Pusten taget ud af ulovligt vindmølle-eventyr: Ejere mister tilskud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Energistyrelsen afviser at give tilskud til ulovligt opstillede kæmpevindmøller på Tåsinge. Svendborg Kommunes sagsbehandling blev underkendt, og det betyder nu, at møllerne ikke får tilskud fra staten. Naboer er tilfredse, men vindemølle-ejer vil have afgørelse omgjort.
Opdateret klokken 18:27 med yderligere citat fra Peter Rasmussen, hvor han forklarer, hvorfor møllerne ifølge ham er fuldt ud lovlige.
Endnu et kapitel kan føjes til historien om to omstridte kæmpevindmøller på Tåsinge.
Onsdag har Energistyrelsen truffet afgørelse om, at den ene vindmølle ikke kan få offentligt tilskud, mens tilskuddet til den anden mølle foreløbig er suspenderet.
Styrelsen afviser at give tilskud, da møllerne er opstillet ulovligt.
Energistyrelsen skriver blandt andet:
Afdelingschef: Grønt lys til vindmøller er helt efter bogen
Det er helt efter bogen - og uafhængigt af statsstøtteordningens udløb - at Svendborg Kommune torsdag valgte at ophæve et standsningspåbud til to ulovligt opstillede vindmøller, forklarer Svendborg Kommune.
Kritikken er haglet ned over kommunen efter, at man - samme dag, som fristen for at få adgang til det såkaldte "25-øre-støtteordningen" - valgte at give to 80 meter høje vindmøller på det vestlige Tåsinge lov til at køre frit.
Den ansvarlige afdelingsleder, Rasmus Vium Fristed erkender da også, at datosammenfaldet kan se påfaldende ud.
På spørgsmålet om, hvad der ligger i, at standsningspåbuddet er blevet ophævet netop den 21. februar sidst på eftermiddagen, lyder svaret:
- Absolut intet. Det er fuldt og helt tilfældigt.
Det er ikke, fordi I har forsøgt at hjælpe nogen mølleejere til at overholde en deadline?
- Nej.
“Det er fuldt og helt tilfældigt”
Det kan du fuldstændig blankt afvise?
- Fuldstændig.
Både plangrundlag og VVM-grundlag for opstillingen af de to vindmøller blev den 20. december 2017 ophævet af henholdsvis Planklagenævnet og Miljø- og Fødeklagenævnet.
Siden har møllerne været ulovlige.
Ny rapport fra COWI: Der er alligevel ikke tvivl om møllernes påvirkning af havørne og flagermus
Svendborg Kommune har ifølge afgørelserne fra de to klagenævn blandt andet fejlet ved ikke at kræve en såkaldt VVM-undersøgelse af møllernes påvirkning af omgivelserne, inden man gav tilladelse til projektet.
Møllerne er opført indenfor kystbeskyttelseslinjen. Ligesom der findes ynglende havørne og flagermus i området, som ligger op ad Natura 2000-området sydfynske øhav.
Det fik da også COWI til - i en rapport fra maj 2015 - at konkludere, at:
... det ikke kan udelukkes, at etableringen af to vindmøller op til 80 meters højde kan medføre væsentlige negative indvirkninger på dele af Natura-2000 områdets udpegningsgrundlag.
Den konklusion er nu en anden.
COWI har i en ny rapport dateret den 21. februar 2018 igen vurderet konsekvenserne for blandt andet havørne og flagermus, som er at finde i området omkring de to opstillede møller, og konklusionen lyder nu:
De to nye vindmøller vil ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder af bilag IV-arter.
Afdelingsleder: Ikke længere risiko ved at lade møllerne køre
Med den seneste rapport fra COWI er netop tvivlen om møllernes konsekvens for beskyttede dyrearter ryddet af vejen, lyder det fra afdelingsleder, Rasmus Vium Fristed.
- Det helt springende punkt rent juridisk for, om møllerne må køre eller ej, var, om der skete skade på naturområderne efter EU-habitatreglerne. Der har vi nu lavet en konsekvensvurdering, der viser, at der ikke sker skade, og derfor er der ikke noget til hinder for, at de kan køre, mens vi lovliggør forholdet med en ny lokalplan og en ny VVM-tilladelse.
Jeg sidder jo med de to rapporter fra COWI - altså den fra maj 2015 og så den nye konsekvensvurdering, som du kalder den. I den her står der, at det ikke kan udelukkes, at møllerne vil medføre væsentlige negative påvirkninger af omgivelserne. Den konklusion er så den diametralt modsatte nu - hvordan kan det lade sig gøre?
- Nu kommer vi ind på detaljerne, der ikke er min spidskompetence. Men jeg skal svare så godt, jeg nu kan. Nu har man undersøgt forholdet i detaljer - også med ny viden fra et statsligt forskningsprojekt Østerild, så vidt jeg er orienteret, og derfor kan man nu konkludere det her.
Hvad er det, man har gjort?
- Det må jeg være dig svar skyldig på. Vi har indhentet et notat fra COWI, og på den baggrund har vi konkluderet, at det er sådan her, det forholder sig.
“Jeg ved ikke, hvad COWI har gjort anderledes”
Hvorfor har det overhovedet været nødvendigt, at bestille den her nye rapport hos COWI?
- Fordi det er en udvidet rapport i forhold til tidligere. Der er ikke tale om det samme datagrundlag. Der er tale om et udvidet datagrundlag.
Hvad består udvidelsen i?
Jeg bliver dig svar skyldig på detaljerne igen.
Så du ved ikke, hvad det er, COWI har gjort anderledes denne gang?
- Jeg ved ikke, hvad COWI har gjort anderledes, siger Rasmus Vium Fristed, der er afdelingsleder i Byg og BBR, Svendborg Kommune.
Afdelingsleder: Vi arbejder for alle borgere i Svendborg Kommune
Det er Svendborg Kommune, der har bestilt og betalt både den nye rapport fra COWI og det juridiske notat, som ifølge kommunen viser, at standsningspåbuddet kan ophæves.
Trods hård kritik fra naboer til møllerne om det modsatte, fastholder afdelingslederen, at Svendborg Kommune hele vejen i gennem har arbejdet sagligt og uden særlig hensyntagen til udvalgte parter i sagen.
- Det er vores opfattelse, at vi efterlever klagenævnenes afgørelser, siger afdelingsleder i Byg og BBR, Rasmus Vium Fristed.
Klagenævnene har sagt - møllerne er ulovlige - I siger, de må gerne køre?
“Jeg skal svare, at jeg arbejder for borgerne i Svendborg Kommune som helhed”
- Ja, i en ulovlig tilstand - i overensstemmelse med den juridiske vurdering fra vores firma Bech-Bruun, som vi har hyret ind til netop spørgsmålet om standsningsproblematikken. Men jeg anerkender, at de lige nu er ulovlige.
I har brugt en masse krudt og en masse penge på at bestille et nyt notat, som skal sikre, at mølleejerne ikke taber en masse penge?
- Ja, at projektet kan gennemføres.
Hvorfor gør I det?
- Dels er det en del af kommunens planlægning. Der er lagt mange ressourcer i det både fra kommunens side og fra vindmølleopstillerne. Derfor virker det umiddelbart nærliggende at sikre, at det stadigvæk kan eksistere, men selvfølgelig ikke i strid med lovgivningen.
Men jeg har lyst til at spørge dig igen: Hvem arbejder I for? Mølleopstillerne eller de borgere, som lige nu føler, at I lader en ulovlig tilstand pågå?
- Du kan ikke skille den ad, desværre. Jeg skal svare, at jeg arbejder for borgerne i Svendborg Kommune som helhed.
Spørgsmålet om statstøtte til møllerne er endnu uafklaret
Energistyrelsen har foreløbig ikke truffet beslutning om, hvorvidt de to ulovligt opstillede møller vil kunne opnå støtte fra den danske støtteordning, som EU har underkendt, og som derfor har fået en udløbsdato netop den 21. februar 2018.
Derfor er det fortsat uvist, om ophævelsen af standsningspåbuddet få timer før statens støtteordning altså lukkede, vil få nogen betydning.
Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at vindmøllen ”Søren Lolks Vej 2” ikke kan opnå pristillæg efter VE-lovens § 35a. Energistyrelsen har ligeledes vurderet, at vindmøllen ikke opfylder betingelserne for udbetaling af pristillæg, jf. VE-lovens § 54, stk. 1, nr. 2, idet vindmøllen efterfølgende er kendt VVM-pligtig.
Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at vindmøllen ”Knasterhovvej 23” kan opnå pristillæg efter VE-lovens § 35a. Energistyrelsen suspenderer dog udbetaling af pristillæg, jf. VE-lovens § 54, indtil der foreligger et lovligt plangrundlag for at sikre, at der ikke sker udbetaling af støtte til et ulovligt forhold.
Sag skudt tilbage
Med andre ord kan den ene mølle på sigt få tilskud, men styrelsen beholder altså pengene, "indtil der foreligger et lovligt plangrundlag for at sikre, at der ikke sker udbetaling af støtte til et ulovligt forhold", som Energistyrelsen formulerer det i en e-mail til TV 2/Fyn.
Derfor kan møllen ikke få tilskud
Den bagerste vindmølle kan ikke få tilskud, da møllen ikke er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet inden skæringsdatoen 20. februar 2018. EU-Kommissionens ti år gamle støtte af grøn energi udløb den 21. februar 2018, og for at få fingre i pengene, skulle møllerne være lovligt opkoblet det fælles forsyningsnet senest dagen før.
Den forreste vindmølle er opkoblet forsyningsnettet indenfor fristen, hvorfor Energistyrelsen vurderer, at den kan opnå tilskud.
Begge møller er dog foreløbig opstillet uden det nødvendige VVM- og plangrundlag, og derfor kan ingen af møllerne opnå udbetaling af 25-øre-pristillægget, da der ikke kan udbetales tilskud til et ulovligt projekt.
Mølle-nabo politianmelder Svendborg Kommune
Hans Christian Wulff er nærmeste nabo til to ulovligt opstillede vindmøller, som Svendborg Kommune har givet grønt lys. Nu føler han sig nødsaget til at gå til politiet.
Politianmeldelsen mod Svendborg Kommune kommer dagen efter, at to professorer i miljøret overfor TV 2/Fyn har slået fast, at det er i strid med reglerne, at kommunen har givet møllerne lov til at køre frit.
- Man kan ikke give den tilladelse, fordi plangrundlaget ikke er i orden, sagde Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet.
“Min tålmodighed ved at være slut.”
Hun blev bakket op af Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet.
- Jeg er sikker på, at kommunen ikke kan tilbagekalde standsningspåbuddet på grundlag af et notat fra COWI - og det gælder uanset, hvad notatet anfører, lød det i et skriftligt svar fra Peter Pagh til TV 2/Fyn.
- Min tålmodighed er ved at være slut
Det har nu fået Hans Christian Wulff til at melde Svendborg Kommune til politiet.
- Jeg har i går kunnet se, at der var to juraprofessorer, der uafhængigt af hinanden siger, at det er møgulovligt det, der foregår. Derfor synes jeg, det er oplagt, at jeg som nærmeste nabo beder politiet se på sagen.
Men det kan virke lidt drastisk. Normalt bruger man politiet til at sørge for, at folk ikke kører for hurtigt eller stjæler fra hinanden?
- Det er rigtigt. Jeg vil så også sige, at det er ikke med min gode vilje, at jeg er blevet hvirvlet ind i den her sag, siger Hans Christian Wulff.
- Politikerne må tage ansvar
Hans Christian Wulff er samtidig ærgerlig over, at flere politikere i byrådet har afvist at forholde sig til sagen. Derfor kommer han med en klar opfordring til de folkevalgte i Svendborg Byråd.
- Jeg synes, at nu må politikerne i Svendborg Kommune tage ansvar. Det kan godt være, at man kommer til at æde nogen kameler, og at man kommer til at indrømme, at man har taget fejl, men jeg synes faktisk, at tiden er inde til, at man gør det nu, siger Hans Christian Wulff.
Politikere er foreløbig tavse
Vi har igen i dag, tirsdag, forsøgt at få Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S) i tale, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Det samme gælder formanden for kommunens Teknik- og Erhvervsudvalg, Flemming Madsen (S). Heller ikke han har svaret på vores forespørgsel.
Endelig har næstformanden i Teknik- og Erhvervsudvalget, Per Nykjær Jensen (V), tirsdag afslået at lade sig interviewe om sagen.
Dermed får Svendborg Kommunes valg om ikke at lave en undersøgelse af de to møllers virkning på miljøet - en såkaldt VVM-undersøgelse - nu vidtrækkende konsekvenser.
Beslutningen betød, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2017 ophævede VVM-grundlaget for møllerne og krævede, at Svendborg Kommune begyndte forfra i sagsbehandlingen.
Samtidig ophævede Planklagenævnet den vedtagne lokalplan, som også blev sendt tilbage til kommunen til ny behandling.
Dermed slog to forskellige klagenævn fast, at de to vindmøller, der allerede var rejst, da klagenævnene traf deres afgørelse, ikke længere var lovlige. Alligevel gav Svendborg Kommune mølleejerne tilladelse til at sætte dem i drift.
Glade naboer
Naboer til de omstridte vindmøller, Hans Christian Wulff og Allan Bliss, har følt, at projektet er blevet presset igennem i strid med gældende lovgivning.
Derfor er de tilfredse med Energistyrelsens afgørelse.
- Efter de to nævns afgørelser fra december kommer det ikke bag på mig, at vindmølleejerne ikke kan få tilskud. Men det undrer mig meget, at det ikke er begge møller, der mister tilskuddet. Jeg vil gerne vide, hvad forskellen på de to er, siger Hans Christian Wulff.
Allan Bliss er glad for, at Energistyrelsen har taget pusten ud af vindmøllerne på det vestlige Tåsinge.
- Her er en myndighed, der har taget klagenævnene alvorligt i modsætning til Svendborg Kommune, der ignorerer dem. Man kan kalde det en halv sejr, men det er en halv retfærdighed. Ingen af møllerne skulle have været sat i drift, mener Allan Bliss.
Vindmølleejere tror fortsat på tilskud
Energistyrelsens afgørelse kan få konsekvenser for økonomien i projektet - men så vidt tror Peter Rasmussen nu ikke, det kommer.
- Hvis tilskuddet ikke kommer, vil det have økonomiske konsekvenser. Men det kommer. Bare rolig. Det sidste ord er ikke sagt i den her sag. Den afgørelse bliver lavet om, siger Peter Rasmussen til TV 2/Fyn.
Blandt andet skal vindemølleejerens advokat undersøge mulighederne for at klage over Energistyrelsens afgørelse. Og Peter Rasmussen er overbevist om, at Energistyrelsens beslutning bliver ændret. For ifølge ham er møllerne ikke ulovlige.
- Møllerne har alle tilladelser i orden fra kommunen, og vi bygger på et fuldt lovligt grundlag. Der er ikke noget at komme efter.
Men VVM-redegørelser er der jo ikke?
- Ja. Den kommer efterfølgende.
Men den skal vel være der fra starten af?
- Nej, det skal den ikke. Det var den (VVM-redegørelsen, red.) ikke i det her tilfælde på grund af en fejl fra kommunens side. Men den kommer.
Vindmøllerne kan fremadrettet få lov til at være aktive, men kun én af dem kan opnå tilskud fra staten - og ingen af de to møllers ejere kan se frem til at se tilskudspengene gå ind på kontoen, før en eventuel lovliggørelse af møllerne er gennemført.
Vindmølle-sagaen: Eksperter underkender Svendborg Kommune
Det er stadig ulovligt, at vindmøllerne på Tåsinge kører. Svendborg Kommune handler i strid med reglerne. Det mener to af landets førende miljøretseksperter.
Svendborg Kommune valgte i sidste uge at give tilladelse til, at to omstridte vindmøller igen fik lov til at køre.
Kommunen baserer beslutningen på en ny rapport fra rådgivningsfirmaet COWI og på en juridisk vurdering udarbejdet af advokatfirmaet Bech-Bruun.
Men to af landets førende eksperter på området mener alligevel, at beslutningen af forkert.
- Man kan ikke give den tilladelse, fordi plangrundlaget ikke er i orden, siger Ellen Margrethe Basse, professor i mijøret på Aarhus Universitet.
Hun bakkes op af Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet.
“... det er faktisk ulovligt, når Svendborg Kommune giver lov til at lade møllerne køre. ”
- Jeg er sikker på, at kommunen ikke kan tilbagekalde standsningspåbuddet på grundlag af et notat fra COWI – og det gælder uanset, hvad notatet anfører, skriver Peter Pagh til TV 2/Fyn.
Kort fortalt slog to forskellige klagenævn tilbage i december 2017 fast, at de to vindmøller var ulovligt opstillet.
Kommunen skulle blandt andet have lavet en VVM-undersøgelse (vurdering af møllernes virkning på miljøet, red.), inden møllerne blev sat op.
Basse: - Ulovligt at vindmøllerne kører
Ifølge Svendborg Kommune har advokatfirmaet Bech-Bruun vurderet, at møllerne godt må køre, mens kommunen får rettet op på fejlene.
Men den konklusion kan man ifølge de to eksperter ikke drage.
- Klagenævnet har konkluderet, at der kræves VVM og konsekvensvurdering – og en sådan procedure kræver både en miljøvurdering og en offentlig høring, før kommunen kan tage stilling til, om der kan meddeles byggetilladelse, skriver Peter Pagh til TV 2/Fyn.
- Man må ikke give en tilladelse, før VVM-vurderingen er foretaget. Så det er faktisk ulovligt, når Svendborg Kommune giver lov til at lade møllerne køre, siger Ellen Margrethe Basse.
- Jeg er ikke overbevist om noget som helst
Den ansvarlige afdelingsleder i Svendborg Kommune, Rasmus Vium Fristed, forklarede i et længere interview med TV 2/Fyn i torsdags, at alt i forhold til ophævelsen af det udstedte standsningspåbud er foregået efter bogen.
- Det helt springende punkt rent juridisk for, om møllerne må køre eller ej, var, om der skete skade på naturområderne efter EU-habitatreglerne. Der har vi nu lavet en konsekvensvurdering, der viser, at der ikke sker skade, og derfor er der ikke noget til hinder for, at de kan køre, mens vi lovliggør forholdet med en ny lokalplan og en ny VVM-tilladelse, sagde afdelingsleder Rasmus Vium Fristed.
Hvad er en VVM-undersøgelse?
VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure, kommunerne skal følge for at kunne tillade anlægsprojekter, der må forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt.
Der skal udarbejdes en redegørelse for anlægsprojektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegørelsen skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren må få tilladelse til at gå i gang med projektet.
Kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside
Ellen Margrethe Basse har set interviewet med afdelingslederen og afviser, at det får hende til at ændre sin vurdering.
- Jeg er ikke overbevist om noget som helst, ud fra det der bliver sagt her.
Professoren i miljøret har desuden læst de centrale dokumenter i sagen. Herunder den nye rapport, som COWI har udarbejdet, og som kommunen altså mener dokumenterer, at møllerne ikke udgør en risiko for områdets havørne og flagermus.
- Der er ikke noget nyt i denne vurdering, som gør det til en habitatsvurdering. Det er stort set de samme oplysninger og så nogle abstrakte nye data. Der er ikke blevet foretaget en egentlig vurdering af området (omkring vindmøllerne, red.), siger Ellen Margrethe Basse.
Det er blandt andet påvirkningen af områdets havørne og falgermus, som ifølge professoren stadig ikke er undersøgt ordentligt.
- Man skal dokumentere, at projektet ikke får en negativ indflydelse på de arter, som er beskyttet. Og det er der intet af hér, siger Ellen Margrethe Basse.
Politikere er tavse
TV 2/Fyn har mandag været i dialog med både Svendborgs borgmester, Bo Hansen, og formanden for kommunens Teknik- og Erhvervsudvalg, Flemming Madsen.
Ingen af de to ønsker at stille op til interview om sagen.
Her kan du se hele indslaget fra aftenens udsendelse klokken 19.30:
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet
kopieret!
I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.
- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.
Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.
Helikopter, droner og hunde
Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.
Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.
Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.
I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
To fynske øer undtaget taxiloven
kopieret!
Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.
Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.
I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her