Mads Jespersen var bare en glad dreng på to et halvt år med lyse lokker og runde kinder, da lægerne i 2006 opdagede fem kræftsvulster i hans hjerne og fire langs rygsøjlen.
Vurderingen lød dengang, at Mads uden behandling havde få dage tilbage at leve i, og selv med intentensiv kemobehandling blev hans fremtid spået ringe chancer.
Derfor var det også med våde øjne og bævene stemme, at hans far, Klaus Jespersen, fredag tog imod en buket blomster fra sin i dag 17-årige søn, der sammen med sin mor overraskede ham på arbejdet for at sige tak for den ekstraordinære hjælp under Mads' sygdomsforløb. Et forløb, hvor Klaus Jespersen minutiøst fulgte et medicinskema, der krævede fuldt fokus størstedelen af døgnets timer.
Mads er et mirakel. Han havde alle odds imod sig, og han var hundesyg.
Men ifølge Klaus Jespersen ydede han blot støtte til den virkelig seje - Mads.
- Du er den sejeste, husk det. Det er dig, der har klaret det så godt. Prøv at tænke på, hvor langt du er kommet, når det så så skidt ud dengang, sagde Klaus Jespersen til sin søn efter at have fattet sig oven på den store overraskelse.
Voldsom kvalme skyldtes kræft
Selve sygdomsforløbet kan Mads ikke huske, men han har fået fortalt, hvordan forældrene flere gange tog ham med på hospitalet, fordi han i to uger havde voldsom kvalme og kastede op.
- Jeg tror aldrig nogensinde, at et menneske har kastet op så meget, siger hans mor, Annette Jespersen.
Lægerne troede først, at der var tale om en maveinfektion, så da det viste sig at være ni kræftsvulster, kom det som et chok for Annette og Klaus Jespersen. De fik et døgn til at beslutte, om deres søn skulle have fred eller gennemgå et hårdt behandlingsforløb uden garantier.
Derefter fulgte et hårdt år med kemokur og strålebehandling, som Mads reagerede positivt på. Gradvist fik han det bedre, og allerede i 2008 kaldte lægerne hans historie for et mirakel i avisen og på tv, hvor man kunne se en femårig Mads lege med sin lillebror og suse rundt på sin trehjulede cykel i familiens have.
- Når du ser ham i dag gå i børnehave, hygge sig og lege, kan du heller ikke helt forstå, at du har været igennem alt det, sagde Annette Jespersen til TV 2 Fyn i 2008.
Et mirakel med mén
I dag er Mads Jespersen ikke alene rask og i live, men går også i skole og til spejder og arbejder i Rema 1000, hvor han to gange om ugen sætter varer på plads. I 2006 var der kun 30 procent chance for, at han overlevede, og derfor er lægerne ikke blege for at fremhæve hans historie som noget særligt.
- Mads er et mirakel. Han havde alle odds imod sig, og han var hundesyg, siger Peder Skov Wehner, der er overlæge på børnekræftafdelingen på OUH, hvor han første gang mødte Mads for efterhånden mange år siden.
På trods af at Mads er i live og kan flere ting, end lægerne havde turde håbe på, er en omfattende kemobehandling barske løjer for en lille dreng på kun to et halvt år. Derfor lever han i dag med mén, som vil følge ham resten af livet.
- Der vil være senfølger, når man har fået så meget kemoterapi. Det går ud over hjernen og vil give ham udfordringer livet igennem, forklarer Peder Skov Wehner.
Det kan godt være, at man får kræft, men det er ikke nødvendigvis en dødsdom.
Det betyder blandt andet, at Mads Jespersen har indlæringsvanskeligheder, er høreskadet og får hormonbehandling og stofskiftemedicin. Og de lyse lokker har han ikke til at dække over de store ar på hans isse.
- Hovedet driller i skolen med opgaverne, fortæller Mads, der godt ved, at han er anderledes end andre unge:
- Jeg kan ikke lige tage bussen og sådan noget, siger han.
Ny og bedre behandling
Langt forud for den følelsesladede blomsteroverrækkelse fredag eftermiddag ligger det hårde forløb, hvor Klaus Jespersens opgaver som far inkluderede medicinering af Mads.
Men nu er det efterhånden mange år siden, at hverdagen for familien Jespersen er vendt tilbage til en normal, hvor far og søn har skiftet hospitalsbesøg og kemokure ud med langt sjovere aktiviteter:
- Vi spiller Fifa og ser fodbold sammen, siger Mads, der holder med Liverpool og Brøndby.
Selvom Mads er et mirakel, er hans historie ikke enestående. Ifølge overlæge Peder Skov Wehner skyldes de gode behandlingsresultater blandt andet, at man er blevet bedre til at diagnosticere og mere præcist kan gå ind i cellerne og finde de fejl, der gør en svulst ondartet. På den måde kan bedre sikre medicinering i rette doser.
- Vi bliver endnu bedre til at finde fejl og behandle. Man arbejder sammen internationalt for at finde nye, gode behandlinger, og Region Syddanmark følger børnene med henblik på at undersøge senfølger, siger Peder Skov Wehner.
Mads er selv en del af en såkaldt protokol, som læger i både ind og udland kan bruge til forskning i nye behandlinger. Og det med at sikre bedre behandlinger fremover er også vigtigt for Klaus Jespersen, der længe har holdt foredrag om Mads' sygdomsforløb for at samle ind til børnekræftafdelingen på OUH.
- Også for at fortælle den gode historie. Det kan godt være, at man får kræft, men det er ikke nødvendigvis en dødsdom, siger Klaus Jespersen.
For ham var det også overvældende at blive overrasket med blomster og en påskønnelse af hans hjælp i en mere end almindelig svær tid:
- Det, at der er andre, der sætter pris på det, er jeg rigtig glad for.
