Fynsk forspring på verdensmarkedet: Kraftcenter for robotter skal give fordel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Landets største industriorganisation roser de to danske frontløbere inden for robotter for at gå sammen i nyt samarbejde med et fælles kraftcenter.
Dansk Industri glæder sig over, at Danmark kan blive storleverandør i den hastigt voksende robotbranche.
Universal Robots og Mobile Industrial Robots flytter sammen og etablerer et nyt fælles kraftcenter i Odense for de såkaldte collaborative robotter. Det er mobile robotter, der arbejder tæt på mennesker uden afskærmning.
“Hvis du er en ambitiøs robotingeniør i Portugal eller Rumænien, så vil du få øje på det her kraftcenter i Odense”
- Det er en stor fordel i forhold til rekruttering. Så hvis du er en ambitiøs robotingeniør i Portugal eller Rumænien, så vil du få øje på det her kraftcenter i Odense, mener Christian Hannibal, der er digitalpolitisk chef i Dansk Industri.
En fordel, han også mener, vil komme andre robotvirksomheder til gode.
Takket være Fyn: Danmark topper liste for robotvækst
Den fynske robotindustri har sikret, at Danmarks robotindustri vækster mere end de amerikanske, japanske og kinesiske robotindustrier.
Det går godt for den den danske robotindustri.
Faktisk går det så godt, at Danmark topper på en liste med ni lande, der undersøger landenes udvikling i eksport af industrielle robotter.
Listen er udarbejdet af Iris Group på vegne af Robotics Alliance.
På Fyn er blandt andre Universal Robots med til at fremme den danske robotvækst.
- Robotmarkedet bliver nok det hurtigst voksende marked inden for automatisering, vurderer Jürgen von Hollen, administrerende direktør, Universal Robots.
Direktøren regner med, at markedet vokser med 50 procent i løbet de næste fem til ti år. Det skyldes blandt andet efterspørgsel i Kina og resten af Asien.
- Det er enorm vækst, siger direktøren.
Fra 2014 til 2018 er Danmarks eksport af industrirobotter seksdoblet. Ingen andre lande i undersøgelsen kommer i nærheden af de danske vækstrater.
Vækst på 300 procent
Væksten har heller ikke forbigået fynske UVD Robots, der producerer robotter til sundhedsområdet, som kan desinificere eksempelvis udstyr.
- Vi ser ind i et 2020 med en "forecast" (prognose, red.), der spår en vækst på 200 til 300 procent i forhold til i år, siger Per Juul Nielsen, der er administrerende direktør i virksomheden.
Allerede nu har travlheden meldt sin ankomst.
- Vi forventer en virkelig stor vækst og travlhed, forklarer han.
Derfor vil virksomheden også få behov for at hyre nye medarbejdere i 2020.
Skriver dansk erhvervshistorie
Byggeplanerne på det nye fælles hovedkvarter på Energivej i Odense blev afsløret for en uge siden af erhvervsminister Simon Kollerup.
Byggeriet bliver på størrelse med næsten fem fodboldbaner med forkøbsret til yderligere at udvide byggegrunden med dobbelt så meget plads.
Her samler Mobile Industrial Robots og Universal Robots de i alt 600 medarbejdere med fælles udviklingslaboratorier, kantine og fitnessrum. Byggeriet skal stå klart om to år og have plads til op mod 1100 medarbejdere.
- Vi skriver et stykke erhvervspolitisk Danmarkshistorie, som er vejen ind i fremtiden, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Robotkæmper flytter sammen: Fyn får verdens største cobot-hub
Danske robotvirksomheder investerer en kvart milliard kroner i vækst i Odense og går sammen i verdens største hub for cobots.
Mobile Industrial Robots og Universal Robots flytter sammen og har sammen købt en 50.000 kvadratmeter byggegrund på Energivej i Odense. Et areal på størrelse med syv en halv fodboldbaner.
Med penge fra den amerikanske ejer, teknologikoncernen Teradyne, investerer de en kvart milliard kroner i byggeriet af en såkaldt "cobot-hub".
Cobots er den slags robotter, der kan arbejde tæt sammen med mennesker og styrke både arbejdsmiljø og produktivitet.
“Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots”
Her har Danmark er forspring på det globale marked, mener Mobile Industrial Robots administrerende direktør.
- Derfor giver det rigtig god mening, at vi investerer ambitiøst i at bygge verdens største hub for cobots netop her i Odense. Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots, siger Thomas Visti.
Også hos medarbejderne på de to virksomheder blev nyheden, der blev afsløret klokken 11 tirsdag formiddag, modtaget med glæde.
- Det kan blive meget stort. For det går kun en vej for MIR og Universal Robots, og det er opad. Det bliver en fortsættelse af Sillicon Valley for robotter, som vi oplever i Odense. Det er fantastisk, at der investeres så meget i nye faciliteter til os. Og det er altid dejligt, når der bygges nyt, der passer til os. Vi har siddet meget klemt på det seneste, siger Rasmus Smet Jensen, Group Marketing Manager hos Mobile Industrial Robots.
Han bakkes op af teamleder Søren Madsen fra Universal Robots. Han håber, at man kan tage det bedste fra MIR's og Universals kultur og ser frem til det nye samarbejde.
- Vi har været på den samme rejse. Vi har vækstet meget, og hos Universal har vi været vant til at tage mod nye medarbejdere. Ellers må vi skubbe lidt til hinanden, blande os og tage det bedste fra begge steder, siger Søren Madsen.
Han forventer, at de to fynske selskaber vil vokse endnu mere de kommende år.
- Vi har set nogle planer for, at selve robotindustrien inden for cobots vil stige 47 procent hvert år de næste fem år. Det bliver rigtig stort, siger Søren Madsen.
Opgørelser fra Robotics Alliance og Odense Robotics viser, at mere end 8.500 mennesker i Danmark nu arbejder for de 300 danske robotvirksomheder, heraf 3.900 alene på Fyn.
Danske robotvirksomheders samlede omsætning steg også i 2018 til 18 mia. kr., og eksporten steg til godt 10 mia. kroner. Tal, som skal ses i forhold til, at Danmark for kun 15 år siden reelt ikke havde nogen robotindustri.
Forventer stor jobvækst
Byggegrunden ligger på Energivej i Odenses industrikvarter tæt på Universal Robots’s nuværende hovedkontor, som også bliver en del af den nye cobot hub.
I forvejen har Teradyne samlet set investeret mere end fire milliarder kroner i de to unge danske robotvirksomheder, der vokser med rekordfart.
Når det nye byggeri er opført, samler Universal Robots og MiR alle deres aktiviteter på i alt 32.000 kvadratmeter cobot-hub på Energivej. Her får de fælles reception, kantine og fitnessrum. De deler også showrooms og udviklingslaboratorier foruden konference- og mødelokaler.
Virksomhederne får samme adresse men fortsætter som separate selskaber. Målet er ikke at sammenlægge afdelinger men at skabe et tiltrækkende miljø, som kan gøre det nemmere at rekruttere og beholde de dygtigste medarbejdere fra hele verden.
Fakta om robotklyngen
- Danmarks robotklynge har rødder langt tilbage i den danske industrihistorie, men er især vokset indenfor de sidste ti år.
- Den danske automations- og robotklynge består af godt 300 virksomheder med 8.500 ansatte samt yderligere 10.000 medarbejdere hos underleverandørerne.
- Følger robotklyngen vækstprognoserne for robotbranchen, vil den nå en beskæftigelse på 25.000 ansatte i 2025 (Kilde: det danske analysebureau Damvad)
Vokser ud af rammerne
MiR har ansat 100 nye medarbejdere de forløbne to år, og Universal Robots har ansat 270 i samme periode. I dag har de to virksomheder henholdsvis 155 og 456 ansatte alene i Danmark, og i de kommende år forventer de begge fortsat at vokse.
Teradyne har netop offentliggjort sit 2019-regnskab, hvoraf det fremgår, at væksten i Universal Robots skuffede sidste år med en vækst på blot seks procent bl.a. på grund af Brexit og den kinesisk-amerikanske handelskrig, mens MIR havde en vækst i omsætningen på 43 procent.
Tilsammen bliver de to robotproducenter en af de største industrivirksomheder på Fyn. På verdensplan beskæftiger UR knap 700 medarbejdere og MiRs stab tæller globalt i alt 220.
Ifølge Universal Robots direktør, Jürgen Von Hollen, er fynboerne markedsledende. Ifølge analysehuset ABI Research er der et kæmpe potentiale på markedet, som man venter vil vokse til en samlet værdi på 80 milliarder kroner i 2030.
- Efterspørgslen på danske cobots betyder allerede, at vi er ved at vokse ud af rammerne i vores nuværende domiciler i Odense både hos Universal Robots og MiR. Odense har en stærk talentmasse, og vi er derfor glade for, at vi har mulighed for at investere langsigtet i det unikke robotmiljø, vi har været med til at opbygge gennem de sidste 10 år, siger Jürgen von Hollen, som er direktør i Universal Robots.
Politisk robostrategi på vej
Den nye hub har også politisk bevågenhed, for regeringen er i øjeblikket i fuld gang med at formulere en national strategi for udvikling af robot- og droneteknologi.
“Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans”
Strategien er pt. under udarbejdelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med øvrige ministerier og eksterne interessenter.
Derfor holder erhvervsminister Simon Kollerup tale ved offentliggørelsen af de i alt 32.000 kvadratmeter, der bliver fyldt med udvikling og produktion af innovative cobot-teknologier.
Hos Teradyne er der et klart mål med det nye byggeri. UR og MiR skal kunne beholde deres forspring for konkurrenterne på verdensmarkedet. Koncernen investerer fortsat i udvikling af nye produkter, løsninger og salgskanaler.
- Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans. Robotterne skal fungere i samarbejde med mennesker, og den sans for at få produkterne til at fungere nærmest på en venlig måde har jeg ikke set andre steder, siger Mark Jagiela, som er administrerende direktør i Teradyne.
De amerikanske ejere af de to virksomheder satser stort med en investering på 250 millioner kroner på at forankre de to robotpionerer på Fyn.
De flytter under samme tag, men fortsætter som to selvstændige virksomheder. Tilsammen bliver de Fyns største teknologivirksomhed.
- Det signalerer, at vi endelig har lavet den beslutning, at Teradyne (ejerne af virksomhederne, red.) nu er fuldt forankret i virksomheden og i regionen. Så der er ikke flere spørgsmål om, hvorvidt de vil flytte den ene eller anden afdeling herfra. Det står klart, og det er rart. Det viser, at vi er engagerede i området og i forretningen, siger Jürgen Von Hollen, som er direktør i Universal Robots.
Gennembrud for fyns robotklynge
Netop Universal Robots stærke globale salgsvækst og salget til amerikanske Teradyne for næsten to milliarder kroner har været et afgørende gennembrud for den fynske robotklynge.
Man skal til Lindø efter en forklaring på, at Fyn er langt foran resten af Danmark og verden i udviklingen af nye robotteknologier.
I midten af firserne begynder Mærsk på Odense Stålskibsværft at interessere sig for robotter for at beholde skibsbyggeriet i Danmark.
På værftets robotafdeling arbejder de med udvikling af teknologier, så robotter kan male og svejse. Afdelingen lukker, men medarbejderne får lov at tage teknologierne med sig og selv starte virksomheder. Værftet lukker, og Mærsk donerer penge til byggeriet af Mærsk Instituttet på Syddansk Universitet for at støtte udviklingen af ny teknologi og uddannelse af ny arbejdskraft.
I Odense bliver Mærsk Instituttet et højteknologisk kraftcenter for forskning, hvor universitet og erhvervsliv arbejder tæt sammen om at udvikle nye teknologier.
100 nye ansatte på Fyn: Milliarder og medarbejdere ruller ind til fynsk robotkomet
174 nye medarbejdere og et overskud, der er vokset med 63 millioner kroner på et år. Fyns største robotvirksomhed har offentliggjort sit regnskab for 2018.
Universal Robots er et af den fynske robotbranches helt store flagskibe.
Virksomheden, der stadig bor på Fyn, selvom den siden er blevet købt af amerikanske Teradyne, har nu offentliggjort sit regnskab for 2018.
“- Vi har potentialet til at vokse til en milliardomsætning i dollar. Vi er markedsleder for kollaborative robotter i verden, og vi har den bedste teknologi.”
Regnskabet viser, at virksomheden bare i Odense har ansat 100 nye medarbejdere. Dertil skal lægges 74 nye medarbejdere ude i verden.
Regnskabet viser desuden en omsætning, der er snublende tæt på at runde halvanden milliard, mens overskuddet før skat beløber sig til 287 millioner kroner. Til forskel havde virksomheden et overskud på 224 millioner kroner i 2017.
- Vi har potentialet til at vokse til en milliardomsætning i dollar. Vi er markedsleder for kollaborative robotter i verden, og vi har den bedste teknologi, og der er masser af virksomheder, der vil have gavn af vores robotter. Vi er stadig kun ved at bygge markedet op.
Sådan sagde Jürgen von Hollen, president hos Universal Robots, ifølge netmediet Metal Supply i forbindelse med Teradynes regnskabspræsentation i januar.
Lavere vækst end ventet
Allerede i januar fik offentligheden nemlig en idé om udviklingen i Universal Robots.
I januar kom Teradyne, som altså ejer Universal Robots, med sit regnskab. Her fremgik det, at Universal er vokset med Universal Robost er vokset med 38 procent.
Og at det ikke var nok til helt at tilfredsstille ejerne.
- Inden for Industrial Automation var Universal Robots’ helårsvækst på 38 procent, omend stærk, lavere end forventet hovedsageligt på grund af faldende efterspørgsel i Kina og bilindustrien, skrev Teradyne dengang i sit regnskab.
Ikke desto mindre betyder en "beskeden" vækst på 38 procent altså ifølge Universal Robots nye regnskab alligevel en omsætning på lige knap 1,5 milliarder kroner.
Ifølge Universal Robots regnskab forventer virksomheden fortsat vækst i 2019 med en stigning i salget på op imod 40 procent.
Omkring år 2000 er robotmiljøet på Fyn ved at gå ned, men Fyns Amt og Odense Kommune tager initiativ til at samle de tilbageværende robotingeniører og skabe netværket Robocluster.
Den fynske opskrift går på et stærkt forskningsmiljø, et netværk, hvor forskning og industri samarbejder tæt, og en række ildsjæle med evnen og lysten til at tænke anderledes.
Desuden åbner Teknologisk Institut et robotcenter i Odense. Politikerne på Christiansborg opretter en højteknologifond og en statslig vækstfond til støtte for robotbranchen.
Fynsk opskrift på succes
Hvor Fyn har haft det svært erhvervsmæssigt de sidste 30 år, så har netop robotindustrien haft en meget høj værditilvækst. Det nye fælles kraftcenter på Energivej i Odense bygger videre på væksteventyret.
- Vi tror, robotmarkedet kan nå de samme højder som vindmølleindustrien for rigtig mange virksomheder får brug for robotter. Når alle de små- og mellemstore virksomheder får øjnene op for, hvad de collaborative robotter kan, og den offentlige sektor tager flere robotter i brug for vores hospitaler, så vil markedet blive enormt stort, mener Christian Hannibal.
De to robotkæmper står i forvejen på skuldrene af hinanden og samarbejder allerede om forretningsmodeller og distributører.
“Vi har netværk her i regionen og et meget stærkt samarbejde med de lokale myndigheder og institutionerne. Den kombinations er ret unik”
- Vi kiggede globalt efter den bedste placering. Når du kigger på fordelene ved Odense, og du kigger på det personale, vi har her. Det er formentligt den mest kritiske del. Vi har netværk her i regionen og et meget stærkt samarbejde med de lokale myndigheder og institutionerne. Den kombination er ret unik, mener Jürgen Von Hollen.
Satsningen på robotter giver nu arbejde til næsten 4000 medarbejdere i robotbranchen på Fyn. Der er store forventninger til, at markedet vil vokse, og at der fortsat er potentiale til tusindvis af danske arbejdspladser de kommende år.
Ifølge Christian Hannibal er det nye kraftcenter det bedste eksempel på, hvordan automatisering kan skabe job og udvikling.
- Når vi kan sende et signal til omverdenen om, at der sker noget helt særligt her i Danmark på robotområdet, så vil det også være med til at gøre markedet endnu større og virksomheder kigger til Danmark og ser, ok, hvad er det, I kan der? Og der kan vi altså noget helt særligt nu, siger Christian Hannibal.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.