Mange fynboer drikker alt for meget.
En af dem er 43-årige Linda Nissen, der har drukket hele sit liv.
- Jeg har haft nogle grimme oplevelser som barn, siger hun, uden at hun har lyst at uddybe detaljer om sine traumatiske barndom.
Skrumpelever er en dødelig sygdom, som er i kraftig vækst. Og da danske unge er blandt de største alkoholforbrugere i verden, frygter lægerne, at sygdommen vil eksplodere de kommende år.
Vi har sat Linda stævne på alkoholambulatoriet i Svendborg, der er åben for alle, der vil have hjælp.
Fokus på leverskader
I dag skal hun for første gang have scannet sin lever for arvæv.
I en lille blå kuffert på størrelse med håndbagagen til flyrejsen ligger den mobile leverscanner. Med ultralyd kan lægen måle, hvor stiv leveren er og dermed hvor meget arvæv, den har dannet.
En sund lever er blød, mens en syg lever er stiv.
Se interview med Linda Nissen:
Ostemetode
Teknikken er oprindeligt brugt i fødevareindustrien, blandt andet til at måle modenheden på oste. I stedet for at skære de dyre produkter op, kan man med ultralyd måle hvor moden eller fast osten er.
Næst efter en vævsprøve er metoden den bedste metode med en sikkerhed på 96 procent.
- Jeg er da spændt på det, men jeg valgte at sige ja. For jeg vil gerne vide, hvordan mit helbred har det. Jeg har jo været meget syg igennem tiden, siger hun.
Metoden skal den kommende tid bruges på 5.500 borgere i Region Syddanmark.
OUH’s leverafdeling søger i øjeblikket frivillige til projektet.
Gerne fynboer eller jyder, der synes de har problemer med at styre indtaget af fedt og alkohol.
Lægerne vil gerne vide, hvorfor nogle alkoholikere udvikler skrumpelever og andre ikke gør. Resultatet skulle gerne komme leverpatienter til gode, så lægerne kan screene skrumpelever i tide.
- Det synes jeg er alletiders, for der findes enormt mange skjulte alkoholikere. Det er kun lægen, der kommer ind, så man kan forhåbentligt få nogle bedre redskaber til at hjælpe de mennesker, siger Linda Nissen
Abstinenser
Først for to måneder siden begyndte Linda at trappe ned. På ambulatoriet har hun fået hjælp med risolid til at dæmpe abstinenserne for at komme ud af misbruget stille og roligt.
I den forbindelse blev hun tilbudt en scanning mod stivhed i leveren.
Ved at samle data fra scanninger som hendes blandt 5500 borgere i Region Syddanmark, håber lægerne at blive klogere.
De vil vide, hvorfor nogle alkoholikere udvikler skrumpelever og andre ikke gør.
Resultatet skulle gerne komme leverpatienter til gode, så lægerne kan screene skrumpelever i tide.
- Det synes jeg er alletiders, for der findes enormt mange skjulte, siger Linda Nissen
Det synes jeg er alletiders, for der findes enormt mange skjulte alkoholikere. Det er kun lægen, der kommer ind, så man kan forhåbentligt få nogle bedre redskaber til at hjælpe de mennesker
Hun har drukket siden teenagealderen og har været førtidspensionist i en årrække.
Hun prøver at drikke med måde, men har svært ved at slippe alkoholen.
Barndoms-oplevelserne har hun druknet i alkohol og har opbygget en omgangskreds omkring det. Så selvom hun har prøvet at komme ud af misbruget, så er alle vennerne en del af miljøet.
- Det er svært, det er ikke bare sådan at gøre. For tankerne har man jo stadigvæk, siger hun
Efter cirka fem minutter er scanningen forbi og Linda Nissen får sit resultat. Leveren har en fin og sund blødhed på 3,9. Først ved en grænseværdi ved 6 ser det skidt ud.
Og netop den kendsgerning, at nogle patienter kan drikke massivt uden af få skrumpelever, forvirrer lægerne.
For der er også personer, som følger Sundhedsstyrelsens anvisninger og får høje værdier for stivhed i leveren.
Men hvorfor det er sådan og hvilke faktorer, der udløser det misforhold, er et mysterie for lægerne.
Det er en af de ting, forskningsprojektet skal afklare.
Linda Nissens tal kommer til at indgå i projektet. Men tallene er et øjebliksbillede af leverens tilstand.
Så hun håber at kunne holde sig fra de vilde drukture.
- Det er jo stof til eftertanke. Jeg får at vide, at leveren har det godt nu. Så gælder det jo bare om at drikke med måde, siger hun.
Fakta om OUH's forskningsprojekt i leversygdomme
Læs mere om, hvordan du kommer med i projektet her.