Borgmester efter besøg af Dansk Sprognævn: - Det er gået rigtig godt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Nordfyns borgmester er stadig positiv efter at have vist lokaler frem til Dansk Sprognævn, der skal flytte til Bogense.
Dansk Sprognævn fik tilbage i januar besked på, at de skulle rykke teltpælene op og flytte fra det gamle radiohus på Frederiksberg til Bogense på Nordfyn.
“De har fået et indblik i, hvad det er for en by, man kommer til.”
Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, sammen med Bygningsstyrelsen, på besøg for at kigge nærmere på nogle af de lokationer, som kan huse de 14 fastansatte medarbejdere hos Sprognævnet.
- Det er gået rigtig godt. De har ikke bare set på mulige lokationer, men også set byen. De har fået et indblik i, hvad det er for en by, man kommer til, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen, Venstre.
Dansk Sprognævns nye adresse afsløres ikke, før lokalerne er valgt, og lejekontrakten er underskrevet.
Trods modstand: Dansk Sprognævn kigger på lokaler i Bogense
Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, i Bogense for at kigge på lokaler.
Den 17. januar fik hun og medarbejderne i det gamle radiohus på Frederiksberg nyheden om, at Dansk Sprognævn i den nærmeste fremtid skal skifte adressen i midten af hovedstaden ud med én 200 kilometer derfra - i Bogense på Nordfyn.
Sammen med byens borgmester, Morten Andersen (V), besigtiger hun to adresser. Hvilke to adresser der skal gøre sig til over for Dansk Sprognævn, holdes hemmeligt, indtil lokalerne er valgt, og lejekontrakten underskrevet.
Inden turen over Storebæltsbroen viser Sabine Kirchmeier sprognævnets nuværende lokaler på Frederiksberg frem for TV 2/Fyn.
Tale til nationen
For bare tre år siden flyttede Dansk Sprognævn ind i de helt nyrenoverede lokaler i det tidligere radiohus.
- Det var her, Jan Gintberg holdt sin "Tale til nationen", fortæller Sabine Kirchmeier. Hun peger på det ikoniske vindue, hvor Tæskeholdet i 1997 skreg "Kammerater, ærede tæskeholdslyttere og borgere i Danmark" ud over hovedstaden.
Siden 1955 har Dansk Sprognævn været den officielle statsinstitution, der har bestemt, hvad der er dansk retskrivning.
I dag har Tæskeholdet og dets megafoner forladt bygningen, og rækker og atter rækker af bogreoler og kartoteksskabe er flyttet ind.
I snart 63 år har Dansk Sprognævn indsamlet alle ord, der kunne komme op i det danske sprog. Hver gang en medarbejder har læst eller set et ord på et skilt, hørt det i radionen eller set det i fjernsynet, er det blevet registreret i samlingen.
Sabine Kirchmeier hiver en kartotekskasse ud med bogstaverne ETN-FAK. Hun tager et tilfældigt kort op. Event, står der. Allerede i 1988 registrerede en medarbejder i sprognævnet, at Politiken anvendte ordet i avisen.
- Det her er dokumentationen for, at ordet findes. Dengang kunne man ikke gøre det elektronisk. Derfor blev der klippet og klistret, fortæller direktøren.
Meget af Dansk Sprognævns arbejde er i dag digitaliseret, men de mange millioner af ord, der er stakket i flere hundrede kartotekskasser, skal alligevel pakkes i en flyttesbil og transporteres fra Frederiksberg til Bogense.
Bæreevne i flertal
Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver: Nævnet skal ifølge lovgivningen følge det danske sprogs udvikling, svare på spørgsmål om dansk retskrivning og udgive den officielle retskrivningsordbog.
6.000 til 7.000 gange om året ringer sprogtelefonen hos Dansk Sprognævn. I den anden ende sidder danskere fra hele landet med spørgsmål til det danske sprog.
Jørgen Nørby Jensen har arbejdet 17 år i Dansk Sprognævn. Han er seniorkonsulent og har stor erfaring i at guide skribenter korrekt ud af snørklede ord og knudrede sætningskonstruktioner.
- Vi får en del spørgsmål om, hvordan man sætter komma, om stavemåder, hvor ord kommer fra, ordenes betydning, og hvordan de bliver bøjet, fortæller Jørgen Nørby Jensen.
Telefonen ringer.
- Det er sprognævnet, svarer seniorkonsulenten.
- Jeg har et spørgsmål, vi diskuterer på arbejdet. Findes bæreevne i flertal - altså bæreevner?
- Ja, det kan man vel danne, hvis man har brug for det. Retskrivningsordbogen oplyser kun entalsformen, og det skyldes, at man ikke så ofte bruger ordet i flertal.
Jørgen Nørby Jensen har svært ved at forestille sig, hvornår man kunne få brug for ordet 'bæreevner'. Det samme har Sabine Kirchmeier.
- Reolerne har forskellige bæreevner, forsøger direktøren sig. Hun kommer hurtigt frem til, at den rigtige bøjning vil være "reolerne har forskellig bæreevne".
Der er 14 faste medarbejdere hos Dansk Sprognævn, der har et budget på 12 millioner kroner. Derudover har nævnet også en række studentermedhjælpere.
Der er endnu ikke fastsat en dato for flytningen til Bogense. Det er dog regeringens ønske, at de statslige arbejdspladser, der skal flytte, har pakket flyttekasserne og -bilerne inden for få år.
Morten Andernsen: - Nu er det op til dem
Sprognævnet fik beskeden om udflytningen i januar 2017 - en besked der ikke ligefrem fik begejstringen frem hos hverken medarbejdere eller direktøren.
Direktøren har tidligere udtalt, at det bliver en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense".
“Jeg ser frem til, at udflytningen bliver gennemført. Men kampen er ikke færdig, før udflytningen er gennemført.”
Men på trods af den massive modstand, var de i dag på guidet tur med borgmesteren.
- De gik rundt og vurderede, om de kunne se sig selv i de bygninger fremfor nogle andre bygninger, som de også så på, siger Morten Andersen og fortsætter:
- Jeg ser frem til, at udflytningen bliver gennemført. Men kampen er ikke færdig, før udflytningen er gennemført. Der har vi en stor rolle. Og der tager vi også vores ansvar, siger han.
Dansk Sprognævn vil ikke til Nordfyn: Borgmester svarer på kritik
Flyttebilerne kører inden længe den to en halv time lange tur fra Worsaaesvej på Frederiksberg til Bogense. Dansk Sprognævn flyttes efter regeringens ønske til Nordfyn, men det huer ikke de 15 medarbejdere, hvis arbejdsplads får ny adresse.
Ifølge Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier bliver det en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense". Hun henviser desuden til, at det tager cirka halvanden time med offentlig transsport at nå ind til Fyns største videnskabelige institution, Syddansk Universitet.
Til gengæld glæder Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), sig til at tage imod de medarbejdere, der vil flytte med, og han giver ikke meget for Dansk Sprognævns kritik af flytningen.
- Jeg føler ikke, at Dansk Sprognævn flytter ud. Dansk Sprognævn flytter ind lige nøjagtig midt i Danmark. En af Dansk Sprognævns opgaver er at overvåge det danske sprog og følge med i dets udvikling. Hvor kan man i bund og grund gøre det bedre end lige nøjagtig midt i Danmark, spørger Morten Andersen.
Han fortæller desuden, at han kan nå til Campusvej i Odense på en halv times tid i bil, hvor der uden tvivl findes kvalificerede forskere.
Vandt første halvleg
Onsdag præsenterede regeringen flytningen af Dansk Sprognævn, og hverken Morten Andersen eller nævnet kendte inden da til planerne.
- Jeg er meget spændt på at høre, hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier til TV 2/Fyn.
- Vi kan sige, at vi vandt første halvleg, men jeg mener ikke, at kampen er vundet, før udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er fuldt ud gennemført, siger Morten Andersen.
Inviteres til Bogense
Nu venter ifølge borgmesteren anden halvleg, hvor medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig hjerteligt velkommen i Bogense. Morten Andersen ser gerne, at de 15 nuværende medarbejdere skifter adresse sammen med nævnet, og derfor har han en invitation til medarbejderne.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for, at medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig velkomne på Nordfyn. Om det så er, at vi bogstavelig talt inviterer dem her over en weekend, så de kan se området, der bliver deres fremtidige arbejdsplads, siger Morten Andersen.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
Næste skridt: Medarbejderne skal have hjælp til at falde til
Det er endnu usikkert, om Dansk Sprognævns medarbejdere vælger at flytte med deres job. Men ifølge borgmesteren er kommunen klar til at tage imod dem og lytte til deres ønsker og ideer.
“Vi vil sørge for, at virksomheden falder godt til og bliver en del af lokalsamfundet og kommunen”
- Det kan for eksempel være overnatningsfasciliteter, hvis man ikke vil pendle dag til dag. Eller boliger hvis man gerne vil flytte, siger Morten Andersen.
- Vi vil sørge for, at virksomheden falder godt til og bliver en del af lokalsamfundet og kommunen, siger han.
Fyn er blevet tildelt i alt 711 statslige arbejdspladser i forbindelse med regeringens anden store udflytningsplan.
Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen.
