Fynboer cykler Danmark rundt for sorgfyldte børn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sorgen er svær at takle, når man er ung og mister en nær slægtning. Derfor er cykelholdet Team Giv Håb begyndt på en Danmark rundt tur for at samle penge ind til børn og unge.
14 fynboer er lørdag startet på deres cykeltur landet rundt. Men det er ikke kun for cykelturens skyld, at de træder hårdt i pedalerne og begiver sig ud i sommervarmen.
Cykelholdet, der kalder sig Team Giv Håb Fyn, cykler for at hjælpe børn og unge, der har mistet en far, mor, søster eller bror. Og de er ikke alene om det.
Hele 200 ryttere og servicefolk er fra den 29. juli til den 4. august med til at samle penge ind til organisationen Børn, Unge & Sorg. Rytterne er fordelt på syv hold rundt omkring i landet, hvor Team Giv Håb Fyn er ét af dem.
“Belønningen er, at alle os ryttere og servicefolk får lov til at køre en hel uge rundt i Danmark”
Claus Sigmann er holdkaptajn for det fynske hold sammen med Heidi Winkler Hansen. De ser begge frem til at gøre noget godt for de sorgramte.
- Det her er en tur, hvor vi gør en masse godt for børn og unge, som er i sorg. Vi samler penge ind, vi samler midler ind, og vi laver alle mulige tiltag, fortæller Claus Sigmann.
- Vi håber, at vi har gjort opmærksom på Børn, Unge & Sorg, og vi har samlet nogle midler ind, siger den kvindelige holdkaptajn.
Engelske fodboldlegender besøger Fyn: - Det er som at mødes med venner
Over hundredvis af børn løber rundt i røde trøjer på Egsfield Ground i Faaborg. Idrætsklubben Horne fS har i denne weekend besøg fra deres engelske venner.
For niende år i træk gæster Liverpool Way Football Camp Faaborg, og til at træne børnene står tre trænere og to gamle legender fra den engelske fodboldklub Liverpool, David Johnson og David Fairclough.
Manden, der står for at holde overblikket under campen, er den tidligere angriber David Johnson, der i 70'erne og 80'erne scorede utallige mål og vandt flere titler i Liverpooltrøjen.
“Det vigtigste er, at de har det sjovt og har lyst til at komme tilbage”
- Vi føler ikke turen herover som arbejde mere. Vi betegner det som at skulle mødes med venner, fortæller David Johnson, der er kommet i Horne siden 2009.
- Vi er vokset op med arrangørerne, og med de forældre, der kommer med deres børn, og så har vi set børnene vokse op til unge mænd.
Vigtigt for klubben
Næstformand i Horne fS, Hans Martin Møller, glæder sig over, at den lille engelske delegation bliver ved med at tage turen til Fyn.
- Det betyder meget for vores klub og er med til at sætte os på landkortet. Vi har spillere, der kommer fra hele landet og endda også udlandet for at være med på campen, siger han.
Deler glæden ved fodbold
Det vigtigste ved weekendens camp er ikke, hvem der kan lave de vildeste taklinger, eller hvem, der scorer flest mål. Det vigtigste er ifølge David Johnson glæden ved fodbold.
- Vi lærer dem det grundlæggende, og så er det op til dem at øve sig og blive bedre, men det vigtigste er, at de har det sjovt og har lyst til at komme tilbage, fortæller den tidligere Liverpoolspiller.
Se hele indslaget fra fodboldcampen her under:
Børn, Unge & Sorg
Organisationen tilbyder samtaler og terapi til børn, der har mistet en person, som betød meget for dem. Det kan både være en far, mor, søster eller bror.
Børn, Unge & Sorg lancerede i september 2012 kampagnen Giv Håb. Ud af den kampagne springer Team Giv Håb, som er et dansk velgørenheds-cykelhold.
I sommeren 2013 kørte holdet deres første tur Danmark rundt for at sætte fokus på de 140.000 børn og unge, der hvert år oplever, at deres forældre eller søskende bliver alvorligt syge eller dør.
En snakkesalig cykeltur
Udover at hjælpe børn og unge, der har oplevet sorg og ødelæggelser helt tæt på livet, så får cykelrytterne også selv noget ud af turen.
- Belønningen er, at alle os ryttere og servicefolk får lov til at køre en hel uge rundt i Danmark, fortæller Claus Sigmann og røber, at der bliver snakket en del på landevejene.
- Snakken går rigtig meget, og især når vi så kommer hjem, så bliver der rigtig snakket.
Fynske Søren Kragh sætter fantomtid: - Jeg havde virkelig gode ben
Med en gennemsnitlig hastighed på 45,614 kilometer i timen bragede fynske Søren Kragh Andersen over målstregen på 20. etapes enkeltstart.
Det gjorde han så godt, at han endte med at køre femtebedste tid og slog blandt andre etapefavoritten Primoz Roglic.
- Jeg havde virkelig gode ben. Jeg synes, at mine watt var virkelig høje. De andre siger, at tiden er god, så jeg er faktisk godt tilfreds, siger Søren Kragh Andersen til TV 2 SPORT.
Den danske Tour-debutant kom til Tour de France med en frisk andenplads i Schweiz Rundts enkeltstart, og derfor havde han blod på tanden fra morgenstunden.
“Jeg begynder også at lære min krop bedre og bedre at kende, og hvor mine grænser er”
Kragh kørte en fremragende enkeltstart. Video: Ida Brodtkorb
- Jeg kørte helt klart efter at bevise over for mig selv, at mit niveau blevet højere siden sidste år på enkeltstarten. Det var sindssygt hårdt, men jeg kunne se, at jeg kørte stærkt, og det gav selvfølgelig moral. Så fik jeg god vejledning fra min sportsdirektør og fulgte min plan.
Det ’kommende supertalent’ suger til sig, og bedømt på resultaterne bliver han bedre og bedre. Hans første Tour de France kommer sandsynligvis også til at bidrage til denne udvikling.
- Jeg begynder også at lære min krop bedre og bedre at kende, og hvor mine grænser er. Så jeg gjorde mit bedste, og det var mit succeskriterie, siger Søren Kragh Andersen.
Tom Dumoulin vandt enkeltstarten med henholdsvis Chris Froome og Geraint Thomas på anden- og tredjepladsen.
Håb om flere penge
Sidste år blev der indsamlet 1.223.000 kroner under cykelturen rundt i Danmark. I år håber en af stifterne af cykelholdene, at der kommer endnu flere penge ind til de unge mennesker.
- I alle de år, vi har cyklet, har vi oplevet en vækst på omkring 50 procent hvert år, så det håber vi også sker i år. Alle de indsamlede penge går til Børn, Unge Sorg, så flere børn og unge kan få hjælp, fortæller Jan Mathiesen, der sammen med sin kone Tina Andersen står bag initiativet til Team Giv Håb.
De har ligesom mange af rytterne på holdene oplevet sorgen tæt inde på livet.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.