Kuratorerne hos Kammeradvokaten arbejder for tiden på højtryk for at finde de 111 millioner kroner, som den 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen er sigtet for at have stjålet hos Socialstyrelsen.
Indtil nu viser en foreløbig opgørelse fra et retsdokument af 11. oktober, at kuratorerne har opgjort værdier på samlet 2,1 millioner kroner i Anna Britta Troelsgaard Nielsens konkursbo.
Værdierne tæller blandt andet kvindens hus i Hvidovre, hendes ødegård i Sverige samt hendes bankkonto og pensionsopsparing.
Men selvom flere kilder overfor TV 2 har fortalt, at kvinden i mange år kørte rundt i dyre biler, er der ingen biler på kuratorernes liste – til gengæld er der en lettere brugt trailer.
Nu viser det sig, at en af Anna Britta Troelsgaard Nielsens biler - ifølge TV 2s oplysninger - blev omregistreret og solgt to dage efter Socialstyrelsens politianmeldelse af hende.
TV 2 har fundet registreringsnummeret på bilen, der er en sort, firehjulstrukket Range Rover årgang 2013, som på brugtbilmarkedet har en værdi på minimum en halv million kroner.
Styrelse advarede om at mistænkt kunne sælge aktiver
Ifølge TV 2s oplysninger blev bilen omregistreret den 27. september, hvilket var dagen efter Anna Britta Troelsgaard Nielsen blev bortvist fra sit arbejde i Socialstyrelsen - og to dage efter politianmeldelsen af hende.
Få dage efter anmeldelsen indgav Socialstyrelsen også konkursbegæring mod kvinden, og i et retsdokument fra Sø- og Handelsretten af 2. oktober fremgår det, at:
… Der er væsentlig risiko for, at der er forstukket aktiver, efter at Anna Britta Troelsgaard Nielsen blev bekendt med, at Socialstyrelsen havde grundlag for at rejse et tilbagesøgningskrav, og at der dermed er risiko for, at yderligere aktiver vil blive forstukket, såfremt Anna Britta Troelsgaard Nielsen ikke fratages rådigheden over sine aktiver.
Med andre ord; Anna Britta Troelsgaard Nielsen ville muligvis forsøge at undgå beslaglæggelse af sine værdier.
Netop dette fænomen er ifølge advokat hos Bech-Bruun og formand for Danske Insolvensadvokater, Carsten Ceutz, ikke unormalt, når et konkursbo skal gøres op.
- Det er desværre ofte noget, vi oplever, siger Carsten Ceutz, der understreger, at han ikke ønsker at kommentere den konkrete sag og derfor kun udtaler sig generelt.
Forstikkelse kan være strafbart
Selvom den konkursramte person eller virksomhed forsøger at omsætte sine aktiver til penge, forklarer Carsten Ceutz, at kuratorerne på sigt alligevel har mulighed for at beslaglægge eller tilbagesøge aktiverne, efter de er solgt. Han giver et eksempel:
- Hvis den konkursramte har givet et væsentligt aktiv, eksempelvis en bil, væk, eller solgt den til en meget lav pris til en bekendt, så kan jeg som kurator forsøge at overbevise retten om, at modtageren burde have sagt sig selv, at det ikke hænger sammen.
- Lykkes dette, vil aktivet gå tilbage til konkursboet, hvorefter kuratoren kan omsætte det til penge, der kan tilbagebetales til kreditorerne, siger han.
Ifølge Carsten Ceutz kan det desuden i nogle tilfælde få strafferetlige konsekvenser for en konkursramt at realisere sine aktiver.
- Hvis det er tilstrækkeligt slemt, og det kan bevises, at vedkommende bevidst forstikker sine aktiver med henblik på ikke at betale sine kreditorer tilbage, så er man i risiko for at kunne straffes for skyldnersvig, siger han.
I Anna Britta Troelsgaard Nielsens tilfælde er Socialstyrelsen kreditoren, der risikerer at miste alle eller dele af de 111 millioner, som styrelsen mener deres tidligere medarbejder har stjålet.
