Sarwa Sharfi bor i boligområdet Bøgeparken i Vollsmose.
Hun holder rigtigt meget af at bo i Bøgeparken. Men området er under stor forandring.
287 af Bøgeparkens i alt 476 boliger skal rives ned. Og 189 skal renoveres.
Sarwa Sharfis rækkehus skal renoveres. Det betyder, at hun for en periode bliver flyttet til en anden bolig.
Derudover betyder områdets nedrivninger og renoveringer, at mange af hendes naboer skal flytte ud af Vollsmose permanent.
Holder fokus på det positive
Sarwa Sharfi har valgt at fokusere på de positive ting ved situationen. Hun synes, at det bliver spændende at følge bydelens udvikling.
- Det er mange nye mennesker, jeg kommer til at bo ved siden af. Det bliver spændende at lære dem at kende, siger hun.
Til dagligt arbejder Sarwa Sharfi i Vollsmose Aktivitetsforening. Her arrangerer hun aktiviteter for boligområdets beboere. Igennem sit arbejde kender hun mange af beboerne i Bøgeparken.
Men selvom Sarwa Sharfi forsøger at se positivt på forandringerne i Bøgeparken, er hun bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke de børnefamilier, hun kender.
- Familierne i Bøgeparken er tætte. De hjælper hinanden med børnepasning. Det kan blive hårdt for dem at skulle flytte fra området, siger Sarwa Sharfi.
Derfor håber hun også, at områdets forandringer skaber bedre forhold for familierne, der bliver boende i Bøgeparken.
- Jeg håber, at Bøgeparken bliver et tryggere sted at bo for børnefamilier i fremtiden, siger hun.
- Udsatte borgere har hverken kræfter eller muligheder
Udviklingsplanen "Fremtidens Vollsmose", som Odense Kommune sammen med boligselskaberne FAB og Civica står bag, medfører, at 1.000 boliger skal rives ned i Vollsmose inden 2030.
Det betyder også, at 1.000 husstande skal flyttes til andre boliger i Odense Kommune. Indtil videre er 190 familier blevet flyttet ud af Vollsmose.
Et af formålene med udviklingsplanen er at fjerne Vollsmose fra regeringens liste over omdannelsesområder, tidligere kaldet ghettolisten, som Vollsmose endnu en gang stod på 1. december 2022.
Det er ikke altid, at beboerne i udsatte boligområder oplever omdannelserne så positivt som Sarwa Sharfi.
Det påpeger Claus Bech-Danielsen, der er professor hos Build - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
- Nogen ser genhusningen som en mulighed for at komme videre i deres boligkarriere og få sig en ny bolig og start et nyt sted. Det er typisk de ressourcestærke, der ser på nedrivningerne og genhusninger på denne måde, siger Claus Bech-Danielsen.
- Men så er der den anden gruppe, de udsatte borgere, som bliver taberne. De betaler en høj pris, når de sidder tilbage og ikke har kræfter og muligheder for selv at tage styringen i alt det her, fortsætter han.
Risiko for at flytte problemerne til andre steder i byen
Vollsmose er et udsat boligområde med sociale udfordringer. Udfordringer, som ikke løses med nedrivninger og genhusning, mener professoren.
- Når man flytter beboerne, risikerer man, at problemerne dukker op et andet sted i byen, simpelthen fordi man ikke løser de grundlæggende problemer, men i stedet eksporterer dem andre steder hen, siger Claus Bech-Danielsen.
Professoren pointerer derfor, at det er enormt vigtigt, at kommunen undersøger, om de områder, som beboerne fra udsatteboligomåder skal flyttes til, har ressourcer til at håndtere opgaven med at få integreret beboerne i området.
Mohamad Al Khalaf blev flyttet fra Bøgeparken til Seden, fordi hans gamle bolig skal rives ned. Han er meget glad for både den nye bolig og de nye naboer.
Se indslaget om situationen i Bøgeparken herunder.
