Flere og flere vil sove i telt i det fri: Her kan du se, hvor du kan gøre det på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Interessen for at sove i telt i det fri er steget voldsomt. Her kan se, hvor der er fri teltning på Fyn og øer og under hvilke regler det skal foregår.
Sommerferien skal for manges vedkommende holdes i Danmark i år. Og flere og flere overvejer tilsyneladende, om det skal ske i et telt i en af landets skove.
Antallet af danskere, der viser interesse for at slå telt op i det fri, er nemlig steget markant den seneste måned, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
"The Big Five" på Fyn:
- Man behøver ikke tage til Afrika
Danskerne skal ud i naturen og få øjnene op for den danske natur. Den smule vi har, skal vi passe på, siger naturvejleder Emil Sanderhoff.
- Man behøver ikke tage til Afrika for at se store flotte dyreflokke.
Sådan siger Emil Sanderhoff. Han er naturvejleder ved Naturama i Svendborg og ved derfor, hvad han taler om.
Men hvorfor også drømme om eksotiske destinationer, når nu det frarådes at tage til lande, hvor safari er en naturlig del af rejseplanen. Man kan i disse coronatider vælge at henlægge ekspeditionen til Danmark - og selvfølgelig Fyn.
Naturstyrelsen har netop lanceret et website og udpeget de danske "The Big Five"-naturoplevelser.
Sitet guider dig til steder i de statslige naturområder, hvor du kan være heldig, at se de fem store oplevelser, som er vilde heste, havørnen, europæisk bison, spættet sæl og noget så klassisk som kronhjort.
På Fyn kan du faktisk se de fire - og med lidt god vilje også nummer fem.
Bestanden hos Ditlevsdal Bison Farm i Morud kan godt gøre det ud for det femte hak i skæftet. Ellers skal man til Bornholm, som er det eneste sted i Danmark, hvor den europæiske bison er.
To af de fire må man være tålmodig for at opleve. De to sikre er de vilde heste, som kan ses på det sydlige Langeland og så bisonen.
De fem store på Fyn
Ifølge Naturstyrelsens guide til de fem store naturoplevelser kan man se to af "The Big Five" i de statslige naturområder på Fyn.
Havørnen kan ses i Tåsinge Vejle, som ligger på den vestlige side af Tåsinge, og Sollerup Skov, som strækker sig fra Arreskov Sø i nordøst til Svanninge Bakker i sydvest.
De vilde heste kan ses Langelands sydspids.
Besøg Naturstyrelsen guide til "The Big Five" her
Den sky kronhjort skal man være heldig at rende ind i, mens man skal være i besiddelse af en kikkert, hvis man skal komme bare i nærheden af en ørn.
Spættet sæl er den sidste af de fem. Og den kan man med tid og held støde på i Lillebælt, fortæller naturvejleder Emil Sanderhoff.
Men hvad er det "The Big Five" i Danmark er for en øjenåbner for danskerne?
- Det kan få folk ud i naturen, og få øjnene op for den danske natur. Vi har ikke ret meget natur tilbage i Danmark, og den smule vi har, skal vi passe på, siger Emil Sanderhoff.
- Men ved at hr. og fru Danmark kommer ud og oplever den danske natur, så kan de også se, hvor mange arter vi har endnu, og hvor mange arter vi stadig skal passe på.
Emil Sanderhoff tilføjer, at det er derfor, det er vigtigt at få danskerne ud i naturen - og helst i den danske.
- Så de kan få kærligheden tilbage for danske arter, siger han og tilføjer:
- Naturen styrtbløder over hele kloden, og vi altså et ansvar for at vores børn og de næste generationer kan komme ud og opleve det som vi oplever i dag. Fuldstændigt fantastisk, siger Emil Sanderhoff.
Den stigende interesse er kommet, efter at antallet af skove med såkaldt fri teltning for knap en måned siden blev udvidet med 77 skove.
Det betyder, at det nu er muligt at slå sit telt op for en nat i over 275 danske statsskove.
Her er der fri teltning på Fyn og omliggende øer
- Klakkebjerg, Assens
- Kistrup Skov, Faaborg
- Komtessens Plantage (delvis), Faaborg
- Lærkedal, Glamsbjerg
- Otterup Byskov, Otterup
- Ringe Skov (delvist), Ringe
- Rødme Svinehaver, Svendborg
- Sollerup Skov, Faaborg
- Vestermoseskoven, Ejby
- Bræmlevænge, Nordlangeland
- Lunden, Sydlangeland
- Mørkholm Skov, Nordlangeland
- Østre Stigtehave, Nordlangeland
- Lille Rise Skov, Ærø
Se den komplette over fri teltning i Danmark her
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Den seneste måned har over 30.000 undersøgt muligheden for overnatning i telt på Naturstyrelsens hjemmeside.
Til sammenligning var der i samme periode sidste år omkring 2.000 besøgende på hjemmesiden.
- Vi er mange, der har måtte tænke i alternative sommerferieplaner, og jeg er glad for, at danskerne har vist så stor interesse for fri teltning. Jo mere vi kender og bruger naturen, jo bedre er vi til at passe på den, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.
Fri teltning er inspireret af allemandsretten i Sverige og giver mulighed for at slå sit telt op i en række af statens skovområder uden at spørge om lov eller reservere på forhånd.
Til gengæld kan det være en god idé at lave en pakkeliste på forhånd. Du skal nemlig have alt med hjemmefra lige fra mad og vand til soveudstyr og forsvarligt grej til madlavning, så du ikke starter en skovbrand. Det er nemlig kun tilladt at anvende åben ild på de dertil indrettede bålpladser i statens skove.
Sheltere søsat i Bogense: Mangler stadig officiel godkendelse
Tirsdag blev to sheltere søsat i Bogense havn. De er endnu ikke godkendt af kystdirektoratet, men efterspørgslen efter en overnatning på havet er allerede stor.
I Bogense Havn kan de nu byde på en anderledes friluftsoplevelse.
“Der er rigtig mange, der spørger til dem”
Tirsdag blev to sheltere trukket ud og fastsat ved anker ved havnens nordvest-mole. Manden bag sø-shelterne er Thomas Fløjborg-Lading. Han er desuden maritim leder i Nordfyns Kommune og har arbejdet med idéen i fem år.
De to nye sø-sheltere, der i dag blev søsat i Bogense Havn, kan hver huse to voksne og et barn.
- Hvis det bliver en succes, må vi lave nogle flere og lave dem større, hvor der kan være flere i. Men indtil videre prøver vi med dem her, siger Thomas Fløjborg-Lading til TV 2/Fyn.
Regner med godkendelse
Men sø-shelterne er faktisk endnu ikke blevet godkendt. De er stadig ved at blive sagsbehandlet af Kystdirektoratet.
- Det hænger sammen med at Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og Kystdirektoratet har en samarbejdsaftale, hvor vi har aftalt at det, vi bruger inden for havnen, skal vi ikke ansøge om. Det skal blot anmeldes. Men Kystdirektoratet mener, at når det er til overnatning, er det en anden sag, forklarer Thomas Fløjborg-Lading.
Dog regner den maritime leder med, at de bliver godkendt. Allerede nu har modtagelsen af de nye søsheltere været yderst positiv.
- Der er rigtig mange, der spørger til dem, siger Thomas Fløjborg-Lading.
Altid i læ
Bogenses nye sø-sheltere er designet således, at de er lavere bagtil. Platformen kan rotere om ankeret, derved kan forsiden altid være i læ.
- Medmindre der er så lavvandet, at de står på grund, så kan de ikke dreje. Ellers er der læ, siger Thomas Fløjborg-Lading og fortæller, at der på bagsiden er en ekstra udgang, hvis forsiden skulle blive blokeret.
I opstartsperioden kan sø-shelterne ikke reserveres.
- Der må man komme og se, om de er ledige. Men med tiden vil jeg tro, at vi er nødt til at sætte dem ind i book en shelter for eksempel. Som kommunen bruger til de andre shelters. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget ”run” der vil være på dem, siger Nordfyns Kommunes maritime leder
Målgruppen til de nye søsheltere er primært kajakroere og andre mennesker med maritimt sindelag og hang til friluftsliv. Men Thomas Fløjborg-Lading tror, der er flere, der vil bruge dem.
- Når vi tænker over det, så kan det lige så vel være gæstesejlere med deres sejlbåd, hvor børnene måske gerne vil sove i sådan et shelter, siger han.
Regler for fri teltning i skove
Teltning må kun ske på de træbevoksede områder i de udvalgte skove.
- Det er kun tilladt at overnatte én nat samme sted.
- Man må højst slå to telte op samme sted.
- Teltene må maks. være tre-personers telte
- Teltene skal være uden for synsvidde fra drifts- og beboelsesbygninger, herunder f.eks. naboer og campingpladser, samt bilveje.
- Det er kun tilladt at anvende åben ild på de dertil indrettede bålpladser.
- Man må kun bruge feltkøkken, hvis man bruger et stormkøkken, hvor brænderen er indelukket fx Trangia. Af hensyn til brandfare må man ikke sætte stormkøkkenet på blade, nåle eller andet brændbart materiale – sæt gerne stormkøkkenet på en sten eller andet lignende ikke-brændbart materiale.
- Vær opmærksom på, at en skov kan være lukket for brug af åben ild, brug af bålpladser mv. grundet tørke, og så er brug af stormkøkken heller ikke tilladt. Evt. lukning af skove med Fri teltning vil være angivet på Naturstyrelsens hjemmeside samt evt. med opsatte skilte ved skovenes indgange
- Det er ikke tilladt at bruge motoriseret transport på skovens veje.
- Teltning er ikke tilladt på de strandbredder, klitter, enge, moser, heder, marker mv. eller andre lysninger, som indgår i de udpegede skove.
- Efter endt brug skal man rydde op efter sig og tage sit affald med.
- Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke er lovligt at udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer, højttaler, musikinstrumenter o.a. på en støjende måde.
Maj gør sin have vild:
- Hvor blev fuglene af?
Verdensnaturfonden har udpeget haver over hele landet. De skal forvandles til oaser for fugle, edderkopper og padder.
Nu skal fynske haveejere komme naturen til undsætning - og faktisk skal det foregå hjemme i deres egne haver.
For hvad sker der, hvis man lader haven gro og inviterer kryb og andre dyr ind i haven? Det forsøger Verdensnaturfonden i samarbejde med Haveselskabet at finde ud af gennem et nyt eksperiment.
En af dem, som har taget udfordringen op er Maj Hønborg i Odense. Hun har tilmeldt sine grønne fingre og sin næse for haven til projektet "Danmarks Vilde Haver".
- Jeg meldte mig til fordi, jeg er begyndt at stille spørgsmål med den måde at holde have på, om den her "golf"-græsplæne også gav mening for mig. Og hvorfor var det lige, at kløveren ikke måtte vokse i græsplænen.
- Så lagde jeg mærke til at bier og småfugle nød godt af det, når jeg lod mælkebøtterne stå, fortæller Maj Hønborg.
Maj Hønborgs have og 59 andre landet over er med i eksperimentet for at skabe en bedre biodiversitet.
Ti af haverne har adresse på Fyn, haverne i landets fem regioner har fået deres egne projekter.
Fakta om "Danmarks Vilde Haver"
På projektets hjemmeside skriver WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet, at man ud over de udvalgte 60 haver "også brug for din have".
Der opfordres til, at man tilmedler sig deres nyhedsbrev, hvor man løbende får tips og vejledninger til en vild have.
Samtidig kan du følge med i hvad der sker i de 60 udvalgte haver og måske blive inspireret til selv at finde havehandskerne frem.
- Et af projekterne jeg har fået, det er at bygge en stenbunke, som padder, edderkopper, insekter kan skjule sig i, siger Maj Hønborg, og tilføjer, at hun har fået tre opgaver i alt.
Maj Hønborg bor i et nybyggerkvarter, hvor hun for fem år siden selv skulle opbygge en have helt fra bunden, så hun er vant til både de tunge og lette haveredskaber.
- Vi anlagde ligesom alle andre; plantede en hæk, anlagde en plæne og sørgede for at gøde den godt, så den blev stor og grøn.
- Men jeg kunne ikke forstå, at der ikke var nogen fugle. Hvor blev de af? Men det er jo klart. Der skulle lige etableres et dyreliv først.
Og der er en årsag til netop de manglende fugle - de danske arter er nemlig blevet mere truede over de seneste ti år.
Men det kan det lange græs og flere gemmesteder for dyrene altså hjælpe på - og det uslåede græs er da også allerede et must hos familiens huskat.
De 60 udvalgte haver ér også blot en lille start på et større formål, hvor alle kan være med.
- Vi kan alle gøre en forskel. Om man har en balkon og tre krukker, så kan du vælge den ene krukke og så en eng-blanding i og så se om der kommer nogen insekter, nogle sommerfugle, siger Maj Høngborg.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her