Robot skal desinficere fitnesscenter:
- Det vil give en ekstra sikkerhed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Robotvirksomheden Autonomous Units har udviklet en desinfektionsrobot, og den bliver i øjeblikket testet i et fitnesscenter i Ringe.
Inden længe skal en ny robot køre rundt og desinficere fitnesscenteret God Form i Ringe.
- Jeg synes det er mega spændende. At den så kan gå ind og neutralisere centeret og alle mine dimser, så folk måske føler sig mere trygge. Det synes jeg bare er superfedt, siger Søren Roug Anders, der er indehaver af God Form i Ringe.
Han forventer at få stor glæde af desinfektionsrobotten.
- Dem der kommer ind klokken fem om morgenen, de kommer ind til et fuldstændig renset fitnesscenter. Det vil give en ekstra sikkerhed, siger han.
Skal køre om natten
Det er meningen at robotten automatisk skal kunne desinficere lokaler i løbet af natten. Fitnesscenteret lukker klokken 23, og så får robotten signal om, at der nu er låst.
Corona-kamp: Fynsk robot desinficerede helt hospital
Robot fra Odense blev sat ind i kampen mod coronavirussen covid-19 i Kina. Nu er rumænerne også blevet begejstret.
En selvkørende robot fra UVD Robots i Odense har med ultraviolet lys imponeret de rumænske myndigheder, skriver det rumænske erhvervsmagasin Business Review.
Robotten kan ved hjælp af det ultraviolette lys fjerne 99.999 procent af alle bakterier på en hospitalsstue inden for 10 til 15 minutter.
Robotten blev afprøvet i et projekt og ifølge Business Review rensede UVD-robotten et helt rumænsk hospital uden nogen form for indblanding fra mennesker.
Robotten kan bekæmpe bakterier, vira, svampe og andre patogener, og kan med sin effektivitet beskytte det medicinske personale på hospitaler.
UVD Robots, som er et datterselskab under Blue Ocean Robotics, vandt tidligere på måneden den prestigefyldte europæiske robotpris euRobotics Technology Transfer Award 2020.
De fynske desinfektionsrobotter fra UVD Robots er sat ind flere steder i kampen mod coronavirussen covid-19, og kører blandt andet på hospitaler i coronaudbruddets epicenter i den kinesiske by Wuhan.
Ifølge Business Review har netop Kina bestilt 200 UVD-robotter, mens Danmark og blandt andet hospitaler i Taiwan, Italien, Storbritannien, Japan og De Forenede Arabiske Emirater også har bestilt robotten.
- Når den får signalet, kører den rundt og siger, at om lidt så starter jeg med at desinficere, og så når den har gjort det, så starter den processen, siger Flemming Thinggard, der er managing director i Autonomous Units.
Robotten skulle torsdag lære bygningen at kende, men derefter kan den starte med at desinficere lokalerne.
- Den skyder en brintoveriltedamp ud i rummet og på den måde desinficerer den alle flader både foran og bag ved radiatorer, toiletter og forskellige ting, siger han.
Udsprang af coronakrisen
Robotten er den første af sin slags på markedet. Idéen udsprang af coronakrisen, hvor der opstod et akut behov for at forhindre smittespredning i for eksempel fitnesscentre. På sigt er det meningen at robotten også skal bruges flere andre steder.
Dræber coronavirus på hospitalsstuer: Fynske robotter kan være på vej til Indien
De indiske myndigheder undersøger muligheden for at bruge fynske robotter til at bekæmpe coronavirus. Mandag var den indiske ambassadør i Danmark på besøg i Odense.
- Det ligner noget fra Terminator.
Mandag var den indiske ambassadør i Danmark, Ajit Gupte, på besøg hos UVD Robots i Odense for at se nærmere på den fynske virksomheds desinfektionsrobotter.
En fynsk opfindelse, som måske kan hjælpe med at bremse spredningen af coronavirus i Indien, som er hårdt ramt.
- Jeg har forsøgt at opfordre UVD til at kigge mod Indien, og jeg håber, de kan begynde at sælge snart, siger Ajit Gupte.
Indien har lige nu godt 3,1 millioner registrerede tilfælde af coronavirus, hvoraf langt størstedelen er erklæret raske igen. Over 57.000 indere er døde af virussen ifølge WHO.
- Pandemien har påvirket Indien ret meget, så vi kigger på mange forskellige muligheder, herunder også desinfektion, siger Ajit Gupte.
Destruerer mikrobiologiske partikler
UVD Robots laver mobile desinfektionsrobotter, som kan fjerne vira og bakterier fra luft og overflader i et rum. Det kan for eksempel være en hospitalsstue.
- Lyset genererer en energi, som destruerer mikrobiologiske partikler. De får ødelagt deres DNA, så de ikke kan reproducere. På den måde dør de ud og kan ikke give smitte videre. Det er en meget simpel proces, siger Per Juul Nielsen, som er administrerende direktør i UVD Robots.
Og det er altså den proces, der nu også kan komme i brug i Indien, hvis alt går vel for den fynske virksomhed.
- Indien er et rigtig stort marked med et rigtig stort problem lige nu, og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dem med. Det er et rigtig stort marked, vi også gerne vil sætte et flueben ved, siger Per Juul Nielsen.
Leverer til 60 lande
I dag leverer virksomheden robotter til 60 lande, hvor de blandt andet bliver brugt på hospitaler, hoteller, tandklinikker og i lufthavne.
- Robotten er udviklet med henblik på at reducere hospitalsinfektioner, men det er selvfølgelig blevet endnu mere aktuelt med coronaudbruddet. Vi begyndte med at levere robotter til det kinesiske marked, og siden har virus spredt sig, og det samme har vores robotter, siger Per Juul Nielsen.
Præcis hvor meget det har påvirket virksomheden, vil direktøren dog ikke fortælle.
- Vi kan ikke oplyse konkrete tal, men det er meget store vækstrater. Vi taler om en fem-tidobling af aktivitetsniveauet i forhold til sidste år, siger han.
Det næste marked for virksomheden kan være Indien, og ambassadøren i Danmark tror på, at den fynske robot kan gøre en forskel i det indiske hospitalsvæsen.
- En løsning som den her, som kan dræbe de fleste bakterier og virus, vil øge sikkerheden for sygeplejersker og læger, siger Ajit Gupte.
- Det kan være kontormiljøer, hvor der også er rigtig meget interaktion. Det kan være indkøbssteder, biografer eller caféer. Det kan bruges rigtig mange steder, siger Flemming Thinggard.
Virksomheden forventer at have desinfektionsrobotten klar til salg ultimo 2020, men er allerede nu i dialog med kunder og forhandlere.