Eftermiddagsbranderter endte med vold mod politiet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
To mænd på 41 og 42 år toppede et værtshusbesøg med en lille håndfuld sigtelser.
Et par gedigne eftermiddagsbranderter endte fredag med en lille nævefuld sigtelser for to mænd fra Nyborg.
Kort før klokken 16.00 blev en patrulje fra Fyns Politi sendt til Gordons Bar på Torvet 3 i Nyborg.
Tyr slap ud af indhegningen og blev ramt af bil
Fredag eftermiddag blev en tyr af racen skotsk højlandskvæg påkørt på Middelfartvej ved Stegsted.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 14.56.
- Vi får en anmeldelse om, at en bilist har påkørt en tyr på Middelfartvej. Uheldet er sket i vestgående retning i det inderste spor, forklarer vagthavende Henrik Krøjgaard.
Henrik Krøjgaard fortæller, at en 54-årig mandlig bilist ramte tyren med højre side af bilen, hvorefter tyren blev slynget ind på cykelstien.
- Bilisten slipper uden skrammer, men tyren er i meget dårlig forfatning, da vores patrulje ankommer til stedet, siger han til TV 2/Fyn.
Døde inden dyrlægen nåede frem
Da betjentene fra Fyns Politi ankom til ulykkesstedet, besluttede de at tilkalde en dyrlæge til vurdere, om dyret skulle aflives, eller om det kunne reddes. Men inden dyrlægen nåede frem, afgik tyren ved døden.
Ulykkesstedet er omkranset af marker med græssende kreaturer, og det er politiets vurdering, at tyren er sluppet ud af indhegningen, hvorefter den er blevet påkørt.
- Landmanden, som ejer tyren, er blevet kontaktet. Han sørger for, at tyren bliver afhentet af Daka, forklarer vagthavende Henrik Krøjgaard.
Den 54-årige mandlige bilist kom ikke til skade ved uheldet, men der er sket betydelig materiel skade på bilen.
Her var to jævnaldrende mænd i begyndelsen af fyrrerne involveret i et slagsmål.
Blandingen af adrenalin, alkohol og ordensmagt udviklede sig til, at være lidt mere end bare et slagsmål.
Således måtte en af betjentene indkassere et spark over skinnebenet, mens såkaldt "fornærmelig tale" fik frit løb.
- Sparket var ikke alvorligt. Men det er er stadig en overtrædelse af loven, konstaterer vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.
De to mænd er nu sigtet for fornærmelig tiltale, vold mod tjenestemand og overtrædelse af ordensbekendgørelsen om offentlig uorden. Dertil en sigtelse for at nægte, at opgive navn.
- Det ender primært med bødesager, vurderer Milan Holck Nielsen.
Flere og flere vil sove i telt i det fri: Her kan du se, hvor du kan gøre det på Fyn
Sommerferien skal for manges vedkommende holdes i Danmark i år. Og flere og flere overvejer tilsyneladende, om det skal ske i et telt i en af landets skove.
Antallet af danskere, der viser interesse for at slå telt op i det fri, er nemlig steget markant den seneste måned, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Den stigende interesse er kommet, efter at antallet af skove med såkaldt fri teltning for knap en måned siden blev udvidet med 77 skove.
Det betyder, at det nu er muligt at slå sit telt op for en nat i over 275 danske statsskove.
Her er der fri teltning på Fyn og omliggende øer
- Klakkebjerg, Assens
- Kistrup Skov, Faaborg
- Komtessens Plantage (delvis), Faaborg
- Lærkedal, Glamsbjerg
- Otterup Byskov, Otterup
- Ringe Skov (delvist), Ringe
- Rødme Svinehaver, Svendborg
- Sollerup Skov, Faaborg
- Vestermoseskoven, Ejby
- Bræmlevænge, Nordlangeland
- Lunden, Sydlangeland
- Mørkholm Skov, Nordlangeland
- Østre Stigtehave, Nordlangeland
- Lille Rise Skov, Ærø
Se den komplette over fri teltning i Danmark her
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Den seneste måned har over 30.000 undersøgt muligheden for overnatning i telt på Naturstyrelsens hjemmeside.
Til sammenligning var der i samme periode sidste år omkring 2.000 besøgende på hjemmesiden.
- Vi er mange, der har måtte tænke i alternative sommerferieplaner, og jeg er glad for, at danskerne har vist så stor interesse for fri teltning. Jo mere vi kender og bruger naturen, jo bedre er vi til at passe på den, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.
Fri teltning er inspireret af allemandsretten i Sverige og giver mulighed for at slå sit telt op i en række af statens skovområder uden at spørge om lov eller reservere på forhånd.
Til gengæld kan det være en god idé at lave en pakkeliste på forhånd. Du skal nemlig have alt med hjemmefra lige fra mad og vand til soveudstyr og forsvarligt grej til madlavning, så du ikke starter en skovbrand. Det er nemlig kun tilladt at anvende åben ild på de dertil indrettede bålpladser i statens skove.
Regler for fri teltning i skove
Teltning må kun ske på de træbevoksede områder i de udvalgte skove.
- Det er kun tilladt at overnatte én nat samme sted.
- Man må højst slå to telte op samme sted.
- Teltene må maks. være tre-personers telte
- Teltene skal være uden for synsvidde fra drifts- og beboelsesbygninger, herunder f.eks. naboer og campingpladser, samt bilveje.
- Det er kun tilladt at anvende åben ild på de dertil indrettede bålpladser.
- Man må kun bruge feltkøkken, hvis man bruger et stormkøkken, hvor brænderen er indelukket fx Trangia. Af hensyn til brandfare må man ikke sætte stormkøkkenet på blade, nåle eller andet brændbart materiale – sæt gerne stormkøkkenet på en sten eller andet lignende ikke-brændbart materiale.
- Vær opmærksom på, at en skov kan være lukket for brug af åben ild, brug af bålpladser mv. grundet tørke, og så er brug af stormkøkken heller ikke tilladt. Evt. lukning af skove med Fri teltning vil være angivet på Naturstyrelsens hjemmeside samt evt. med opsatte skilte ved skovenes indgange
- Det er ikke tilladt at bruge motoriseret transport på skovens veje.
- Teltning er ikke tilladt på de strandbredder, klitter, enge, moser, heder, marker mv. eller andre lysninger, som indgår i de udpegede skove.
- Efter endt brug skal man rydde op efter sig og tage sit affald med.
- Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke er lovligt at udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer, højttaler, musikinstrumenter o.a. på en støjende måde.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.