Jeppe Lykke Hansen

9. jul. 2023 kl. 9:49

Varm søndag kan nå 30 grader

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der venter en solrig og varm søndag, hvor temperaturen kommer endnu højere op end i går.

Lokalt kan man komme helt op på 29 grader flere steder i landet heriblandt på Fyn, skriver TV 2 Vejret.

Vinden kommer vi ikke til at mærke meget til på denne flotte sommersøndag.

Da dagen byder på masser af sol, er det med at huske solcremen. UV-indekset kommer op på seks, hvilket er højt efter danske forhold, lyder det. 

Du kan læse mere om søndagens vejr her.

13. jun. 2018 kl. 12:01
Google Street View

Tricktyv forsvandt med to punge fra lejlighed

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Beboeren i en lejlighed i det sydlige Odense blev snydt til at finde punge frem.

Det lykkedes mandag en tricktyv at slippe væk med to punge fra en lejlighed på Jacob Hansens Vej i Odense. Det fremgår af politiets døgnrapport.

Den mandlige tyv ringede på hos sit offer, der lukkede ham ind i lejligheden. Manden havde spurgt, om han kunne veksle 1.000 kroner. Mens de talte, fandt offeret to punge frem og lagde dem på køkkenbordet.

Under påskud af i stedet at ville gå i Brugsen for at veksle, forsvandt tyven fra lejligheden. Først bagefter gik det op for offeret, at tyven havde taget begge pungene med sig.

Tricktyven beskrives som dansk af udseende, mellem 35 og 40 år og 180 til 185 centimeter høj. Han var spinkel af bygning og havde mellemlangt lyst hår.

Læs også: Natlig bilbrand trak tilskuerne til
Gå tilbage Del
13. jun. 2018 kl. 5:50

Natlig bilbrand trak tilskuerne til

Loacal Eyes
/

En knallert blev set køre bort fra en bilbrand på Korsløkkevej i Odense.

En bil brændte i nat på en parkeringsplads på Korsløkkevej i Odense. De to biler op til den brændende bil blev beskadiget af branden.

Da Fyns Politi kom til stedet, havde branden tiltrukket en del tilskuere, men tilsyneladende ikke nogen, der havde forbindelse til branden. En knallert med to personer var blevet set køre bort fra stedet.

- Det er svært at sige, om den har noget med branden at gøre, men det er nærliggende at tro. Så mange er der jo heller ikke, der ligger og kører rundt på knallert derude midt om natten, siger vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen.

Branden blev slukket, inden den bredte sig til nabobilerne. De to biler ved siden af blev dog alligevel beskadiget af varme og flammer.

Natten til mandag brændte tre biler på Carl Blochs Vej få hundrede meter fra Korsløkkevej.

Ved den smadrede ukendte gerningsmænd en siderude i en parkeret en Audi A6 stationcar, hvorefter de smed en molotovcocktail ind i bilen.

Branden her udviklede sig så kraftigt, at den antændte to biler parkeret ved siden af. Fyns Politi antager, at de to brande har forbindelse med hinanden, enten ved at det er samme gerningsmænd, eller at der nogen, der har ladet sig inspirere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her