Forening skulle gøre Vollsmose attraktiv: - Det er ren apati og overlevelse herude

Nedrivninger og renoveringer skal gøre det attraktivt at bo i fremtidens Vollsmose. Men på den korte bane kan planen have den modsatte effekt, mener en forening.

Midt i Vollsmose ligger en forening.

Foreningens formål er at gøre det attraktivt at bo i bydelen.

Men det er noget af en opgave, når der lige nu foregår nedrivninger og renoveringer af områdets almene boliger.

Det mener i hvertfald Kim Nielsen, der er leder af den omtalte forening, Respect.

- Helt aktuelt oplever vores forening, at brugere med ressourcer frivilligt flytter væk fra området - sikkert af en myriade af grunde. Men jeg hæfter mig ved, at det ofte er variationer af et ønske om at tage kontrollen over tingene, siger han.

I alt 1000 husstande fra Vollsmose skal flytte ud af området, fordi deres bolig skal rives ned. Med andre ord: Næsten en trejdedel af Vollsmoses husstande skal flytte permanent fra området.

Plan splitter fællesskab

Nedrivningerne er en del af udviklingsplanen, Fremtidens Vollsmose, som netop skal gøre området mere attraktivt at bo i.

Hele udviklingsplanen virker for Kim Nielsen fjollet. Særligt, fordi udflytningerne, som planen medfører, gør hans forenings arbejde udfordrende. 

Foreningens ressourcestærke nøglepersoner flytter, lige så snart muligheden byder sig. De vil ikke bo i området længere.

Ergo ser det fra foreningens perspektiv ud til, at udviklingsplanen på den korte bane kan have den modsatte effekt af dens egentlige formål. Hvis man ser på dens effekt på det Vollsmose, som fandtes inden nedrivningerne og udflytningerne begyndte. 

For foreningen Respect ødelægger planen brugernes sammenhold, der gør det attraktivt at bo i Vollsmose.

Foreningen Respect vil gerne skabe et bredt fællesskab for Vollsmoses beboere.
Foreningen Respect vil gerne skabe et bredt fællesskab for Vollsmoses beboere.
Foto: Ayub Beriev

Det bliver svært at fortsætte

Foreningen Respect har hidtil dannet rammerne for et bredt fælleskab blandt beboere i Vollsmose. Det gjorde den med en café, et hav af events og andre faciliteter. Omkring 400 brugere brugte foreningen om måneden, og der kom kun flere til, fortæller Kim Nielsen.

Men med nedrivninger for flytninger er det svært, at fortsætte foreningen og det brede fællesskab.

Ved siden af de ressourcestærke, der frivilligt har valgt at flytte fra Vollsmose, skal flere af foreingens brugere flytte fra området, når deres bolig bliver revet ned. Den beslutning er blevet taget. Men det er bestemt ikke det eneste problem, brugerne står overfor, mener Kim Nielsen.

- Lige nu er stemningen herude meget ”Vi har ingen magt alligevel, og vi har ikke penge nok til resten af måneden”, siger Kim Nielsen.

- Pludselig bliver nedrivninger og genhusning abstrakte problemer, i en tid der handler om mangel på penge, høj inflation og reel fattigdom, som mange lever i herude. Mange skal bare have hverdagen til at fungere økonomisk. That's it. Det er ren apati og overlevelse for mange herude, uddyber foreningslederen.

Foreningen vil ikke give op

Det ser sort ud for foreningen Respect og dens nuværende fællesskab i Vollsmose. Men Kim Nielsen har ikke tænkt sig at give op på foreningen lige forløbeligt.

- Vores mål er at være en del af den fremtidige løsning. Vi vil fortsat arbejde på at gøre det attraktivt at være beboer i Vollsmose. Det vil vi gerne blive ved med at gøre, især når der kommer nye beboere til, siger han.

Foreningen i Vollsmose er drevet af fonde. Og det er et stort arbejde at få de nødvendige økonomiskemidler til foreningen, fortæller Kim Nielsen. Han håber på, at Respect i fremtiden kan blive støtte af kommunen.

- Der er ingen tvivl om, at vi har potentialet til at være en del af den civilkulturelle løsning herude i fremtidens Vollsmose. Men det er helt urimeligt at tro, at det kan ske uden reelle længerevarende driftsinvesteringer i social bæredygtighed fra offentligt hold, siger han. Og henviser til lignende foreninger i det almentnyttige boligområde Gellerup i Østjylland.

190 husstande er allerede blevet genhuset andre steder i Odense Kommune. En af dem er Mohamad Al Kalaf, han savner fællesskabet i Vollsmose, men er glad for sin nye bolig.

Oversigt

    Oversigt