en vis ro, erkender han, at han stadig mangler noget.

- Jeg er glad for mit arbejde, men jeg ved ikke om det, jeg er i nu, er det for mig, men man må starte et sted. Jeg drømmer jo om at finde noget, jeg virkelig brænder for at lave igen. Finde min retning og min vej, hvor jeg kan mærke, at det er der, jeg hører til, og det er det her, jeg skal.

At finde sig selv

Jacobs historie er på mange måder universel. Når store drømme brister, og livet tager en uventet drejning, kan det være svært at finde sin plads.

Ifølge sportspsykolog ved Team Danmark Kristoffer Henriksen kan det tage flere år for tidligere atleter at falde til i en ny tilværelse.

- Når man har opnået så meget i en ung alder, vil man ofte spørge sig selv i årevis: Hvad kunne det være blevet til?

For Jacob er det en proces. Et år efter sit karrierestop er han stadig på en rejse mod at finde sig selv uden for cykelsportens verden.

7. jan. 2025 kl. 18:26
Ukendt

Godstog med løs container standset lige før Storebæltsbroen: - Jeg blev rigtig bange

LYT
Del
Link
kopieret!

En lokomotivfører blev natten til tirsdag mødt af et uhyggeligt syn på togskinnerne ved Ullerslev på Fyn. Her holdt et godstog med en løs container, der sad skævt.

Det bekræfter Banedanmark over for TV 2.

Ifølge Banedanmark blev godstoget standset i Ullerslev lige inden Storebæltsbroen, så et Intercity-tog kunne køre forbi.

Det var lokomotivføreren i det forbipasserende Intercity-tog, der opdagede, at en container sad skævt.

Skal undersøges i Nyborg

Godstoget med den løse container køres af DB Cargo, der er Europas største europæiske godsjernbaneselskab.

Toget har tirsdag holdt stille i Ullerslev, og DB Cargo samarbejder nu med Banedanmark om at undersøge vognen.

Banedanmark oplyser, at en undersøgelsesvagt er til stede, og at vognen skal fragtes til Nyborg efterfølgende, hvor den skal undersøges.

Læsning af togvognen er DB Cargos ansvar, og TV 2 har rakt ud til selskabet for at høre, hvordan containeren kunne sidde skævt.

I et skriftligt svar skriver DB Cargo, at godstoget blev standset, da et veksellad stod skævt på en af vognene, og at sagen nu er ved at blive undersøgt af Havarikommissionen og Banedanmark. Selskabet har ingen kommentarer derudover.

Ukendt
Banedanmark og DB Cargo arbejder sammen om at undersøge godstoget med den løse container.

Samme selskab som i Storebæltsulykke

Den skæve container på godstoget henleder tankerne til en lignende situation i 2019, der dog endte meget mere katastrofalt.

Her døde otte mennesker nemlig i et sammenstød på Storebæltsbroen, da et passagertog blev ramt af en vogn, der havde revet sig løs fra et godstog.

Ulykken skete, fordi en lastbiltrailer på godstoget ikke var låst forsvarligt fast, og derfor kunne den blæse af.

Det var også DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget, der forårsagede ulykken. Ingen er dog blevet holdt juridisk til ansvar for ulykken.

Ifølge en artikel fra DR i 2021 har DB Cargo haft seks hændelser efter ulykken på Storebæltsbroen med vogne, der ikke har været korrekt låst. Ifølge artiklen blev DB Cargo også gjort opmærksom på problemerne med en ny type lås, men fortsatte alligevel driften.

DB Cargo fremhævede dog som svar til DR i 2021, at vognene var EU-godkendte og blev betjent i overensstemmelse med de gældende retningslinjer og regler i Europa og Trafikstyrelsen.

"Jeg blev rigtig bange"

En af de passagerer, der tirsdag passerede den løse container, er Claus Bjerring Christiansen.

Han befandt sig i det passagertog, der blev ramt af en læssevogn på Storebæltsbroen i 2019, og derfor gjorde det ham meget utryg at passere godstoget ved Ullerslev.

- Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn. Det lignende fuldstændig togulykken fra 2019, siger han til TV 2.

I modsætning til togulykken fra 2019 er ingen kommet til skade i forbindelse med den løse container på godstoget i Ullerslev. Men derfor er det stadig dybt kritisabelt, at det overhovedet kan ske, mener Claus Bjerring Christiansen.

- Man har åbenbart ikke lært noget af den her ulykke, hvor der døde otte mennesker, når de stadig sender vogne ud i det her blæsevejr, siger han.

“Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn”

— Claus Bjerring Christiansen

Gambler med liv

Også Kaj Aage Holdt, der er lokomotivfører hos DSB, mener, at det er et problem, at det ikke "har konsekvenser" for jernbanevirksomhederne, når der opstår problemer med vogne eller lasten på godstog.

Det kan nemlig udgøre et sikkerhedsmæssigt problem og i værste konsekvens ende ud i en ulykke, mener lokomotivføreren.

Han passerer tit godstog på sine køreture på skinnerne, og her plejer han at se lidt ekstra efter, om godset er forsvarligt sikret.

- Vi skal kunne stole på, at godset bliver stående på godstogene. Den tillid har jeg ikke altid 100 procent, for det er ikke første gang, at en enhed ikke er ordentligt sikret på en godsvogn siden ulykken på Storebælt. Det er mit og passagerernes liv, de gambler med, siger Kaj Aage Holdt til TV 2.

7. jan. 2025 kl. 17:09
Privatfoto

Se den vilde video: Her anholder politi vanvidsbilist, der blæste afsted med 230 kilometer i timen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var tale om vanvidsbilisme ud over det sædvanlige, da en 28-årig mand fra Vestfyn blæste fra politiet med 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.

Jagten endte med, at manden blev anholdt i Nyborg, efter Fyns Politi havde opsat en vejspærring.

Bent Hansen, der bor i området, kørte tilfældigvis forbi, da Fyns Politi foretog anholdelsen, og med sit bilkamera fangede han øjeblikket.

- Det er fuldkommen sindssygt at bringe en masse liv i fare ved at køre så stærkt. Jeg afskyr det på det kraftigste, siger Bent Hansen til TV 2 Fyn.

Efterlyser vidner

I kølvandet på den heftige politijagt efterlyser Fyns Politi nu vidner, der har overværet vanvidsbilismen. Det oplyste vagtchef Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn mandag.

- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, sagde han og fremhævede, at politiet er særligt interesseret i at tale med ejerne af en sort og en grå Mercedes, der cirka klokken 14.56 dels blev overhalet og dels måtte trække ind til siden for at undgå påkørsel.

Vidnernes beretninger skal indgå som bevismateriale i en eventuel retssag mod manden, der var både narkopåvirket, og som kørte uden kørekort i gerningsøjeblikket.

- Jeg håber, at han ender bag lås og slå. Det går simpelthen ikke, at have en så farlig mand rendende rundt ude i samfundet, siger Bent Hansen, der tilføjer, at han så politiet undersøge bagagerummet i den sorte Seat Leon på papegøjeplader, som er bilen, der blev brugt til den vanvittige kørsel.

Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn mandag, at det forsøgte at bringe manden til standsning i Ørbæk. Det nægtede han, hvorefter han trådte speederen i bund. Jagten foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og slutteligt Nyborg.

Læs også: Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
Gå tilbage Del
6. jan. 2025 kl. 20:53

Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.

- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.

Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.

- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.

Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.

7. jan. 2025 kl. 16:32
Local Eyes

Voldsomt vejr skaber travlhed hos forsikringsselskaberne

LYT
Del
Link
kopieret!

Det eneste døgns voldsomme vejr har givet de danske forsikringsselskaber travlt. Især vand- og nedbørsskader har fyldt blandt skadesanmeldelserne hos forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark.

Lavtrykket "Floriane" har medført omkring 320 skadesanmeldelser til Tryg, skriver forsikringsselskabet i en pressemeddelelse.

65 procent af skadesanmeldelserne er vand- og nedbørsskader, hvor vand er trængt ind i boligen.

Topdanmarks kunder har anmeldt omkring 200 skader tirsdag.

I en pressemeddelelse oplyser Topdanmarks boligchef, Helene Ibsen, at de fleste skader er forårsaget af nedbør, og de resterende skader dækker blandt anden nedfaldne tagsten og væltede træer, der har ramt huse og hegn.

7. jan. 2025 kl. 14:57
William Lorentzen

"Vi skal brage igennem døren" siger OB-boss om klubbens fremtid

LYT
Del
Link
kopieret!

OB skal være kendetegnet af stærk fysik og stor vilje, og så skal klubben igen klare sig godt i Superligaen. Det er nogle af ambitionerne for 2025, siger klubbens sportsdirektør Troels Bech i et interview med TV 2 Fyn.

OB overvintrer på førstepladsen i 1. division med en suveræn pointhøst, men oprykning til Superligaen er ikke et mål i sig selv, fastslår sportsdirektøren.

- Nej, det er en sideeffekt. Fordi den primære indsats består i, hvordan vi kan få samlet den her klub omkring det sundeste, vi har. Vi skal have den power, som skal være i OB, så stærk som muligt. Oprykning er en klar nødvendighed for at kunne sige, at vores kræfter er vokset, men det er ikke målet. Det er en sideeffekt, siger Troels Bech.

Fælles slagkraft

Troels Bech har været ansat i OB i syv måneder, og han har stadig fokus på at skabe en stærk kultur og et godt fællesskab i klubben. I sidste ende skal det medvirke til, at OB igen er en faktor i Superligaen.

- Vi skal have skabt så fælles en slagkraft, at vi kan række ud efter det, som vi har været forhindret i et stykke tid; nemlig både at spille i Superligaen og klare os godt i Superligaen, siger Troels Bech.

Læs også: OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Gå tilbage Del
9. dec. 2024 kl. 18:47

OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu

Hvad skal kendetegne fremtidens OB?

Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.

- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.

Forudsætninger før mål

I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.

- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech. 

Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.

- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.

Troels Bech og transfervinduet

I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.

- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.

Danmarksmestre i transition

I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.

- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.

I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.

 - Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.

Alexander Aagaard

Tid til forandring

Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.

- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.

 - Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.

“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”

— Troels Bech, sportsdirektør i OB

OB er mindre attraktiv

Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.

 - Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.

Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.

- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.

Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.

Han glæder sig over, at OB har hentet ekstremt mange point i efterårets kampe i 1. division, men der er stadig er plads til forbedringer.

- Man må bare have respekt for det vanvittige pointsnit. Der er ingen, der burde kunne levere på så højt pointmæssigt niveau, som vi har gjort. Men vi kigger selvfølgelig også ind på, hvordan kan vi nå længere med de underliggende ting. Spillestilen skal blive tydeligere, og selvom det tager tid, skal vi nå længere med det arbejde, siger Troels Bech.

Stærk fysik og vilje

Og hvad betyder det med spillestilen så? Hvad skal kendetegne fremtidens OB. Det arbejder klubben ihærdigt på at tydeliggøre, og Troels Bech har allerede nogle overskrifter.

- Det kunne være åbne kampe med stor fysisk indsats og viljen til at løbe lidt længere end de andre, og helst gerne hurtigere, hvis vores spillere kan. Det handler om glæden over duelspil, og med troen på, at når man løber forgæves længe nok, og ofte nok, så kommer det også til at bære frugt, siger Troels Bech, inden han med et sprogligt billede prøver at beskrive den mentalitet, der skal herske i OB.

- Når der står en dør, så starter man ikke med at lede efter nøglehul og håndtag; så går man bare bragende igennem. Nogle af de karakteristikker skal gerne være synlige i vores spil. Så kan der være nogle kampe, hvor det ikke er muligt, men det at kunne gøre vores udtryk så tydeligt; det er en del af det, vi sigter mod, siger Troels Bech.

“"Når der står en dør, så starter man ikke med at lede efter nøglehul og håndtag; så går man bare bragende igennem."”

— Troels Bech, sportsdirektør i OB

OB vil angribe

Han påpeger, at det er trænerstabens opgave at vælge den taktiske formation, og her har cheftræner Søren Krogh udtalt, at han vil foretrække at spille 4-4-2, som man så i flere af efterårets kampe.

Når OB åbner forårssæsonen med en udekamp mod Hillerød 21.februar, er det en ambition for Troels Bech, at holdet skal gå offensivt til værks.

- Vi skal angribe ligaen, og vi skal også kunne angribe den næste liga efterfølgende. Det kan vi jo ikke bare gøre hæmningsløst, men det er en væsentlig ting, og vi skal forsøge at angribe for at opnå fremfor at forsvare, fordi vi er bange for at miste noget. Nu har vi et forspring. Det skal ikke forsvares. Det skal angribes. Jeg håber meget, at den udvikling, der er i vores miljø, også holder til, at vi kan spille med mod og tænke offensivt; ikke kun spillemæssigt, men også i vores tilgang, siger Bech.

Læs også: Trods førsteplads - OB har meget at gruble over i julemørket
Gå tilbage Del
2. dec. 2024 kl. 12:31

Trods førsteplads - OB har meget at gruble over i julemørket

Alexander Aagaard

Når OB’s spillere og ledere sætter sig til det store julefrokostbord her i december, må det være med en blandet fornemmelse i kroppen. For selvom OB ligger suverænt på førstepladsen i NordicBet Ligaen ved vinterpausen, går det fynske hold på ferie efter et par svage præstationer i sæsonens sidste par kampe.

1-1 mod Vendsyssel og 3-3 mod B.93 var det skuffende udbytte af efterårets to sidste kamp, og de to point mod de to bundhold var ikke acceptable. Det var indsatsen heller ikke. Tværtimod var de to kampe en påmindelse om, at OB har et stykke vej til Superliga-niveau.

Spillemæssige udsving

Kigger man på sejre, point og tabel, kan OB glæde sig over et fremragende efterår. De 45 point i 18 kampe er imponerende, og OB har udvist kynisme og vindermentalitet som et tophold. Det er godt gået, og OB har med 14 sejre i 18 kampe gjort alle pessimisters bekymringer om en bøvlet sæson til skamme. Resultatmæssigt er OB’s efterår i NordicBet Ligaen til et 12-tal. Kursen er sat mod Superligaen, og med et forspring på 14 point til Esbjerg på tredjepladsen må det ikke gå galt.

Men, der er et men. For det første trækker det alvorligt ned, at OB led et skuffende nederlag i pokalturneringen mod Middelfart. For det andet - og det er mere alvorligt - har efteråret budt på en del spillemæssige udsving.

Bundniveuet har ganske enkelt været for lavt, og kun dårlig kvalitet fra modstanderne har gjort, at OB ikke har færre point. Kampene mod B.93 og Vendsyssel var eksempler på det.

ANALYSE

Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.

Mange mål ind og ud

Defensivt har OB-holdet været skrøbeligt, hvilket 19 indkasserede mål vidner om. Kun seks gange har OB holdt modstanderen fra at score - seneste “clean sheet” blev leveret 30. august. OB er nu oppe på 10 kampe i træk med scoringer imod, og der er flere hold i divisionen, der er bedre end OB, når det kommer til at forsvare.

Offensivt startede OB som lyn og torden med Luca Kjerrumgaaard som den helt store stjerne, men også her er udviklingen gået i stå. Træner Søren Krogh har skiftet system undervejs, men OB leder stadig efter den helt rette succesformel og opskrift på scoringer.

De 45 scoringer i 18 kampe fortjener dog anerkendelse, for ingen andre hold i dansk fodbolds top har scoret lige så mange mål som OB dette efterår. Mange mål er scoret på dødbolde, hvilket er flot, men i det åbne spil savner man stadig at se en tydelig plan.

Vinterspørgsmål

Så selvom OB har kurs mod Superligaen, er der er nok at tænke over for både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og cheftræner Søren Krogh hen over julen.

Ejer og formand Thorborg må vurdere, om man investerer nok i trup, faciliterer og andre forhold til at kunne begå sig i Superligaen. De seneste uger har OB-holdet trænet på utilfredsstillende underlag, og budget-mæssigt er OB langt fra toppen af dansk fodbold.

Sportsdirektør Troels Bech skal nøje vurdere, hvordan truppen skal sammensættes. De kommende to transfervinduer byder på store beslutninger om køb, salg og forlængelser. Hvem har niveau til Superliga-fodbold? Og hvad koster de?

Træner Søren Krogh skal samtidig overveje, hvilket spilsystem OB bør praktisere fremadrettet, og hvilke spillere der passer til det. Hvordan skal OB vinde sine kampe, når virkeligheden hedder Superliga om et halvt års tid, og modstanderne kommer med meget mere kvalitet?

Det må være det overordnede spørgsmål, som OB-folket skal gruble over i vintermørket. OB’erne går på ferie 4. december og er tilbage i januar, hvor rejsen mod Superligaen fortsætter.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her