22. apr. 2018 kl. 14:15
Privat

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fem unge har startet en biografforening for unge. Den hedder Helios Cinemates og holder til i Helios Teatret på Banegårdspladsen i Faaborg.


Hidtil har Helios Biografforening været synonym med af aktive folk i voksenaldereb, men nu har en gruppe unge stiftet deres egen afdeling.

- Vi er fem unge, der er gået sammen, først og fremmest fordi vi elsker film. Men vi har faktisk flere formål. Lige nu fokuserer vi på to: At få flere unge til at bruge Helios Teatret , og at inspirere repertoire-udvalget til hvilke film unge gerne vil se i biografen, fortæller Laura Lindrup Mygh.

Gruppen er i luften med Facebooksiden Helios Cinemates og en profil af samme navn på Instagram. Netop de sociale medier bliver platformene for alle de aktiviteter, gruppen kaster sig over:

- Her laver vi konkurrencer og afstemninger om, hvilke film vi gerne vil se i fremtiden. Man kan også anmelde og diskutere film, og så vi vil invitere til fælles oplevelser, forklarer Oliver Hvidtfeldt Hansen.

Ønskefilm og inspiration

Den første ønskeliste til repertoireudvalget er sendt af sted, og fremover vil de unge løbende komme med inspiration til visninger på det store lærred.

De unge har også planer om at arrangere events. Lige nu er der lagt op til tre af slagsen om året.

En styrke for foreningen

Formanden for Helios Biografforening, Lars Kensmark, er begejstret for de unges engagement, og siger at det er meget vigtigt for ham, at Helios bliver for alle:

- Og når de unge selv er parat til at tage ansvar, så er det jo vores opgave som forening, at give dem pladsen til det.

De unge skal dog ikke selv sidde og bestille film hjem. Det er et kæmpe arbejde og et stort ansvar, som ligger i repertoireudvalget.

- I første omgang skal de bare spotte, hvad de gerne vil se. Og det er de utrolig gode til. De surfer rundt på nettet og ved nogle gange hvilke film, der har premiere mere end et år ude i fremtiden. Så med gruppen her har vi hele tiden en frisk ung finger på pulsen, fortæller Lars Kensmark.

Andet end film

De fem aktive unge er Laura Lindrup Mygh, Laura Vigelsø Kjær, Oliver Hvidtfeldt Hansen, Christoffer Engel og Bastian Bruslund. Tilsammen har de mange idéer, der kan være med til at gøre Helios Teatret til et naturligt kulturelt centrum for Faaborgs unge. Men i første omgang handler det om at få filmdelen til at køre.

- Lige nu er vi kun fem, men vi vil gerne være flere, for der er masser at lave. Så hvis du har lyst til at være med, så send os en besked på Helios Cinemates på Facebook, siger Laura Vigelsø Kjær.

Det var med gæster fra hele Rigsfællesskabet, da Word Festival i Odense satte fokus på Rigsfællesskabets fremtid - en dagsorden som for alvor er blevet sparket i gang af USA’s præsident.

Debatten foregik i Nordatlantisk Hus på Odense Havn, og var velbesøgt.

Word Festival fandt sted fra fredag til søndag i denne uge, og havde blandt andet de populære TED-talks på programmet og kendte som Helle Helle, Ulla Terkelsen og Jim Lyngvild på scenen.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmark er verdensmester for fjerde gang på stribe.

Det var ellers lige i store dele af første halvleg, men efter pausen trak Danmark afgørende fra.

Alligevel kom der en form for spænding mod kampens afslutning, da Kroatien sled tilbage i opgøret. Men med fem minutter tilbage kogte det over for kroaterne, der fik tre udvisninger i samme sekvens, og så var kampen reelt afgjort.

Dermed kunne de danske spillere helt fortjent bryde ud i massiv jubel over det fjerde danske verdensmesterskab på stribe.

I weekenden blev der afviklet Final4-stævnet i volleyball i Odense. Det er altså den bedste dame- og herrevolley der kan opleves i landet.

Det blev afholdt samme weekend som Volleyball Danmark annoncerede nyheden om at landsholdet rykker basen til Odense i år.

Ved weekendens konkurrence vandt kvinderne fra Holte landspokalen, mens herrerne fra Odense tog pokalen med hjem endnu en gang.

Anders Høeg

Mange fynboer har fundet vej til Storms Pakhus, for at se VM-finalen i fællesskab.

Her er der høje forventninger til danskerne, som indtil nu har klaret det formidabelt i rejsen mod VM-finalen.

Mads Strate

Inden længe venter VM-finalen mod Kroatien for Danmarks håndboldherrer.

På Oure Kostgymnasium var de allerede i løbet af eftermiddagen klar til den vigtige kamp. Her har dagen stået på oppyntning til storskærmsarrangement i aften, og så har der i mellemtiden også være tid til en quiz.

Flere af skolens håndboldelever er ikke i tvivl om, hvad de glæder sig mest til under aftenens kamp.

- Til at se to af verdens bedste hold, de taktiske aspekter med Danmark som favorit og Kroatien som overraskelse i en VM-finale. Vi holder selvfølgelig med Danmark, og holder selvfølgelig ekstra øje med de tidligere Oure-elever og GOGere, siger Oliver Briese, som er håndboldelev på skolen.

Joakim Blomsterberg Olsen

Det danske Volleyball-landshold rykker teltpløkkerne op i Birkerød og rykker til Odense, hvor det vil have base i 2025. Det fortæller Volleyball Danmark til TV 2 Fyn.

- Vi kommer til at have vores hjemmebane her i Odense i 2025, hvor vi har to landskampe. Først kvinderne den 3. august og herrerne den 17. august, siger direktør i Volleyball Danmark, Nicolai Kaas Nordstrøm.

I denne weekend er der blevet spillet Final-4 i Odense, hvor forbundet har testet faciliteterne af.

- Vi ser et stort potentiale, fordi vi vil godt lave et endnu større event ud af det at komme til volleyball-landskamp, udtaler direktøren til TV 2 Fyn.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Tirsdag vendte Uber tilbage til Danmark efter fravær siden 2017, hvor danske taxisekskaber sendte dem ud af landet. Men denne gang samarbejder de med taxaselskabet Drivr, og det har fået fynske vognmænd til at ønske sig konceptet her på øen, oplyser Drivr til Ritzau.

- Interessen fra lokale vognmænd og chauffører har været helt fantastisk. Allerede fra dag ét har vi hundredvis af chauffører klar til at tage imod passagerer, der bestiller via Uber-appen, siger Bo Svane, administrerende direktør i Drivr.

I første omgang er Uber-appen dog kun tilgængelig i hovedstadsområdet.

Palle Hedemann/NF/Ritzau Scanpix

En værdifuld platinplads med Gasolin forsvandt under et indbrud i Værløse i august 2024, hvor en 40-årig mand brød ind og stjal for mindst 78.000 kroner.

Men efter noget tid dukkede den op på en adresse i Odense, hos en mand der havde skrevet sammen med indbrudstyven.

Det skriver BT, som også beretter at Fyns Politi ransagede adressen og fandt pladen, som nu er leveret tilbage til ejeren.

Den 40-årige mand, som begik indbruddet, er nu blevet idømt to års fængsel for indbruddet og en lang række anden berigelseskriminalitet.

Anders Høgh

Ungdomsspillere i den sydfynske håndboldklub GOG var søndag til håndboldstævne i Gudmehallen, og selvom dagens kampe i Phønix Tag Arena var vigtige, fik en helt anden kamp snakken til at gå i omklædningsrummene - nemlig Danmarks VM-finale mod Kroatien søndag aften.

Flere af landsholds-spillerne har gennem tiden optrådt i den gule GOG-trøje, og derfor har spillerne på Sydfyn et nært forhold til landsholdet.

Forventningerne til aftenens kamp er store. Da TV 2 Fyns reporter spurgte hvad de glædede sig mest til, svarede U-13 spilleren Ella Hansen:

- Forhåbentlig en sejr!

TV 2 Vejret

Storebæltsbroens imponerende pyloner, der rejser sig 254 meter over havet, bryder let gennem den tætte tåge, der ligger som et tæppe over Storebælt.

Tåge er i princippet blot skyer, der har lagt sig helt ned til jorden, men i modsætning til de høje cumulusskyer på himlen er tåge ofte flad og udbredt – som et gråt slør, skriver TV 2 Vejret.

Det disede og tågede vejr forventes at vare ved det meste af søndagen og giver os dermed en grå afslutning på weekenden.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her