Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense og Svendborg kommuner har fået dispensation fra ghettoplanen, og kan vente i op til fem år med at opfylde kravene for børnehaver i ghettoområder.
12 kommuner har søgt dispensation fra nye regler for børnehaver i ghettoområder. Af dem har fire fået dispensation - heriblandt Odense og Svendborg kommuner, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Med dispensationen slipper kommunerne for skrappe regler for, hvordan børn fra ghettoområder skal blandes med børn fra resten af kommunen i børnehaver og vuggestuer.
Med dispensationen kan Odense og Svendborg vente i op til fem år med at opfylde kravene, som ifølge den såkaldte ghettoplan lyder, at højst en tredjedel af de børn, der fremover optages i en ghettobørnehave, må komme fra lokalområdet.
Minister: Langt flere end 10-12 kriminelle afgør, om Solbakken ender som hård ghetto
Ifølge boligminister Kaare Dybvad er det ikke kun 10-12 kriminelle, der i sidste ende kommer til at afgøre, om Solbakken ender som hård ghetto.
Odense Kommune har brug for, at 10-15 kriminelle flytter ud af Solbakken, så området ikke kommer på den hårde ghettoliste og dermed skal rive bygninger ned i området.
I løbet af de seneste uger har kommunen forsøgt at få kriminelle til at flytte væk fra området ved at tilbyde flyttehjælp på 15.000 kroner og andre økonomiske goder. Kun én kriminel har meldt sig.
Ifølge boligminister Kaare Dybvad (S) er det dog ikke kun 10-15 kriminelle beboere, der skal afgøre, om et helt boligområdet skal få status som hård ghetto.
- Samlet set handler det ikke om 10-12 mennesker. Det handler om det samlede billede. Det er rigtigt, at der nogle steder er 10-12 ned til grænseværdien, men det handler om langt flere mennesker, der eksempelvis er uden for arbejdsmarkedet, siger Kaare Dybvad til TV 2/Fyn.
Børn skal vokse op med samme muligheder
Ministeren sammenligner Solbakken og de omkringliggende boligområder med Vollsmose, hvor der er mange mennesker uden for arbejdsmarkedet og mennesker med sociale udfordringer.
Synes du, ghettoplanen fungerer, som den skal?
- Når man ser på den plan, som Odense Kommune har lavet, eksempelvis for Vollsmose, synes jeg, det er helt tydeligt, at parallelsamfundslovgivningen har den positive betydning, at man sikrer blandede boligområder, så børn, der vokser op i Vollsmose, har de samme muligheder som børn, der vokser op i resten af Odense, siger Kaare Dybvad.
Fredag besøgte ministeren - sammen med blandt andre borgmester Peter Rahbæk-Juel (S) - boligområdet Solbakken, der har været på ghettolisten siden 2016.
Ghettoen, der også dækker Påskeløkken, Riisingparken og Smedeløkken, risikerer at blive karakteriseret som hård ghetto fra 1. december 2020.
- Solbakken skal ikke lave en udviklingsplan, som det er nu. Det finder vi først ud af 1. december næste år, siger Kaare Dybvad.
Lignende tiltag fra Aarhus viser, at støtte til flytning hjælper med at få nedbragt risikoen for at ende på regeringens ghettoliste.
- I regeringen ønsker vi et velfærdssamfund, hvor vi tager bedre hånd om de mest udsatte børn og øger deres chance for et godt liv. Reglerne om bedre fordeling skal medvirke til, at børn fra udsatte boligområder i højere grad kommer ud i gode dansksproglige miljøer, så vi får brudt den sociale arv, der desværre alt for ofte slår hårdest igennem netop i de udsatte områder, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i pressemeddelelsen.
Hun tilføjer at S-regeringen hele tiden har sagt, at hvis der er daginstitutioner i kommuner, hvor man for eksempel er i gang med store ombygninger for at bryde op i socialt belastede områder, som har særlige udfordringer ved at leve op til reglerne, så skal det være muligt at få midlertidig dispensation.
Det gælder blandt andet Odense Kommune, som slås med at få blandt andet etageejendommene Solbakken ud af fare for at blive stemplet som hård ghetto.
Udover Odense og Svendborg har også Esbjerg og Roskilde fået dispensation.
Flyttehjælp på 15.000 kroner: Kriminelle bedt om at flytte - kun én har meldt sig
Selv om beboere med en dom i 2019 kan få 15.000 kroner og andre goder for at flytte fra Solbakken og andre boligområder, har kun én kriminel taget imod det kontroversielle tilbud.
Tidligere på måneden fik kriminelle beboere i boligområderne Påskeløkken, Riisingparken, Smedeløkken og Solbakken i det østlige Odense et tilbud om flyttehjælp på 15.000 kroner, hvis de flytter væk fra områderne.
Indtil videre er der kun én af de relevante beboere med domme fra 2019, der har taget imod tilbuddet. Det oplyser Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune til TV 2/Fyn.
Det ærgrer René Boye, der er formand for Odense Boligselskab, som er ét af tre boligselskaber i området, at der ikke er flere, som har taget imod tilbuddet.
- Det tager tid, når vi arbejder med sådan en indsats. Det skal modnes. Nu begynder kommunikation og opslag at virke, så jeg er fortrøstningsfuld ved, at der kommer flere, siger René Boye til TV 2/Fyn.
Kommunen har taget det drastiske tiltag og tilbyder at give en gratis flytning samt 15.000 kroner for at få færre kriminelle i området, fordi beboersammensætningen i løbet af den næste måneds tid skal ændres, så der bor færre kriminelle i de almene boliger i området.
Rådmand: 60 procent risikerer at blive revet ned
Brian Dybro (SF), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, fortæller, at hvis ikke der findes en løsning på problemet inden nytår, risikerer kommunen at rive 60 procent af byggeriet ned, og Solbakken, der har været på ghettolisten siden 2017, kan få status som hård ghetto.
Boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab vil betale for flytningen og dertil give 14 dages husleje i en ny almen bolig til de kriminelle, der skal flytte.
Desuden vil de friholde de dømte beboere fra at skulle betale indskud i en ny bolig i et andet område.
Lignende tiltag fra Aarhus viser, at støtte til flytning hjælper med at få nedbragt risikoen for at ende på regeringens ghettoliste.
Hvad hvis der ikke kommer flere?
- Så er det rigtig skidt. Så havner vi på den hårde ghettoliste, og det kender vi allesammen konsekvensen af, og det bryder jeg mig ikke om, siger René Boye.
- Det er skidt at rive gode, fornuftige boliger ned. Boligerne fejler absolut ingenting. De er i bedre stand, end dengang de blev opført. Det er drønærgerligt at rive gode, billige boliger ned, fortæller han.
Fredag kommer boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og borgmester Peter Rahbæk-Juel (S) på besøg. René Boye vil forsøge at påvirke ministeren og sige, at boligområdet er et godt og trygt sted at bo.
Fakta: Der kan søges om dispensation fra følgende regler
- ”Anvisningsreglen” (dagtilbudslovens § 23, stk. 4): Hvis kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien ønsker at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en daginstitution, der er beliggende i et udsat boligområde, skal barnet ligeledes tilbydes en plads i et andet dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.
- Loft for årligt nyoptag (dagtilbudslovens § 26 a, stk. 1-10): Der i hver daginstitution højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i daginstitution. For selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner gælder, at kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt opsige driftsaftalen/tilbagekalde godkendelsen, hvis regler ikke overholdes.
kopieret!
Affaldsvirksomheden Fortum Recycling & Waste i Nyborg investerer nu 20 millioner kroner i et nyt teknisk anlæg, der skal begrænse udledningen af CO2.
- Vi har købt et anlæg i Norge til indfangning af CO2 fra vores produktionsanlæg. Det er et stort skridt på vejen mod vores mål om at blive CO2-neutrale i 2030, fortæller direktør Jens Peter Rasmussen.
Mandag bliver det nye anlæg indviet og vist frem, blandt andet for Nyborg Kommune og klimaminister Lars Aagaard.
Der er dog i første omgang kun tale om et forsøgsanlæg. Anlægget skal bruges til at teste teknologien de kommende fire-seks måneder.
- Teknologien er veldokumenteret, men da vi brænder farligt affald ved højere temperaturer end normale affaldsanlæg, så er vores røggasser anderledes. Derfor er vi nødt til at prøve tingene af først, forklarer Jens Peter Rasmussen.
Kæp og gulerod
Hvis forsøget i Nyborg lykkes, vil det åbne mulighed for at søge penge fra Energistyrelsen til at gå videre med et anlæg i fuld skala.
Fortum Recycling & Waste udleder årligt cirka 160.000 tons CO2, og virksomheden er ifølge dansk klimalov pålagt en afgift på 75 kroner pr. tons udledt CO2. Ifølge Nyborg-virksomheden vil det kræve en investering i milliardklassen at indfange hele den store mængde CO2, der udledes.
- I det her projekt er der både en kæp og en gulerod. Kæppen er selvfølgelig afgiften, og guleroden er puljemidlerne fra Energistyrelsen, siger Jens Peter Rasmussen.
På Danmarks Tekniske Universitet anerkender Philip Fosbøl, ekspert i CO2-fangst, at det er et godt skridt fremad for Fortum. Men overordnet set er der tale om et babyskridt, vurderer han.
- Det kommer ikke til at redde klimaet lige nu. Måske om seks eller syv år, siger Philip Fosbøl.
Politiet er til stede på Langebyende i Søndersø, hvor de har afspærret et større område.
- Vi er til stede grundet et mistænkeligt forhold. Der er ingen fare på færde for offentligheden, men vi vil være til stede et stykke tid endnu, oplyser Mads Boel fra Fyns Politi.
TV 2 Fyns reporter er på stedet, og han fortæller, at der er tre politibiler, en ambulance og en hundepatrulje.
Fyns Politi oplyser nu nyt i sagen.
- Vi er ude til et dødsfald, hvor en 31-årig er fundet død. De pårørende er underrettet. Efterforskning skal nu klarlægge omstændighederne, siger Mads Boel.
kopieret!
Ulykken i Odense er den tredje fynske arbejdsulykke på to måneder, der har haft dødelig udgang. I alt er fem personer omkommet.
Den 26. november omkom tre medarbejdere ved Flemløse Biogas, da et nystøbt betontag faldt sammen.
22. december mistede en 20-årig medarbejder livet, da taget styrtede ned på en landbrugsejendom ved Svendborg.
Og fredag eftermiddag døde en tømrer, da svalegangen styrtede sammen i Munkebjerg Park. De tre ulykker chokerer fagforeningen 3F, som mener at der er brug for mere kontrol.
Folketingsmedlem Karsten Hønge (F) har selv en fortid som håndværker, og han er enig med 3F.
- En af indsatserne er, at vi skal have et langt stærkere arbejdstilsyn, siger Karsten Hønge.
I morgen får vi højst sandsynligt ikke solen at se.
Morgenen vil starte med blæst og regn – muligt med slud. Der kan også være risiko for rim på bilruden, oplyser TV 2 Vejret.
Temperaturerne stiger i løbet af dagen, og der er mulighed for 7 til 8 grader op ad dagen. Vinden vil dreje fra en sydøstlige retning. I aftentimerne bliver det klart og med tørvejr.
En række antikke italienere fandt søndag eftermiddag vej til Odense. 29 Vespaer stod i dag klar til at finde nye danske ejere.
Og de bragte stor begejstring hos de fremmødte entusiaster.
- I fem år er det blevet voldsomt, hvad folk køber af de her tohjulede knallerter, siger indehaver Jesper Bjørnestad.
Til trods for at beboerne regnede med, at de kun skulle forlade deres hjem i Munkebjerg Park i Odense M en eftermiddag, efter en svalegang kollapsede fredag, forholdt det sig ikke sådan.
Søndag omkring klokken 13 kunne flere af beboerne igen rykke ind i deres egne hjem.
- De fortæller os, at intet er ændret siden før Svalegangen braste sammen, men der er jo sindssygt meget, der har ændret sig oppe i hovedet, siger Kasper Martensen, der sammen med sin kæreste bor i Munkebjerg Park.
Siden fredag har de været indlogeret hos kærestens søster, og søndag eftermiddag kunne de rykke tilbage i eget hjem. Men det er ikke uden bekymringer.
- Vi skal bare prøve at leve vores liv, som vi gjorde inden da, men det er svært, når vi kigger ud af vinduet og kan se, at byggeriet stadig pågår. Det er sindssygt svært, siger han.
I fredags sad Kasper Martensen på sit arbejde, da beskeden om den kollapsede svalegang tikkede ind.
- Da vi kom hjem, var vi meget rundt på gulvet, for det var meget slemmere, end hvad vi havde regnet med, siger han.
Derfor er det følelsen af utryghed, der fylder.
- Man stiller sig selv spørgsmål til, om det rent faktisk kan holde på de andre byggerier, for det må jo være de samme projekteringer, siger han.
De fleste kommer hjem i dag
I følge bygherren Frederik Barfoed forløber alt efter planen. Det skriver han til TV 2 Fyn:
- Bygningerne er igen tilgængelige for beboerne i hele ejendommen - på nær 3. salen i bygning 13.
Han oplyser, at der i starten af næste uge skal bygges nye sikkerhedshegn, da de fleste blev beskadiget under ulykken.
- De fleste beboere flytter tilbage i dag, skriver han.
DM i issvømning, sauna og vildmarksbade.
Det er blot nogle af de ting, de har succes med i weekenden til Faaborg Vinterdage. Det fortæller Johanne Holten, der er koordinator for arrangementet.
- Jeg tror, det betyder, at flere besøger Faaborg udenfor højsæsonen, og får øje på det vi har at byde på – ikke kun om sommeren. Forhåbentligt har de lyst til at komme igen på mange forskellige tidspunkter af året, siger hun.
Over 450 billetter er solgt til forskellige aktiviteter til vinterdagene, hvor der både er ude- og inde aktiviteter. Johanne Holten fortæller, at arrangementet er vokset med 50 procent siden sidste år, og derfor forestiller hun sig også, at konceptet er tilbage igen næste år.
Fyns Politi og øvrige myndigheder har afsluttet indsatsen i Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede fredag eftermiddag. Det skriver Fyns Politi på deres hjemmeside.
Dermed er politiafspærringer i området ophævet, og man igen sikkert bevæge sig rundt.
Dog vil Fyns Politi fortsat efterforske sagen yderligere for at vurdere, om der kan placeres et strafferetlig ansvar for ulykken, hvor en mand omkom og to blev såret. Det skriver de i samme pressemeddelelse.
Politiet oplyser ikke yderligere om de involverede personer.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie
Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket.
Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl.
Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser.
Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart.
For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Siden fredag eftermiddag har Fyns Politi været til stede i Munkebjerg Park, hvor en svalegang kollapsede.
Lørdag startede nedtagningen af svalegangen, og søndag er Fyns Politi fortsat til stede i området. Vagtchef fra Fyns Politi fortæller til TV 2 Fyn, at de har afsluttet nogle af opgaverne, men at der fortsat er meget arbejde tilbage.
- Det drejer sig om nedtagning af bygningsdele, som har nedstyrtningsfare, siger Sten Nyland fra Fyns Politi.
Samme arbejde, som de også var i gang med lørdag.
Derudover laver de vurderinger af, hvad der har foregået, og hvad der foregår, samt hvornår det er sikkert at vende tilbage. Det er der dog ingen fastlagt tidshorisont for endnu, oplyser Fyns Politi.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Travlheden skyldes, at en ny lov trådte i kraft 1. januar, og det gør det mere omstændigt at fjerne materialer med asbest.
En af de væsentligste nye regler betyder, at det kun er firmaer, der har en særlig autorisation, der må rive asbest ned. En anden regel handler om, at man som privat ikke selv må pille sit asbesttag ned.
Og det har blandt andet givet ekstra travlhed hos Odense Nedrivning.
- Jeg tror, at der ringer tre hver dag om tage, siger Henrik Schmidt, der er ejer af firmaet.
Han understreger dog, at han ikke synes, at der er grund til panik grundet tage.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.
Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.
Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.