Kritik af Energi Fyn:
- I bruger kundernes penge som bank
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nej, det er omvendt, siger Energi Fyn, der har femdoblet antallet af sager, hvor trængte kunder søger henstand med betalingen.
Køerne i receptionen hos Energi Fyn har aldrig været længere, end de er i øjeblikket.
Henvendelserne drejer sig om el- og gasregningen.
I øjeblikket giver Energi Fyn fem gange så mange henstand med regningen som normalt, men henvendelserne drejer sig også om, kunder der gerne vil have ændret oplysninger om deres forbrug, for eksempel fordi de har sparet på elregningen.
Og der bliver sparet på energien - to procent er energiforbruget faldet de første ni måneder af året.
Men det, der optager rigtig mange kunder i øjeblikket, er de acontoregninger, de skal betale.
Energiselskab beholder millionoverskud: Giv fynboerne rabat på deres elregning, lyder forslag fra kunde
Energi Fyn forventer overskud i 2022 på 89 millioner kroner. En fynbo er uforstående over for, hvorfor overskuddet ikke kommer kunderne til gavn i en kommende hård vinter.
Energi Fyn skovler penge ind og bør bruge overskuddet til at sætte prisen på el ned hen over vinteren.
Sådan lyder opråbet fra kunde Bjarne Jørgensen til Energi Fyn. Han er ligesom mange andre fynboer tydeligt presset af den seneste tids tårnhøje elpriser.
Dog kan fynboen ikke se på sin elregning, at energiselskabet for øjeblikket tjener millioner af kroner på produktion af grøn strøm.
- Selvfølgelig skal vi have en grøn omstilling, men lige denne vinter burde det ikke kun være forbrugerne, som gør en ekstra indsats. Det burde de (Energi Fyn, red.) også gøre, siger Bjarne Jørgensen.
Energi Fyn forventer nemlig at komme ud af året med et overskud på 89 millioner kroner efter investeringer for langt over en halv milliard kroner, lyder det fra Energi Fyns administrerende direktør, Bent Agerholm, til Fyens Stiftstidende.
Bjarne Jørgensen opfordrer energiselskabet til at bruge nogle af millionerne på at sætte el-taksterne ned for deres tusindvis af kunder.
Hjemme i parcelhuset i Fraugde bruger familien på fire omkring 30 procent mindre strøm sammenlignet med sidste år. Alligevel er elregningen steget fra 1.000 kroner til 4.000 kroner om måneden, fortæller han og tilføjer:
- Det kan mærkes, for det er jo 3.000 kroner ekstra om måneden.
Lad forbrugerne slippe billigere
I skyggen af et folketingsvalg er der også Energi Fyn Repræsentantsskabsvalg 2022. Energi Fyn er et andelsejet energiselskab, som er ejet af over 200.000 kunder, og her skal 90 medlemmer vælges til selskabet.
En af kandidat til Energi Fyn-valget er Christoffer Lilleholt, der også sidder i Odense byråd for Venstre. Han foreslår nu også, at en el-taksterne sættes ned, så forbrugerne slipper billigere den kommende vinter.
- Jeg må sige, at i en tid, hvor fynboerne virkelig kæmper med få regninger og husholdning til at hænge sammen, så burde nogle af disse tariffer og elpriser, som man lægger ud på kunderne, blive sænket, siger Christoffer Lilleholt og fortsætter:
- Det vil selvfølgelig ikke være voldsomme prisfald, man vil få som forbruger rundt omkring på Fyn, men det vil jo alligevel betyde lidt.
Trække pinen ud
Ifølge administrerende direktør hos Energi Fyn Bent Agerholm skal alt overskud i selskabet "geninvesteres", og disse goder vil komme tilbage til andelshavere og kunder på længere sigt, skriver han i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Energiselskabets bestyrelsesformand Søren Thorsager forstår godt, at fynske familier og virksomheder er presset med energipriserne, der er "stukket fuldstændig af".
Hvorfor giver I så ikke alle de penge, I tjener, tilbage til kunderne?
- Når vi ikke gør det, så er det, fordi man skal huske, hvorfor vi er havnet i den her situation. Vi er i Danmark og Vesten afhængig af fossil brændsel, og det er Putins gas, der gør, at priserne er blevet meget høje.
- Hvis vi begynder at dele subsidier ud nu her, så kommer vi til at trække pinen langt længere ud, og så får vi ikke løst de problemer, som virksomheder og andelshavere sidder med i øjeblikket, siger Søren Thorsager.
Derfor er løsningen ifølge ham at investere i grønne og langsigtede løsninger såsom vindmøller, solcelleanlæg og ikke mindst elnet, som kan sikre, at folk kan få det strøm, som de har brug for, og så vi kan blive uafhængige af fossilt brændstof.
Selv om Energi Fyn ønsker at sikre fynboerne billigere priser på den lange bane, så har Bjarne Jørgensen hjemme i Fraugde brug for hjælp nu til vinterens komme.
For ham er billig el i fremtiden ikke et vigtigste.
Er det ikke vigtigere, end at selskabet giver lidt rabat på strømregningen den her vinter?
- Nej, det vil jeg ikke sige. For i det store billede er der tale om et halvt år, hvor man skærer ned på den grønne omstilling. Jeg tænker ikke, at det er dette halve år, som kommer til at vælte læsset. Det tror jeg ikke, siger Bjarne Jørgensen.
Se indslaget med Bjarne Jørgensen her:
Der er markant forskel på, hvor meget strøm, der bliver brugt per indbygger i de fynske kommuner. Det er i høj grad din bopæl, der afgør, hvor meget strøm du bruger. Se, hvordan det private strømforbrug ser ud i din kommune her.
_
Aconto betyder, at man betaler forud på sit forventede energiforbrug, der ud fra et forventet årsforbrug deles op i fire lige store dele.
Det er et system, der har været brugt i mange år, men ifølge Esben Okkels Larsen fra Ejby, der har varmepumpe og i øvrigt rådgiver om vedvarende energiformer, er systemet ikke rigtig brugbart i øjeblikket.
Elpriserne er lave netop nu, men de har har hoppet op og ned hele året igennem. Det vil de også gøre fremadrettet, siger eksperterne, og når de topper, gør det ondt på forbrugerne.
Esben Okkels Larsen har været så frustreret over de høje udlæg til aconto, at han for nylig lagde et opslag på det sociale medie LinkedIn, der er blevet set af 132.000 og kommenteret på Facebook i en lind strøm.
Glad for Energi Fyn
- Jeg er egentlig glad for Energi Fyn, men man skal se, om man ikke kan fange de alt for fejlagtigt opgjorte acontoopkrævninger. Man kan ikke gøre, som altid har gjort, når priserne svinger så meget. Min aconto-ansættelse fra fjerde kvartal er tre gange så høj som i 1. kvartal, så det er jo ikke en særlig ligelig fordeling hen over året, siger Esben Okkels Larsen.
Esben Okkels Larsen har nu fået tilbagereguleret sit udlæg med 30.000 kroner. Penge som overflyttes til næste år. Han mener, at Energi Fyn i stedet burde afregne det faktiske forbrug ved hjælp af de fjernaflæste målere, som alle kunder har i dag.
Han bakkes op af Claus Houden, Venstre-medlem af Odense Byråd og kandidat til Energi Fyns repræsentantskab.
Hen mener, at acontodelen er sat for højt, og at man bør ændre på opkrævningssystemet.
- Energi Fyn er velkonsolideret og har en egenkapital på fire milliarder kroner. Det er ikke lang tid siden, at man havde 800 millioner kroner klar til at købe Fjernvarme Fyn. Netop fordi man har så stort et kapitalberedskab skal man sørge for, at pengene kommer tilbage til forbrugerne. Energi Fyn skal ikke fungere som bank, siger Claus Houden.
Ikke bank
Ifølge administrerende direktør i Energi Fyn, Bent Agerholm, skyldes de høje aconto-regninger ikke, at Energi Fyn har sat aconto-opkrævningerne op. De følger kundernes forventede forbrug.
Derimod er priserne på strøm hen over året steget voldsomt som følge af krigen i Ukraine, nedgang i leverancerne fra Norge og andre forhold.
- Vi fungerer ikke som bank. Når året er omme plejer kunderne at skylde os 60 procent af elregningen, mens vi skylder kunderne 40 procent. Og det kan godt være, at vi har en egenkapital på fire milliarder, men den er bundet i ledningsnettet. Når vi skal ud og investere i grøn omstilling og elektricificering for at blive fri af Putins gas, skal vi ud og låne pengene.
- Vi lever i et liberaliseret elmarked, og vi kan faktisk gå konkurs. Vores kassekredit har været tæt på at være udnyttet op til 1 milliard kroner, og det er ikke for sjov, at regeringen har spændt et sikkerhedsnet ud under energisektoren på 120 milliarder kroner, siger Bent Agerholm.
Han erkender, at selskabets aconto-system er udfordret og bliver stresstestet i øjeblikket.
Han minder dog også brugerne om, at de skal sørge for at kontakte Energi Fyn, hvis de for eksempel sparer meget på forbruget på grund af besparelser. Så ændrer man aconto-opkrævningen.
Fakta om din el-regning
Der er to forhold der betyder noget for ens forbrug og prisen på el.
De fleste fynboer er kvartalsopkrævede og betaler hvert kvartal et acontobeløb baseret på en fjerdedel af det forventede årsforbrug. Fidusen er, at man i de kvartaler af året, hvor man ikke bruger så meget strøm, betaler aconto for et højere forbrug, så man i de kvartaler, hvor forbruget er stort, betaler aconto for et mindre forbrug. For lidt eller for meget opkrævet bliver reguleret i det efterfølgende kvartal.
Man kan også vælge at modtage sin regning hver måned, så betaler man for sit faktiske forbrug, man har haft i måneden før. Det er der 7 procent, der gør.
Prisen er afhængig af, hvilket elprodukt man har valgt. Man kan vælge at købe el til en variabel pris fx SpotEl, der følger markedspriserne. Her får man en effekt direkte på el-regningen, hvis man f.eks. vasker på tidspunkter, hvor strømprisen er lav, men man risikerer også, at prisen kan blive høj på grund af svingende priser på elmarkedet.
Eller man kan vælge KvartalsEl og få en pris, der er fastsat ud fra Energi Fyns indkøb kvartalet i forvejen. Så er prisen på el fast i hele kvartalet. Det betyder, at man ikke får nogen effekt, hvis man flytter sit forbrug til de tidspunkter, hvor elprisen er lav, omvendt risikere man heller ikke, at prisen bliver højere.
I tredje kvartal var KvartalsEl billigere end gennemsnitsprisen på Energi Fyns variable produkter som SpotEl.
Ifølge Esben Okkels Larsen ville det være et meget enklere system, hvis Energi Fyn brugte deres fjernaflæsningssystem til at registrere det faktisk forbrug.
Men aflæsningen er ikke det reelle problem, mener Bent Agerholm. Det er prisstigningerne, eller hvis kunderne ændrer deres forbrug radikalt.
Man kan også vælge at blive afregnet månedsvis. Så får man regningen den 15. måneden efter forbruget. Men det er der kun syv procent af kunderne, der har valgt. Men det betyder så også, at man ikke kan blive udlignet af acontobetalingerne i de tidligere kvartaler.
Siden sidste uge har det været muligt at få andel i regeringens indefrysningsordning, der betyder, at man kan få indefrosset sin elregning efter priserne fra 1. oktober 2021 i år og får henstand i ét år, hvorefter man skal tilbagebetale gælden over fire år.
Hvis man vil have ro i sin økonomi, kan det ifølge en ekspert være en fordel at vælge en aftale om fast pris på el i stedet for en variabel prisaftale.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.