Trods modstand: Dansk Sprognævn kigger på lokaler i Bogense

Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, i Bogense for at kigge på lokaler.

Den 17. januar fik hun og medarbejderne i det gamle radiohus på Frederiksberg nyheden om, at Dansk Sprognævn i den nærmeste fremtid skal skifte adressen i midten af hovedstaden ud med én 200 kilometer derfra - i Bogense på Nordfyn. 

Sammen med byens borgmester, Morten Andersen (V), besigtiger hun to adresser. Hvilke to adresser der skal gøre sig til over for Dansk Sprognævn, holdes hemmeligt, indtil lokalerne er valgt, og lejekontrakten underskrevet. 

Inden turen over Storebæltsbroen viser Sabine Kirchmeier sprognævnets nuværende lokaler på Frederiksberg frem for TV 2/Fyn.

Tale til nationen

For bare tre år siden flyttede Dansk Sprognævn ind i de helt nyrenoverede lokaler i det tidligere radiohus. 

- Det var her, Jan Gintberg holdt sin "Tale til nationen", fortæller Sabine Kirchmeier. Hun peger på det ikoniske vindue, hvor Tæskeholdet i 1997 skreg "Kammerater, ærede tæskeholdslyttere og borgere i Danmark" ud over hovedstaden.

Siden 1955 har Dansk Sprognævn været den officielle statsinstitution, der har bestemt, hvad der er dansk retskrivning.

I dag har Tæskeholdet og dets megafoner forladt bygningen, og rækker og atter rækker af bogreoler og kartoteksskabe er flyttet ind.

I snart 63 år har Dansk Sprognævn indsamlet alle ord, der kunne komme op i det danske sprog. Hver gang en medarbejder har læst eller set et ord på et skilt, hørt det i radionen eller set det i fjernsynet, er det blevet registreret i samlingen. 

Sabine Kirchmeier hiver en kartotekskasse ud med bogstaverne ETN-FAK. Hun tager et tilfældigt kort op. Event, står der. Allerede i 1988 registrerede en medarbejder i sprognævnet, at Politiken anvendte ordet i avisen. 

- Det her er dokumentationen for, at ordet findes. Dengang kunne man ikke gøre det elektronisk. Derfor blev der klippet og klistret, fortæller direktøren.

Meget af Dansk Sprognævns arbejde er i dag digitaliseret, men de mange millioner af ord, der er stakket i flere hundrede kartotekskasser, skal alligevel pakkes i en flyttesbil og transporteres fra Frederiksberg til Bogense.

Bæreevne i flertal

Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver: Nævnet skal ifølge lovgivningen følge det danske sprogs udvikling, svare på spørgsmål om dansk retskrivning og udgive den officielle retskrivningsordbog. 

6.000 til 7.000 gange om året ringer sprogtelefonen hos Dansk Sprognævn. I den anden ende sidder danskere fra hele landet med spørgsmål til det danske sprog.

Jørgen Nørby Jensen har arbejdet 17 år i Dansk Sprognævn. Han er seniorkonsulent og har stor erfaring i at guide skribenter korrekt ud af snørklede ord og knudrede sætningskonstruktioner. 

- Vi får en del spørgsmål om, hvordan man sætter komma, om stavemåder, hvor ord kommer fra, ordenes betydning, og hvordan de bliver bøjet, fortæller Jørgen Nørby Jensen.

Telefonen ringer. 

- Det er sprognævnet, svarer seniorkonsulenten.

- Jeg har et spørgsmål, vi diskuterer på arbejdet. Findes bæreevne i flertal - altså bæreevner? 

- Ja, det kan man vel danne, hvis man har brug for det. Retskrivningsordbogen oplyser kun entalsformen, og det skyldes, at man ikke så ofte bruger ordet i flertal.

Jørgen Nørby Jensen har svært ved at forestille sig, hvornår man kunne få brug for ordet 'bæreevner'. Det samme har Sabine Kirchmeier. 

- Reolerne har forskellige bæreevner, forsøger direktøren sig. Hun kommer hurtigt frem til, at den rigtige bøjning vil være "reolerne har forskellig bæreevne".

Der er 14 faste medarbejdere hos Dansk Sprognævn, der har et budget på 12 millioner kroner. Derudover har nævnet også en række studentermedhjælpere.

Der er endnu ikke fastsat en dato for flytningen til Bogense. Det er dog regeringens ønske, at de statslige arbejdspladser, der skal flytte, har pakket flyttekasserne og -bilerne inden for få år.