Trods modstand: Dansk Sprognævn kigger på lokaler i Bogense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I den nærmeste fremtid skal Dansk Sprognævn og flere millioner ord flytte fra det gamle radiohus på Frederiksberg til Bogense. Fredag viste Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), mulige lokaler frem.
Fredag er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, i Bogense for at kigge på lokaler.
Den 17. januar fik hun og medarbejderne i det gamle radiohus på Frederiksberg nyheden om, at Dansk Sprognævn i den nærmeste fremtid skal skifte adressen i midten af hovedstaden ud med én 200 kilometer derfra - i Bogense på Nordfyn.
Sammen med byens borgmester, Morten Andersen (V), besigtiger hun to adresser. Hvilke to adresser der skal gøre sig til over for Dansk Sprognævn, holdes hemmeligt, indtil lokalerne er valgt, og lejekontrakten underskrevet.
Sprognævn: Uforståelig flytning til Bogense
Dansk Sprognævn kan ikke se meningen i, at nævnet og de 15 medarbejdere skal flytte fra Frederiksberg til Bogense. Nævnets direktør er forundret og mener, at flytningen er problematisk og vanskelig.
Som led i regeringens omrokeringer af statslige arbejdspladser, blev det onsdag offentliggjort, at Sprognævnet og de 15 medarbejdere skal flytte til Bogense. Den beslutning forstår direktøren for Sprognævnet ikke.
“- Jeg er bange for at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense”
- Selvom jeg godt forstår intentionen med flytningen, har jeg svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med, skriver Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier i en pressemeddelelse.
Ifølge Sabine Kirchmeier, så er Sprognævnet afhængig af samarbejde med danske, nordiske og internationale forskningsmiljøer og en lang række uddannelsesinstitutioner.
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier.
Direktøren argumenterer endvidere med, at "Bogense har cirka 4000 indbyggere og ligger cirka 2,5 times kørsel fra København, hvor nævnet har haft til huse siden 1955. Der er cirka halvanden time med offentlig transport til den nærmeste videnskabelige institution, Syddansk Universitet i Odense".
- Jeg kan se at man ved flytningen af andre institutioner har taget hensyn til synergieffekter og relationer til andre institutioner, og jeg er meget forundret over, at der ikke er sket noget tilsvarende i vores tilfælde, skriver direktøren.
Hun mener også, at det er et kæmpe problem for afdelingen for dansk tegnsprog, at Bogense ikke har et tegnsprogsmiljø, som medarbejderne kan samarbejde med.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
Inden turen over Storebæltsbroen viser Sabine Kirchmeier sprognævnets nuværende lokaler på Frederiksberg frem for TV 2/Fyn.
Tale til nationen
For bare tre år siden flyttede Dansk Sprognævn ind i de helt nyrenoverede lokaler i det tidligere radiohus.
- Det var her, Jan Gintberg holdt sin "Tale til nationen", fortæller Sabine Kirchmeier. Hun peger på det ikoniske vindue, hvor Tæskeholdet i 1997 skreg "Kammerater, ærede tæskeholdslyttere og borgere i Danmark" ud over hovedstaden.
Siden 1955 har Dansk Sprognævn været den officielle statsinstitution, der har bestemt, hvad der er dansk retskrivning.
I dag har Tæskeholdet og dets megafoner forladt bygningen, og rækker og atter rækker af bogreoler og kartoteksskabe er flyttet ind.
I snart 63 år har Dansk Sprognævn indsamlet alle ord, der kunne komme op i det danske sprog. Hver gang en medarbejder har læst eller set et ord på et skilt, hørt det i radionen eller set det i fjernsynet, er det blevet registreret i samlingen.
Sabine Kirchmeier hiver en kartotekskasse ud med bogstaverne ETN-FAK. Hun tager et tilfældigt kort op. Event, står der. Allerede i 1988 registrerede en medarbejder i sprognævnet, at Politiken anvendte ordet i avisen.
Dansk Sprognævn vil ikke til Nordfyn: Borgmester svarer på kritik
Dansk Sprognævn vil ikke flyttes til Bogense, som regeringen har besluttet. Men ifølge Nordfyns borgmester skal medarbejderne ikke være bange for at blive flyttet ud. De flyttes nemlig ind midt i landet, pointerer han.
Flyttebilerne kører inden længe den to en halv time lange tur fra Worsaaesvej på Frederiksberg til Bogense. Dansk Sprognævn flyttes efter regeringens ønske til Nordfyn, men det huer ikke de 15 medarbejdere, hvis arbejdsplads får ny adresse.
Ifølge Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier bliver det en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense". Hun henviser desuden til, at det tager cirka halvanden time med offentlig transsport at nå ind til Fyns største videnskabelige institution, Syddansk Universitet.
Til gengæld glæder Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), sig til at tage imod de medarbejdere, der vil flytte med, og han giver ikke meget for Dansk Sprognævns kritik af flytningen.
- Jeg føler ikke, at Dansk Sprognævn flytter ud. Dansk Sprognævn flytter ind lige nøjagtig midt i Danmark. En af Dansk Sprognævns opgaver er at overvåge det danske sprog og følge med i dets udvikling. Hvor kan man i bund og grund gøre det bedre end lige nøjagtig midt i Danmark, spørger Morten Andersen.
Han fortæller desuden, at han kan nå til Campusvej i Odense på en halv times tid i bil, hvor der uden tvivl findes kvalificerede forskere.
Vandt første halvleg
Onsdag præsenterede regeringen flytningen af Dansk Sprognævn, og hverken Morten Andersen eller nævnet kendte inden da til planerne.
- Jeg er meget spændt på at høre, hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier til TV 2/Fyn.
- Vi kan sige, at vi vandt første halvleg, men jeg mener ikke, at kampen er vundet, før udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er fuldt ud gennemført, siger Morten Andersen.
Inviteres til Bogense
Nu venter ifølge borgmesteren anden halvleg, hvor medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig hjerteligt velkommen i Bogense. Morten Andersen ser gerne, at de 15 nuværende medarbejdere skifter adresse sammen med nævnet, og derfor har han en invitation til medarbejderne.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for, at medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig velkomne på Nordfyn. Om det så er, at vi bogstavelig talt inviterer dem her over en weekend, så de kan se området, der bliver deres fremtidige arbejdsplads, siger Morten Andersen.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
- Det her er dokumentationen for, at ordet findes. Dengang kunne man ikke gøre det elektronisk. Derfor blev der klippet og klistret, fortæller direktøren.
Meget af Dansk Sprognævns arbejde er i dag digitaliseret, men de mange millioner af ord, der er stakket i flere hundrede kartotekskasser, skal alligevel pakkes i en flyttesbil og transporteres fra Frederiksberg til Bogense.
Bæreevne i flertal
Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver: Nævnet skal ifølge lovgivningen følge det danske sprogs udvikling, svare på spørgsmål om dansk retskrivning og udgive den officielle retskrivningsordbog.
6.000 til 7.000 gange om året ringer sprogtelefonen hos Dansk Sprognævn. I den anden ende sidder danskere fra hele landet med spørgsmål til det danske sprog.
Jørgen Nørby Jensen har arbejdet 17 år i Dansk Sprognævn. Han er seniorkonsulent og har stor erfaring i at guide skribenter korrekt ud af snørklede ord og knudrede sætningskonstruktioner.
- Vi får en del spørgsmål om, hvordan man sætter komma, om stavemåder, hvor ord kommer fra, ordenes betydning, og hvordan de bliver bøjet, fortæller Jørgen Nørby Jensen.
Telefonen ringer.
Sprognævn kritiseres for at være illoyal mod regeringen
"Det hører ingen steder hjemme" og det er "upassende", når blandt andet Dansk Sprognævn bruger sin egen hjemmeside til at kritisere regeringens beslutning om at flytte nævnet til Bogense. Det mener flere politikere.
På hjemmesiderne for Dansk Sprognævn og Innovationsfonden udtrykkes kritik med udflytning af arbejdspladser.
Berørte chefer og medarbejdere må hjertens gerne udtrykke kritik af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Men det skal ikke ske via offentligt ejede hjemmesider. Det er illoyalt, siger konservativ ordfører.
Sådan lyder kritikken fra ordførere fra regeringspartierne Venstre og Konservative, skriver Kristeligt Dagblad.
Således kan man på Dansk Sprognævns hjemmeside læse, at ledelsen ikke er tilfreds med VLAK-regeringens beslutning om, at nævnet flyttes fra Frederiksberg til Bogense.
“... når arbejdspladser flyttes ud i landet, føler man sig pludselig som et særligt offer.”
Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier, skriver blandt andet, at hun godt forstår intentionen med flytningen, men at hun har svært ved "at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med":
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, skriver Sabine Kirchmeier, og forventer at få en forklaring på de "faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen".
Hun anser det desuden som "et kæmpe problem" for nævnets afdeling for dansk tegnsprog, at der i Bogense og omegn ikke findes et tegnsprogsmiljø, som medarbejderne kan samarbejde med.
- Jeg kan se, at man ved flytningen af andre institutioner har taget hensyn til synergieffekter og relationer til andre institutioner, og jeg er meget forundret over, at der ikke er sket noget tilsvarende i vores tilfælde, skriver Sabine Kirchmeier.
Innovationsfonden bruger også egen hjemmeside
Jens Maaløe, formand for Innovationsfonden, bruger ligeledes fondens hjemmeside til en lignende kritik og mener, at flytningen af fonden sandsynligvis vil betyde et farvel til mange af fondens erfarne og højt specialiserede medarbejdere:
- Dette tab af viden vil for en længere periode sætte Innovationsfondens arbejde under et stort pres, så vi risikerer, at vigtig samfundsudvikling bliver forsinket, skriver han.
De føler sig som særlige ofre
Men det er "upassende" at bruge offentlige hjemmesider til den slags ytringer, mener Thomas Danielsen, der er Venstres ordfører i forhold til udflytning af statslige arbejdspladser:
- Ingen har sat spørgsmålstegn ved det de gange, hvor man har centraliseret arbejdspladser og flyttet dem til København.
- Men når arbejdspladser flyttes ud i landet, føler man sig pludselig som et særligt offer. Det er i den grad upassende at påtage sig sådan en offerrolle og bruge en offentlig hjemmeside til politiske ytringer, siger Thomas Danielsen til Kristeligt Dagblad.
Også Konservatives ordfører på området, Anders Johansson, undrer sig over, at offentlige hjemmesider på den måde er blevet platform for en kritik af staten.
- Det hører ingen steder hjemme. Det er deres arbejdsgivere, staten, der har valgt at flytte arbejdspladser ud, og så må man være loyal, siger han til Kristeligt Dagblad.
- Det er sprognævnet, svarer seniorkonsulenten.
- Jeg har et spørgsmål, vi diskuterer på arbejdet. Findes bæreevne i flertal - altså bæreevner?
- Ja, det kan man vel danne, hvis man har brug for det. Retskrivningsordbogen oplyser kun entalsformen, og det skyldes, at man ikke så ofte bruger ordet i flertal.
Jørgen Nørby Jensen har svært ved at forestille sig, hvornår man kunne få brug for ordet 'bæreevner'. Det samme har Sabine Kirchmeier.
- Reolerne har forskellige bæreevner, forsøger direktøren sig. Hun kommer hurtigt frem til, at den rigtige bøjning vil være "reolerne har forskellig bæreevne".
Der er 14 faste medarbejdere hos Dansk Sprognævn, der har et budget på 12 millioner kroner. Derudover har nævnet også en række studentermedhjælpere.
Der er endnu ikke fastsat en dato for flytningen til Bogense. Det er dog regeringens ønske, at de statslige arbejdspladser, der skal flytte, har pakket flyttekasserne og -bilerne inden for få år.
