Vindmøller på Tåsinge: Lokalt elselskab overtrådte loven
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det var forkert, at de to vindmøller, som kører uden det lovpligtige plan- og VVM-grundlag, blev tilsluttet elnettet. Det slår Energistyrelsen fast - ligesom styrelsen har frataget det lokale netselskab kompetencen til at træffe afgørelse i sagen.
Det seneste halve år har de to ikke-lovlige vindmøller på Tåsinge produceret strøm til det sydfynske elnet.
Men det skulle de ikke have haft lov til, lyder det fra Energistyrelsen.
Energistyrelsen har meddelt vindmølleejerne og det lokale netselskab Flow Elnet, at møllerne fejlagtigt er tilsluttet det kollektive elnet, som Flow Elnet har ansvar for at administrere.
Flow Elnet er det lokale netselskab, som har hovedsæde i Svendborg, og tidligere hed Sydfyns Elforsynings Net.
- Vores reaktion er, at vi har set i lovteksterne igen, og så må vi jo erkende, at vi har overset en pasus i VE-loven, der gør, at det er først producerede kilowatt-time, der er nettilslutningstidspunkt for de her to møller. Det har vi taget til efterretning, og så må vi rette processen til. Sådan er det, siger elinstallatør i Flow Elnet, Brian Bønnelykke.
“Vi må erkende, at vi har overset en pasus i VE-loven”
Energistyrelsen underkender Flow Elnet
Det skyldes, at møllerne - ifølge styrelsen - først er tilsluttet elnettet efter, at to klagenævn havde truffet afgørelse om at ophæve plan- og VVM-grundlag for opstillingen af møllerne.
Energistyrelsen skriver følgende i den ene af de afgørelser, der nu er truffet:
En vindmølle kan kun nettilsluttes det kollektive elforsyningsnet, såfremt reglerne i bl.a. Planloven er opfyldt.
I og med, at klagenævnene har hjemvist plangrundlaget til fornyet behandling den 20. december 2017, er konsekvensen, at vindmøllen ikke længere opfylder kravene for at blive nettilsluttet på dét tidspunkt, hvor den første gang leverede el til det kollektive forsyningsnet den 4. januar 2018.
“Som udgangspunkt må intet ulovligt anlæg producere el til det kollektive el-forsyningsnet”
Styrelsen uddyber afgørelsen sådan her i en e-mail til TV 2/Fyn:
- Som udgangspunkt må intet ulovligt anlæg producere el til det kollektive el-forsyningsnet, men det er netvirksomheden (Flow Elnet, red.), der skal påse og sikre, at et anlæg opfylder betingelserne for nettilslutning i Nettilslutningsbekendgørelsen.
Energistyrelsen har altså ophævet afgørelsen om tilslutning af møllerne, som det sydfynske selskab Flow Elnet, der tidligere hed Sydfyns Elforsynings Net, traf om at lade møllerne blive tilkoblet nettet.
Mølleejer: - Det kan ikke laves om ved et skrivebord
En afgørelse, som er helt uforståelig, lyder det fra den ene af de to mølleopstillere, Peter B. Rasmussen:
- Nettilslutningen er lavet den 18. december 2017. Jeg var selv tilstede, og det kan man ikke sidde og lave om ved et skrivebord inde i København eller andetsteds.
VE-lovens § 5:
Nettilslutningstidspunkt: Det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.
Afgørende timer og dage
Pusten taget ud af ulovligt vindmølle-eventyr: Ejere mister tilskud
Energistyrelsen afviser at give tilskud til ulovligt opstillede kæmpevindmøller på Tåsinge. Svendborg Kommunes sagsbehandling blev underkendt, og det betyder nu, at møllerne ikke får tilskud fra staten. Naboer er tilfredse, men vindemølle-ejer vil have afgørelse omgjort.
Opdateret klokken 18:27 med yderligere citat fra Peter Rasmussen, hvor han forklarer, hvorfor møllerne ifølge ham er fuldt ud lovlige.
Endnu et kapitel kan føjes til historien om to omstridte kæmpevindmøller på Tåsinge.
Onsdag har Energistyrelsen truffet afgørelse om, at den ene vindmølle ikke kan få offentligt tilskud, mens tilskuddet til den anden mølle foreløbig er suspenderet.
Styrelsen afviser at give tilskud, da møllerne er opstillet ulovligt.
Energistyrelsen skriver blandt andet:
Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at vindmøllen ”Søren Lolks Vej 2” ikke kan opnå pristillæg efter VE-lovens § 35a. Energistyrelsen har ligeledes vurderet, at vindmøllen ikke opfylder betingelserne for udbetaling af pristillæg, jf. VE-lovens § 54, stk. 1, nr. 2, idet vindmøllen efterfølgende er kendt VVM-pligtig.
Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at vindmøllen ”Knasterhovvej 23” kan opnå pristillæg efter VE-lovens § 35a. Energistyrelsen suspenderer dog udbetaling af pristillæg, jf. VE-lovens § 54, indtil der foreligger et lovligt plangrundlag for at sikre, at der ikke sker udbetaling af støtte til et ulovligt forhold.
Sag skudt tilbage
Med andre ord kan den ene mølle på sigt få tilskud, men styrelsen beholder altså pengene, "indtil der foreligger et lovligt plangrundlag for at sikre, at der ikke sker udbetaling af støtte til et ulovligt forhold", som Energistyrelsen formulerer det i en e-mail til TV 2/Fyn.
Derfor kan møllen ikke få tilskud
Den bagerste vindmølle kan ikke få tilskud, da møllen ikke er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet inden skæringsdatoen 20. februar 2018. EU-Kommissionens ti år gamle støtte af grøn energi udløb den 21. februar 2018, og for at få fingre i pengene, skulle møllerne være lovligt opkoblet det fælles forsyningsnet senest dagen før.
Den forreste vindmølle er opkoblet forsyningsnettet indenfor fristen, hvorfor Energistyrelsen vurderer, at den kan opnå tilskud.
Begge møller er dog foreløbig opstillet uden det nødvendige VVM- og plangrundlag, og derfor kan ingen af møllerne opnå udbetaling af 25-øre-pristillægget, da der ikke kan udbetales tilskud til et ulovligt projekt.
Dermed får Svendborg Kommunes valg om ikke at lave en undersøgelse af de to møllers virkning på miljøet - en såkaldt VVM-undersøgelse - nu vidtrækkende konsekvenser.
Beslutningen betød, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2017 ophævede VVM-grundlaget for møllerne og krævede, at Svendborg Kommune begyndte forfra i sagsbehandlingen.
Samtidig ophævede Planklagenævnet den vedtagne lokalplan, som også blev sendt tilbage til kommunen til ny behandling.
Dermed slog to forskellige klagenævn fast, at de to vindmøller, der allerede var rejst, da klagenævnene traf deres afgørelse, ikke længere var lovlige. Alligevel gav Svendborg Kommune mølleejerne tilladelse til at sætte dem i drift.
Glade naboer
Naboer til de omstridte vindmøller, Hans Christian Wulff og Allan Bliss, har følt, at projektet er blevet presset igennem i strid med gældende lovgivning.
Derfor er de tilfredse med Energistyrelsens afgørelse.
- Efter de to nævns afgørelser fra december kommer det ikke bag på mig, at vindmølleejerne ikke kan få tilskud. Men det undrer mig meget, at det ikke er begge møller, der mister tilskuddet. Jeg vil gerne vide, hvad forskellen på de to er, siger Hans Christian Wulff.
Allan Bliss er glad for, at Energistyrelsen har taget pusten ud af vindmøllerne på det vestlige Tåsinge.
- Her er en myndighed, der har taget klagenævnene alvorligt i modsætning til Svendborg Kommune, der ignorerer dem. Man kan kalde det en halv sejr, men det er en halv retfærdighed. Ingen af møllerne skulle have været sat i drift, mener Allan Bliss.
Vindmølleejere tror fortsat på tilskud
Energistyrelsens afgørelse kan få konsekvenser for økonomien i projektet - men så vidt tror Peter Rasmussen nu ikke, det kommer.
- Hvis tilskuddet ikke kommer, vil det have økonomiske konsekvenser. Men det kommer. Bare rolig. Det sidste ord er ikke sagt i den her sag. Den afgørelse bliver lavet om, siger Peter Rasmussen til TV 2/Fyn.
Blandt andet skal vindemølleejerens advokat undersøge mulighederne for at klage over Energistyrelsens afgørelse. Og Peter Rasmussen er overbevist om, at Energistyrelsens beslutning bliver ændret. For ifølge ham er møllerne ikke ulovlige.
- Møllerne har alle tilladelser i orden fra kommunen, og vi bygger på et fuldt lovligt grundlag. Der er ikke noget at komme efter.
Men VVM-redegørelser er der jo ikke?
- Ja. Den kommer efterfølgende.
Men den skal vel være der fra starten af?
- Nej, det skal den ikke. Det var den (VVM-redegørelsen, red.) ikke i det her tilfælde på grund af en fejl fra kommunens side. Men den kommer.
Vindmøllerne kan fremadrettet få lov til at være aktive, men kun én af dem kan opnå tilskud fra staten - og ingen af de to møllers ejere kan se frem til at se tilskudspengene gå ind på kontoen, før en eventuel lovliggørelse af møllerne er gennemført.
Forud for afgørelsen ligger en strid mellem mølleejerne og Flow Elnet på den ene side - og Energistyrelsen på den anden. Striden handler om, hvornår de to møller kan opfattes som værende tilsluttet elnettet.
Netselskabet fastholder, at møllerne er blevet tilsluttet den 18. december 2017 - altså inden klagenævnene om formiddagen den 20. december 2017 ophævede plan- og VVM-grundlaget under de to møller.
Energistyrelsen derimod henviser til VE-lovens § 5 og anser derfor møllerne for tilsluttet efter, at klagenævnene havde truffet afgørelse om, at møllerne ikke opstillet uden det nødvendige lovgrundlag.
Det skyldes, at den ene mølle først har leveret strøm ind i elnettet om aftenen den 20. december 2017, mens den anden har produceret den første strøm den 4. januar 2018 - godt to uger efter afgørelserne fra klagenævnene.
Flow Net: - Vi ikke blevet informeret
Det har ikke været muligt at få et interview med selskabets tekniske direktør, Per Svendsen.
Han har i stedet henvist til elinstallatør i Flow Elnet, Brian Bønnelykke, som i teknikdirektørens fravær forklarer, hvorfor man ikke har været opmærksom på problemerne med plan- og VVM-grundlag.
- Plangrundlaget er selvfølgelig væk, men officielt er vi ikke blevet informeret om det her andet end, hvad vi har hørt i medierne. Man kan jo sige, at vi kunne have været opsøgende i det her, men nettilslutningstidspunktet er en meget lille del af det at nettilslutte en mølle, og vi har haft mere fokus på det tekniske, siger Brian Bønnelykke.
Nabo til udskældte vindmøller: - Kommunen bøjer reglerne helt ekstremt
Svendborg Kommune har givet tilladelse til, at to vindmøller på Tåsinge kan snurre om natten for at sikre vedligeholdelse. Det er at fordreje reglerne, mener nabo.
To vindmøller på Tåsinge må gerne være i drift om natten. Af hensyn til vedligeholdelse af møllerne må de svinge rundt fire timer om natten to gange om ugen.
Det er intet andet end en dårlig undskyldning og et tegn på, at kommunen vil gå langt for at bøje reglerne til vindemølleejernes fordel, mener en af naboerne til vindmøllerne, Hans Christian Wulff.
- Jeg tror, det er en rigtig dårlig undskyldning, og jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle fagfolk, der gik ind i det og sagde, at det var en valid årsag til, at møllerne skal køre, siger han til TV 2/Fyn.
Fredag fortalte Svendborg Kommunes kommunaldirektør, Erik Meldgård Bendorff, at kommunen har valgt at trække dele af standsningspåbuddet tilbage.
- Møllerne er standset, og så er der nu givet mulighed for vedligeholdelsesdrift, der sikrer, at vindmøllerne ikke går i stykker, og det, mener jeg, giver rigtig god mening, sagde han.
Mener reglerne bøjes
Torsdag den 8. februar blev Hans Christian Wulff og de øvrige naboer orienteret om, at vindmøllerne må være i drift om natten. Men ifølge naboerne har møllerne, længe inden tilladelsen blev givet, kørt om natten.
- Inden da har vi jo bemærket, at de har kørt. Ugen op til kørte de også om natten. Det kan jo være en fejltagelse, at de har kørt - eller også har det ikke være en fejltagelse, spekulerer Hans Christian Wulff nu.
Han er ikke overrasket over, at kommunen nu har trukket dele af påbuddet tilbage.
- Det bekræfter bare, at man både fra mølleejernes og kommunens side er villige til at gøre alt og bøje reglerne helt ud i det ekstreme for at få det her projekt igennem.
- Sådan har de gjort hele vejen, og det er også min forventning, at de vil fortsætte. Det er det, vi kommer til at leve under de næste mange år, forudser Hans Christian Wulff.
Forstå vindmøllesagen
Du kan danne dig et overblik i sagen om de omtalte vindmøller på Tåsinge i tidslinjen herunder.
Det kunne godt lyde som om, I så er de eneste i hele verden, der ikke har vidst det?
- Jo, men vi kan jo ikke rigtig arbejde på vores forsyningsnet baseret på, hvad vi hører i nyhederne. Det kan vi ikke. Vi kunne have spurgt mølleejerne, men det har vi jo sådan set også gjort.
Det vil sige, at hvis man ikke fortæller jer sandheden, så kan man bare fortsætte?
- Nej, det vil jeg ikke sige. Vi har en Energistyrelse, som er inde over og sagsbehandler på det her, så de vil automatisk også give os en afgørelse på et tidspunkt.
Når man kigger på den her proces udefra, så ser det ud som om, I har stået med lukkede øjne og fingrene i ørene uden at ville forholde jer til, at de her møller lige nu står ulovligt?
- Det kan måske godt se sådan ud, men normalt er vi vant til, at Energistyrelsen sagsbehandler det, fordi det er dem, der er myndighed på området. De skal se os over skulderen, når vi bedømmer nogle datoer, hvor de ud fra det, bedømmer møllernes lovlighed, siger Brian Bønnelykke fra Flow Elnet.
Mølleejer: - Det er vi ikke forpligtet til
At klagenævnenes afgørelser ikke er kommet officielt til netselskabets kendskab er rigtig nok, lyder det fra mølleejer, Peter B. Rasmussen:
- Vi har ikke meddelt det til nogen som helst.
- Vi har selv modtaget det (klagenævnsafgørelserne, red.), men vi er ikke forpligtet til at meddele det til nogen som helst andre, lyder det fra Peter B. Rasmussen.
Han har ikke yderligere kommentarer til afgørelserne fra Energistyrelsen.
Lokalt netselskab sat fra bestillingen
Afgørelserne medfører, at sagen nu ligger hos Energistyrelsen. Dermed får det lokale netselskab Flow Elnet ikke fremadrettet lov til at træffe nye afgørelser i sagen.
Det skriver styrelsen torsdag i en e-mail til TV 2/Fyn.
- Kompetencen til at træffe afgørelse om nettilslutning er normalt delegeret til netvirksomheden, men i den konkrete sag har Energistyrelsen - som led i vores tilsynsforpligtelse - vurderet, at kompetencen ikke er udøvet korrekt af Flow Elnet. Det er baggrunden for, at kompetencen er hjemtaget, hedder det i svaret fra Energistyrelsen.
Fredag eftermiddag stillede Energistyrelsens kontorchef, Jakob Henrik Juul, op til et kort interview. Interviewet kan du se i videoen herunder.
Det har foreløbig heller ikke været muligt at få en kommentar fra den anden vindmøllejer, Peter Bay Knudsen.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her