Kritikken er haglet ned over kommunen efter, at man - samme dag, som fristen for at få adgang til det såkaldte "25-øre-støtteordningen" - valgte at give to 80 meter høje vindmøller på det vestlige Tåsinge lov til at køre frit.
Den ansvarlige afdelingsleder, Rasmus Vium Fristed erkender da også, at datosammenfaldet kan se påfaldende ud.
På spørgsmålet om, hvad der ligger i, at standsningspåbuddet er blevet ophævet netop den 21. februar sidst på eftermiddagen, lyder svaret:
- Absolut intet. Det er fuldt og helt tilfældigt.
Det er ikke, fordi I har forsøgt at hjælpe nogen mølleejere til at overholde en deadline?
- Nej.
Det er fuldt og helt tilfældigt
Det kan du fuldstændig blankt afvise?
- Fuldstændig.
Både plangrundlag og VVM-grundlag for opstillingen af de to vindmøller blev den 20. december 2017 ophævet af henholdsvis Planklagenævnet og Miljø- og Fødeklagenævnet.
Siden har møllerne været ulovlige.
Ny rapport fra COWI: Der er alligevel ikke tvivl om møllernes påvirkning af havørne og flagermus
Svendborg Kommune har ifølge afgørelserne fra de to klagenævn blandt andet fejlet ved ikke at kræve en såkaldt VVM-undersøgelse af møllernes påvirkning af omgivelserne, inden man gav tilladelse til projektet.
Møllerne er opført indenfor kystbeskyttelseslinjen. Ligesom der findes ynglende havørne og flagermus i området, som ligger op ad Natura 2000-området sydfynske øhav.
Det fik da også COWI til - i en rapport fra maj 2015 - at konkludere, at:
... det ikke kan udelukkes, at etableringen af to vindmøller op til 80 meters højde kan medføre væsentlige negative indvirkninger på dele af Natura-2000 områdets udpegningsgrundlag.
Den konklusion er nu en anden.
COWI har i en ny rapport dateret den 21. februar 2018 igen vurderet konsekvenserne for blandt andet havørne og flagermus, som er at finde i området omkring de to opstillede møller, og konklusionen lyder nu:
De to nye vindmøller vil ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder af bilag IV-arter.
Afdelingsleder: Ikke længere risiko ved at lade møllerne køre
Med den seneste rapport fra COWI er netop tvivlen om møllernes konsekvens for beskyttede dyrearter ryddet af vejen, lyder det fra afdelingsleder, Rasmus Vium Fristed.
- Det helt springende punkt rent juridisk for, om møllerne må køre eller ej, var, om der skete skade på naturområderne efter EU-habitatreglerne. Der har vi nu lavet en konsekvensvurdering, der viser, at der ikke sker skade, og derfor er der ikke noget til hinder for, at de kan køre, mens vi lovliggør forholdet med en ny lokalplan og en ny VVM-tilladelse.
Jeg sidder jo med de to rapporter fra COWI - altså den fra maj 2015 og så den nye konsekvensvurdering, som du kalder den. I den her står der, at det ikke kan udelukkes, at møllerne vil medføre væsentlige negative påvirkninger af omgivelserne. Den konklusion er så den diametralt modsatte nu - hvordan kan det lade sig gøre?
- Nu kommer vi ind på detaljerne, der ikke er min spidskompetence. Men jeg skal svare så godt, jeg nu kan. Nu har man undersøgt forholdet i detaljer - også med ny viden fra et statsligt forskningsprojekt Østerild, så vidt jeg er orienteret, og derfor kan man nu konkludere det her.
Hvad er det, man har gjort?
- Det må jeg være dig svar skyldig på. Vi har indhentet et notat fra COWI, og på den baggrund har vi konkluderet, at det er sådan her, det forholder sig.
Jeg ved ikke, hvad COWI har gjort anderledes
Hvorfor har det overhovedet været nødvendigt, at bestille den her nye rapport hos COWI?
- Fordi det er en udvidet rapport i forhold til tidligere. Der er ikke tale om det samme datagrundlag. Der er tale om et udvidet datagrundlag.
Hvad består udvidelsen i?
Jeg bliver dig svar skyldig på detaljerne igen.
Så du ved ikke, hvad det er, COWI har gjort anderledes denne gang?
- Jeg ved ikke, hvad COWI har gjort anderledes, siger Rasmus Vium Fristed, der er afdelingsleder i Byg og BBR, Svendborg Kommune.
Afdelingsleder: Vi arbejder for alle borgere i Svendborg Kommune
Det er Svendborg Kommune, der har bestilt og betalt både den nye rapport fra COWI og det juridiske notat, som ifølge kommunen viser, at standsningspåbuddet kan ophæves.
Trods hård kritik fra naboer til møllerne om det modsatte, fastholder afdelingslederen, at Svendborg Kommune hele vejen i gennem har arbejdet sagligt og uden særlig hensyntagen til udvalgte parter i sagen.
- Det er vores opfattelse, at vi efterlever klagenævnenes afgørelser, siger afdelingsleder i Byg og BBR, Rasmus Vium Fristed.
Klagenævnene har sagt - møllerne er ulovlige - I siger, de må gerne køre?
Jeg skal svare, at jeg arbejder for borgerne i Svendborg Kommune som helhed
- Ja, i en ulovlig tilstand - i overensstemmelse med den juridiske vurdering fra vores firma Bech-Bruun, som vi har hyret ind til netop spørgsmålet om standsningsproblematikken. Men jeg anerkender, at de lige nu er ulovlige.
I har brugt en masse krudt og en masse penge på at bestille et nyt notat, som skal sikre, at mølleejerne ikke taber en masse penge?
- Ja, at projektet kan gennemføres.
Hvorfor gør I det?
- Dels er det en del af kommunens planlægning. Der er lagt mange ressourcer i det både fra kommunens side og fra vindmølleopstillerne. Derfor virker det umiddelbart nærliggende at sikre, at det stadigvæk kan eksistere, men selvfølgelig ikke i strid med lovgivningen.
Men jeg har lyst til at spørge dig igen: Hvem arbejder I for? Mølleopstillerne eller de borgere, som lige nu føler, at I lader en ulovlig tilstand pågå?
- Du kan ikke skille den ad, desværre. Jeg skal svare, at jeg arbejder for borgerne i Svendborg Kommune som helhed.
Spørgsmålet om statstøtte til møllerne er endnu uafklaret
Energistyrelsen har foreløbig ikke truffet beslutning om, hvorvidt de to ulovligt opstillede møller vil kunne opnå støtte fra den danske støtteordning, som EU har underkendt, og som derfor har fået en udløbsdato netop den 21. februar 2018.
Derfor er det fortsat uvist, om ophævelsen af standsningspåbuddet få timer før statens støtteordning altså lukkede, vil få nogen betydning.