Havmøllepark: Ikke første gang Energistyrelsen har problemer med manglende upartiskhed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er ikke kun i sagen om en planlagt havmøllepark i Lillebælt, at Energistyrelsens medarbejdere har handlet uacceptabelt. Også i sagen om to omstridte møller på Tåsinge har styrelsen irettesat en medarbejder for manglende upartiskhed.
Problemer med manglende saglighed blandt medarbejdere i Energistyrelsen er ikke noget nyt.
For præcis et år siden førte klager over en chefkonsulents manglende neutralitet i en anden sag til, at Energistyrelsen erkendte problemet og gav medarbejderen en påtale.
“Alle sanser skærpes da, når man oplever sådan nogle spor”
Bekymrende, mener borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V).
- Men man kan da sige, at alle sanser skærpes da, når man oplever sådan nogle spor.
Søren Steen Andersen understreger, at han ikke kan forholde sig til detaljerne i det nye eksempel fra Tåsinge.
Han afventer foreløbigt et svar fra Energistyrelsens direktør.
- Vi har en oplevelse her, der har skærpet vores nysgerrighed på det. Vi gør det, vi synes, er det ordentlige at gøre. Vi skriver et brev til styrelsens direktør: Kære direktør, vi har de her observationer. Er det en kultur? Er der en rigtig god forklaring på det? Det skal de jo have lejlighed til at svare på, siger Søren Steen Andersen (V).
To eksempler på manglende saglighed
Borgmesterens spørgsmål bunder i, at Assens Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af et høringssvar vedrørende havmølleprojektet i Lillebælt er blevet bekendt med en række interne e-mails, som viser et potentielt kammeratligt samarbejde mellem projektmagerne og en fuldmægtig i Energistyrelsen.
Havmøllepark: Energistyrelsen under mistanke for urent trav
Energistyrelsen har sendt mails, som giver indtryk af, at sagen om en havvindmøllepark i Lillebælt er afgjort. "Ikke acceptabelt", lyder svaret fra vicedirektør Janni Torp Kjærgaard i Energistyrelsen.
Assens Kommune har måske fået et nyt trumfkort i kampen mod Sønderborg Kommunes planer om at anlægge en stor havvindmøllepark i Lillebælt fire kilometer fra den vestfynske kyststrækning.
I sit høringssvar til miljøkonsekvensrapporten kan Assens Kommune henvise til nogle interne mails, som viser et potentielt kammeratligt samarbejde mellem projektmagerne og Energistyrelsen.
Hvis det er tilfældet, er det problematisk, fordi Energistyrelsen samtidig er den myndighed, som i sidste ende træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til etablering af havvindmølleparken.
- Vi er blevet bekendt med, at der i sagen er oplysninger, der umiddelbart kan rejse spørgsmål om, hvorvidt Energistyrelsen og medarbejdere hos styrelsen har en forudindtaget holdning i sagen, skriver Assens Kommune i et brev til Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw.
Brevet er desuden vedhæftet et notat om sagen fra kommunens advokat og samtidig stilet til energiminister Lars Chr. Lilleholt til orientering.
Tæt kontakt til Sønderborg
Ifølge Assens Kommune er der sendt flere mails fra medarbejderne i Energistyrelsen til Sønderborg Forsyning. Mails som rejser tvivl om, hvorvidt kommunen kan have tillid til, at styrelsens sagsbehandling fremtræder med den nødvendige upartiskhed, som det er påkrævet efter de almindelige forvaltningsretlige principper og regler om habilitet.
For eksempel har Energistyrelsen deltaget i et møde om vindmølleprojektet med Sønderborg Forsyning, som angiveligt handlede om at styrke kommunikationen til fordel for havmøllerne og yde rådgivning med henblik på at afværge modstand fra borgere og politikere.
I et andet tilfælde har en ansat i Energistyrelsen fremsendt en mail med link til et læserbrev med positiv omtale af vindmølleprojektet under overskriften: "Positivt læserbrev fra Jydske Vestkysten - sådan!!"
- Styrelsen har også i flere andre situationer rettet henvendelse til Sønderborg Forsyning med spørgsmål om sagens behandling i medierne. Det er sket angiveligt med formuleringer, der umiddelbart må opfattes på den måde, at man hos styrelsen har den holdning, at det er positivt, at der i medierne gives udtryk for støtte til et projekt, hvor styrelsen som forvaltningsmyndighed endnu ikke har truffet en endelig forvaltningsretlig afgørelse, skriver Assens Kommune.
Borgmester kræver forklaring
Assens' borgmester Søren Steen Andersen (V) afventer nu en redegørelse fra Energistyrelsen.
- Vi skal have en god forklaring. Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at der opstår tvivl om, hvorvidt styrelsen har behandlet denne sag i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper om habilitet, siger Søren Steen Andersen.
Kommunen har fået de interne mails via en aktindsigt, som dog kun vedrører de dokumenter, som knytter sig til sagsbehandlingen af forundersøgelsen fra sommeren 2017.
- Vi har nu bedt om yderligere aktindsigt, fordi eksemplerne har skærpet vores opmærksomhed. Det er vigtigt at få afklaret, om der er en kultur i Energistyrelsen, hvor medarbejdere måske allerede har indtaget en fastlåst holdning om, at vindmølleparken skal anlægges, siger borgmesteren.
Indicier på et problem
Ifølge kommunalekspert og forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole kan resultatet af den udvidede aktindsigt blive ret afgørende for sagens videre forløb.
- De eksempler, som Assens Kommune har fundet frem, indikerer problemer med nogle embedsmænd, som ikke lever fuldt og helt op til kravene om faglighed, saglighed og upartiskhed i sagsbehandlingen. For eksempel er det problematisk, hvis Energistyrelsen aktivt har deltaget i en "risikoworkshop", som handler om at afværge borgerprotester. I udgangspunktet er borgerprotester jo ikke en risiko, men en del af demokratiet og dermed en kvalitetssikring, som går ud på fintune projektet i den demokratiske proces, siger Roger Buch.
- Jeg kan på den baggrund godt forstå frustrationen i Assens Kommune, og at man nu har bedt om supplerende aktindsigt for at få sagen yderligere belyst. Her bliver det afgørende, at der ikke kommer belastende ting frem, som kan dokumentere, at der har været manglende faglighed og saglighed i sagsbehandlingen. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det i sin yderste konsekvens betyde, at hele processen skal starte forfra, siger Roger Buch.
Ikke acceptabelt
Vicedirektør Janni Torp Kjærgaad fra Energistyrelsen bekræfter i et skriftligt svar til TV 2/Fyn, at styrelsen modtog brevet fra Assens Kommune i fredags:
- Der skal ikke herske tvivl om, at Energistyrelsen er neutrale og saglige i alle vores afgørelser, men vi skal naturligvis også fremstå som neutrale udadtil. Det er derfor ikke acceptabelt, når vores kommunikation og konkrete mails skaber usikkerhed om vores neutralitet og saglighed. Det vil jeg naturligvis tage en snak med vores medarbejdere om.
- Vi tager meget gerne et møde med kommunen, hvor vi kan tage en dialog om de konkrete bekymringer og den henvendelse de har sendt, skriver vicedirektøren.
Hun understreger samtidig, at Energistyrelsen hverken er partiske eller har selvstændige ønsker om etablering af kystnære havmølleparker:
- Vi forvalter indenfor den gældende lovgivning og de politiske beslutninger. Energistyrelsen kan ikke hverken godkende eller afvise ansøgninger om havvindmøller på grundlag af ønsker eller hensyn, som ikke fremgår af lovgrundlaget.
Kommunalbestyrelsen i Assens har vindmøllesagen på dagsordenen onsdag aften. Se TV 2/Fyn kl. 19:30
Fakta om havmøller i Lillebælt
For at opnå den ønskede kapacitet for vindmølleparken på 160MW, er der to projekter i spil med henholdsvis de største og de mindste vindmøller, der kan komme på tale:
1. De største møller: 20 møller på 8MW, hvor hver mølle har en samlet højde på 192,5 meter med en vingelængde på 83,5 meter og 109 meter til nav.
Eller:
2. De mindste møller: 40 møller på 4MW, hvor hver mølle har en samlet højde på 165 meter med en vingelængde på 65 meter og 100 meter til nav.
- Budget for etablering af havmøllepark er cirka 1,6 milliarder kroner.
- Vindmølleparkens afstand til kysten på Vestfyn vil være 4 kilometer
- Vindmølleparken vil dække et areal på cirka 30 kvadratkilometer.
- Sønderborg Forsyning/kommune står bag projektet.
Læs mere her.
E-mails som rejser tvivl om, hvorvidt kommunen kan have tillid til, at styrelsens sagsbehandling er uvildig, som det er påkrævet efter de forvaltningsretlige principper og regler om habilitet.
Den fuldmægtige medarbejder i Center for Energiressourcer under Energistyrelsen har for eksempel fremsendt en e-mail med link til et læserbrev med positiv omtale af vindmølleprojektet under overskriften: "Positivt læserbrev fra Jydske Vestkysten - sådan!!"
Energistyrelsen har eksempelvis også deltaget i et møde om vindmølleprojektet med Sønderborg Forsyning, som angiveligt handlede om at styrke kommunikationen til fordel for havmøllerne og yde rådgivning med henblik på at afværge modstand fra borgere og politikere.
Eksemplerne har fået Assens Kommune til at skrive en klage, som man for nylig har sendt afsted til Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw:
Styrelsen har også i flere andre situationer rettet henvendelse til Sønderborg Forsyning med spørgsmål om sagens behandling i medierne. Det er sket angiveligt med formuleringer, der umiddelbart må opfattes på den måde, at man hos styrelsen har den holdning, at det er positivt, at der i medierne gives udtryk for støtte til et projekt, hvor styrelsen som forvaltningsmyndighed endnu ikke har truffet en endelig forvaltningsretlig afgørelse.
- Jeg ville være grædefærdig ...
Påtalen, som blev givet til en chefkonsulent i sagen om to møller på Tåsinge, har knapt et år på bagen.
Søndag den 14. januar 2018 udtalte chefkonsulenten i Energistyrelsens godkendelsessekretariat EGV sig om de to 80 meter høje vindmøller, som trods manglende VVM- og plangrundlag står opført på det vestlige Tåsinge.
Udtalelsen kom kort tid før, Svendborg Kommune skulle træffe afgørelse om, hvorvidt man ville trække den ubrugtagningstilladelse tilbage, som kommunen havde udstedt, selvom mølleprojektet forinden var blevet underkendt af både Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.
- Jeg ville være grædefærdig, hvis det var mine vindmøller, for de har ikke godt af at stå stille, lød en del af udtalelsen fra chefkonsulenten i Energistyrelsen til Fyns Amts Avis.
En udtalelse, som vakte vrede hos naboer til projektet, som opfattede den som et forsøg på at lægge pres på Svendborg Kommune til projektets fordel.
En af naboerne klagede umiddelbart efter at have læst artiklen i Fyns Amts Avis til Energistyrelsens øverste ledelse:
Jeg må som part i sagen mellem Svendborg Kommune og borgerne på Tåsinge vedrørende opstilling af vindmøllerne på Tåsinge undres over, hvordan en statslig embedsmand - som på alle måde skal være objektiv og saglig i sin vurdering - kan fremkomme med en så følelsesladet udtalelse.
“Det er uheldigt, at udtalelsen kan tolkes som en subjektiv stillingtagen og dermed skaber tvivl om styrelsens faglighed og upartiskhed.”
- Karakter af et personligt udsagn
Halvanden måned senere besvarede Energistyrelsens øverste ledelse klagen.
Her erkendte kontorchef i styrelsen, Jakob Henrik Juul, at chefkonsulentens udtalelser var uacceptable:
Jeg er helt enig i, at udtalelsen fra XX (chefkonsulenten, red.) om, at ”jeg ville være grædefærdig, hvis det var mine vindmøller...” ikke er forenelig med Energistyrelsens rolle som neutral instans på området. En sådan udtalelse i artiklen har karakter af et personligt udsagn. Det er uheldigt, at udtalelsen kan tolkes som en subjektiv stillingtagen, og dermed skaber tvivl om styrelsens faglighed og upartiskhed.
Kontorchefen skriver samtidig, at det er blevet indskærpet over for den pågældende medarbejder, at der i forbindelse med udtalelser i medierne på vegne af Energistyrelsen ikke skal fremkomme personlige holdninger eller synspunkter, som kan tillægges styrelsen.
Han fortsætter:
Jeg skal på den baggrund beklage udtalelsen i artiklen.
Et generelt problem?
Der er i begge de to sager, hvor der har været problemer med styrelsens upartiskhed, tale om, at centrale medarbejdere ikke har ageret med den fornødne neutralitet.
Den ene medarbejder som chefkonsulent i Energistyrelsens godkendelsessekretariat EGV og den anden som fuldmægtig i Center for energiressourcer under Energistyrelsen.
Alligevel afviser styrelsens øverste direktør, Kristoffer Böttzauw, at der er tale om et generelt problem.
- Vi er saglige og neutrale i de afgørelser, vi træffer. Det skal vi være. Jeg mener, vi ser på, hvad der er gældende lovgivning og på, hvad regering og folketing beslutter, og så administerer vi derefter.
“Det er vigtigt, at der er tillid til styrelsen”
Du siger, I er saglige og neutrale. Kan du forstå dem, der synes, at det ser ud, som om I har en interesse i et eller andet?
- Ja, det kan jeg godt. Derfor er det også meget beklageligt, når nogen medarbejdere kommunikerer på den måde. Derfor har vi fra Energistyrelsens ledelsen også en naturlig interesse i, at sådan noget ikke sker.
- Hvis det skulle ske, at nogen af vores medarbejdere kommunikerer uhensigtsmæssigt, så tager vi fat i dem og siger, at det ikke er acceptabelt at kommunikere på den måde.
- Det er vigtigt, at der er tillid til styrelsen, siger direktør Kristoffer Böttzauw.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.